Matt.1 Mark.1 Luk.1 Joh.1 Apg.1 Rom.1 1.Kor.1 2.Kor.1 Gal.1 Ef.1 Fil.1 Kol.1 1.Tess.1 2.Tess.1 1.Tim.1 2.Tim.1 Tit.1 Filem.1 Hebr.1 Jak.1 1.Pet.1 2.Pet.1 1.Joh.1 2.Joh.1 3.Joh.1 Jud.1 Åb.1

Matt.1 1 Bogen med Jesu Kristi stamtavle, Davids Søn, Abrahams Søn: 2 Abraham blev far til Isak, Isak blev far til Jakob, og Jakob blev far til Juda og hans brødre. 3 Med Tamar blev Juda far til Perez og Zerah. Perez blev far til Hezron, og Hezron blev far til Ram. 4 Ram blev far til Amminadab, Amminadab blev far til Naksjon, og Naksjon blev far til Salmon. 5 Med Rahab blev Salmon far til Boas. Med Rut blev Boas far til Obed, Obed blev far til Isaj, 6 og Isaj blev far til David, kongen. Med Urias hustru blev kong David far til Salomo. 7 Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. 8 Asa blev far til Josafat, Josafat blev far til Joram, og Joram blev far til Uzzia. 9 Uzzia blev far til Jotam, Jotam blev far til Akaz, og Akaz blev far til Ezekias. 10 Ezekias blev far til Manasse, Manasse blev far til Amon, og Amon blev far til Josias. 11 På den tiden da de blev bortført til Babylon, blev Josias far til Jekonja og hans brødre. 12 Efter at de var blevet bortført til Babylon, blev Jekonja far til Sjealtiel, og Sjealtiel blev far til Zerubbabel. 13 Zerubbabel blev far til Abiud, Abiud blev far til Eljakim, og Eljakim blev far til Azor. 14 Azor blev far til Sadok, Sadok blev far til Akim, og Akim blev far til Eliud. 15 Eliud blev far til Eleazar, Eleazar blev far til Mattan, og Mattan blev far til Jakob. 16 Jakob blev far til Josef, Marias mand. Af hende blev Jesus født, Han som kaldes Kristus. 17 Altså er alle slægtsled fra Abraham til David fjorten slægtsled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtsled og fra bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten slægtsled. 18 Jesu Kristi fødsel skete på denne måde: Efter at Hans mor Maria var blevet forlovet med Josef, før de var kommet sammen, viste det sig at hun var med barn ved Den Hellige Ånd. 19 Hendes mand, Josef, som var retfærdig, ville ikke føre offentlig skam over hende. Derfor ønsket han at løse henne fra forlovelsen i stilhed. 20 Mens han grundede på dette, se, da viste en Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, hjem til dig, for det som er undfanget i henne, er af Den Hellige Ånd. 21 Hun skal føde en Søn, og du skal give Ham navnet Jesus, for Han skal frelse sit folk fra deres synder." 22 Alt dette skete for at det skulle blive opfyldt som var talt af Herren ved profeten, når han siger: 23 "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en Søn, og du skal give Ham navnet Immanuel," som er oversat: "Gud med os." 24 Da Josef vågnet op af søvnen, gjorde han som Herrens engel havde pålagt ham, og tog sin hustru til sig. 25 Men han levede ikke med hende ikke før hun havde født sin førstefødte Søn. Og han gav Ham navnet Jesus.

Matt.2 1 Efter at Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom vise mænd fra Østerland til Jerusalem. 2 Og de sagde: "Hvor er jødernes Konge som er født? For vi har set Hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham." 3 Da kong Herodes hørte dette, blev han forskrækket, og det blev også hele Jerusalem med ham. 4 Og da han havde samlet alle ypperstepræsterne og de skriftlærde i folket sammen, spurgte han dem hvor Kristus skulle blive født. 5 Da sagde de til ham: "I Betlehem i Judæa, thi således er der skrevet ved profeten: 6 Men du, Betlehem i Judas land, du er slet ikke den ringeste blandt fyrsterne i Juda. For ud fra dig skal der komme en Fyrste, Han skal være Hyrde for mit folk Israel." 7 Da fik Herodes besked af de vise mænd om hvornår stjernen havde vist sig, efter at han havde kaldt dem til sig i hemmelighed. 8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå og led grundig efter det lille Barn! Og når I har fundet Ham, så lad mig få besked, således at også jeg kan komme og tilbede Ham." 9 Da de havde hørt på kongen, drog de af sted. Og se, stjernen som de havde set i Østen, gik foran dem til den stod over det sted hvor det lille Barn var. 10 Da de så stjernen, frydede de sig i meget stor glæde. 11 Og da de var kommet ind i huset, så de det lille Barn sammen med sin mor, Maria, og de faldt ned og tilbad Ham. Og da de havde åbnet sine skatte, bar de gaver frem til ham, guld, røgelse og myrra. 12 Men da de fik en guddommelig advarsel i en drøm om at de ikke skulle rejse tilbage til Herodes, drog de en anden vej hjem til deres eget land. 13 Da de havde rejst, se, da viser en Herrens engel sig for Josef i en drøm og siger: "Stå op, tag det lille Barn og hans mor, flygt til Ægypten og blive der til jeg giver dig besked. For Herodes vil lede efter det lille Barn for at dræbe ham." 14 Da stod han op, og om natten tog han det lille Barn og hans mor og drog til Ægypten. 15 Der var han til Herodes' død, for at det skulle blive opfyldt som var talt af Herren ved profeten, når han siger: "Ud fra Ægypten kaldte jeg min Søn." 16 Da blev Herodes meget vred, for han så at han var blevet snydt af de vise mænd. Og han sendte nogen ud og lod alle drengebørn som var to år eller yngre dræbe, og som var i Betlehem og i alle distrikterne omkring, alt efter den tid han havde fået at vide af vismændene. 17 Da blev det opfyldt som var talt ved profeten Jeremias, når han siger: 18 "En røst blev hørt i Rama, klagesang, gråd og stor sorg. Rakel græd over sine børn, og hun ville ikke lade sig trøste, for de er ikke mere." 19 Da Herodes var død, se, da viser en Herrens engel sig for Josef i en drøm i Ægypten. 20 Han siger: "Stå op, tage det lille Barn og hans mor og drag til Israels land, for de som stod det lille Barn efter livet, er døde." 21 Da stod han op, tog det lille Barn og hans mor, og kom til Israels land. 22 Men da han hørte at Arkelaus herskede over Judæa efter sin far Herodes, var han bange for at drage dertil. Og efter at være blevet advaret af Gud i en drøm, tog han vejen ind i Galilæa-områdene. 23 Og han kom der og bosatte sig i en by som hedder Nazaret, således at det kunne blive opfyldt som var talt ved profeterne: "Han skal kaldes en nazarær."

Matt.3 I de dage stod Johannes døberen frem og forkyndte i Judæas ørken. 2 Han sagde: "Omvend jer, for himlenes rige er kommet nær!" 3 For dette er ham der er talt om ved profeten Esajas: "Røsten af en som råber i ørkenen: Forbered Herrens vej. Gør Hans stier rette." 4 Selv var Johannes klædt i kamelhår med et læderbælte rundt om livet. Hans føde var græshopper og vild honning. 5 Da drog Jerusalem, hele Judæa og hele Jordan-landet ud til ham 6 og blev døbt af ham i Jordan, mens de bekendte deres synder. 7 Men da han så at mange af farisæerne og saddukæerne kom til hans dåb, sagde han til dem: "Jeres giftslangers afkom! Hvem lærte jer at flygte fra den kommende vrede? 8 Bær derfor frugt som er omvendelsen værdig, 9 og tro ikke at I kan selv: "Vi har Abraham til far." For jeg siger at Gud er i stand til at oprejse børn af Abraham af disse sten. 10 Og allerede nu er øksen lagt ved roden af træerne. Så bliver hvert træ som ikke bærer god frugt, hugget ned og kastet i ilden. 11 Jeg døber jer med vand til omvendelse, men Han som kommer efter mig, er mægtigere end mig. For Ham er jeg ikke en gang værdig til at bære sandalerne. Han skal døbe jer med Den Hellige Ånd og ild. 12 Han har kasteskovlen i hånden, og han skal rense træskepladsen grundig og samle hveden i sin lade. Men avnerne skal han brænde op med uudslukkelig ild." 13 Da drog Jesus fra Galilæa til Jordan hvor Johannes var, for at blive døbt af ham. 14 Men Johannes ville hindre ham og sagde: "Jeg trænger at blive døbt af Dig, og så kommer Du til mig?" 15 Men Jesus sagde til ham: "Lad det nu ske! For således er det ret af os at opfylde al retfærdighed." Da lod han Ham komme. 16 Da Jesus var blevet døbt, kom Han straks op af vandet. Og se, himmelen åbnede sig for Ham, og Han så Guds Ånd fare ned som en due og komme over Ham. 17 Og se, fra himmelen lød en røst som sagde: "Dette er min Søn, Den Elskede, i ham har jeg velbehag."

Matt.4 1 Da blev Jesus af Ånden ledet ud i ørkenen for at blive fristet af djævelen. 2 Og da Han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, blev han til sidst sulten. 3 Da fristeren kom til Ham, sagde han: "Hvis Du er Guds Søn, da sig at disse stene skal blive til brød." 4 Men han svarede og sagde: "Der står skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord som går ud af Guds mund." 5 Da tog djævelen Ham med op til Den hellige stad, stiller ham på templets tinde 6 og sagde til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så kast Dig ned! For der står skrevet: han skal give sine engle befaling om dig, og: På sine hænder skal de bære dig, så du ikke støder din fod mod nogen sten." 7 Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud." 8 Igen tog djævelen ham med op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed. 9 Og han sagde til Ham: "Alt dette vil jeg give Dig hvis Du vil falde ned og tilbede mig." 10 Da sagde Jesus til ham: "Bort med dig, Satan! For det står skrevet: Herren din Gud skal du tilbede, og Ham alene skal du tjene." 11 Da forlod djævelen Ham, og se, engle kom og tjente ham. 12 Da Jesus hørte at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han til Galilæa. 13 Og han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum, som ligger ved søen, i Sebulon– og Naftalis egne. 14 Dette skete for at det skulle opfyldes som var talt ved profeten Esajas, når han siger: 15 "Zebulon-landet og Naftali-landet, ved vejen til havet, hinsides Jordan, hedningernes Galilæa: 16 Det folket som sad i mørke, har set et stort lys, og over dem som sad i dødens land og skygge, er lyset gået op." 17 Fra den tid begyndte Jesus at prædike : "Omvend jer, for himlenes rige er kommet nær." 18 Da Jesus vandrede langs Galilæa-søen, så han to brødre, Simon, som blev kaldet Peter, og hans bror Andreas. De var ved at kaste en fiskegarn i søen; de var nemlig fiskere. 19 Og han siger til dem: "Følg Mig, og jeg skal gøre jer til menneskefiskere." 20 Da forlod de straks garnene og fulgte ham. 21 Da han gik videre derfra, så han to andre brødre, Jakob, søn af Zebedæus, og hans bror Johannes. De var i båden sammen med deres far Zebedæus og bøde deres garn. Og han kaldte på dem, 22 og da forlod de straks båden og deres far, og fulgte Ham. 23 Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i synagogerne og forkyndte evangeliet om riget og helbredte alle slags sygdomme og alle slags skrøbeligheder for folket. 24 Og rygtet om ham spredte sig ud over hele Syrien. Og de bar alle syge mennesker som led af forskellige sygdomme og plager til ham, både dem som var dæmonbesatte, månesyge og lamme. Og han helbredte dem. 25 Store folkeskarer fulgte ham – fra Galilæa og fra Dekapolis, Jerusalem, Judæa og fra området omkring Jordan.

Matt.5 1 Da Han så folkemængden, gik han op på bjerget. Og da han havde sat sig, kom disciplene til ham. 2 Han åbnede sin mund for at tale, lærte dem og sagde: 3 "Salige er de fattige i ånden, for himlens rige er deres. 4 Salige er de som sørger, for de skal blive trøstet. 5 Salige er de ydmyge, for de skal arve jorden. 6 Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal blive mættet. 7 Salige er de barmhjertige, for de skal blive vist barmhjertighed. 8 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. 9 Salige er de som skaber fred, for de skal kaldes Guds børn. 10 Salige er de som bliver forfulgt for retfærdighedens skyld, for himlenes rige er deres. 11 Salige er I når de håner og forfølger jer og for min skyld og siger al slags ondt om jer på falskt grundlag. 12 Fryd jer og juble i glæde, for stor er jeres løn i himmelen. For således forfulgte de profeterne som var før jer. 13 I er jordens salt! Men hvis saltet mister sin saltkraft, hvordan skal det da kunne blive salt igen? Da er det ikke godt for noget end at kastes ud og trædes ned af menneskene. 14 I er verdens lys! En by som ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke en lampe og sætter den under et kar, men i en lampeholder. Da giver den lys til alle som er i huset. 16 På samme måde skal I lade lyset skinne for menneskene således at de kan se de gode gerninger og ære deres Far, han som er i himmelen. 17 Tro ikke at Jeg er kommet for at ophæve loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at ophæve, men for at opfylde. 18 For sandelig siger Jeg jer før himmel og jord forgår, skal ikke den mindste bogstav eller en eneste tøddel af loven forgå, før alt er opfyldt. 19 Den som bryder et af de mindste af disse bud og lærer menneskerne det samme, skal kaldes den mindste i himlenes rige. Men den som gør efter dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i himlens rige. 20 For jeg siger jer at hvis ikke deres retfærdighed langt overgår de skriftlærde og farisæerne, skal I aldrig komme ind i himlenes rige. 21 I har hørt at der er sagt til de gamle: "Du skal ikke slå ihjel, og den som slår ihjel, bliver skyldig for dommen." 22 Men Jeg siger jer at den som bliver vred på sin bror uden grund, bliver skyldig for dommen. Og den som siger til sin bror: "Raka!" skal blive skyldig for rådet. Og den som siger: "Du dåre!" skal blive skyldig til helvedes ild. 23 Derfor, hvis du kommer med din gave til alteret og kommer dér i hu at din bror har noget imod dig, 24 så lad gaven ligge der foran alteret og gå derfra! Bliv først forligt med din bror, kom så og bring din gave ! 25 Blive snart enig med den du ligger i strid med, mens du endnu er på vejen med ham, så den du ligger i strid med, ikke skal overlade dig til dommeren, og dommeren overlade dig til retstjeneren, og du bliver kastet i fængsel. 26 Sandelig siger Jeg dig: Du skal slet ikke komme ud derfra før du har betalt den sidste øre. 27 I har hørt at der er sagt til de gamle: "Du må ikke drive hor." 28 Men Jeg siger jer: Den som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede drevet hor med hende i sit hjerte. 29 Hvis dit højre øje fører dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig! For det er bedre for dig at et af lemmerne går tabt, end at hele dit legemet bliver kastet i helvede. 30 Og dersom din højre hånd fører dig til fald, så hug den af og kast den fra dig! For det er bedre for dig at et af lemmerne går tabt, end at hele dit legeme bliver kastet i helvede. 31 Videre er der sagt: "Den som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev." 32 Men jeg siger jer at den som skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end hor, er årsag til at hun bryder ægteskabet. Og den som gifter sig med en kvinde som er skilt, bryder ægteskabet. 33 Igen har I hørt at der er sagt til de gamle: "Du skal ikke sværge falskt, men du skal holde dine eder for Herren." 34 Men jeg siger jer: Sværg ikke i det hele taget, hverken ved himmelen, for den er Guds trone, 35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, heller ikke ved Jerusalem, for den er den store Konges stad. 36 Du skal heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et hår hvidt eller sort. 37 Men lad jeres "ja" være "ja" og jeres "nej" være "nej". For hvad er mere end dette, er af det onde. 38 I har hørt at der er sagt: "Øje for øje, tand for tand." 39 Men Jeg siger jer: Stå ikke et ondt menneske imod! Men den som slår dig på den højre kind, ham skal du også vende den anden til. 40 Og den som vil sagsøge dig og fratage dig din kjortel, ham skal du også lade din kappe få. 41 Og den som tvinger dig til at gå én mil, med ham skal du gå to. 42 Den som beder dig, skal du give, og den som ønsker at låne af dig, skal du ikke vende ryggen til. 43 I har hørt at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende." 44 Men Jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem som forbander jer, gør godt mod dem som hader jer, og bed for dem som ondskabsfuldt udnytter jer og forfølger jer. 45 Således skal I være som børn af jeres Far i himmelen. For han lader sin sol gå op over onde og gode, og han lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 For dersom I elsker dem som elsker jer, hvilken løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I bare hilser på jeres brødre, hvad mere end dette gør I da? Gør ikke tolderne til og med det samme? 48 Derfor skal I være fuldkomne, således som jeres Far i himmelen er fuldkommen.

Matt.6 Se til at I ikke gør jeres barmhjertighedsgerninger frem for mennesker, for at blive set af dem. Da har I ingen løn fra jeres Far i himmelen. 2 Når du gør en barmhjertighedsgerning, skal du ikke markere det ved at blæse i basun, således som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de skal blive æret af mennesker. Sandelig siger Jeg jer: De har allerede fået deres løn. 3 Men når du gør en barmhjertighedsgerning, skal du ikke lade din venstre hånd vide hvad din højre hånd gør, 4 for at din barmhjertighedsgerning kan være i det skjulte. Og din Far som ser i det skjulte, skal selv lønne dig åbenlyst. 5 Og når du beder, skal du ikke være som hyklerne. For de elsker at bede når de står i synagogerne og på gadehjørnerne, således at de kan vise sig for menneskene. Sandelig siger Jeg jer: De har alt fået sin løn. 6 Men du, når du beder, gå ind i dit lønkammer! Og når du har lukket din dør, skal du bede til din Far som er i det skjulte. Og din Far som ser i det skjulte, skal lønne dig åbenlyst. 7 Og når I beder, så brug ikke meningsløse gentagelser, således som hedningerne gør. For de tror de bliver bønhørt på grund af de mange ord. 8 Vær derfor ikke ligesom dem! For deres Far ved om alt det I trænger til før I beder ham. 9 Derfor skal I bede således: Fader vor, Du som er i himmelen, helliget blive Dit navn. 10 Komme Dit rige. Ske Din vilje, som i himmelen, så og på jorden. 11 Giv os i dag vort daglige brød. 12 Og forlad os vor skyld, som vi og forlader vore skyldnere. 13 Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget, og magten og æren i evighed. Amen. 14 For dersom I tilgiver menneskerne deres overtrædelser, skal jeres himmelske Far også tilgive jer. 15 Men dersom I ikke tilgiver menneskerne deres overtrædelser, da skal jeres Far heller ikke tilgive jeres overtrædelser. 16 Og når I faster, så vær ikke som hyklerne, som faster med et trist ansigt. For de fordrejer deres ansigt, således at de skal vise sig for menneskerne at de faster. Sandelig siger Jeg jer: De har allerede fået deres løn. 17 Men du, når du faster, da salv dit hoved og vask dit ansigt, 18 således at du ikke viser dig fastende for menneskene, men bare for din Far som er i det skjulte. Og din Far som ser i det skjulte, skal lønne dig åbenlyst. 19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust ødelægger, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i himmelen, hvor hverken møl eller rust ødelægger, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For der hvor skatten er, der vil også hjertet være. 22 Øjet er legemets lampe. Hvis altså øjet er godt, vil hele legeme være lyst. 23 Men dersom øjet er ondt, vil hele legemet være fuldt af mørke. Hvis lyset som er i dig, er mørke, hvor stort er da ikke mørket! 24 Ingen kan tjene to herrer. For enten vil han hade den ene og elske den anden, eller så vil han holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. 25 Derfor siger Jeg jer: Vær ikke bekymret for livet, hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, og heller ikke for legemet, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden og legemet mere end klæderne? 26 Se på fuglene i luften, de hverken sår, høster eller samler i hus. Alligevel giver jeres himmelske Far dem mad. Er I ikke af større værdi end dem? 27 Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge så meget som en alen til sin længde? 28 Så hvorfor er I bekymrede for klæder? Se på liljerne på marken, hvordan de vokser. De hverken arbejder eller spinder. 29 Og alligevel siger Jeg jer at ikke Salomo i al sin herlighed var klædt som en af disse. 30 Hvis nu Gud klæder græsset på marken på denne måde, det som står i dag og bliver kastet i ovnen i morgen, skal Han ikke meget mere klæde jer, I lidettroende? 31 Vær derfor ikke bekymrede og sig: "Hvad skal vi spise?" eller: "Hvad skal vi drikke?" eller: "Hvad skal vi have på os?" 32 For alt dette søger hedningerne efter. Men jeres himmelske Far ved at I trænger til alt dette. 33 Søg først Guds rige og Hans retfærdighed! Så skal alt dette blive givet jer i tilgift. 34 Vær derfor ikke bekymret for dagen i morgen! For dagen i morgen skal bekymre sig for det som hører den til. Hver dag har nok af sin egen plage.

Matt.7 Døm ikke, for at I ikke skal blive dømt. 2 For med den dom I dømmer, skal I selv blive dømt. Og med det mål I måler op med, skal det blive målt op tilbage for jer. 3 Og hvorfor ser du flien i din brors øje, men mærker ikke planken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din bror: "Lad mig tage flien ud af dit øje!" og se, planken er i dit eget øje? 5 Hykler! Tag først planken ud af dit eget øje! Da skal du se klart så du kan tage flien ud af din brors øje. 6 Giv ikke det hellige til hundene! Kast heller ikke jeres perler til svin! For de tramper dem bare under fødderne, og vil vende sig mod jer og rive jer i stykker. 7 Bed, og det skal blive givet jer. Led, og I skal finde. Bank på, og der skal blive åbnet for jer. 8 For hver den som beder, han får, den som leder, han finder, og den som banker på, skal der blive åbnet for. 9 Eller hvilket menneske er der blandt jer som vil give sin søn en sten når han beder om brød, 10 eller som vil give ham en slange når han beder om en fisk? 11 Hvis I som er onde, ved hvordan skal I give gode gaver til jeres børn, hvor meget mere skal ikke da jeres Far som er i himmelen, give gode gaver til dem som beder Ham! 12 Derfor, alt det I vil at mennesker skal gøre for jer, det skal I også gøre for dem, for dette er loven og profeterne. 13 Gå ind gennem den trange port! For vid er den port og bred er den vej som fører til fortabelsen, og der er mange som går ind gennem den. 14 For trang er den port og smal er den vej som fører til livet, og det er få som finder den. 15 Vogt jer for de falske profeter, de som kommer til jer i fåreklæder, men som indvendig er glubske ulve. 16 På frugterne skal I kende dem. Kan vel nogen sanke druer fra tornebuske eller figen fra tidsler? 17 Således bærer hvert godt træ god frugt, men det dårlige træ bærer dårlig frugt. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårlig træ kan heller ikke bære god frugt. 19 Hvert træ som ikke bærer god frugt, bliver hugget ned og kastet i ilden. 20 Derfor skal I kende dem på frugterne. 21 Ikke alle som siger til mig: "Herre, Herre," skal komme ind i himlenes rige, men den som gør Min himmelske Fars vilje. 22 Mange skal sige til Mig på den dag: "Herre, Herre, har vi ikke profeteret i Dit navn, drevet dæmoner ud i Dit navn og gjort mange kraftige gerninger i Dit navn?" 23 Men da skal jeg bekende for dem: "Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra Mig, I som driver med lovløshed!" 24 Derfor; hver den som hører disse Mine ord og gør efter dem, ham vil Jeg sammenligne med en klog mand som byggede sit hus på et bjerg. 25 Og regnen øsede ned, vandstrømmene kom, og vinden blæste og slog mod dette hus. Men det faldt ikke, for det var grundlagt på bjerget. 26 Men hver den som hører disse Mine ord og ikke gør efter dem, han er ligesom en uforstandig mand som byggede huset på sand. 27 Og regnen øsede ned, vandstrømmene kom, og vinden blæste og slog mod dette hus. Og det faldt. Og faldet var stort. 28 Da Jesus havde endt denne tale, var folket overvældet af Hans lære. 29 For Han lærte dem som en der har myndighed, og ikke som de skriftlærde.

Matt.8 Da Han kom ned fra bjerget, var der store folkeskarer som fulgte Ham. 2 Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for Ham og sagde: "Herre, hvis Du vil, kan Du gøre mig ren." 3 Da rakte Jesus hånden ud og rørte ved ham. Og Han sagde: "Jeg vil bliv ren!" Straks blev hans spedalskhed renset. 4 Jesus sagde til ham: "Se til at du ikke fortæller dette til nogen! Men gå af sted og vis dig for præsten, og bring den offergave Moses har befalet, som et vidnesbyrd for dem." 5 Da Jesus var på vej ind i Kapernaum, kom en høvedsmand til ham, bad ham 6 og sagde: "Herre, min tjener ligger lam hjemme, med svære plager." 7 Jesus sagde til ham: "Jeg skal komme og helbrede ham." 8 Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre, jeg er ikke værdig til at du kommer ind under mit tag. Men sig bare et ord, så vil min tjener blive helbredt. 9 For jeg er også en mand under myndighed, og har soldater under mig. Og siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til tjeneren: Gør dette! og han gør det." 10 Da Jesus hørte det, undrede Han sig og sagde til dem som fulgte efter: "Sandelig siger Jeg jer: Ikke engang i Israel har Jeg fundet en så stor tro! 11 Og jeg siger jer at mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i himlenes rige. 12 Men rigets sønner skal kastes ud i det yderste mørke. Der skal der være gråd og tænderskæren." 13 Så sagde Jesus til høvedsmanden: "Gå af sted! Og det skal ske dig som du troede!" Og tjeneren blev helbredt i samme time. 14 Da Jesus var kommet ind i Peters hus, så han at hans svigermor lå syg og havde feber. 15 Han rørte ved hendes hånd, og feberen forlod henne. Og hun stod op og tjente dem. 16 Da aften kom, førte de mange dæmonbesatte til ham. Og Han drev ånderne ud med et ord og helbredte alle som var syge, 17 således at det blev opfyldt som var talt ved profeten Esajas, når han siger: "Han selv tog vore skrøbeligheder og bar vore sygdomme." 18 Da Jesus så de store skare omkring sig, bød han at de skulle drage over til den anden side. 19 En skriftlærd som kom, sagde til ham: "Mester, jeg vil følge dig overalt hvor du går." 20 Men Jesus sagde til ham: "Ræve har huler, og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor Han kan hvile Sit hoved ." 21 En anden af hans disciple sagde da til Ham: "Herre, lad mig først gå bort og begrave min far." 22 Men Jesus sagde til ham: "Følg Mig, og lad de døde begrave sine døde." 23 Han gik om bord i båden, og Hans disciple fulgte ham. 24 Og se, det blæste op til en kraftig storm på søen, således at bølgerne skyllede over båden. Men han lå og sov. 25 Da kom Hans disciple og vækkede Ham. De sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" 26 Og Han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidet troende?" Da stod Han op og truede vinden og søen, og der blev en mægtig stilhed. 27 Da undrede menneskerne sig og sagde: "Hvilken slags Mand er dette, siden til og med vinden og søen lyder ham?" 28 Da Han var kommet til den anden side, til gadarenernes egn, var der to dæmonbesatte mænd som mødte ham. De kom ud fra graverne og var svært voldsomme, således at ingen kunne gå forbi den vej. 29 Og se, de råbte og sagde: "Hvad har vi med dig at gøre, Jesus, du Guds Søn? Er Du kommet her for at pine os før tiden?" 30 Et langt stykke fra dem var der en stor flok grise som gik på græs. 31 Så bønfaldt dæmonerne Ham og sagde: "Hvis Du driver os ud, så lad os fare ind i griseflokken." 32 Og Han sagde til dem: "Far af sted!" Og da de var kommet ud, fór de ind i griseflokken. Og se, hele griseflokken sprang i stor fart nedover en brat brink og ud i søen. Og de døde i vandet. 33 Da flygtede de som havde passet dem. Og de gik ind i byen og fortalte alt, også det med de dæmonbesatte. 34 Og se, hele byen kom ud for at møde Jesus. Og da de så Ham, bad de Ham om at drage bort fra deres område.

Matt.9 Derefter gik Han om bord i båden, satte over og kom til Sin Egen by. 2 Se, da førte de en lam mand som lå på en seng, til Ham. Da Jesus så deres tro, sagde Han til den lamme: "Barn, vær frimodig! dine synder er dig tilgivet." 3 Og se nogen af de skriftlærde tænkte ved sig selv: "Denne Mand spotter Gud!" 4 Men Jesus kendte deres tanker og sagde: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? 5 For hvad er lettest at sige: Dine synder er dig tilgivet, eller at sige: Stå op og gå? 6 Men for at I skal vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" – så siger Han til den lamme: "Stå op, tag din seng og gå til dit hus!" 7 Og han stod op og gik til sit hus. 8 Da alt folket så dette, undrede de sig og ærede Gud, som havde givet sådan magt til menneskene. 9 Da Jesus gik videre derfra, så Han en mand som sad ved toldboden. Han hed Mattæus. Og Han sagde til ham: "Følg Mig!" Så stod han op og fulgte Ham. 10 Nu skete det mens Jesus sad til bords i huset, og se, da kom mange toldere og syndere og satte sig sammen med Ham og disciplene . 11 Og da farisæerne så det, sagde de til disciplene : "Hvorfor spiser jeres Mester sammen med toldere og syndere?" 12 Men Jesus hørte det og sagde til dem: "De raske trænger ikke læge, men de syge. 13 Gå og lær hvad dette betyder: Miskundhed er det Jeg har behag i og ikke offer. For Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse". 14 Derefter kom Johannes' disciple til Ham og sagde: "Hvorfor faster vi og farisæerne så ofte, men dine disciple faster ikke?" 15 Og Jesus sagde til dem: "Kan brudgommens venner sørge så længe brudgommen er hos dem? Men dage skal komme da brudgommen vil blive taget fra dem, og da skal de faste. 16 Ingen sætter et stykke nyt, ukrympet tøj på en gammel klædning. For lappen vil rive tøjstykket itu, og riften bliver bare værre. 17 Man hælder heller ikke ny vin i gamle skindsække, ellers vil skindsækkene sprænges, vinen vil gå til spilde, og skindsækkene bliver ødelagt. Men man fylder ny vin i nye skindsække, således at begge dele bliver bevaret." 18 Mens Han talte alt dette til dem, se, da kom en forstander og kastede sig ned for Ham og sagde: "Min datter er netop død, men kom og læg hånden på hende, og hun skal leve." 19 Så stod Jesus op og fulgte ham, og det samme gjorde disciplene . 20 Og se, en kvinde som havde haft blødninger i tolv år, kom bagfra og rørte ved kanten af Hans klæder. 21 For hun sagde ved sig selv: "Hvis jeg bare kan røre ved Hans klæder, så bliver jeg helbredt." 22 Men da Jesus så hende, sagde Han: "Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig." Og kvinden blev rask fra samme time. 23 Da Jesus kom til forstanderens hus og så fløjtespillerne og den støjende mængde, 24 sagde Han til dem: "Gør plads, for pigen er ikke død, men hun sover." Og de bare lo af Ham. 25 Men da folkemængden var sendt udenfor, gik Han ind og tog hende ved hånden, og pigen stod op. 26 Og nyheden om dette spredte sig over hele det området. 27 Da Jesus gik derfra, var der to blinde mænd som fulgte Ham. De råbte og sagde: "Davids Søn, forbarm Dig over os!" 28 Og da Han var kommet ind i huset, kom de blinde til Ham. Og Jesus sagde til dem: "Tror I at Jeg magter at gøre dette?" De sagde til Ham: "Ja, Herre." 29 Så rørte Han ved deres øjne og sagde: "Lad det ske med jer efter jeres tro!" 30 Og deres øjnene blev åbnet. Men Jesus formanede dem strengt og sagde: "Se til at ingen får det at vide!" 31 Men da de var kommet ud , spredte de nyheden om Ham i hele dette område. 32 Da de gik ud, se, da førte de et menneske til Ham som var stum og dæmonbesat. 33 Og efter at dæmonen var drevet ud, talte den stumme. Og folkemængden undrede sig og sagde: "Sådan noget har aldrig været set i Israel!" 34 Men farisæerne sagde: "Det er ved dæmonernes hersker Han driver dæmonerne ud." 35 Derefter drog Jesus omkring i alle byerne og landsbyerne. Han lærte i synagogerne og forkyndte evangeliet om riget og helbredte alle slags sygdomme og alle slags skrøbeligheder blandt folket. 36 Men da Han så folkeskarerne, blev han dybt grebet af medlidenhed med dem, for de var udmattede og spredt omkring, som får uden hyrde. 37 Da sagde Han til disciplene: "Høsten er stor, men arbejderne er få. 38 Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst."

Matt.10 Efter at Han havde kaldt de tolv disciple til sig, gav Han dem magt over urene ånder, til at drive dem ud og til at helbrede alle slags sygdomme og alle slags svagheder 2 Dette er navnene på de tolv apostle: Først Simon, som kaldes Peter, og hans bror Andreas, Jakob, søn af Zebedæus, og hans bror Johannes, 3 Filip og Bartolomæus, Thomas og tolderen Mattæus, Jakob, søn af Alfæus, og Lebbæus, som havde efternavnet Taddeus, 4 Simon, kananæer, og Judas Iskariot, som også forrådte ham. 5 Disse tolv sendte Jesus ud, og han bød dem og sagde: "Gå ikke ud på vejen til hedningerne, og gå ikke ind i nogen af samaritanernes byer! 6 Men gå hellere til de fortabte får af Israels hus! 7 Og når I går af sted, skal I forkynde og sige: Himlenes rige er kommet nær. 8 Helbred syge, rens spedalske, opvæk døde, driv dæmoner ud! For ingenting har I fået det, for ingenting skal I give det videre. 9 Skaf jer ikke guld, sølv eller kobber i pengebælterne , 10 tag ikke taske med på rejsen, ikke to kjortler og heller ikke sandaler eller stav. For en arbejder er sin føde værd. 11 Uanset hvilken by eller landsby I kommer ind i, så spørg efter hvem i byen som er værdig til det, og bliv der til I drager videre. 12 Og når I går ind til en husstand, så hils den! 13 Hvis husfolkene er det værd, skal jeres fred komme over dem. Men dersom de ikke er det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer. 14 Og hvis nogen ikke vil tage imod jer eller høre på jeres ord, skal I ryste støvet af fødderne når I drager fra dette hus eller den by. 15 Sandelig siger jeg jer: Det skal blive lettere for Sodomas og Gomorras land på dommens dag end det skal blive for den by! 16 Se, Jeg sender jer som får midt blandt ulve. Derfor skal I være kloge som slanger og enfoldige som duer. 17 Men vogt jer for menneskene, for de skal overgive jer til domstolene og piske jer i synagogerne . 18 I skal blive ført frem for landshøvdinger og konger for Min skyld, som et vidnesbyrd for dem og for hedningefolkene. 19 Men når de overgiver jer, skal I ikke være bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige. For det skal blive givet jer i samme stund hvad I skal sige. 20 For det er ikke jer som taler, men Den som taler i jer, er deres Fars Ånd. 21 Bror skal overgive bror til døden, og far sit barn. Og barn skal gøre oprør mod forældre og volde deres død. 22 Og I skal blive hadet af alle for Mit navns skyld. Men den som holder ud til enden, skal blive frelst. 23 Når de forfølger jer i den ene by, da flygt til en anden! For sandelig siger Jeg jer: I skal ikke være færdige med byerne i Israel før Menneskesønnen kommer. 24 En discipel står ikke over sin mester, og en tjener er heller ikke over sin herre. 25 Det er nok for en discipel at han er som sin mester, og en tjener som sin herre. Hvis de har kaldet husets herre Beelzebul, hvor meget mere da dem som tilhører hans husfolk! 26 Frygt derfor ikke for dem! For ingenting er skjult som ikke skal blive åbenbaret, og ingenting er gemt som ikke skal blive kendt. 27 Det Jeg fortæller jer i mørket, skal I tale i lyset! Og det som bliver sagt i øret, skal I forkynde på hustagene! 28 Og frygt ikke for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen. Frygt heller ham som er i stand til at ødelægge både sjælen og legemet i helvede. 29 Bliver ikke to spurve solgt for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden uden deres Fars vilje. 30 Men til og med alle hår på jeres hoved er talt. 31 Frygt derfor ikke! I er mere værd end mange spurve. 32 Derfor, den som bekender Mig for menneskerne, ham vil også jeg bekende for Min Far som er i himmelen. 33 Men den som fornægter Mig for mennesker, ham skal også Jeg fornægte for min Far som er i himmelen. 34 Tro ikke at Jeg kom for at bringe fred på jorden. Jeg kom ikke for at bringe fred, men sværd. 35 For Jeg er kommet for at sætte en mand op mod sin far, en datter op mod sin mor og en svigerdatter op mod sin svigermor. 36 Og en mands husfolk skal blive hans fjender. 37 Den som elsker far eller mor mere end Mig, er Mig ikke værd. Og den som elsker sin søn eller datter mere end Mig, er Mig ikke værd. 38 Og den som ikke tager sit kors op og følger efter Mig, er Mig ikke værd. 39 Den som vil bjærge sit liv, skal miste det, og den som mister sit liv for Min skyld, skal finde det. 40 Den som tager imod jer, tager imod Mig, og den som tager imod Mig, tager imod Ham som har sendt Mig. 41 Den som tager imod en profet fordi han er en profet, skal få en profets løn. Og den som tager imod en retfærdig mand fordi han er retfærdig, skal få en retfærdig mands løn. 42 Og den som bare giver en af disse små et glas koldt vand fordi han er en discipel, sandelig jeg siger jer: Han skal slet ikke miste sin løn."

Matt.11 Og det skete da Jesus var færdig med at befale de tolv disciple, at Han drog derfra for at undervise og forkynde i byerne. 2 Mens Johannes sad i fængslet, hørte han om Kristi gerninger. Derfor sendte han to af sine disciple. 3 De sagde til Ham: "Er Du Den som skal komme, eller skal vi vente en anden?" 4 Jesus svarede og sagde til dem: "Gå og fortæl Johannes alt det I hører og ser: 5 Blinde ser og lamme går. Spedalske bliver renset og døve hører. Døde bliver vækket op, og evangeliet bliver forkyndt for fattige. 6 Og salig er den som ikke tager anstød af Mig." 7 Da de var gået, begyndte Jesus at tale om Johannes til folkeskarerne: "Hvad drog I ud i ødemarken for at se? Et siv som svajer i vinden? 8 Eller hvad drog I ud for at se? Et menneske klædt i fine klæder? Sandelig, de som bærer fine klæder, er i kongens hus. 9 Men hvad drog I ud for at se? En profet? Ja, siger jeg jer, og mere end en profet! 10 For det er om ham dette er skrevet: Se, Jeg sender min engel foran Dit åsyn. Han skal bane vejen foran Dig. 11 Sandelig siger Jeg jer: Blandt dem som er født af kvinder, er der ikke stået nogen frem større end Johannes døberen. Men den mindste i himlenes rige er større end ham. 12 Og fra Johannes døbers dage og til nu trænger de sig ind i himlenes rige med magt, og de som trænger sig ind, river det til sig. 13 For alle profeter og loven profeterede indtil Johannes. 14 Og hvis I vil tage imod det: Han er den Elias, som skal komme. 15 Den, som har ører at høre med, han må høre! 16 Men hvad skal Jeg sammenligne denne slægt med? Den er ligesom børn som sidder på torvene og råber til vennerne , 17 og siger: "Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke. Vi har sørget for jer, men I klager ikke." 18 For Johannes kom, uden at spise eller drikke, og de siger: "Han har en dæmon." 19 Menneskesønnen, som både spiste og drikker, kom og de siger: "Se, en frådser og en dranker, tolderes og synderes ven!" Og visdommen er retfærdiggjort af sine børn." 20 Så begyndte han at revse de byer, hvor størstedelen af de kraftige gerninger han havde gjort, fordi de ikke omvendte sig: 21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For dersom de mægtige gerninger som blev gjort i jer, havde vært gjort i Tyrus og Zidon, ville de have omvendt sig i sæk og aske for længe siden. 22 Men Jeg siger jer: Det skal blive lettere for Tyrus og Zidon på dommens dag end for jer. 23 Og du, Kapernaum, som er ophøjet til himmelen, skal blive kastet ned til dødsriget. For dersom de mægtige gerninger som blev gjort i dig, havde vært gjort i Sodoma, ville den være blevet stående til denne dag. 24 Men jeg siger jer at det skal blive lettere for Sodomas land på dommens dag end for dig." 25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg takker Dig, Far, himmelens og jordens Herre, at Du har skjult dette for vise og kloge og åbenbart det for umyndige. 26 Ja, Far, for således var det velbehagelig for Dig. 27 Alle ting er overgivet til Mig af Min Far, og ingen kender Sønnen uden Faderen. Heller ikke ingen kender Faderen uden Sønnen og den Sønnen vil åbenbare Ham for. 28 Kom til mig, alle I som stræber og bærer tunge byrder, og Jeg vil give jer hvile! 29 Tag Mit åg på jer og lær af Mig, for Jeg er mild og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle . 30 For Mit åg er gavnlig, og Min byrde er let."

Matt.12 På den tid gik Jesus gennem kornagrene på sabbaten. Og disciplene var sultne og begyndte at plukke kornaks og spise. 2 Men da farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, Dine disciple gør noget som det ikke er tilladt at gøre på sabbaten!" 3 Men han sagde til dem: "Har I ikke læst hvad David gjorde da han var sulten, han og de som var sammen med ham, 4 hvordan de gik ind i Guds hus og spiste skuebrødene som det ikke var tilladt for ham at spise, og heller ikke for dem som var sammen med ham, men kun for præsterne? 5 Eller har I ikke læst i loven at præsterne i templet vanhelliger sabbaten, og alligevel er uden skyld? 6 Alligevel, siger Jeg jer: her er En som er større end templet. 7 Men hvis I havde forstået hvad dette betyder: Miskundhed er det Jeg har behag i og ikke offer, ville I ikke have fordømt de skyldfrie. 8 For Menneskesønnen er Herre også over sabbaten." 9 Da Han drog derfra, gik Han ind i deres synagoge. 10 Og se, der var et menneske som havde en vissen hånd. Og de spurgte Ham og sagde: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten?" De spurgte for at få noget at anklage Ham for. 11 Da sagde Han til dem: "Hvem blandt jer er det som har et får som ikke tager og løfter den op hvis den falder i en grøft på sabbaten? 12 Hvor meget mere værd er da ikke et menneske end et får? Derfor er det tilladt at gøre godt på sabbaten." 13 Så sagde han til dette menneske: "Ræk din hånd frem!" Og han rakte den ud, og den blev god igen og lige så rask som den anden. 14 Da gik farisæerne ud og lagde en plan mod Ham om hvordan de kunne få taget livet af Ham. 15 Men siden Jesus forstod dette, trak Han sig tilbage derfra. Og en stor folkeskare fulgte Ham, og Han helbredte dem alle. 16 Alligevel formanede Han dem og sagde at de ikke skulle gøre Ham kendt, 17 således at det skulle blive opfyldt som var talt ved profeten Esajas, som siger: 18 "Se! min Tjener som Jeg har udvalgt, Min Elskede som Min sjæl har velbehag i! Jeg vil lægge Min Ånd på Ham, og Han skal forkynde ret for hedningefolkene. 19 Han skal ikke trætte eller råbe, heller ikke skal nogen høre hans røst på gaderne. 20 Et knækket rør skal Han ikke bryde, og en rygende tande skal han ikke slukke, før Han sender retten ud til sejr. 21 Og til Hans navn skal hedninge folkene sætte sin lid." 22 Da blev der ført en som var dæmonbesat og som var blind og stum, hen til Ham. Og Han helbredte ham, således at den blinde og stumme både kunne tale og se. 23 Og hele folkemængden blev forundret og sagde: "Måske er dette Davids Søn?" 24 Da farisæerne hørte det, sagde de: "Han uddriver ikke dæmoner uden ved Beelzebul, dæmonernes hersker." 25 Men Jesus kendte deres tanker, og Han sagde til dem: "Ethvert rige som er i strid med sig selv, bliver ødelagt, og hver by eller hvert hus som er i strid med sig selv, kan ikke blive stående. 26 Hvis Satan driver Satan ud, er han kommet i strid med sig selv. Hvordan kan da hans rige blive stående? 27 Og hvis Jeg driver dæmoner ud ved Beelzebul, ved hvem er det da jeres sønner driver dem ud? Derfor skal de være jeres dommere. 28 Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Guds Ånd, sandelig, da er Guds rige kommet til jer. 29 Eller hvordan kan man gå ind i huset til den stærke og plyndre hans gods, hvis man ikke først binder den stærke? Da kan man først plyndre hans hus. 30 Den som ikke er med Mig, er imod Mig. Og den som ikke samler med Mig, spreder. 31 Derfor siger Jeg jer: Hver synd og bespottelse skal menneskerne få tilgivet, men spot mod Ånden skal ikke blive menneskerne tilgivet. 32 Den som taler et ord mod Menneskesønnen, får det tilgivet. Men den som taler imod den Hellige Ånd, skal ikke få det tilgivet, hverken i denne tidsalder eller i den kommende. 33 Enten må I holde træet for at være godt og frugten god, eller I må holde træet for at være dårlig og frugten dårlig. For et træ kendes på frugten. 34 Giftslangers afkom! Hvordan kan I, som er onde, tale noget godt? For det som hjertet flyder over af, det taler munden. 35 Et godt menneske henter gode ting frem fra den gode skat i sit hjerte, og et ondt menneske henter onde ting frem fra den onde skat. 36 Men Jeg siger jer at hvert unyttig ord menneskerne taler, skal de aflægge regnskab for på dommens dag. 37 For efter dine ord skal du blive kendt retfærdig, og efter dine ord skal du blive fordømt." 38 Da tog nogen af de skriftlærde og farisæerne til orde og sagde: "Mester, vi ønsker at se et tegn af Dig." 39 Men Han svarede med at sige til dem: "En ond og utro slægt søger efter tegn. Men ikke noget tegn skal gives dem, bortset fra profeten Jonas tegn. 40 For som Jonas var tre dage og tre nætter i den store fisks bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. 41 Mænd fra Nineve skal stå op i dommen sammen med denne slægt og fordømme den. For de omvendte sig ved Jonas forkyndelse. Og se, her er en som er større end Jonas. 42 Dronningen fra Syden skal stå op i dommen sammen med denne slægt og fordømme den. For hun kom fra jordens ende for at høre Salomos visdom. Og se, her er en som er større end Salomo. 43 Når en uren ånd farer ud af et menneske, drager den gennem tørre steder og søger efter hvile, men finder ikke nogen. 44 Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg kom fra. Og når den kommer, finder den det tomt, fejet og gjort i stand. 45 Så går den og tager syv andre ånder med sig, mere onde end den selv, og de drager ind og bor der. Og den sidste tilstand i dette menneske bliver være end den første. Således skal det også være med denne onde slægt." 46 Mens Han fremdeles talte til folkeskarerne, se, da stod Hans mor og brødre udenfor og ønskede at tale med Ham. 47 Da var der en som sagde til Ham: "Se, Din mor og Dine brødre står udenfor og vil tale med Dig." 48 Men Han svarede og sagde til den som fortalte Ham dette: "Hvem er Min mor, og hvem er Mine brødre?" 49 Og han rakte hånden ud mod disciplene og sagde: "Her er Min mor og Mine brødre! 50 For den som gør Min himmelske Fars vilje, er Min bror og søster og mor."

Matt.13 Samme dag gik Jesus ud af huset og satte Sig ved søen. 2 Og store menneskeskarer samlede sig om Ham, så Han gik om bord i en båd og satte Sig der. Og alt folket stod på stranden. 3 Så talte Han meget til dem i lignelser og sagde: "Se, en såmand gik ud for at så. 4 Og da han såede, faldt noget såkorn ved vejkanten, og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på stengrund, hvor det ikke fik meget jord. Det spirede snart op siden det ikke havde dyb jord. 6 Men da solen stod op, blev det afsvedet, og siden det ikke havde rødder, visnet det bort. 7 Og noget faldt blandt torne, og tornene voksede op og kvalte det. 8 Men noget andet faldt i god jord og gav frugt: noget hundrede fold, noget seksten og noget tres fold 9 Den som har ører at høre med, han høre!" 10 Og disciplene kom og sagde til Ham: "Hvorfor taler Du til dem i lignelser?" 11 Han svarede med at sige til dem: "Jer er det givet at kende himlenes riges hemmeligheder, men dem er det ikke givet. 12 For den som har, han skal få mere, og han skal have overflod. Men den som ikke har, han skal blive frataget selv det han har. 13 Derfor taler Jeg til dem i lignelser. For selv om de ser, så ser de ikke, og selv om de hører, hører de ikke og forstår ikke. 14 Og på dem bliver Esajas profeti opfyldt, som siger: Når I hører, skal I høre, men ikke forstå, og når I ser, skal I se, men ikke skelne. 15 For hjertet til dette folk er blevet sløvt. Deres ører har vanskeligt ved at høre, og deres øjne har de lukket til, så de ikke skulle se med deres øjne og høre med deres ører, så de ikke skulle forstå med hjertet og vende om, så jeg vil kunne lede dem. 16 Men salige er jeres øjne, for de ser, og jeres ører, for de hører. 17 For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har ønsket at se det I ser, men fik det ikke at se, og har ønsket at høre det I hører, men fik det ikke at høre. 18 Hør derfor lignelsen om såmanden: 19 Når nogen hører rigets ord og ikke forstår det, kommer den onde og bortrøver det, som blev sået i hans hjerte. Dette er den som tog imod såkornet ved vejkanten. 20 Men den som tog imod såkorn på stengrund, er den som hører ordet og tager imod det med glæde på en gang. 21 Han har alligevel ingen rod i sig, og holder bare ud en stund. For når trængsel eller forfølgelse opstår på grund af ordet, snubler han på en gang. 22 Det som blev sået blandt tornene, er den som hører ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens forførelse kvæler ordet, og han bliver uden frugt. 23 Men den som tog imod såkorn i god jord, er den som hører ordet og forstår det. Han bærer frugt og giver afkast: én hundrede fold, én seksten, én tres." 24 Han fortalte også en anden lignelse for dem og sagde: "Himlenes rige er ligesom en mand som såede god såkorn i sin ager. 25 Men mens menneskene sov, kom fjenden og såede ugræs blandt hveden og gik så bort. 26 Men da kornet voksede op og gav kerne, kom også ugræsset til syne. 27 Ejerens tjenere kom så og sagde til ham: Herre, var det ikke god såkorn du såede i din mark? Hvor kommer da ugræsset fra? 28 Han sagde til dem: En fjende har gjort dette. Tjenerne sagde til ham: Vil du da at vi skal gå og samle det sammen? 29 Men han svarede: Nej, I kunne også komme til at rive hveden op når I samler ugræsset sammen. 30 Lad begge vokse sammen indtil høsten. Når tiden for at høste kommer, vil jeg sige til høstarbejderne: Sank først ugræsset sammen og bind det i bundter og brænd det! Men hveden skal I samle ind i min lade." 31 Han fremsatte en anden lignelse for dem og sagde: "Himlenes rige er ligesom et sennepsfrø som en mand tog og såede i ageren . 32 Det er det mindste af alle frø. Men når det var vokset op, er det større end de andre urter og bliver til et træ, således at himmelens fugle kommer og bygger reder i grenene på det." 33 Han fortalte dem en anden lignelse: "Himlenes rige er som en surdej som en kvinde tog og gemte i tre mål mel til alt var gennemsyret." 34 Alt dette talte Jesus til folkemængden i lignelser. Og uden lignelser talte Han ikke til dem, 35 for at det skulle blive opfyldt som er talt ved profeten, som siger: "Jeg vil åbne min mund i lignelser. Jeg vil tale om det som er holdt skjult fra verdens grundvold blev lagt." 36 Derefter sendte Jesus folkemængden bort og gik ind i huset. Og Hans disciple kom til ham og sagde: "Forklar lignelsen om ugræsset i ageren for os!" 37 Han svarede og sagde til dem: "Den som sår det gode såkorn, er Menneskesønnen. 38 ageren er verden, det gode såkornet er rigets børn, men ugræsset er den ondes børn. 39 Fjenden som såede det, er djævelen. Høsten er tidens ende, og høstarbejderne er englene. 40 Som når ugræsset bliver samlet sammen og brændt i ilden, således skal det være ved denne tids ende. 41 Menneskesønnen skal sende engle ud, og de skal samle sammen og tage alt ud af riget som er til anstød og dem som driver med lovløshed. 42 Og de skal kaste dem i ildovnen. Der skal der være gråd og tænderskæren. 43 Da skal de retfærdige stråle som solen i sin Fars rige. Den som har ører at høre med, han må høre! 44 Himlenes rige er også som en skat som var gemt i en mark, og som en mand fandt og siden gemte. Og i glæde over den går han bort og sælger alt han har og køber marken. 45 Himlenes rige er også som en købmand som søger efter smukke perler. 46 Og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han bort og solgte alt hvad han ejede og købte den. 47 Himlenes rige er også som et vod som blev kastet i havet og fangede fisk af alle slags. 48 Da det var fyldt, drog de den ind til stranden. Og de satte sig ned og samlede dem i de gode i kar, men kastede ud de dårlige ud. 49 Således skal det blive ved denne tids afslutning. Englene skal komme og skille de onde fra de retfærdige, 50 og kaste dem i ildovnen. Der skal det være gråd og tændersskæren." 51 Jesus sagde til dem: "Har I forstået alt dette?" De sagde til ham: "Ja, Herre." 52 Da sagde han til dem: "Derfor er enhver skriftlærd som er oplært for himlenes rige, ligesom en husholder som tager nyt og gammelt frem fra sin skat." 53 Nu skete det at da Jesus havde afsluttet disse lignelser, drog Han derfra. 54 Da Han var kommet til sit hjemsted, lærte Han dem i synagogen , så de blev forundret og sagde: "Hvor fik denne Mand således den visdom og gode kraftige gerninger fra? 55 Er ikke dette tømmermandens søn? Hedder Hans mor ikke Maria? Og hans brødre Jakob, Josef, Simon og Judas? 56 Og Hans søstre, er de ikke alle blandt os? Hvor fik da denne Mand alt dette fra?" 57 Derfor tog de anstød af Ham. Men Jesus sagde til dem: "En profet bliver ikke uden ære andre steder end på sit eget hjemsted og i sit eget hus." 58 Og Han gjorde ikke mange kraftige gerninger der, på grund af deres vantro.

Matt.14 På den tiden fik landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus at høre, 2 og han sagde til tjenerne : "Dette er Johannes døberen. Han er opstået fra de døde. Derfor virker disse kræfter i ham." 3 For Herodes havde grebet Johannes og sat ham i fængsel for Herodias' skyld, hans bror Filips hustru. 4 For Johannes havde sagt til ham: "Du har ikke lov til at have hende." 5 Og selv om han havde ønsket at dræbe ham, frygtede han for folkemængden, for de regnede ham for at være en profet. 6 Men da Herodes’ fødselsdag blev fejret, dansede Herodias' datter for dem, og hun var til behag for Herodes. 7 Derfor lovede han med ed at give hende det hun måtte bede om. 8 Efter pres fra sin mor sagde hun: "Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad." 9 Dette gjorde kongen sørgmodig. Alligevel befalede han at det skulle blive givet hende, på grund af ederne, og på grund af dem som sad sammen med ham. 10 Så sendte han nogen og fik halshugget Johannes i fængslet. 11 Og hans hoved blev båret ind på et fad og givet til pigen, og hun tog det med til sin mor. 12 Da kom disciplene og tog hans lig og begravede det. Derefter gik de og fortalte det til Jesus. 13 Da Jesus hørte det, drog Han derfra med båd til et øde sted for at være for Sig selv. Men da folkemængden hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne. 14 Og da Jesus gik ud af båden, så Han en stor folkeskare. Og Han fik dyb medlidenhed med dem og helbredte deres syge. 15 Da det blev aften, kom disciplene til Ham og sagde: "Dette er et øde sted, og det er allerede blevet sent. Send folkemængden bort, så de kan gå ind i landsbyerne og købe sig mad." 16 Men Jesus sagde til dem: "De trænger ikke til at gå bort. Vi skal give dem noget at spise." 17 Og de sagde til ham: "Vi har blot fem brød og to fisk her." 18 Han sagde: "Kom til mig med dem!" 19 Så bad han folkeskarerne sætte sig i græsset. Og Han tog de fem brød og de to fisk, og mens Han så op mod himmelen, velsignede Han dem, brød brødene og gav dem til disciplene. Og disciplene gav dem til folkemængden. 20 Så spiste alle og blev mætte, og de samlede tolv fulde kurver af de stykkerne som var tilbage. 21 De som havde spist var omkring fem tusind mænd, foruden kvinder og børn. 22 Straks fik Jesus disciplene til at gå i båden og drage foran Ham til den anden side, mens Han sendte folkeskarerne af sted. 23 Og da Han havde sendt skarerne af sted, gik Han op i bjergene for at bede. Og da aften kom, var han alene der. 24 Båden var nu midt ude på søen og blev kastet hid og did af bølgerne, for vinden var imod. 25 Men i den fjerde nattevagt kom Jesus til dem. Han kom gående på søen. 26 Og da disciplene så Ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: "Det er et spøgelse!" Og de skreg af rædsel. 27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Vær ved godt mod! Det er Mig. Vær ikke bange!" 28 Og Peter svarede Ham og sagde: "Herre, hvis det er Dig, så bed mig komme til Dig på vandet." 29 Han sagde: "Kom!" Og da Peter var kommet ud af båden, gik han over vandet for at komme til Jesus. 30 Men da han så at vinden var så kraftig, blev han bange. Og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!" 31 Og straks rakte Jesus hånden ud og greb ham, og Han sagde til ham: "Du lidentroende, hvorfor tvivlede du?" 32 Og da de kom op i båden, stilnede vinden. 33 De som var i båden, kom da og tilbad ham og sagde: "Sandelig, Du er Guds Søn." 34 Da de havde rejst over søen, kom de til Genesaret. 35 Og da folk på stedet kendte ham igen, sendte de bud til hele distriktet der omkring. Og de førte alle som var syge til Ham, 36 og bad Ham om bare at få røre ved kanten af Hans klæder. Og så mange som rørte ved dem, blev gjort helt raske.

Matt.15 De skriftlærde og farisæerne som var fra Jerusalem, kom da til Jesus og sagde: 2 "Hvorfor bryder Dine disciple de ældstes forskrifter? For de vasker ikke hænderne når de spiser brød." 3 Han svarede og sagde til dem: "Hvorfor bryder I så Guds bud på grund af jeres egne forskrifter? 4 For Gud har befalet og sagt: "Ær din far og din mor" og: "Den som forbander far eller mor, skal sandelig dø." 5 Men I siger: Den som siger til sin far eller mor: Den hjælp I skulle have fået af mig, er en gave til Gud, 6 så behøver han ikke at ære sin far eller mor. Således har I sat Guds bud ud af kraft ved jeres egne forskrifter. 7 Hyklere! Esajas profeterede ret om jer da han sagde: 8 "Dette folk kommer mig nær med sin munds tale og ærer mig med sine læber, men jeres hjerte er langt borte fra mig. 9 Og forgæves tilbeder de mig, når de underviser lærdomme som kun er menneskebud. 10 Da han havde kaldet folkemængden til sig, sagde han til dem: "Hør og forstå: 11 Det er ikke det som kommer ind gennem munden, som gør et menneske urent. Men det som går ud af munden, det gør et menneske urent." 12 Da kom disciplene og sagde til ham: "Ved du at farisæerne tog anstød da de hørte det du sagde?" 13 Men Han svarede og sagde: "Hver plante som min himmelske Far ikke har plantet, skal blive rykket op med roden. 14 Lad dem være! De er blinde vejledere for blinde. Og når en blind leder en blind, vil begge havne i grøften." 15 Da svarede Peter og sagde til ham: "Forklar denne lignelse for os!" 16 Men Jesus sagde: "Er også I fortsat uden forstand? 17 Forstår I ikke at det som kommer ind gennem munden, går ned i maven, kommer ud og kastes bort? 18 Men det som går ud af munden, kommer fra hjertet, og det gør et menneske urent. 19 For ud fra hjertet kommer onde tanker, mord, ægteskabsbrud, hor, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelser. 20 Disse ting er det som gør mennesket urent. Men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent." 21 Derefter drog Jesus bort derfra og trak Sig tilbage til distrikterne ved Tyrus og Zidon. 22 Og se, en kananæisk kvinde fra dette område kom og råbte til ham og sagde: "Herre, Davids Søn, forbarm Dig over mig! Min datter plages svært af en ond ånd." 23 Men Han svarede henne ikke et ord. Og Hans disciple kom og bad ham og sagde: "Send hende bort, for hun råber efter os." 24 Men Han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels hus." 25 Da kom hun og tilbad ham og sagde: "Herre, hjælp mig!" 26 Men Han svarede og sagde: "Det er ikke ret at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde." 27 Men hun sagde: "Ja, det er sandt, Herre! Men de små hunde spiser alligevel smulerne som falder fra deres herrers bord." 28 Da svarede Jesus og sagde til hende: "Kvinde, stor er din tro! Lad det blive som du vil!" Og hendes datter var helbredt fra samme time. 29 Jesus drog så derfra, fortsatte langs Galilæas sø og gik op på bjerget og satte Sig der. 30 Da kom der store folkeskarer til Ham, og de havde lamme, blinde, stumme, vanføre og mange andre med. Og de lagde dem ned ved Jesu fødder, og han helbredte dem. 31 Folkemængden blev forundret da de så de stumme tale, de vanføre blive helbredt, de lamme gå og de blinde se. Og de ærede Israels Gud. 32 Og Jesus kaldte sine disciple til Sig og sagde: "Jeg har dyb medlidenhed med folkemængden, for de har nu været sammen med mig i tre dage, og har ikke noget at spise. Jeg vil ikke sende dem sultne af sted, for at de ikke skal blive helt udmattede på vejen." 33 Da sagde disciplene til Ham: "Hvorfra kan vi få nok brød her i ørkenen til at mætte en så stor folkeskare?" 34 Jesus sagde til dem: "Hvor mange brød har I?" Og de sagde: "Syv, og nogen få småfisk." 35 Så bød Han folkemængden at sætte sig på jorden. 36 Og Han tog de syv brød og fiskene og takkede, brød dem og gav dem til disciplene , og disciplene gav dem til folkemængden. 37 Så spiste alle og blev mætte, og de stykker som blev til overs, samlede de ind og fyldte syv store kurve. 38 De som havde spist, var fire tusind mænd, foruden kvinder og børn. 39 Og han sendte folkemængden fra sig, gik op i båden og drog til området ved Magdala.

Matt.16 Farisæerne og saddukæerne kom så for at friste Ham, og de bad Ham vise dem et tegn fra himmelen. 2 Han svarede og sagde til dem: "Når det er aften, siger I: Det bliver pænt vejr, for himmelen er rød. 3 Og om morgenen: Det bliver dårlig vejr i dag, for himmelen er rød og truende. Hyklere! I ved hvordan I skal tyde himmelens udsende, men tidernes tegn kan I ikke tyde. 4 En ond og troløs slægt søger efter tegn, men ikke noget tegn skal blive givet dem, bortset fra profeten Jonas tegn." Og Han forlod dem og drog derfra. 5 Da disciplene var kommet til den anden side, havde de glemt at tage brød med. 6 Jesus sagde da til dem: "Pas på at I tager jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej!" 7 Men de talte med hverandre og sagde: "Det er fordi vi ikke har taget brød med." 8 Men da Jesus mærkede det, sagde Han til dem: "Så liden troende I dog er! Hvorfor taler I med hinanden om at det var fordi I ikke har taget brød med? 9 Forstår I endnu ikke, eller husker I ikke de fem brød til de fem tusind, og hvor mange kurve I samlet ind, 10 eller de syv brød til de fire tusind, og hvor mange store kurve I samlede ind? 11 Hvad kommer det af at I ikke forstår at Jeg ikke taler til jer om brød? Men tag jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej!" 12 Da forstod de at han ikke talte til dem om at tage sig i vare for surdej i brødet, men om farisæernes og saddukæernes lære. 13 Da Jesus kom til området ved Kæsarea Filippi, spurgte Han Sine disciple og sagde: "Hvem siger menneskene at Jeg er?" 14 Da sagde de: "Nogen siger Johannes døberen, nogen Elias, og andre Jeremias eller en af profeterne." 15 Han sagde til dem: "Men hvem siger så I at Jeg er?" 16 Simon Peter svarede og sagde: "Du er Kristus, Den levende Guds Søn." 17 Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas, søn for kød og blod har ikke åbenbaret dette for dig, men min Far, han som er i himmelen. 18 Og Jeg siger også til dig at du er Peter, og på denne klippe vil Jeg bygge Min menighed. Og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. 19 Og jeg vil give dig nøglerne til himlenes rige, og alt det du binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og alt det du løser på jorden, skal være løst i himmelen." 20 Derefter bød han disciplene at de ikke skulle sige til nogen at Han var Jesus Kristus. 21 Fra den tid begyndte Jesus at forklare for disciplene at Han måtte drage til Jerusalem og lide meget af de ældste, ypperstepræsterne og de skriftlærde, og at Han skulle blive slået ihjel og blive oprejst på den tredje dag. 22 Da tog Peter Ham til side og begyndte at advare Ham og sagde: "Gud bevare dig, Herre. Dette må aldrig ske dig!" 23 Men Han vendte sig og sagde til Peter: "Gå bag mig, Satan! Du er til anstød for Mig, for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til." 24 Da sagde Jesus til disciplene: "Hvis nogen vil komme efter Mig, må han fornægte sig selv, tage sit kors op og følge Mig. 25 For den som vil frelse sit liv, skal miste det, men den som mister sit liv for min skyld, skal finde det. 26 For hvad gavner det et menneske om det vinder hele verden, men taber sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give i bytte for sin sjæl? 27 For Menneskesønnen skal komme i sin Fars herlighed med Sine engle, og da skal han lønne enhver efter hans gerning. 28 Sandelig siger Jeg jer: Der er nogen som står her, som ikke skal smage døden før de ser Menneskesønnen komme i sit rige."

Matt.17 Seks dage derefter tog Jesus Peter, Jakob og hans bror Johannes med Sig, og førte dem op på et højt bjerg hvor de var for sig selv. 2 Og Han blev forklaret for dem. Hans åsyn strålede som solen, og Hans klæder blev hvide som lyset. 3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og talte med Ham. 4 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: "Herre, det er godt at vi er her. Hvis Du vil, så lad os lave tre hytter her, en til Dig, en til Moses og en til Elias." 5 Mens han fremdeles talte, se, da kom en strålende sky og skyggede over dem. Og pludselig lød der en røst ud af skyen, som sagde: "Dette er min Søn, Den elskede, i Ham har Jeg velbehag. Hør Ham!" 6 Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev meget bange. 7 Men Jesus kom og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer op, og vær ikke bange!" 8 Men da de løftet blikket, så de ingen andre end Jesus alene. 9 Da de kom ned fra bjerget, befalede Jesus dem og sagde: "Fortæl ikke nogen om synet før Menneskesønnen er opstået fra de døde." 10 Og disciplene spurte ham og sagde: "Hvorfor siger da de skriftlærde at Elias først må komme?" 11 Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, Elias kommer først, og han skal genoprette alle ting. 12 Men jeg siger jer at Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham som de ville. Således skal også Menneskesønnen komme til at lide ved jeres hænder." 13 Da forstod disciplene at Han talte til dem om Johannes døberen. 14 Og da de var kommet frem til folkemængden, kom en mand til Ham, knælede for Ham og sagde: 15 "Herre, forbarm dig over min søn, for han plages af månesyge og lider meget. For han falder ofte i ilden og ofte i vandet. 16 Derfor tog jeg ham med til Dine disciple, men de kunne ikke gøre ham frisk." 17 Da svarede Jesus og sagde: "Du vantro og vrange slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer? Før ham til mig!" 18 Og Jesus truede dæmonen, og den kom ud af ham. Og barnet var rask fra samme time. 19 Da kom disciplene til Jesus mens de var for sig selv, og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke drive den ud?" 20 Jesus sagde til dem: "På grund af jeres vantro. For sandelig siger Jeg jer: Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det skal flytte sig. Og ingenting skal være umuligt for jer. 21 Men den slags farer ikke ud uden ved bøn og faste." 22 Mens de opholdt sig i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal blive forrådt og overgivet i menneskers hænder. 23 Og de skal slå Ham ihjel, og på den tredje dag skal Han opstå." Da blev de meget sorgfulde. 24 Da de var kommet til Kapernaum, kom de som krævede tempelskatten ind, til Peter og sagde: "Betaler jeres mester ikke tempelskat?" 25 Han sagde: "Jo." Men da han var kommet ind i huset, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: "Hvad tror du, Simon? Hvem modtager kongerne på jorden told eller skat fra? Fra sønnerne eller fra fremmede?" 26 Peter sagde til ham: "Fra fremmede." Jesus sagde til ham: "Da går altså sønnerne fri. 27 Alligevel, for at vi ikke skal støde dem, gå ned til søen, kast en krog ud og tag den fisk som kommer først op. Og når du har åbnet munden på den, skal du finde et pengestykke. Tag den og give den til dem for Mig og for dig."

Matt.18 På den tid kom disciplene til Jesus og sagde: "Hvem er den største i himlenes rige?" 2 Da kaldte Jesus et lille barn, til sig satte det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke omvender jer og bliver som et lille barn, skal I slet ikke komme ind i himlenes rige. 4 Derfor, den som fornedrer sig som dette barn, han er den største i himlenes rige. 5 Den som tager imod et barn som dette i Mit navn, tager imod Mig. 6 Men den som fører, en af disse små som tror på mig, til fald, for ham ville det være bedre om en møllesten blev hængt rundt om hans halsen , og at han blev druknet i havets dyb. 7 Ve verden på grund af forførelser! For forførelser må komme! Men ve det menneske som forførelsen kommer ved. 8 Hvis din hånd eller fod fører dig til fald, så hug den af og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller vanfør ind til livet, end at have to hænder eller to fødder og blive kastet i den evige ild. 9 Og hvis dit øje fører dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå ind til livet med et øje end at have to øjne og blive kastet i helvedes ild. 10 Se til at I ikke foragter en af disse små! For Jeg siger jer: I himmelen ser deres engle altid åsynet af Min Far som er i himmelen. 11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det som var fortabt. 12 Hvad tror I? Hvis en mand har hundrede får, og et af dem kommer bort, forlader han ikke da de nioghalvfems og går op i bjergerne for at lede efter det som er kommet bort? 13 Og hvis han skulle finde den, sandelig siger Jeg jer: Han glæder sig mere over den ene savnet end over de nioghalvfems som ikke var kommet bort. 14 På samme måde er det heller ikke jeres himmelske Fars vilje at en eneste af disse små skulle gå fortabt. 15 Hvis din bror synder mod dig, gå da og irettesæt ham som en sag bare mellem dig og ham. Hvis han hører på dig, har du vundet din bror. 16 Men dersom han ikke vil høre, skal du tage en eller to mere med dig, for med udsagn fra to eller tre vidner skal hvert ord stå fast. 17 Og hvis han nægter at høre på dem, så sig det til menigheden. Men hvis han til og med nægter at høre på menigheden, skal han være som en hedning og en tolder for dig. 18 Sandelig siger Jeg jer: Det I binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og det I løser på jorden, skal være løst i himmelen. 19 Igen siger jeg jer: Om to af jer på jorden bliver enige om noget de vil bede om, så skal det blive gjort for dem af min Far i himmelen. 20 For hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er Jeg midt iblandt dem." 21 Da kom Peter til ham og sagde: "Herre, hvor ofte skal min bror kunne synde mod mig, og jeg tilgive ham? Så meget som syv gange?" 22 Jesus sagde til ham: "Ikke så meget som syv gange, siger jeg dig, men så meget som halvfjerds gange syv. 23 Derfor er himlenes rige at ligne med en konge som ville gøre regnskab op med sine tjenere. 24 Og da han havde begyndt at gøre regnskabet op, blev der ført en til ham som skyldte ham ti tusind talenter. 25 Men da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre at han skulle blive solgt sammen med sin hustru og sine børn og alt det han ejede, og at gælden skulle betales. 26 Da faldt tjeneren ned for ham og sagde: Herre, have tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig alt sammen. 27 Da blev tjenerens herre grebet af dyb medlidenhed. Og lod ham gå og eftergav ham gælden. 28 Men denne tjener gik ud og fandt en af sine medtjenere som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal mig det du skylder! 29 Da faldt medtjeneren ned for hans fødderne og tryglede ham og sagde: Hav tålmodighed med mig, og jeg skal betale dig det alt sammen. 30 Men han ville ikke, og gik bort og fik kastet ham i fængsel. Der skulle han være til han kunde betale gælden. 31 Da hans medtjenere så hvad som skete, blev de meget sorgfulde. Og de kom og fortalte deres herre alt som havde foregået. 32 Efter at hans herre havde kaldet ham til sig, sagde han til ham: Du onde tjener! Jeg eftergav dig hele gælden fordi du bad mig om det. 33 Burde ikke du også have barmhjertighed med din medtjener, således som jeg forbarmede mig over dig? 34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bøddelknægtene, til han kunne betale alt det han skyldte. 35 Således skal også Min himmelske Far gøre med jer, dersom ikke hver en af jer af sit hjerte tilgiver sin bror hans overtrædelser."

Matt.19 Nu skete det da Jesus havde endt talen, at Han drog fra Galilæa og kom til Judæas egne på den anden side af Jordan. 2 Og store folkeskarer fulgte Ham, og Han helbredte dem der. 3 Farisæerne kom også til Ham for at friste Ham. Og de sagde til Ham: "Er det tilladt for en mand at skille sig fra sin hustru af hvilken som helst grund?" 4 Han svarede og sagde til dem: "Har I ikke læst at han som gjorde dem i begyndelsen, gjorde dem som mand og kvinde 5 og sagde: "Derfor skal manden forlade sin far og sin mor og være knyttet til sin hustru, og de to skal være et kød?" 6 Så er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, det Gud har sammenføjet, skal ikke noget menneske skille." 7 Da sagde de til Ham: "Hvorfor gav da Moses befaling om at give hustruen et skilsmissebrev, for så at sende hende bort?" 8 Han sagde til dem: "På grund af jeres hårde hjerte tillod Moses dem at lade sig skille fra deres hustruer, men fra begyndelsen var det ikke således. 9 Men Jeg siger: Den som skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end hor, og gifter sig med en anden, bryder ægteskabet. Og den som gifter sig med hende som er skilt, bryder ægteskabet." 10 Disciplene sagde til Ham: "Hvis det er således med en mand og hans hustru, da er det bedre ikke at gifte sig." 11 Men Han sagde til dem: "Ikke alle kan forstå disse ord, men kun de som det er blevet givet: 12 For der findes gildinger som er født således fra mors liv, og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den som kan fatte det, han fatte det! " 13 Så blev små børn ført til Ham for at Han skulle lægge hænderne på dem og bede men disciplene irettesatte dem. 14 Men Jesus sagde: "Lad de små børn komme til mig, og hindre dem ikke! For himlenes rige hører dem til." 15 Og Han lagde hænderne på dem og drog så derfra. 16 Se, der kom en og sagde til Ham: "Gode Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evig liv?" 17 Da sagde han til Ham: "Hvorfor kalder du Mig god? Ingen er god uden Én – Gud. Men hvis du vil gå ind til livet, så hold budene!" 18 Han sagde til Ham: "Hvilke?" Jesus sagde: "Du skal ikke slå ihjel. Du skal ikke bedrive hor. Du skal ikke stjæle. Du skal ikke sig falskt vidnesbyrd. 19 Ær din far og din mor, og du skal elske din næste som dig selv." 20 Den unge mand sagde til ham: "Alt dette har jeg holdt fra min ungdom af. Hvad er det fremdeles jeg mangler?" 21 Jesus sagde til ham: "Hvis du vil være fuldkommen, så gå og sælg det du ejer og giv det til de fattige, og du skal få en skat i himmelen, og kom, og følg Mig!" 22 Men da den unge mand hørte disse ord, gik han bedrøvet bort, for han havde stor rigdom. 23 Da sagde Jesus til disciplene : "Sandelig siger Jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i himlenes rige. 24 Igen siger Jeg jer: Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end for en rig at gå ind i Guds rige." 25 Da disciplene hørte det, blev de meget forskrækkede og sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 26 Men Jesus så på dem og sagde til dem: "For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alt muligt." 27 Da svarede Peter og sagde til Ham: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig. Hvordan skal det blive for os?" 28 Jesus sagde til dem: "Sandelig siger Jeg jer: I genfødselen, når Menneskesønnen sidder på tronen i Sin herlighed, skal også I som har fulgt Mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. 29 Og hver den som har forladt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller hustru eller børn eller agere for Mit navns skyld, skal få det hundrede fold igen og arve evigt liv. 30 Men mange som er de første, skal blive de sidste, og de sidste de første.

Matt.20 For himlenes rige er at ligne med en husbond som gik ud tidlig om morgenen for at leje arbejdere til sin vingård. 2 Da han var blevet enig med arbejderne om en denar for dagen, sendte han dem ind i sin vingård. 3 Da han gik ud omkring den tredje time, så han andre som stod ledige på torvet. 4 Og han sagde til dem: Gå også I ind i vingården, og det som er retfærdig, vil jeg give jer. Så gik de. 5 På ny gik han ud, både ved den sjette og den niende time, og han gjorde det samme. 6 Og omkring den ellevte time gik han ud og fandt andre som stod ledige, og han sagde til dem: Hvorfor har I stået her ledige hele dagen? 7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå ind også I til vingården, og det som er retfærdigt, skal I få. 8 Da det blev aften, sagde ejeren af vingården til forvalteren: Kald arbejderne sammen og giv dem lønnen! Begynd med de sidste og fortsæt med de første! 9 Og da de som var blevet lejet ved den ellevte time, kom, fik hver af dem én denar. 10 Men da de første kom, troede de at de skulle få mere. Men de fik også bare én denar hver. 11 Men da de havde fået den, klagede de til husbonden 12 og sagde: Disse sidste har bare arbejdet i én time, og du stillet dem lige med os som har båret dagens byrde og hede. 13 Men han svarede en af dem og sagde: Ven, jeg gør dig ingen uret. Blev du ikke enig med mig om én denar? 14 Tag det som er dit, og gå bort! Jeg vil give denne sidste det samme som dig. 15 Er det ikke tilladt for mig at gøre som jeg vil med mit eget? Eller er dit øje ondt fordi jeg er god? 16 Således skal de sidste blive de første, og de første de sidste. For mange er kaldet, men få er udvalgt." 17 Da Jesus drog op til Jerusalem, tog Han de tolv disciple til side på vejen og sagde til dem: 18 "Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal blive overgivet til ypperstepræsterne og til de skriftlærde. Og de skal dømme Ham til døden 19 og overlade ham til hedningefolkene for at blive hånet, pisket og korsfæstet. Og den tredje dag skal Han stå op igen." 20 Da kom moderen til Zebedæussønnerne til Ham med sine sønner. Hun knælede ned for at bede Ham om noget. 21 Han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til Ham: "Sig at disse mine to sønner skal få lov at sidde, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre side, i dit rige." 22 Men Jesus svarede og sagde: "I ved ikke hvad I beder om. Er I, i stand til at drikke det bæger, som jeg skal drikke, og til at blive døbt med den dåb Jeg døbes med?" De sagde til ham: "Vi er i stand til det." 23 Så sagde han til dem: "I skal sandelig drikke Mit bæger og blive døbt med den dåb Jeg døbes med. Men at sidde ved Min højre eller Min venstre side, er ikke noget Jeg kan give, men det er for dem som min Far har beredt det." 24 Og da de ti hørte det, blev de meget forargede på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til Sig og sagde: "I ved at herskerne over folkeslagerne har fuld herredømme over dem, og de som er store, lader dem føle deres magt. 26 Men således skal det ikke være blandt jer. For den som vil være stor blandt jer, han skal være jeres tjener. 27 Og den som vil være den første blandt jer, han skal være jeres træl – 28 således som Menneskesønnen ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene, og for at give sit liv som løsepenge for mange." 29 Da de gik ud fra Jeriko, var der en stor folkemængde som fulgte efter Ham. 30 Og se, to blinde mænd sad ved vejen. Da de hørte at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Forbarm Dig over os, Herre, Davids Søn!" 31 Da truede folkemængden dem og sagde at de skulle være stille. Men de råbte endnu højere og sagde: "Forbarm Dig over os, Herre, Davids Søn!" 32 Da standsede Jesus op, og Han kaldte på dem og sagde: "Hvad vil I at jeg skal gøre for jer?" 33 De sagde til ham: "Herre, at vore øjne må blive åbnet." 34 Og Jesus fik dyb medlidenhed med dem, og rørte ved deres øjne. Og straks kunde de se med øjnene, og de fulgte Ham.

Matt.21 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to af disciplene af sted. 2 Og Han sagde til dem: "Gå ind i landsbyen lige foran jer, og straks skal I finde et æsel som er bundet og en æselføl sammen med det. Løs dem og før dem til Mig! 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare: "Herren har brug for dem." Og straks skal han sende dem med." 4 Alt dette skete for at det skulle gå i opfyldelse som var talt ved profeten, når han siger: 5 "Sig til Zions datter: Se, din Konge kommer til dig, ydmyg og ridende på et æsel og på et trældyrs føl, " 6 Så gik disciplene af sted og gjorde som Jesus havde pålagt dem. 7 De kom med æslet og føllet, og lagde deres klæder på dem og Han satte sig derpå 8 Og en meget stor folkemængde bredte deres klæder ud på vejen. Andre skar grene af træerne og spredte dem udover vejen. 9 Folkeskarerne som gik foran og de som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosianna, Davids Søn! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det højeste!" 10 Og da Han var kommet ind i Jerusalem, blev hele byen sat i bevægelse og sagde: "Hvem er dette?" 11 Da sagde folkemængden: "Dette er Jesus profeten, Han fra Nazaret i Galilæa." 12 Så gik Jesus ind i Guds tempel og drev alle dem som købte og solgte i templet ud, og væltede bordene til pengevekslerne og deres stole som solgte duer. 13 Og Han sagde til dem: "Det er skrevet: Mit hus skal kaldes et bønnens hus, men I har gjort det til en røverhule." 14 Og blinde og lamme kom til Ham i templet, og Han helbredte dem. 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de underfulde gerninger han gjorde og børnene som råbte ud i templet og sagde: "Hosianna, Davids Søn!" blev de forargede. 16 Og de sagde til Ham: "Hører Du hvad disse siger?" Og Jesus sagde til dem: "Ja, men har I aldrig læst: Fra spædbørns og diebørns mund har du beredt dig lovprisning?" 17 Derefter forlod Han dem og gik ud af byen til Betania. Og Han overnattede der. 18 Om morgenen da Han vendte tilbage til byen, blev Han sulten. 19 Da Han så et figentræ ved vejen, gik Han hen til det og fandt ikke andet på det end løv. Da sagde Han til det: "Aldrig i evighed skal der vokse frugt på dig!" Og straks visnede figentræet. 20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: "Hvordan kunne figentræet visne med det samme?" 21 Da svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig siger Jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, skal I ikke bare kunne gøre dette med figentræet. Men også om I siger til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet! skal det ske. 22 Og alt det I beder om i jeres bøn, som troende, det skal I få." 23 Da Han nu var kommet ind i templet, kom ypperstepræsterne og folkets ældste til Ham mens han lærte. Og de sagde: "Med hvilken myndighed gør Du dette? Og hvem gav Dig denne myndighed?" 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om noget. Og hvis I svarer Mig på det, skal Jeg på samme måde sige jer med hvilken myndighed Jeg gør dette. 25 Johannes' dåb – hvor var den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?" De talte med hinanden og sagde: "Hvis vi siger: Fra himmelen, vil han sige til os: Hvorfor troede I da ikke på ham? 26 Men hvis vi siger: Fra mennesker, frygter vi for folkemængden, for alle regner Johannes som en profet." 27 Så svarede de Jesus og sagde: "Vi ved det ikke." Og Han sagde til dem: "Da vil Jeg heller ikke sige jer med hvilken myndighed Jeg gør dette. 28 Men hvad tror I? En mand havde to sønner, og han kom til den første og sagde: Søn, gå i dag og arbejd i min vingård! 29 Han svarede og sagde: Det vil jeg ikke! Men efterpå angrede han og gik. 30 Så kom han til den anden og sagde det samme. Og han svarede og sagde: Jeg går, herre, men han gik ikke. 31 Hvem af de to gjorde sin fars vilje?" De sagde til ham: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger Jeg jer: Toldere og skøger kommer ind i Guds rige før jer. 32 For Johannes kom til jer på retfærdighedens vej, og I troede ham ikke. Men toldere og skøger troede ham. I så det, men alligevel angrede I det ikke senere troede I ham. 33 Hør en anden lignelse: Der var en husbond som plantede en vingård og satte et gærde rundt om den, gravede en vinperse i den og byggede et tårn. Og han lejede den ud til vingårdsarbejdere og drog til et land langt borte. 34 Da tiden for vinhøsten nærmede sig, sendte han tjenerne til vingårdsarbejderne, så de kunne tage imod frugten 35 Men vingårdsarbejderne tog tjenerne, en slog de, en dræbte de, og en anden stenede de. 36 Igen sendte han andre tjenere, flere end den første gang, men de gjorde det samme med dem. 37 Men til slut sendte han sønnen til dem og sagde: De vil have respekt for min søn. 38 Men da vingårdsarbejderne så sønnen, sagde de til hinanden: Dette er arvingen. Kom, lad os dræbe ham og tage arven ! 39 Så greb de ham, kastede ham ud af vingården og dræbte ham. 40 Når da ejeren af vingården kommer, hvad skal han gøre med disse vingårdsarbejdere?" 41 De siger til ham: "Han skal ødelægge disse onde mænd på en grusom måde. Så skal han leje vingården ud til andre vingårdsarbejdere som vil give ham frugten i rette tid." 42 Jesus siger til dem: "Har I aldrig læst i skrifterne: Stenen som bygningsmændene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen. Dette var Herrens værk, og det er underfuldt i vore øjne? 43 Derfor siger jeg til jer: Guds rige skal blive taget fra jer og givet til et folk som bærer rigets frugter. 44 Og den som falder på denne Sten, skal blive knust. Men den Stenen falder på, skal den knuse til støv." 45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte disse lignelser, forstod de at det var dem han talte om. 46 De ville gribe ham, men de frygtede for folkemængden, som holdt ham for at være en profet.

Matt.22 Og Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser. Og han sagde: 2 "Himlenes rige kan sammenlignes med en konge som satte et bryllup i stand for sin søn. 3 Og han sendte sine tjenerne ud for at kalde på dem som var indbudt til bryllupet. Men de ville ikke komme. 4 Da sendte han andre tjenere ud og sagde: Sig til de indbudte: Se, jeg har gjort festmåltidet i stand Okserne og fedekvæget er slagtet, og alt er færdigt. Kom til bryllupet! 5 Men de foragtede det og gik sin vej, en til sin egen mark, en anden til sin forretning. 6 Og de andre greb tjenerne, mishandlet dem og dræbte dem. 7 Men da kongen hørte dette, blev han vred. Han sendte sine hære ud, udslettede disse morderne og satte ild på byen. 8 Så sagde han til tjenerne ; Bryllupet er vel gjort i stand, men de som var indbudt, var ikke værdige. 9 Gå derfor ud på hovedvejene og indbyd så mange som I finder til brylluppet! 10 Så gik tjenerne ud på hovedvejene og samlede alle de fandt sammen, både onde og gode. Og bryllupssalen blev fyldt med gæster. 11 Men da kongen kom ind for at se til gæsterne, så han en mand der, som ikke havde bryllupsklæder på. 12 Så sagde han til ham: Ven, hvordan kom du herind uden bryllupsklædning? Men han tav. 13 Da sagde kongen til tjenerne: Bind armene og fødderne på ham, før ham bort og kast ham ud i mørket! Der skal det være gråd og tændersskæren. 14 For mange er kaldede, men få er udvalgte." 15 Da gik farisæerne bort og traf planer om hvordan de kunne få fanget Ham i hans ord. 16 Og de sendte deres disciple til Ham, sammen med herodianerne, og de sagde: "Mester, vi ved at du er sanddru og lærer Guds vej i sandhed. Du bryder dig heller ikke om folks mening, for Du ser ikke på menneskenes ydre. 17 Sig os derfor hvad Du mener: Er det ret at betale skat til kejseren, eller ikke?" 18 Men Jesus kendte deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I Mig på prøve, I hyklere? 19 Vis mig skattens mønt!" Så kom de til ham med en denar. 20 Og han sagde til dem: "Hvem er dette billede af, og hvem er det indskriften tilhører?" 21 De siger til ham: "Kejseren." Og han siger til dem: "Giv kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er!" 22 Da de havde hørt disse ord, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort. 23 Samme dag kom saddukæere til ham – det er dem som siger at det ikke er nogen opstandelse – og de spurgte ham 24 og sagde: "Mester, Moses sagde at, om en mand dør uden at have børn, skal hans bror gifte sig med hans hustru og således give sin bror efterkomme. 25 Nu var der syv brødre hos os. Den første døde efter at han havde giftet sig. Han havde ikke børn, og efterlod derfor sin hustru til sin bror. 26 På samme måde var det også med den anden og den tredje, helt til den syvende. 27 Sidst af alle døde også kvinden. 28 Hvem af de syv skal hun da være hustru til i opstandelsen? For de har jo alle haft hende." 29 Jesus svarede og sagde til dem: "I farer vild fordi I ikke kender skrifterne og heller ikke Guds kraft. 30 For i opstandelsen hverken gifter de sig eller bliver giftet bort, men de er som Guds engle i himmelen. 31 Men når det gælder de dødes opstandelse, har I ikke læst det som er sagt af Gud, når han siger: 32 "Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes." 33 Og da folkemængden hørte dette, blev de meget forundrede over hans lære. 34 Men da farisæerne hørte at Han havde fået saddukæerne til at tie, samlede de sig. 35 En af dem, en lovkyndig, stillede da et fælde for at prøve ham, og sagde: 36 "Mester, hvad er det største bud i loven?" 37 Jesus sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og af al din forstand. 38 Dette er det første og største bud. 39 Men et andet er lige stort: Du skal elske din næste som dig selv. 40 Hele loven og profeterne hviler på disse to bud." 41 Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem 42 og sagde: "Hvad mener I om Kristus? Hvem er Han Søn af?" De svarer Ham: "Af David." 43 Han siger til dem: "Hvordan kan da David i Ånden kalde ham Herre når han siger: 44 "Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder". 45 Hvis da David kalder ham Herre, hvordan kan han da være hans Søn?" 46 Og ingen var i stand til at svare Ham med et ord. Fra den dag var der heller ingen som vovede at spørge Ham mere.

Matt.23 Så talte Jesus til folkeskarerne og til disciplene 2 Og sagde: "De skriftlærde og farisæerne sidder på Moses' stol. 3 Derfor skal I holde og gøre alt det de beder jer om at holde. Men gør ikke efter deres gerninger, for de siger det, men de gør det ikke. 4 De binder sammen tunge byrder som er vanskelige at bære, og lægger dem på menneskers skuldre. Men selv vil de ikke røre dem med en eneste finger. 5 Alle gerningerne gør de for at vise sig for mennesker. De gør deres bederemme brede, og kvasterne på deres kapper gør de større. 6 De elsker de bedste pladser i gæstebudene, de bedste sæder i synagogerne, 7 at få hilsner på torvene og at blive kaldt " rabbi" af menneskene. 8 Men I skal ikke lade jer kalde rabbi. For en er jeres Lærer, Kristus, og I er alles brødre. 9 Kald ikke nogen på jorden jeres far. For Én er jeres Far, Han som er i himmelen. 10 Og lad jer ikke kalde lærere. For Én er jeres Lærer, Kristus. 11 Men den som er størst blandt jer, skal være jeres tjener. 12 Og den som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den som fornedrer sig selv, skal blive ophøjet. 13 Men ve jer, I skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I stænger himlenes rige for menneskene. For I går ikke ind selv, og dem som er på vej ind, hindrer I, i at gå ind. 14 Ve jer, skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I fortærer enkers hus og holder lange bønner for syns skyld. Derfor skal I få strengere dom. 15 Ve jer, skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I rejser både over sø og land for at vinde en efterfølger, og når han er vundet en, gør I ham til et helvedes barn, to gange være end jer selv. 16 Ve jer, blinde vejledere, som siger: Om nogen sværger ved templet, betyder der ingenting. Men om nogen sværger ved guldet i templet, så er han bundet til at holde eden. 17 I Dårer og blinde! For hvad er størst, guldet eller templet som helliger guldet? 18 Og om nogen sværger ved alteret, betyder det ingenting. Men om nogen sværger ved gaven som er på det, så er han bundet til at holde eden. 19 Dårer og blinde! For hvad er størst, gaven eller alteret som helliger gaven? 20 Derfor, den som sværger ved alteret, sværger både ved det og ved alt det som er på det. 21 Den som sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham som bor i det. 22 Og den som sværger ved himmelen, sværger både ved Guds trone og ved ham som sidder på den. 23 Ve jer I, skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I betaler tiende af pebermynte, dild og kommen, men har forsømt det i loven der har større vægt i loven: retten, miskundheden og troen. Det er helt nødvendig at dette gøres, uden at det andre forsømmes. 24 I blinde vejledere, som sier ud myggen af og sluger kamelen! 25 Ve jer I skriftkloge og farisæere hyklere! For I renser det udvendige af bæger og fad, men indvendig er de fulde af rov og umættelighed. 26 Du blinde farisæer, rens først indersiden af bægeret og fadet, således at også ydersiden kan blive ren! 27 Ve jer I, skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I er som hvidkalkede grave som nok ser pæne ud udenpå, men som indvendig er fulde af dødningeben og al urenhed. 28 På samme måde giver også I menneskene indtryk af at være retfærdige i det ydre, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed. 29 Ve jer I, skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I bygger profeternes grave og pynter de retfærdiges gravstøtter 30 og siger: Hvis vi havde levet på vore fædres tid, havde vi ikke været medskyldige med dem i profeternes blod. 31 På den måde vidner I mod jer selv at I er børn af dem som dræbte profeterne. 32 Fyld da jeres fædres mål! 33 Slanger! Giftslangers afkom! Hvordan kan I flygte fra helvedes dom? 34 Se, derfor sender jeg jer profeter, vise mænd og skriftlærde. Nogen af dem skal I dræbe og korsfæste, og nogen af dem skal I piske i synagogerne og forfølge fra by til by, 35 for at alt det retfærdige blod som er udøst på jorden, skal komme over jer, fra den retfærdige Abels blod og til blodet af Zakarias, Barakias søn, ham som I myrdede mellem templet og alteret. 36 Sandelig siger jeg jer: Alt dette skal komme over denne slægt. 37 Jerusalem, Jerusalem, du som dræber profeterne og stener dem som er sendt til dig! Hvor ofte ville Jeg ikke samle sammen dine børn, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke! 38 Se! jeres hus bliver efterladt og øde. 39 For jeg siger jer: I skal ikke se mig mere før I siger: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!"

Matt.24 Derefter gik Jesus ud og bort fra templet, og disciplene kom op for at vise Ham templets bygninger. 2 Og Jesus sagde til dem: "Ser I ikke alt dette? Sandelig siger Jeg jer: Her skal ikke blive sten tilbage på sten, som ikke skal blive revet ned." 3 Da Han nu sad på Oliebjerget, kom disciplene til Ham. Og mens de var alene, sagde de: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad skal tegnet på Dit komme være, og på verdens ende?" 4 Jesus svarede og sagde til dem: "Se til at ingen forfører jer! 5 For mange skal komme i Mit navn og sige: "Jeg er Kristus." Og de skal forføre mange. 6 Og I skal høre om krige og krigsrygter. Se da til at I ikke bliver skræmt! For alt dette må ske, men enden er ikke endnu. 7 For folkeslag skal rejse sig mod folkeslag, og rige mod rige. Og der skal blive hungersnød, pest og jordskælv på forskellige steder. 8 Men alt dette er bare begyndelsen til veerne. 9 Da skal de udsætte jer for trængsel og dræbe jer, og I skal blive hadet af alle folkeslag for Mit navns skyld. 10 Og da skal mange tage anstød, og de skal angive hinanden og hade hinanden. 11 Mange profeter skal da stå frem og forføre mange. 12 Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos mange. 13 Men den som holder ud til enden, skal blive frelst. 14 Og dette evangelium om riget skal blive forkyndt i hele verden, som et vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. 15 Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, som profeten Daniel har talt om, stå på det hellige sted – den som læser det, han forstå det, – 16 da må de som er i Judæa, flygte op til bjergene. 17 Den som er på hustaget, må ikke gå ned for at tage noget ud fra sit hus. 18 Den som er ude på marken, må ikke gå tilbage for at hente klæderne . 19 Men ve dem som er med barn og dem som ammer spædbørn i de dage! 20 Og bed om at jeres flugt ikke må ske om vinteren eller på sabbaten. 21 For da skal der blive så stor en trængsel som det ikke har vært siden verdens begyndelse og frem til denne tid, og som det heller aldrig skal blive. 22 Og hvis ikke de dage blev forkortet, ville noget kød ikke blive frelst. Men for de udvalgtes skyld skal de dage blive forkortet. 23 Hvis da nogen siger til jer: "Se, her er Kristus!" eller: "Der!" så tro det ikke. 24 For falske kristne og falske profeter skal stå frem og gøre store tegn og under, for at forføre selv de udvalgte – om det var muligt. 25 Se, jeg har sagt jer det på forhånd. 26 Så hvis de da siger til jer: "Se, han er i ørkenen!" da gå ikke derud . Eller: "Se, han er i de inderste rom!" så tro det ikke. 27 For som lynet kommer fra øst og blinker til vest, således skal også Menneskesønnens komme være. 28 For der hvor ådselet er, der skal gribbene samle sig. 29 Straks efter de dages trængsel skal solen blive formørket, og månen skal ikke give sit lys. Stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. 30 Da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen, og da skal alle folkestammer på jorden jamre. Og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og stor herlighed. 31 Og han skal sende sine engle ud med en mægtig basunrøst, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himmelen til den anden. 32 Lær denne lignelsen fra figentræet: Når grenene først er blevet saftfulde og der kommer løv, da ved I at sommeren er nær. 33 Således skal også I, når I ser alt dette, vide at han er nær for døren! 34 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal slet ikke forgå før alt dette sker. 35 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. 36 Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i himmelen, men bare min Far. 37 Men som det var i Noahs dage, således skal det også være når Menneskesønnen kommer. 38 For i dagene før vandfloden kom, spiste og drak de, giftede sig og gav til ægte, helt til den dag Noah gik ind i arken. 39 Og de forstod ingenting før syndfloden kom og tog dem alle bort. Således skal det også være ved Menneskesønnens komme. 40 Da skal to mænd være ude på marken. Den ene bliver taget med, og den anden bliver tilbage. 41 To kvinder skal male på kværnen. En bliver taget med, og den anden bliver tilbage. 42 Våg derfor, for I ved ikke hvilken time deres Herre kommer. 43 Men dette skal I vide: Havde husets herre vist i hvilken time tyven ville komme, ville han holde vagt og ikke tilladt at der blev gjort indbrud i huset . 44 Derfor skal også I være beredt, for Menneskesønnen kommer i den time I ikke venter det. 45 Hvem er da den trofaste og kloge tjener som hans herre har sat til at styre over sine husfolk for at give dem mad i rette tid? 46 Salig er den tjener som hans herre finder i færd med dette når han kommer. 47 Sandelig siger jeg jer: han skal sætte ham over alt det han ejer. 48 Men hvis den dårlige tjener som siger i sit hjerte: "Min herre drøjer med at komme", 49 og han så begynder at slå sine medtjenerne og at spise og drikke sammen med drukkenbolte, 50 da skal denne tjeners herre komme på en dag han ikke venter ham, og i en time han ikke er klar over. 51 Og han skal sønderhugge ham og give ham plads sammen med hyklerne. Der skal det være gråd og tænderskæren.

Matt.25 Da skal himlenes rige lignes med ti jomfruer som tog lamperne og gik ud for at møde brudgommen. 2 Fem af dem var kloge, og fem var uforstandige. 3 De som var uforstandige, tog sine lamper, men de tog ikke olie med sig. 4 Men de kloge tog olie i deres kander sammen med lamperne 5 Da brudgommen lod vente på sig, slumrede de alle ind og sov. 6 Men ved midnat lød der et råb: Se, brudgommen kommer. Gå ud og mød ham! 7 Da stod alle jomfruerne op og gjorde deres lamper i stand. 8 Men de uforstandige sagde til de kloge: Giv os af jeres olie, for vore lamper er ved at gå ud. 9 Men de kloge svarede og sagde: Nej, gør vi det, ville der ikke blive nok både til os og jer. Gå hellere til dem som sælger og køb til jer selv. 10 Men mens de gik bort for at købe, kom brudgommen. Og de som var rede gik ind med ham til brylluppet. Og døren blev lukket. 11 Derefter kom også de andre jomfruer og sagde: Herre, herre, luk op for os! 12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger Jeg jer: Jeg kender jer ikke. 13 Våg derfor! For I kender hverken dagen eller timen for Menneskesønnens komme. 14 For himlenes rige er at ligne med en mand som rejste til et land langt borte, og som kaldte tjenerne til sig og overlod hele ejendommen til dem. 15 Og til en gav han fem talenter, til en anden to og til en anden en, til enhver efter hans egen evne. Og straks drog han på rejse. 16 Han som havde fået de fem talenter, gik da og drev handel med dem og tjente fem talenter til. 17 På samme måde tjente også han som havde fået to, to til. 18 Men han som havde fået den ene, gik bort og gravede i jorden og gemte sin herres penge. 19 Efter en lang tid kom disse tjeneres herre og gjorde op regnskab med dem. 20 Da kom han som havde fået fem talenter, og havde med fem talenter til, og han sagde: Herre, du overlod mig fem talenter. Se, jeg har tjent fem talenter til de fem. 21 Hans herre sagde til ham: Ret gjort, du gode og trofaste tjener! Du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde! 22 Også han som havde fået to talenter, kom og sagde: Herre, du overlod to talenter til mig. Se, jeg har tjent to talenter til de to. 23 Hans herre sagde til ham: Ret gjort, du gode og trofaste tjener. Du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde! 24 Så kom han som havde fået én talent, og han sagde: Herre, jeg kendte dig som en hård mand, som høster der du ikke har sået, og sanker der du ikke har spredt såkorn. 25 Og jeg blev bange og gik og gemte talentet i jorden. Se, her har du dit! 26 Men hans herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade tjener. Du vidste at jeg høster der hvor jeg ikke har sået, og sanker der hvor jeg ikke har sået korn. 27 Derfor burde du have sat pengene ind hos pengevekslerne. Og da jeg kom, ville jeg have fået tilbage mit eget med rente. 28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham som har ti talenter. 29 For hver den som har, skal få mere, og han skal have overflod. Men den som ikke har, skal blive frataget selv det han har. 30 Og kast den unyttige tjener ud i det yderste mørke. Der skal der være gråd og tænderskæren. 31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle de hellige englene med Ham, da skal Han side på Sin herligheds trone. 32 Og alle folkeslagerne skal blive samlet om Ham, og Han skal skille dem fra hverandre, således som en hyrden skiller fårene fra bukkene. 33 Og Han skal stille fårene ved sin højre side, men bukkene ved sin venstre. 34 Så skal Kongen sige til dem ved sin højre side: "Kom, I som er velsignet af Min Far. Arv det rige som er gjort færdig for jer fra verdens grundvold blev lagt. 35 For Jeg var sulten, og I gav Mig mad. Jeg var tørstig, og I gav Mig at drikke. Jeg var en fremmed, og I tog imod Mig. 36 Jeg var nøgen, og I klædte Mig. Jeg var syg, og I besøgte Mig. Jeg var i fængsel, og I kom til Mig." 37 Da skal de retfærdige svare Ham og sig: "Herre, når så vi Dig sulten og mættede Dig, eller tørstig og gav Dig at drikke? 38 Når så vi Dig som en fremmed og tog imod Dig, eller nøgen og klædte Dig? 39 Eller når så vi Dig syg eller i fængsel og kom til Dig?" 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: "Sandelig siger Jeg jer: Alt det I har gjort imod en af de mindste af disse mine brødre, det har I gjort imod Mig." 41 Da skal Han også sige til dem ved den venstre side: "Gå bort fra Mig, til den evige ild som er gjort færdig for djævelen og hans engle. 42 For Jeg var sulten, og I gav Mig ikke at spise. Jeg var tørstig, og I gav Mig ikke at drikke. 43 Jeg var en fremmed, og I tog ikke imod Mig, Jeg var nøgen, og I klædte Mig ikke, Jeg var syg og i fængsel, og I besøgte Mig ikke." 44 Da skal også de svare Ham og sige: "Herre, når så vi dig sulten eller tørstig eller som en fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at tjene Dig?" 45 Da skal han svare dem og sige: "Sandelig siger jeg jer: Alt det som I ikke gjorde mod en af disse mindste, det gjorde I heller ikke mod Mig." 46 Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evig liv."

Matt.26 Det skete efter at Jesus havde talt alle disse ord, at Han sagde til disciplene : 2 "I ved at om to dage er det påske, og Menneskesønnen skal overgives til at blive korsfæstet." 3 Ypperstepræsterne, de skriftlærde og folkets ældste samlede sig da i borgen til ypperstepræsten, som hed Kajfas. 4 Og de lagde planer om at gribe Jesus med list og dræbe Ham. 5 Men de sagde: "Ikke under højtiden, for at der ikke skal blive oprør blandt folket." 6 Og da Jesus var i Betania, i huset til Simon den spedalske, 7 kom en kvinde til ham. Hun havde en alabastkrukke med meget kostbar, velduftende olie, og hun hældte den ud over Hans hoved mens Han sad til bords. 8 Men da disciplene så det, blev de harme og sagde: "Hvad skal den ødselhed være godt for? 9 For denne velduftende olie kunne være solgt for mange penge og givet til de fattige." 10 Men siden Jesus vidste dette, sagde Han til dem: "Hvorfor gør I det vanskelig for kvinden? For hun har gjort en god gerning mod Mig. 11 For de fattige har I altid hos jer, men Mig har I ikke altid. 12 For da hun udgød denne velduftende olie ud over Mit legeme, gjorde hun det som forberedelse til Min begravelse. 13 Sandelig siger Jeg jer: Hvor som helst i hele verden dette evangelium bliver forkyndt, skal det som denne kvinde har gjort, blive fortalt som et minde om hende." 14 En af de tolv, han som blev kaldet Judas Iskariot, gik da til ypperstepræsterne 15 og sagde: "Hvad vil I give mig hvis jeg overgiver Ham til jer?" Og de talte op tredive sølvpenge til ham. 16 Og fra den tid så han efter en anledning til at forråde Ham. 17 På den første dag i de usyrede brøds højtid kom disciplene til Jesus og sagde til ham: "Hvor vil du vi skal gøre i stand for dig til at spise påskemåltidet?" 18 Og han sagde: "Gå ind i byen til en mand der, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær. jeg vil holde påske hos dig sammen med disciplene ." 19 Så gjorde disciplene som Jesus havde bedt dem om, og de gjorde påskemåltidet færdigt. 20 Da det var blevet aften, satte Han sig til bords med de tolv. 21 Mens de spiste, sagde Han: "Sandelig siger jeg jer: En af jer skal forråde Mig." 22 Da blev de meget bedrøvede, og hver og en af dem begyndte at sige til Ham: "Herre, det er vel ikke mig?" 23 Han svarede og sagde: "Han som dypper hånden i fadet med Mig, skal forråde Mig. 24 Menneskesønnen går bort således som der er skrevet om Ham, men ve det menneske som Menneskesønnen bliver forrådt ved! Det ville vært godt for det menneske om han ikke havde vært født." 25 Judas, han som forrådte Ham, svarede da og sagde: "Rabbi, det er vel ikke mig?" Han sagde til ham: "Du har sagt det." 26 Og mens de holdt måltid, tog Jesus brødet, velsignede, brød det og gav det til disciplene og sagde: "Tag, det! dette er Mit legeme." 27 Så tog han kalken, takkede og gav dem og sagde: "Drik alle af den! 28 For dette er Mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. 29 Jeg siger jer, fra nu af og til den dag da Jeg drikker den ny med jer i Min Fars rige, skal Jeg ikke drikke af denne vintræets frugt." 30 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31 Så siger Jesus til dem: "I denne nat kommer I alle til at tage anstød af Mig, for der står skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og fårehjorden i flokken skal blive spredt. 32 Men efter at Jeg er blevet rejst op, skal jeg gå i forvejen for jer til Galilæa." 33 Peter svarede og sagde til Ham: "Selv om alle kommer til at tage anstød på grund af Dig, skal jeg aldrig tage anstød." 34 Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig at i denne nat, før hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange." 35 Peter siger til Ham: "Selv om jeg skulle dø sammen med Dig, skal jeg slet ikke fornægte Dig!" Og det samme sagde alle disciplene. 36 Så kom Jesus sammen med dem til et sted som kaldes Getsemane. Og Han siger til disciplene: "Sæt jer her mens Jeg går bort der og beder." 37 Og Han tog Peter og de to Zebedeus-sønner med sig. Han begyndte at blive bedrøvet, og angst kom over Ham. 38 Da sagde Han til dem: "Min sjæl er dybt bedrøvet indtil døden. Bliv her og våg med mig!" 39 Han gik lidt længere frem og faldt på Sit ansigt, bad og sagde: "Min Far, hvis det er mulig, så lad dette bæger gå Mig forbi! Men ikke som Jeg vil, bare som Du vil!" 40 Så kommer Han hen til disciplene og finder dem sovende. Og han siger til Peter: "Så kunne I da ikke våge med Mig i én time? 41 Våg og bed, for at I ikke skal komme i fristelse. For ånden er villig, men kødet er skrøbeligt." 42 Igen, for anden gang, gik Han bort og bad og sagde: "Min Far, hvis dette bæger ikke kan gå Mig forbi uden at jeg drikker det, så ske Din vilje." 43 Og Han kom og fandt dem sovende igen, for deres øjne var blevet tunge. 44 Så forlod Han dem, gik igen bort og bad for tredje gang, og Han sagde de samme ord. 45 Så kommer Han til disciplene og siger til dem: "Sover I endnu og hviler jer? Se, timen er nær, og Menneskesønnen bliver overgivet i synderes hænder. 46 Stå op, lad os gå! Se, han som forråder mig, er nær." 47 Og mens Han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor folkeskare med sværd og stokke fra ypperstepræsterne og folkets ældste. 48 Han som forrådte Ham, havde givet dem et tegn og sagt: "Den jeg kysser, Ham er det. Grip Ham!" 49 Straks gik han hen til Jesus og sagde: "Vær hilset, Rabbi!" Og han kyssede Ham. 50 Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor er du kommet her?" Så kom de frem, greb Jesus og tog Ham til fange. 51 Og se, en af dem som var sammen med Jesus, rakte hånden ud og greb sit sværd. Han slog ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. 52 Men Jesus siger til ham: "Stik dit sværd tilbage i skeden, for alle som griber til sværd, skal falde for sværd. 53 Eller tror du ikke at Jeg i denne stund kan bede Min Far, og han ville sende Mig mere end tolv legioner engle? 54 Men hvordan kunne da Skriften blive opfyldt, som siger at det må ske på denne måde?" 55 I samme stund sagde Jesus til folkemængden: "Er I kommet ud som mod en røver, med sværd og stokke for at fange Mig? Jeg sad daglig sammen med jer og lærte i templet, men I greb Mig ikke. 56 Men alt dette skete for at profeternes skrifter skulle blive opfyldt." Da forlod alle disciplene Ham og flygtede. 57 Og de som havde grebet Jesus, førte Ham bort til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftlærde og de ældste var samlet. 58 Men Peter fulgte Ham på afstand til ypperstepræstens gårdsplads. Og han gik ind og satte sig med tjenerne for at se hvordan det ville ende. 59 Ypperstepræsterne, de ældste og hele rådet søgte nu efter et falskt vidnesbyrd mod Jesus, for at kunne tage livet af Ham. 60 Men de fandt ikke noget. Selv om mange falske vidner kom frem, fandt de ikke noget. Men til slut kom to falske vidner frem, 61 og de sagde: "Denne Mand har sagt: Jeg kan ødelægge Guds tempel og bygge det op på tre dage." 62 Og ypperstepræsten rejste sig og sagde til Ham: "Svarer Du ikke? Hvad er det disse mennesker vidner imod Dig?" 63 Men Jesus tav. Og ypperstepræsten svarede og sagde til Ham: "Jeg tager Dig i ed ved Den levende Gud for at Du skal sige os om du er Kristus, Guds Søn!" 64 Jesus siger til ham: "Du har selv sagt det. Men Jeg siger jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer." 65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? Se, nu har I hørt hans gudsbespottelse! 66 Hvad mener I?" De svarede og sagde: "Han fortjener døden." 67 Da spyttet de Ham i ansigtet og slog Ham med knytnæver. Og andre slog Ham med håndfladen. 68 Og de sagde: "Profetér for os, Kristus! Hvem er det som slår Dig?" 69 Peter sad nu udenfor på gårdspladsen. Og en tjenestepige kom til ham og sagde: "Du var også sammen med Jesus fra Galilæa." 70 Men han nægtede foran dem alle og sagde: "Jeg ved ikke hvad du taler om." 71 Men da han var gået ud af porten, var der en anden pige som så ham, og siger til dem som var der: "Han var også sammen med Jesus fra Nazaret." 72 Men igen nægtede han med en ed: "Jeg kender ikke det Menneske!" 73 Og lidt senere kom de som stod der, til Peter og sagde: "Sandelig, du er også en af dem, for din dialekt røber dig." 74 Da begyndte han at bande og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske!" Straks gol en hane. 75 Da mindes Peter Jesu ord som Han havde sagt til ham: "Før hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange." Og han gik ud og græd bitterligt.

Matt.27 Da morgenen kom, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste planer således at de kunne få taget livet af Jesus. 2 Og da de havde bundet Ham, førte de ham bort og overlod Ham til Pontius Pilatus, landshøvdingen. 3 Da Judas, han som havde forrådt ham, så at Jesus var blevet dømt, angrede han og gik tilbage til ypperstepræsterne og de ældste med de tredive sølvpenge. 4 Og han sagde: "Jeg har syndet ved at forråde uskyldigt blod." Og de sagde: "Hvad angår det os? Det er din sag." 5 Da kastede han sølvpengene ind i templet og gik så bort og hængte sig. 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem i tempelkisten, for dette er blodpenge." 7 Og de rådslog sammen og købte så pottemagerens mark for pengene, for at kunne begrave fremmede der. 8 Derfor er den mark blevet kaldet Blodmarken til denne dag. 9 Da blev det opfyldt som var talt ved profeten Jeremias, som siger: "Og de tog de tredive sølvpenge, værdien af Ham som var værdsat, Ham som Israels børn havde værdsat, 10 og de gav dem for pottemagerens marker, således Herren pålagde mig." 11 Jesus stod nu foran landshøvdingen. Og landshøvdingen spurgte Ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Jesus sagde til ham: "Det er som du siger." 12 Og mens han blev anklaget af ypperstepræsterne og de ældste, svarede Han ikke nogen ting. 13 Da siger Pilatus til Ham: "Hører Du ikke alt det de vidner imod Dig?" 14 Men Han svarede ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undrede sig meget. 15 På højtiden plejede landshøvdingen at løslade en fange for folket, den som de ønskede. 16 På den tid havde de en berygtet fange som hed Barabbas. 17 Da de nu var samlede, sagde Pilatus til dem: "Hvem vil I jeg skal løslade ? Barabbas, eller Jesus som bliver kaldes Kristus?" 18 For han vidste at det var på grund af misundelse de havde bragt Ham for retten . 19 Mens han sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og sagde: "Hav ikke noget at gøre med Denne Retfærdige, for jeg har lidt meget i en drøm i dag på grund af Ham." 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte folkemængderne til at bede Barabbas fri og tage livet af Jesus. 21 Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvem af de to vil I at jeg skal løslade ?" De sagde: "Barabbas!" 22 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som bliver kaldet Kristus?" Alle svarede ham og sagde: "Korsfæst Ham!" 23 Da sagde landshøvdingen: "Hvad ondt har Han gjort?" Men de råbte bare endnu mere og sagde: "Korsfæst Ham!" 24 Da Pilatus så at han ikke kunde udrette noget, men at der i stedet var ved at blive oprør, tog han vand og vaskede sine hænder foran folkemængden. Så sagde han: "Jeg er uskyldig i Denne Retfærdiges blod. Dette må blive jeres sag." 25 Og hele folket svarede og sagde: "Hans blod kommer over os og over vore børn!" 26 Så gav han dem Barabbas fri. Og da han havde pisket Jesus, overlod han Ham til at korsfæstes. 27 Landshøvdingens soldater tog derefter Jesus med sig ind i borgen, og de samlede hele vagtstyrken rundt om Ham. 28 Og de klædte Ham af og hængte en skarlagenrød kappe om Ham. 29 Efter at have flettede en krone af torne, satte de den på Hans hoved, og gav ham et rør i Hans højre hånd. Og de bøjede knæ for Ham og spottede Ham og sagde: "Hil dig, jødekonge!" 30 Så spyttede de på Ham og tog røret og slog Ham i hovedet. 31 Og da de havde spottet Ham, tog de kappen af Ham, klædte Ham i Hans egne klæder og førte Ham bort for at korsfæste Ham. 32 Da de kom ud, fandt de en mand fra Kyréne, ved navn Simon. Ham tvang de til at bære Hans kors. 33 Og da de var kommet til et sted som kaldes Golgata, det vil sige Hovedskaldsted, 34 gav de Ham sur vin at drikke, blandet med malurt. Men da Han havde smagt på den, ville Han ikke drikke. 35 Så korsfæstede de Ham, og de delte Hans klæder ved lodkastning, således at det som var talt ved profeten, kunne blive opfyldt: "De delte Mine klæder mellem sig, og om Min kjortel kastede de lod." 36 Så satte de sig ned og holdt vagt over Ham der. 37 Og over Hans hoved satte de en anklage som var skrevet mod Ham: DETTE ER JESUS, JØDERNES KONGE. 38 To røvere blev så korsfæstet sammen med Ham, en på højre og en på venstre side. 39 Og de som gik forbi, spottede Ham og rystede på hovedet. 40 Og de sagde: "Du som ødelægger templet og bygger det op på tre dage, frels dig selv! Hvis Du er Guds Søn, kom ned fra korset!" 41 På samme måde spottede også ypperstepræsterne sammen med de skriftlærde og de ældste. Og de sagde: 42 "Han frelste andre; Sig Selv kan Han ikke frelse! Hvis Han er Israels Konge, lad Ham nu komme ned fra korset, og vi skal tro Ham! 43 Han har sat sin lid til Gud. Lad Ham udfri Ham nu hvis Han vil have Ham. For Han sagde: Jeg er Guds Søn." 44 Også røverne som var korsfæstet sammen med Ham, hånede Ham på samme måde. 45 Fra den sjette time til den niende time blev der mørke over hele landet. 46 Og omkring den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: "Eli, Eli, lamà sabaktàni?" Det betyder: "Min Gud, Min Gud, hvorfor har Du forladt Mig?" 47 Da nogen af dem som stod der, hørte det, sagde de: "Han råber på Elias!" 48 Straks sprang en af dem og hentede en svamp, fylde den med sur vin og satte den på et rør og gav Ham at drikke. 49 De andre sagde: "Lad Ham være! Lad os se om Elias kommer og frelser Ham!" 50 Og Jesus råbte igen med høj røst og opgav ånden. 51 Og se, forhænget i templet revnede i to fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og bjergene revnede, 52 og graverne blev åbnet, og mange af de hellige som var døde, fik deres legemer oprejst. 53 Og de kom ud af gravene efter Jesu opstandelse, og de gik ind i Den hellige stad og viste sig for mange. 54 Men da høvedsmanden og de som var med ham – de som holdt vagt over Jesus – så jordskælvet og det som var sket, blev de grebet af stor frygt og sagde: "Sandelig, Han var Guds Søn!" 55 Og mange kvinder som havde fulgt Jesus fra Galilæa og som tjente ham, stod på afstand og så på. 56 Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, mor til Jakob og Joses, og mor til Zebedeus-sønnerne. 57 Da aften var kommet, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som også selv var blevet en discipel af Jesus. 58 Denne mand gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus at legemet skulle blive givet ham. 59 Da Josef havde fået legemet, svøbte han det ind i et rent ligklæde 60 og lagde det i sin nye grav, som han havde laddet hugge ud i bjerget. Og han væltede en stor sten foran gravåbningen, og så gik han bort. 61 Men Maria Magdalena var der sammen med den anden Maria; de var tilstede og sad lige overfor graven. 62 Næste dag, den som kom efter forberedelsesdagen, samlede ypperstepræsterne og farisæerne sig hos Pilatus. 63 Og de sagde: "Herre, vi husker hvad denne forfører sagde, mens han endnu var i live: Efter tre dage skal jeg opstå. 64 Giv derfor befaling om at graven skal sikres til den tredje dag, således at disciplene ikke kan komme om natten og stjæle ham, og så sige til folket: Han er opstået fra de døde! Da ville den sidste forførelse blive være end den første." 65 Pilatus sagde til dem: "Her har I et vagtmandskab. Gå af sted og vogt graven så godt I kan!" 66 Så gik de og vogtede graven. De forseglede stenen og satte vagt derved.

Matt.28 Efter sabbaten, da den første dag i ugen, begyndte det at lysne, kom Maria Magdalena og den andre Maria for at se til graven. 2 Og se, der blev et stort jordskælv. For en Herrens engel kom ned fra himmelen, gik bort og væltede stenen fra åbningen og satte sig på den. 3 Hans ansigt var som lynet, og hans klæder så hvide som sne. 4 Og vagterne skælvede af frygt for ham, og de blev som døde. 5 Men englen tog til orde og sagde til kvinderne: "Frygt ikke, for jeg ved at I søger efter Jesus, den korsfæstede. 6 Han er ikke her; for Han er opstanden, som Han sagde. Kom, se stedet hvor Herren lå! 7 Og skynd jer at gå og sig til disciplene at Han er opstået fra de døde. Og se, Han går foran jer til Galilæa; der skal I se Ham. Se, jeg har sagt jer det." 8 Så skyndte de sig bort fra graven med frygt og stor glæde, og de løb for at forkynde det til disciplene. 9 Og da de gik for at forkynde det til disciplene , se, da kom Jesus dem i møde og sagde: " Vær hilset!" Så kom de hen til Ham og omfavnede Hans fødder og tilbad Ham. 10 Da sagde Jesus til dem: "Vær ikke bange! Gå og sig til mine brødre at de skal drage til Galilæa, og der skal de se Mig." 11 Mens de gik, se, da kom nogle af vagterne ind i byen og meldte til ypperstepræsterne om alt det som var sket. 12 Da de havde været sammen med de ældste så rådslog de sig med hinanden, og de gav en stor pengesum til soldaterne. 13 Og de sagde: "I skal sige: At Disciplene kom om natten og stjal ham mens vi sov. 14 Og hvis dette kommer landshøvdingen for øre, skal vi berolige ham og sørge for at I er trygge." 15 Så tog de pengene og gjorde som de havde fået besked om. Og dette rygte er blevet spredt blandt jøderne helt til denne dag. 16 Så drog de elleve disciple af sted til Galilæa, til det bjerg hvor Jesus havde sat dem stævne. 17 Da de så Ham, tilbad de Ham, men nogen tvivlede. 18 Og Jesus stod frem og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himmel og på jord. 19 Gå derfor ud og gør alle folkeslag til Mine disciple, idet I døber dem til Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn, 20 og lærer dem at holde alt det Jeg har befalet jer. Og se, Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Amen.

Mark.1 1 Begyndelsen til evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn: 2 Som det står skrevet hos profeterne: Se, Jeg sender Min budbærer foran Dit åsyn. Han skal bane Din vej foran Dig. 3 Røsten af en som råber i ødemarken: Forbered vejen for Herren! Gør Hans stier rette! 4 Johannes stod frem og døbte i ødemarken. Han forkyndte omvendelsens dåb til syndernes forladelse. 5 Da drog hele Judæa-landet og de fra Jerusalem ud til ham, og alle blev døbt af ham i Jordan-floden, idet de bekendte sine synder. 6 Johannes var klædt i kamelhår og havde et læderbælte rundt livet, og han spiste græsshopper og vild honning. 7 Han forkyndte og sagde: "Det kommer En efter mig som er stærkere end mig. Jeg er ikke engang værdig til at bøje mig ned og løse Hans sandalrem. 8 Jeg har døbt jer med vand, men Han skal døbe jer med Den Hellige Ånd." 9 Dette skete i de dage at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. 10 Og med det samme Han kom op fra vandet, så han himmelen dele sig og Ånden komme ned over Ham som en due. 11 Da lød der en røst fra himmelen: "Du er Min Søn, Den Elskede, i Dig har Jeg velbehag." 12 Og straks drev Ånden Ham ud i ødemarken. 13 Og Han var der i ødemarken i fyrre dage og blev fristet af Satan. Og Han var blandt de vilde dyr, og englene tjente Ham. 14 Efter at Johannes var sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og forkyndte evangeliet om Guds rige. 15 Og Han sagde: "Tidens fylde er kommet, og Guds rige er nær. Omvend jer og tro på evangeliet!" 16 Og mens Han gik langs Galilæa-søen, så Han Simon og hans bror Andreas kaste en not i søen. De var nemlig fiskere. 17 Da sagde Jesus til dem: "Følg Mig, så skal Jeg gøre jer til menneskefiskere." 18 Straks forlod de deres garn og fulgte Ham. 19 Da Han havde gået et lille stykke derfra, så Han Jakob, søn af Sebedeus, og hans bror Johannes, som sad i båden og bøde deres garn. 20 Og straks kaldte Han på dem. Og de forlod deres far Sebedeus, som var i båden sammen med de lejede arbejdere, og de fulgte Ham. 21 Så gik de ind i Kapernaum. Og så snart da sabbaten kom, gik Han ind i synagogen og underviste. 22 Og de undrede sig over Hans undervisning, for Han lærte dem som en med myndighed, og ikke som de skriftlærde. 23 I deres synagoge var en mand som havde en uren ånd. Han skreg 24 og sagde: "Lad os være! Hvad har vi med Dig at gøre, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg ved hvem Du er - Guds Hellige!" 25 Men Jesus revsede den og sagde: "Vær stille, og kom ud af ham!" 26 Den urene ånd kastede ham først omkring, og skreg med høj stemme. Men så kom den ud af ham. 27 Alle blev da så forundrede at de søgte sammen og sagde: "Hvad er dette? Hvilken slags ny lære er dette? For med myndighed byder Han til og med de urene ånder, og de lyder Ham." 28 Og rygtet om Ham blev snart spredt til hele området rundt i Galilæa. 29 Så snart de var kommet ud af synagogen, gik de hjem til Simon og Andreas, sammen med Jakob og Johannes. 30 Men Simons svigermor lå syg og havde feber, og de fortalte Ham om hende på en gang. 31 Han kom hen til hende og rejste hende op ved at tage hende i hånden. Straks forlod feberen hende, og hun tjente dem. 32 Om aftenen, da solen var gået ned, førte de alle som var syge og dem som var dæmonbesatte til Ham. 33 Og hele byen var samlet ved døren. 34 Han helbredte da mange som led af forskellige slags sygdomme, og uddrev mange dæmoner. Og Han tillod ikke dæmonerne at snakke, siden de vidste hvem Han var. 35 Tidlig om morgenen, mens det endnu var nat, stod Han op og gik ud. Han trak sig bort til et øde sted og bad der. 36 Men Simon og de som var sammen med Ham, ledte efter Ham. 37 Da de fandt Ham, sagde de til Ham: "Alle leder efter Dig." 38 Men Han sagde til dem: "Lad os gå til byerne her omkring, så kan Jeg forkynde også dér, for det er derfor Jeg er gået ud." 39 Og Han forkyndte i deres synagoger over hele Galilæa, og uddrev dæmonerne. 40 Der kommer en spedalsk til Ham, som beder Ham inderlig, knæler for Ham og siger: "Hvis Du vil, kan Du gøre mig ren." 41 Da blev Jesus grebet af inderlig medlidenhed. Han rakte Sin hånd ud, rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil, blive ren!" 42 I det samme at Han havde talt, forlod spedalskheden ham, og han var renset. 43 Og Han formanede ham strengt, sendte ham straks bort 44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke fortæller dette til nogen. Men gå af sted, vis dig for præsten og ofre det for din renselse som Moses har befalet, som et vidnesbyrd for dem." 45 Men han gik af sted og begyndte at gøre kendt og sprede rygtet om det Jesus havde gjort. Derfor kunne Jesus ikke længere gå åbenlyst ind i byen, men holdt sig ude på øde steder. Men de kom til Ham fra alle steder.

Mark.2 1 Efter nogle dage kom Han på ny ind i Kapernaum, og det blev kendt at Han var hjemme. 2 Snart var der så mange som samlede sig at der ikke var plads til at tage imod alle, ikke en gang ved døren. Og Han talte Ordet til dem. 3 Da kom der nogen til Ham som havde en lam mand med sig og som blev båret af fire mænd. 4 Men da de ikke kunne komme i nærheden af Ham på grund af folkemængden, fjernede de taget hvor Han var. Og da de havde fået lavet et hul, firede de sengen ned, som den lamme lå på. 5 Da Jesus ser deres tro, siger Han til den lamme: "Søn, dine synder er dig tilgivet!" 6 Men nogle af de skriftlærde sad der og tænkte i sit hjerte: 7 "Hvorfor taler denne Mand gudsbespottelser på denne måde? Hvem kan tilgive synder uden én: Gud?" 8 Men da Jesus med det samme forstod i Sin ånd at de tænkte således ved sig selv, sagde Han straks til dem: "Hvorfor tænker I således i jeres hjerter? 9 Hvad er lettest, at sige til den lamme: "Dine synder er dig tilgivet," eller at sige: "Stå op, tag din seng og gå?" 10 Men for at I skal vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder," - nu taler Han til den lamme - 11 "Jeg siger dig: Stå op, tag din seng og gå til dit hjem!" 12 Han stod op på en gang, tog sengen op og gik ud lige foran dem alle, så de blev forundret og ærede Gud og sagde: "Aldrig har vi set noget sådant som dette!" 13 Derefter gik Han igen ned til søen. Og hele folkemængden kom til Ham, og Han underviste dem. 14 Mens Han gik der, så Han Levi, søn af Alfeus, sidde i toldboden. Og Han siger til ham: "Følg Mig!" Da rejste han sig op og fulgte Ham. 15 Og det skete mens Han sad til bords i Levis hus, at mange toldere og syndere også sad sammen med Jesus og Hans disciple. De var mange, og de fulgte Ham. 16 Og da de skriftlærde og farisæerne så Ham spise sammen med toldere og syndere, sagde de til Hans disciple: "Hvordan kan det være at Han spiser og drikker sammen med toldere og syndere?" 17 Også Jesus hørte det, og Han siger til dem: "De som er raske trænger ikke til læge, men de som er syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse." 18 Både Johannes' og farisæernes disciple fastede. Så kom de og sagde til Ham: "Hvorfor faster Johannes' og farisæernes disciple, men Dine disciplene faster ikke?" 19 Og Jesus sagde til dem: "Kan brudgommens venner faste når brudgommen er hos dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. 20 Men dage skal komme da brudgommen bliver taget bort fra dem. Da skal de faste - i de dage. 21 Ingen syer et stykke ukrympet klæde på et gammelt tøj. Ellers trækker den nye lap et stykke fra det gamle klæde med sig, og riften bliver bare være. 22 Og ingen fylder ny vin i gamle skindsække. Ellers får den nye vin skindsække til at sprække, vinen render ud, og skindsækkene bliver ødelagt. Ny vin må fyldes i nye skindsække." 23 Nu skete det at Han gik gennem kornagrene på sabbaten. Og mens de gik der, begyndte Hans disciple at plukke aksene af kornet. 24 Og farisæerne sagde til Ham: "Se, hvorfor gør de det som ikke er tilladt på sabbaten?" 25 Men Han sagde til dem: "Har I aldrig læst hvad David gjorde da han var i nød og blev sulten, både han selv og de som var med ham: 26 Hvordan han gik ind i Guds hus i ypperstepræsten Abjatars dage og spiste skuebrødene, som det ikke er tilladt at spise, undtagen for præsterne, og at han også gav noget til dem som var sammen med ham?" 27 Og Han sagde til dem: "Sabbaten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. 28 Derfor er Menneskesønnen også Herre over sabbaten."

Mark.3 1 Og Han gik ind i synagogen igen, og der var en mand med en vissen hånd. 2 De fulgte Ham nøje for at se om Han ville helbrede ham på sabbaten, således at de kunne anklage Ham. 3 Og Han sagde til manden som havde den visne hånd: "Kom frem!" 4 Så sagde Han til dem: "Er det tilladt at gøre godt eller at gøre ondt på sabbaten, at frelse en sjæl eller at slå ihjel?" Men de tiede. 5 Han så på dem med harme, sorgfuld over deres hårde hjerter, så sagde Han til manden: "Ræk din hånd ud!" Og han rakte den ud, og hans hånd blev lægt og blev lige så rask som den anden. 6 Da gik farisæerne straks bort, og sammen med herodianerne begyndte de at lægge råd mod Ham for at få dræbt Ham. 7 Men Jesus trak Sig tilbage til søen sammen med Sine disciple. Og en stor folkemængde fra Galilæa fulgte med Ham, også fra Judæa, 8 Jerusalem, Idumæa og fra den anden side af Jordan, og der kom folk fra egnene omkring Tyrus og Sidon, en stor skare. De kom til Ham fordi de hørte om alt det Han gjorde. 9 Så sagde Han til Sine disciple at en lille båd skulle holdes klar for Ham, på grund af mængden, for at de ikke skulle trænge sig ind på Ham. 10 For Han helbredte mange, så alle de som havde plager, trængte sig på Ham for at røre ved Ham. 11 Og hver gang de urene ånder så Ham, faldt de ned for Ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn!" 12 Men Han revsede dem strengt for at de ikke skulle gøre Ham kendt. 13 Og Han gik op på bjerget og kaldte dem til Sig som Han Selv ville. Og de kom ud til Ham. 14 Så udvalgte Han sig tolv, for at de skulle være sammen med Ham, og for at Han kunne sende dem ud for at forkynde 15 og have fuldmagt til at helbrede sygdomme og ud drive dæmoner: 16 Simon, som Han gav navnet Peter, 17 Jakob, søn af Sebedeus, og Johannes, bror til Jakob, dem som Han gav navnet Boanerges, det vil sige "tordensønner", 18 Andreas, Filip, Bartolomeus, Mattæus, Thomas, Jakob, søn af Alfeus, Taddeus, Simon Kananeus 19 og Judas Iskariot, som også forrådte Ham. Og de gik ind i et hus. 20 Folkemængden kom da sammen igen, så de ikke engang fik spist sit brød. 21 Men da Hans nærmeste hørte om dette, gik de ud for at få fat i Ham, for de sagde: "Han er fra forstanden." 22 Og de skriftlærde kom ned fra Jerusalem og sagde: "Han er besat af Belsebul," og: "Det er ved dæmonernes hersker Han driver dæmoner ud." 23 Så kaldte Han dem til Sig og talte til dem i lignelser: "Hvordan kan Satan drive Satan ud? 24 Hvis et rige er kommet i strid med sig selv, kan dette rige ikke blive stående. 25 Og hvis et hus er kommet i strid med sig selv, kan dette hus ikke blive stående. 26 Og hvis Satan har sat sig op mod sig selv og er kommet i strid med sig selv, kan han ikke blive stående, men har fået sin ende. 27 Ingen kan gå ind i den stærkes hus og plyndre hans gods hvis han ikke først binder den stærke og siden går og plyndrer hans hus. 28 Sandelig siger Jeg jer: Alle synder og enhver bespottelse de udtaler, skal blive tilgivet menneskenes børn. 29 Men den som spotter Den Hellige Ånd, får aldrig tilgivelse, men bliver skyldig til evig dom." 30 For de havde sagt: "Han har en uren ånd." 31 Da kom Hans brødre og Hans mor. De stod udenfor og sendte bud efter Ham. 32 Og en folkemængde sad rundt om Ham. Og de sagde til Ham: "Se, Din mor og Dine brødre er udenfor og spørger efter Dig." 33 Men Han svarede dem og sagde: "Hvem er Min mor eller Mine brødre?" 34 Idet Han ser rundt på dem som sidder omkring Sig, siger Han: "Her er Min mor og Mine brødre! 35 For den som gør Guds vilje, er Min bror, Min søster og mor."

Mark.4 1 Han begyndte igen at undervise der ved søen. Og en stor folkemængde samlede sig om Ham, så Han måtte gå om bord i en båd som lå på vandet og sætte sig i den. Og hele folkemængden som var på land, vendte sig mod søen. 2 Så underviste Han dem meget i lignelser, og fremlagde Sin lære for dem: 3 "Hør! Se, en såmand gik ud for at så. 4 Og det skete da han såede, at noget af såkornet faldt ved vejen. Og himmelens fugle kom og spiste det op. 5 Noget andet faldt på stengrund, hvor der ikke var meget jord. Det spirede snart op da det ikke havde dyb jord. 6 Men da solen steg, blev det afsvedet, og da det ikke havde rod, visnede det bort. 7 Og noget andet faldt blandt torne. Og tornene voksede op og kvalte det, og det gav ingen avl. 8 Men noget andet faldt i god jord. Det spirede frem, voksede og gav frugt: noget tredive fold, noget tres og noget hundrede." 9 Og Han sagde til dem: "Den som har øre at høre med, han må høre!" 10 Men da Han var alene, kom de som var i Hans følge, sammen med de tolv, og spurte Ham om lignelsen. 11 Og Han sagde til dem: "I er det givet at kende Guds riges hemmelighed. Men til dem som er udenfor, kommer alt i lignelser, 12 for at Når de ser, ser de, men skelner ikke, og når de hører, hører de, men forstår ikke, for at de ikke skal omvende sig og deres synder blive dem tilgivet." 13 Og Han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I da forstå alle de andre lignelser? 14 Såmanden sår ordet. 15 Og disse er de ved vejen hvor ordet bliver sået: Når de hører, kommer Satan straks og tager ordet bort som blev sået i jeres hjerter. 16 På samme måde er det med dem som bliver sået på stengrund. Når de hører ordet, tager de straks imod det med glæde. 17 Men de har ingen rod i sig, og derfor holder de bare ud en tid. Senere, når der kommer trængsel og forfølgelse for ordets skyld, tager de straks anstød. 18 Andre er de som bliver sået blandt torne: De er som dem, der hører ordet, 19 men denne verdens bekymringer, rigdommens bedrag og lyster efter alt andet, får lov at komme ind og kvæle ordet, og det bliver uden frugt. 20 Men de som bliver sået i god jord, er dem som hører ordet, tager imod det og bærer frugt: noget tredive fold, nogen tres og noget hundrede." 21 Og Han sagde til dem: "Bliver et lys fundet for at blive sat under et kar eller under en seng? Bliver det ikke sat i en lysestage? 22 For ingenting er skjult, som ikke skal blive åbenbaret. Heller ikke er noget holdt hemmeligt, uden at det skal komme frem i lyset. 23 Om nogen har ører at høre med, han må høre!" 24 Så sagde Han til dem: "Vær forsigtige med hvad I hører. Det samme mål som I selv bruger, det skal også måles op med for jer selv, og til jer som hører, skal der gives mere. 25 For den som har, han skal gives mere. Men den som ikke har, skal blive frataget selv det han har." 26 Og Han sagde: "Guds rige er som når en mand skal lægge såkornet i jorden. 27 Han sover om natten og er oppe om dagen. Såkornet spirer og vokser, men han selv ved ikke hvordan det går til. 28 For jorden giver avl af sig selv: først strå, så aks, og derefter modent korn i akset. 29 Men når kornet bliver modent, svinger han straks seglet, for høsten er kommet." 30 Så sagde Han: "Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Eller hvilken lignelse skal vi bruge for at forklare det? 31 Det er som sennepsfrøet, som er mindre end alle andre frø på jorden når det bliver sået i jorden. 32 Men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre havevækster. Store grene skyder ud, således at fuglene i luften kan bygge reder i skyggen af det." 33 I mange sådanne lignelser talte Han ordet til dem, alt efter det de var i stand til at høre. 34 Men Han talte ikke til dem uden at bruge lignelser. Når Han var alene med Sine disciple, forklarede Han dem alt. 35 Samme dag, da det var blevet aften, siger Han til dem: "Lad os drage over til den anden side!" 36 De forlod da folkemængden og tog Ham med i båden som Han var. Også andre små både var med Ham. 37 Og det blæste op til kraftig uvejr, og bølgerne slog ind på båden så den var i færd med at fyldes. 38 Men Han lå i agterstavnen og sov med hovedet på en pude. Og de vækkede Ham og sagde til Ham: "Mester, bryder Du Dig ikke om at vi går under?" 39 Da stod Han op, truede vinden og sagde til søen: "Hold fred, vær stille!" Og vinden lagde sig, og der blev en mægtig stilhed. 40 Men Han sagde til dem: "Hvorfor er I så bange? Hvorfor har I ikke tro?" 41 Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem kan Dette være, siden til og med vinden og søen adlyder Ham?"

Mark.5 1 Så kom de til den anden side af søen, til Gadarener-landet. 2 Og da Han var kommet ud af båden, blev Han straks mødt af en mand med en uren ånd. Han kom ud fra gravene. 3 Han havde sit opholdssted blandt gravene, og ingen klarede at binde ham, ikke engang med lænker. 4 For han havde ofte været bundet med fodjern og lænker. Men lænkerne havde han revet i stykker, og fodjernet havde han brudt i stykker. Der var ingen som kunne lægge bånd på ham. 5 Og hele tiden, både nat og dag, var han i bjergerne og i gravene, og han skreg og skar sig op med stene. 6 Da han så Jesus langt borte, sprang han op og kastet sig ned for Ham. 7 Og han råbte med høj røst og sagde: "Hvad har jeg med Dig at gøre, Jesus, Søn af Den Højeste Gud? Jeg besværger Dig ved Gud at Du ikke må pine mig!" 8 For Jesus havde sagt til ham: "Far ud af manden, du urene ånd!" 9 Så spurte Han ham: "Hvad er dit navn?" Og han svarede og sagde: "Mit navn er Legion, for vi er mange." 10 Han tryglede Ham indtrængende om ikke at sende dem bort fra området. 11 Nu gik der en stor griseflok på græs lige ved bjergene. 12 Og alle dæmonerne bad Ham og sagde: "Send os til grisene, så vi kan fare ind i dem." 13 Det gav Jesus dem straks lov til. Da fór de urene ånder ud, og så fór de ind i grisene; tallet på dem var omkring to tusind. Og griseflokken sprang i vældig fart ned ad skrænten og ud i søen, og de druknede i søen. 14 Da flygtede de som passede grisene, og de fortalte om dette i byen og i landsbyerne. Og folk gik ud for at se hvad som var sket. 15 De kom da til Jesus og så at han som havde vært dæmonbesat af legionen, sad påklædt og rask i sindet. Og de blev bange. 16 Og de som havde set det, fortalte dem hvordan det var gået til med ham som havde været dæmonbesat, og om grisene. 17 Da begyndte de at bønfalde Ham om at gå bort fra deres enemærker. 18 Og da Han gik i båden, kom han som havde været dæmonbesat, og bad Ham inderlig om at være sammen med Ham. 19 Men Jesus gav ham ikke lov, men sagde til ham: "Gå hjem til dine og fortæl dem hvilke store ting Herren har gjort for dig, og hvordan Han har forbarmet Sig over dig." 20 Og han gik af sted og begyndte at forkynde i Dekapolis om alt det Jesus havde gjort for ham. Og alle undrede sig. 21 Da Jesus havde krydset over med båden til den anden side igen, samlede en stor folkeskare sig om Ham. Og Han holdt sig der ved søen. 22 Og se, en af synagogeforstanderne kom, en ved navn Jairus. Og da han så Ham, faldt han ned for Hans fødder. 23 Og han bad Ham stærkt og inderligt og sagde: "Min lille datter ligger på det sidste. Kom og læg Dine hænder på hende, så hun kan blive helbredt og leve." 24 Så gik Jesus med ham, og en stor folkemængde fulgte Ham og trængte sig om Ham. 25 Nu var der en kvinde som havde haft store blødninger i tolv år, 26 og hun havde lidt meget under mange læger. Hun havde opbrugt alt hun ejede, uden at blive bedre. Det blev bare værre med hende. 27 Da hun hørte om Jesus, kom hun bagfra i folkemængden og rørte ved Hans kappe. 28 Hun sagde: "Hvis jeg bare kan få rørt ved hans klæder, så bliver jeg helbredt." 29 Straks tørrede kilden for hendes blødninger, og hun mærkede på sin krop at hun var helbredt fra plagen. 30 Og Jesus, som straks mærkede på Sig Selv at en kraft gik ud fra Ham, vendte Sig i mængden og sagde: "Hvem var det som rørte ved Mine klæder?" 31 Men Hans disciple sagde til Ham: "Du ser mængden som trænger sig om Dig, og Du siger: Hvem rørte ved Mig?" 32 Han så sig omkring og fik øje på hende som havde gjort dette. 33 Og kvinden kom bange og skælvende, vel vidende om det som havde hændt hende, og faldt ned foran Ham og fortalte Ham hele sandheden. 34 Og Han sagde til hende: "Datter, din tro har frelst dig. Gå i fred og vær helbredt fra din plage!" 35 Mens Han endnu talte, kom nogle fra synagogeforstanderens hus og sagde: "Din datter er død. Hvorfor bryder du Mesteren mere besvær?" 36 Med det samme Jesus hørte de ord som blev talt, sagde Han til synagogeforstanderen: "Vær ikke bange, tro kun!" 37 Og Han lod ingen følge med Sig, bortset fra Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. 38 Så kom Han til synagogeforstanderens hus, og Han så postyret og dem som græd og klagede højt. 39 Da Han kom ind, sagde Han til dem: "Hvorfor græder I og laver alt dette postyr? Barnet er ikke dødt, men hun sover." 40 Og de lo bare af Ham. Men da Han havde sendt alle ud, tog Han barnets far og mor og dem som var sammen med Ham med Sig, og gik derind hvor barnet lå. 41 Så tog Han barnet i hånden og sagde til hende: "Talita kumi!" Oversat betyder det: "Lille pige, Jeg siger dig, stå op!" 42 Pigen stod op med det samme og gik omkring; hun var nemlig tolv år gammel. Og de blev overvældet af stor undring. 43 Men Han pålagde dem strengt at ingen måtte få det at vide, og sagde at hun måtte få noget at spise.

Mark.6 1 Så gik Han ud derfra og kom til Sine egn hjemegn, og Hans disciple fulgte med Ham. 2 Og da sabbaten kom, gav Han sig til at undervise i synagogen. Og mange som hørte Ham, blev forundrede og sagde: "Hvor har Han dette fra? Og hvad slags visdom er det som er givet Ham, som gør at sådanne mægtige gerninger bliver udført ved Hans hænder? 3 Er dette ikke tømmermanden, Marias Søn, og bror til Jakob, Joses, Judas og Simon? Og er Hans søstre ikke her blandt os?" Og de tog anstød af Ham. 4 Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke uden ære bortset fra sit hjemsted, blandt sine slægtninge og i sit hjem." 5 Og Han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning der, bortset fra at Han lagde Sine hænderne på nogle få syge og helbredte dem. 6 Og Han undret sig over deres vantro. Så gik Han til landsbyerne i området og underviste. 7 Han kaldte nu de tolv til Sig og begyndte at sende dem ud to og to, og Han gav dem magt over urerne ånder. 8 Han forbød dem at tage noget med sig på rejsen, bortset fra en stav - ingen væske, ikke brød, ikke kobber i sine pengebælter. 9 De gik med sandaler, men tog ikke to kjortler på sig. 10 Han sagde også til dem: "I det hus som I tager ind, skal I blive til I drager videre fra det sted. 11 Og dersom nogen ikke vil tage imod jer eller høre på jer: Når I drager derfra, ryst da støvet af under jeres fødder som et vidnesbyrd mod dem. Sandelig siger Jeg jer, det skal blive lettere for Sodoma og Gomorra på dommens dag end for den by!" 12 Så gik de ud og forkyndte at folk skulle omvende sig. 13 Og de uddrev mange dæmoner, mange som var syge salvet de med olie, og de helbredte dem. 14 Nu fik kong Herodes også at høre om Jesus, for Hans navn var blevet godt kendt. Og han sagde: "Johannes døberen er oprejst fra de døde. Derfor virker disse kræfter i ham." 15 Andre sagde: "Det er Elias." Og andre sagde: "Det er Profeten eller en som er lig en af profeterne." 16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Dette er Johannes som jeg halshuggede. Han er blevet oprejst fra de døde!" 17 For Herodes havde selv sendt bud med befaling om at pågribe Johannes. Han fik ham lænket i fængslet på grund af Herodias, hans bror Filips hustru. For han havde giftet sig med hende. 18 For Johannes havde sagt til Herodes: "Du har ingen lovlig ret til at have din brors hustru." 19 Derfor var Herodias imod ham og ville gerne have ham dræbt, men hun kunne ikke få det gennemført. 20 Grunden til det var at Herodes frygtede Johannes, for han vidste at han var en retfærdig og hellig mand, og han beskyttede ham. Og når han hørte ham, blev han meget urolig, men hørte alligevel gerne på ham. 21 Så kom en passende dag: På sin fødselsdag holdt Herodes et selskab for sine adelsmænd, de høje officerer og de ledende mænd i Galilæa. 22 Og da Herodias' datter kom ind og dansede, var hun til velbehag for Herodes og dem som sad sammen med ham. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om hvad du vil, og jeg skal give dig det." 23 Han sværgede også for hende: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil mit halve kongerige." 24 Så gik hun ud og sagde til sin mor: "Hvad skal jeg bede om?" Og hun sagde: "Døberen Johannes' hoved!" 25 Straks skyndte hun sig ind til kongen og spurte og sagde: "Jeg vil at du nu med det samme skal give mig Johannes døbers hoved på et fad." 26 Og kongen blev dybt bedrøvet. Men alligevel, på grund af sine eder og på grund af dem som sad sammen med ham, ville han ikke afvise hende. 27 Kongen sendte straks en soldat af sted og bød at hans hoved skulle bæres ind. Og han gik og halshuggede ham i fængslet, 28 bar hans hoved ind på et fad og gav det til pigen. Og pigen gav det til sin mor. 29 Da hans disciple hørte dette, kom de og hentede hans legeme og lagde det i en grav. 30 Og apostlene samlede sig da hos Jesus og fortalte Ham alt, både det de havde gjort og det de havde undervist. 31 Og Han sagde til dem: "Kom og vær for jer selv på et øde sted, og hvil jer lidt!" For mange kom og gik, og de fik ikke engang anledning til at spise. 32 Så drog de af sted med båd til et øde sted for at være for sig selv. 33 Men folkeskarerne så dem drage af sted, og mange kendte Ham og løb efter til fods fra alle byerne. Folk kom frem før dem og samlede sig for at møde Jesus. 34 Da Jesus var kommet frem, så Han en stor folkemængde. Og Han viste dyb medlidenhed med dem, for de var som får som ikke har hyrde. Så begyndte Han at lære dem mange ting. 35 Siden det allerede var sent på dagen, kom Hans disciple til Ham og sagde: "Dette er et øde sted, og det er blevet for sent. 36 Send folket af sted, så de kan gå ind i bygderne og landsbyerne her omkring og købe sig brød. For de har ikke noget at spise." 37 Men Han svarede dem og sagde: "I skal give dem noget at spise." Og de sagde til Ham: "Skal vi gå og købe brød for to hundrede denarer og give dem at spise?" 38 Men Han sagde til dem: "Hvor mange brød har I? Gå og se!" Og da de havde fundet ud af det, sagde de: "Fem, og to fisk." 39 Da bad Han dem om at få alle til at sætte sig i grupper på det grønne græs. 40 Så satte de sig ned flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. 41 Og da Han havde taget de fem brød og de to fisk, så Han op mod himmelen, velsignede og brød brødene og gav dem til Sine disciple for at de skulle dele ud til folket. Og de to fiske delte Han mellem dem alle. 42 Så fik de alle noget at spise og de blev mætte. 43 Og de indsamlede tolv kurve fulde af resterne fra brødet og fra fisken. 44 De som havde spist af brødet, var omkring fem tusind mænd. 45 Med det samme fik Han Sine disciple til at gå i båden og drage i forvejen for Sig til den anden side, til Betsaida, mens Han sendte folkemængden af sted. 46 Og da Han havde taget afsked med dem, gik Han op i bjerget for at bede. 47 Da aftenen kom, var båden midt ude på søen, og Han var alene på land. 48 Han så at de kæmpede med at ro, for de havde modvind. Omkring den fjerde nattevagt kom Han til dem, gående på søen, og skulle til at gå forbi dem. 49 Men da de så Ham gå på søen, troede de at det var et spøgelse, og de skreg op, 50 for alle så Ham og blev skrækslagne. Men Han talte straks med dem og sagde til dem: "Vær ved godt mod! Det er Mig. Vær ikke bange!" 51 Så gik Han op i båden til dem, og vinden lagde sig. Og de blev ude af sig selv af forfærdelse og slået af forundring. 52 De havde nemlig ikke forstået det med brødene, for deres hjerte var blevet hårdt. 53 Da de havde krydset søen, kom de til Genesaret-landet og kastede anker der. 54 Og da de kom ud af båden, genkendte folket Ham straks. 55 De sprang omkring i hele området og begyndte at tage de syge fra sengene og bære dem til de steder de hørte at Han var. 56 Hvor Han end kom, til landsbyer, byer eller bygder, lagde de sine syge på torvene og tryglede Ham om at de måtte røre ved kandten af Hans kappe. Og så mange som rørte ved Ham, blev helbredt.

Mark.7 1 Da samlede farisæerne og nogle af de skriftlærde sig sammen om Ham. De var kommet fra Jerusalem. 2 Da de så nogle af Hans disciple spise brød med urene, det vil sige uvaskede hænder, havde de fundet noget at angribe. 3 For farisæerne og alle jøder spiser ikke uden at de vasker sine hænder med en håndfuld vand, dette for at overholde forskriften fra de gamle. 4 Når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden at de vasker sig. Og der er også mange andre bud de har overtaget og holder, således som det at vaske bæger, øser, kobberkar og bænke. 5 Da spurgte farisæerne og de skriftlærde Ham: "Hvorfor følger Dine disciple ikke forskriften fra de gamle, men spiser brød med uvaskede hænder?" 6 Han svarede og sagde til dem: "Med rette profeterede Esajas om jer hyklere, som der står skrevet: Dette folket ærer Mig med sine læber, men jeres hjerte er langt borte fra Mig. 7 Og forgæves tilbeder de Mig, når de underviser menneskebud som om det var den rette lære. 8 For I sætter Guds bud til side og holder fast på menneskers forskrifter - således som vask af øser og bæger, og mange andre sådanne ting gør I." 9 Han sagde til dem: "Alt for nemt forkaster I Guds bud, for at I kan holde fast på jeres egne forskrifter. 10 For Moses sagde: "Ær din far og din mor," og: "Den som forbander far eller mor, skal dø." 11 Men I siger: Hvis en mand siger til sin far eller mor: Det du har til gode af mig, er korban - det vil sige: en gave til Gud -, 12 da tillader I ham ikke længere at gøre noget for sin far eller sin mor. 13 Og I sætter Guds ord ud af kraft, ved de forskrifter I har givet videre. Og mange lignende skikke følger I." 14 Da Han havde kaldet hele folkemængden til Sig, sagde Han til dem: "Hør på Mig, alle sammen, og forstå: 15 Der er ingenting udefra som kommer ind i et menneske, som kan gøre ham uren. Men det som går ud af ham, er det som gør mennesket urent. 16 Hvis nogen har ører at høre med, han må høre!" 17 Da Han var kommet ind i et hus og var borte fra folkemængden, kom Hans disciple og spurgte Ham om lignelsen. 18 Så sagde Han til dem: "Er også I lige uforstandige? Skønner I ikke at alt det som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre ham uren? 19 For det kommer ikke ind i hans hjerte, men går ned i hans mave, og det bliver borte. Således bliver al mad renset." 20 Og Han sagde: "Det som kommer ud af mennesket, er det som gør mennesket urent. 21 For indefra, ud fra menneskets hjerte, kommer onde tanker, ægteskabsbrud, hor, mord, 22 tyverier, griskhed, ondskab, svig, utugt, misundelse, bespottelse, stolthed og dårskab. 23 Al denne ondskab kommer indefra og gør mennesket urent." 24 Så drog Han derfra til områderne ved Tyrus og Sidon. Og Han gik ind i et hus. Han ønsket ikke at nogen skulle vide det, men Han kunne ikke holdes skjult. 25 En kvinde med en ung datter som var besat af en uren ånd, hørte om Ham, og hun kom og faldt ned for Hans fødder. 26 Kvinden var græker, syro-fønikisk af fødsel, og hun bad Ham om at drive dæmonen ud af hendes datter. 27 Men Jesus sagde til hende: "Lad børnene først blive mætte, for det er ikke fint at tage børnenes brød og kaste det til de små hundene." 28 Men hun svarede og sagde til Ham: "Ja, Herre, men selv de små hunde under bordet spiser af børnenes smuler." 29 Da sagde Han til hende: "Siden du svarede således, gå du blot af sted! Dæmonen har forladt din datter." 30 Og da hun var kommet til sit hus, fandt hun ud af at dæmonen var borte, og at hendes datter lå på sengen. 31 Igen drog Han fra området ved Tyrus og Sidon. Og Han gik midt gennem området ved Dekapolis til Galilæa-søen. 32 Da kom de til Ham med en som både var døv og havde talefejl. Og de bønfaldt Ham om at lægge Sin hånd på ham. 33 Og Han tog ham til side fra folkemængden og stak Sine fingre i hans ører. Så spyttede Han og rørte ved hans tunge. 34 Og mens Han så op mod himmelen, sukkede Han og sagde til ham: "Effata!" Det betyder: "Bliv åben!" 35 Straks blev hans ører åbnet, hans tungebånd blev løst, og han talte rent. 36 Så befalede Han dem at de ikke skulle fortælle det til nogen. Men jo mere Han befalede dem det, des mere gjorde de det kendt. 37 Og de var meget forundret og sagde: "Han har gjort alle ting vel. Han gør det således at både de døve hører og de stumme taler."

Mark.8 1 I de dage skete det igen at en meget stor folkemængde var samlet, og de havde ikke noget at spise. Da kaldte Jesus Sine disciple til Sig og sagde til dem: 2 "Jeg har dyb medlidenhed med folkemængden, for de har nu vært sammen med Mig i tre dage og har ikke noget at spise. 3 Og hvis Jeg sender dem sultne hjem, bliver de helt udmattede på vejen. Nogle af dem er jo kommet langvejs fra." 4 Hans Disciple svarede Ham da: "Hvordan skal man mætte disse mennesker med brød her i ødemarken?" 5 Han spurte dem: "Hvor mange brød har I?" Og de svarede: "Syv." 6 Så befalede Han at folkemængden skulle sætte sig ned på marken. Og Han tog de syv brødene, takkede, brød dem og gav dem til disciplene Sine for at de skulle dele dem ud. Og de delte dem ud til folkemængden. 7 De havde også nogle få små fisk. Og efter at have velsignet dem, sagde Han at de også skulle deles ud. 8 Så spiste de og blev mætte, og de samlede syv store ind kurve med brødstykker som var blevet til overs. 9 De som havde spist, var omkring fire tusind. Og Han sendte dem af sted. 10 Og straks efter gik Han i båden med Sine disciple, og de kom til egnene ved Dalmanuta. 11 Så kom farisæerne ud og begyndte at diskutere med Ham. De krævede et tegn fra himmelen af Ham, for at sætte Ham på prøve. 12 Men Han sukkede dybt i Sin ånd og sagde: "Hvorfor søger denne slægt et tegn? Sandelig siger Jeg jer: Der skal ikke gives denne slægt noget tegn." 13 Og Han forlod dem, gik tilbage i båden og satte over til den anden side. 14 Nu havde disciplene glemt at tage brød med, og de havde bare et brød med sig i båden. 15 Da advarede Han dem og sagde: "Vær på vagt, og vogt jer for farisæernes og Herodes' surdej!" 16 Og de talte med hinanden og sagde: "Det er fordi vi ikke har brød." 17 Men Jesus som forstod dette, sagde til dem: "Hvorfor taler I om at I ikke har brød? Begriber og forstår I det ikke endnu? Er deres hjerte fortsat hårdt? 18 Har I øjne, men ser ikke? Og har I ører, men hører ikke? Og husker I ikke? 19 Da Jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurvefulde brødstykker samlede I ind?" De svarede Ham: "Tolv." 20 "Og da Jeg brød de syv til de fire tusind, hvor mange store kurver fulde af brødstykker samlede I ind?" Og de sagde: "Syv." 21 Så sagde Han til dem: "Hvad kommer der ud af at I ikke forstår?" 22 Derefter kom Han til Betsaida. Og de førte en blind mand til Ham, og de tryglede Ham om at røre ved ham. 23 Så tog Han den blinde i hånden og førte ham ud af byen. Og da Han havde spyttet på hans øjne og lagt Sine hænder på ham, spurgte Han om han så noget. 24 Og han så op og sagde: "Jeg ser mennesker gå omkring; de ligner træer." 25 Så lagde Han Sine hænder på hans øjne igen og fik ham til at se op. Og han blev helbredt og kunne se alle klart. 26 Derefter sendte Jesus ham hjem og sagde: "Gå ikke ind i landsbyen eller fortæl det til nogen der!" 27 Nu gik Jesus og Hans disciple ud til landsbyerne ved Cæsarea Filippi. Og på vejen spurgte Han disciplene og sagde til dem: "Hvem siger menneskene at Jeg er?" 28 Da svarede de: " Johannes Døberen, men nogen siger Elias, og andre en af profeterne." 29 Han sagde til dem: "Men hvem siger I at Jeg er?" Peter svarede og sagde til Ham: "Du er Kristus." 30 Da formanede Han dem strengt ikke at tale til nogen om Ham. 31 Og Han begyndte at lære dem at Menneskesønnen skulle lide meget og blive forkastet af de ældste, ypperstepræsterne og de skriftlærde, og blive dræbt og stå op igen efter tre dage. 32 Dette talte Han frit ud. Da tog Peter Ham til side og begyndte at irettesætte Ham. 33 Men da vendte Han Sig om, så på Sine disciple og irettesatte Peter og sagde: "Vig bag mig, Satan! For du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskerne til." 34 Da Han havde kaldet folket til sig, sammen med Sine disciple, sagde Han til dem: "Den som vil komme efter Mig, må fornægte sig selv, tage sit kors op og følge Mig. 35 For den som vil bjerge sit liv, skal miste det, men den som taber sit liv for Min skyld og evangeliets skyld, skal bjerge det. 36 For hvad gavn er det for et menneske om han vinder hele verden, men taber sin sjæl? 37 Eller hvad kan et menneske give i bytte for sin sjæl? 38 For den som skammer sig over Mig og Mine ord i denne troløse og syndige slægt, ham skal Menneskesønnen også skamme sig over når Han kommer i Sin Faders herlighed med de hellige englene."

Mark.9 1 Og Han sagde til dem: "Sandelig siger Jeg jer at der er nogen som står her, som ikke skal smage døden før de ser at Guds rige er kommet med kraft." 2 Seks dage efter tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var afsides, for sig selv. Og Han blev forklaret for dem. 3 Hans klæder blev strålende, skinnene hvide som sne, så hvide at der ikke er nogen bleger på jorden som kan få dem så hvide. 4 Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. 5 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: "Rabbi, det er godt at vi er her. Lad os lave tre hytter, en til Dig, en til Moses og en til Elias." 6 Han vidste nemlig ikke hvad han skulle sige, for de var ret bange. 7 Og en sky kom og overskyggede dem. Og en røst lød ud fra skyen og sagde: "Dette er Min Søn, Den Elskede, hør Ham!" 8 Og i samme stund, da de havde set sig omkring, så de ikke længere nogen andre hos sig end Jesus alene. 9 Da de kom ned fra bjerget, pålagde Han dem at de ikke at fortælle nogen om det de havde set, før Menneskesønnen havde stået op fra de døde. 10 Så holdt de disse ord for sig selv, og spurte hinanden hvad opstandelse fra de døde betyder. 11 Og de spurgte Ham og sagde: "Hvorfor siger de skriftlærde at Elias må komme først?" 12 Da svarede Han og sagde til dem: "Sandelig, Elias kommer først og genopretter alle ting. Og hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? At Han skal lide meget og blive foragtet. 13 Men Jeg siger jer at også Elias er kommet, og de gjorde med ham alt det som de ville, som der er skrevet om ham." 14 Og da Han kom til disciplene, så Han en stor folkemængde rundt dem og nogle skriftlærde som diskuterede med dem. 15 Med det samme de så Ham, blev hele folket meget forundret, og de løb mod Ham og hilste Ham. 16 Og Han spurgte de skriftlærde: "Hvad er det I diskuterer med dem?" 17 Da svarede en i flokken og sagde: "Mester, jeg tog min søn med til Dig. Han har en stum ånd. 18 Og hvor som helst den griber fat i ham, kaster den ham ned. Han fråder om munden, skærer tænder og bliver helt stiv. Derfor spurte jeg Dine disciple om de kunne drive den ud, men det klarede de ikke." 19 Han svarede ham og sagde: "Du vantro slægt, hvor længe skal Jeg være hos jer? Hvor længe skal Jeg bære over med jer? Før ham til Mig!" 20 Da førte de drengen til Ham. Da ånden så Ham, rev den straks i ham. Han faldt til jorden og væltede sig, og han frådede om munden. 21 Så spurgte Jesus sin far: "Hvor længe har han haft det således?" Og han sagde: "Fra barndommen. 22 Og ofte har den kastet ham både i ild og i vand for at ødelægge ham. Men hvis Du magter at gøre noget, så hav barmhjertighed med os og hjælp os!" 23 Jesus sagde til ham: "Hvis du kan tro; alt er mulig for den som tror." 24 Barnets far begyndte straks at råbe, og sagde med tårer: "Herre, jeg tror. Hjælp min vantro!" 25 Da Jesus så at folket kom løbende og samlet sig, revsede Han den urene ånd og sagde til den: "Døve og stumme ånd, Jeg befaler dig: Far ud af ham og far ikke mere ind i ham!" 26 Da skreg ånden og rev kraftig i ham og for ud af ham. Og han blev som død, så mange sagde: "Han er død." 27 Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op, og han stod op. 28 Og da Han var kommet ind i huset og var de alene, kom Hans disciplene og spurgte Ham: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?" 29 Og Han sagde til dem: "Dette slag kan bare drives ud ved bøn og faste." 30 Så drog de derfra og rejste gennem Galilæa. Og Han ville ikke at nogen skulle vide det. 31 For Han lærte Sine disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen skal blive forrådet og overgivet i menneskers hænder, og de skal slå Ham ihjel. Og efter at Han er slået ihjel, skal Han opstå på den tredje dag." 32 Men de forstod ikke disse ord, og de var bange for at spørge Ham. 33 Så kom Han til Kapernaum. Og mens han var i huset, spurte Han dem: "Hvad var det I talte med hinanden om på vejen?" 34 Men de blev stille, for på vejen havde de talt med hinanden om hvem som var den største. 35 Og Han satte Sig ned, kaldte på de tolv og sagde til dem: "Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener." 36 Så tog Han et lille barn og stillede det midt iblandt dem. Og da Han havde taget det i Sine arme, sagde Han til dem: 37 "Hver den som tager imod et af disse små børn i Mit navn, tager imod Mig. Og hver den som tager imod Mig, tager ikke imod Mig, men Ham som har udsendt Mig." 38 Johannes tog til orde og sagde til Ham: "Mester, vi så en som ikke er i følge med os, uddrive dæmoner i Dit navn. Og vi forbød ham det siden han ikke er i følge med os." 39 Men Jesus sagde: "Forbyd ham det ikke, for ingen som gør en kraftig gerning i Mit navn, kan tale ondt om Mig i næste øjeblik. 40 For den som ikke er imod os, er for os. 41 For den som giver jer et bæger vand at drikke i Mit navn, fordi I tilhører Kristus, sandelig siger Jeg jer: Han skal slet ikke miste sin løn. 42 Men hver den som fører en af disse små som tror på Mig, til fald - det ville være bedre for ham om en møllesten blev hængt om hans hals, og han blev kastet i havet. 43 Hvis din hånd fører dig til fald, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet, end at have to hænder og komme til helvede, ind i ilden som aldrig skal slukkes, 44 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slukkes. 45 Og hvis din fod fører dig til fald, så hug den af! Det er bedre for dig at gå lam ind til livet, end at have to fødder og blive kastet i helvede, ind i ilden som aldrig skal slukkes, 46 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slukkes. 47 Og hvis dit øje fører dig til fald, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige, end at have to øjne og blive kastet i helvedes ild, 48 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slukkes. 49 For enhver skal blive saltet med ild, og hvert offer skal saltes med salt. 50 Salt er nyttig, men hvis saltet mister sin kraft, hvordan vil I da salte det? Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden."

Mark.10 1 Så drog Han bort derfra og kom til Judæa-områderne på den anden side af Jordan. Og folkeskarerne samlede sig igen rundt Ham, og Han underviste dem igen, som Han plejede at gøre. 2 Farisæerne kom og spurte Ham: "Er det tilladt for en mand at skille sig fra sin hustru?" De spurte for at prøve Ham. 3 Og Han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses befalet jer?" 4 De sagde: "Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og så lad hende gå." 5 Og Jesus svarede og sagde til dem: "På grund af jeres hårde hjerte skrev han dette budet for jer. 6 Men fra skabelsens begyndelse gjorde Gud dem til mand og kvinde. 7 Derfor skal manden forlade sin far og sin mor og være knyttet til sin hustru, 8 og de to skal være et kød. Derfor er de ikke længer to, men et kød. 9 Derfor, det som Gud har sammenføjet, det skal ikke noget menneske adskille." 10 Da de var inde i huset, kom Hans disciple igen og spurte Ham om den samme sag. 11 Så sagde Han til dem: "Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod den første. 12 Og hvis en kvinde skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, bryder hun ægteskabet." 13 Så kom de til Ham med små børn for at Han skulle røre ved dem. Men disciplene truede dem som kom med dem. 14 Men da Jesus så det, blev Han meget harm og sagde til dem: "Lad de små børn komme til Mig, og hindre dem ikke! For Guds rige hører sådanne til. 15 Sandelig siger Jeg jer: Den som ikke tager imod Guds rige som et lille barn, skal slet ikke komme ind i det." 16 Og Han tog dem i Sine arme, lagde hænderne på dem og velsignede dem. 17 Da Han gik ud på vejen, kom der en løbende, knælte foran Ham og spurte Ham: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evig liv?" 18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig god? Ingen er god uden Én; det er Gud. 19 Du kender budene: Du skal ikke drive hor. Du skal ikke slå ihjel. Du skal ikke stjæle. Du skal ikke vidne falskt. Du skal ikke bedrage. Ær din far og mor." 20 Og han svarede og sagde til Ham: "Mester, alt dette har jeg holdt fra min ungdom." 21 Jesus, som elskede ham, så da på ham og sagde til ham: "Du mangler én ting. Gå af sted og sælg alt det du ejer og giv til de fattige, og du skal få en skat i himmelen. Og kom, tag korset op og følg Mig!" 22 Men han blev nedslået på grund af dette ordet, og han gik sorgfuld bort, for han havde store rigdomme. 23 Da så Jesus sig omkring og sagde til Sine disciple: "Hvor vanskelig er det for dem som ejer meget, at komme ind i Guds rige!" 24 Og disciplene blev forundret over Hans ord. Men Jesus tog igen til orde og sagde til dem: "Børn, hvor vanskelig det er for dem som stoler på rigdomme, at komme ind i Guds rige! 25 Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." 26 De blev meget forundret og sagde til hinanden: "Hvem kan da blive frelst?" 27 Men Jesus så på dem og sagde: "For mennesker er det umulig, men ikke for Gud. For alt er mulig for Gud." 28 Da begyndte Peter at tale til Ham: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig." 29 Da svarede Jesus og sagde: "Sandelig siger Jeg jer: Det er ingen som har forladt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller hustru eller børn eller marker for Min skyld og evangeliets skyld, 30 som ikke skal få hundrede fold igen nu i denne tiden, hus og brødre og søstre og mødre og barn og marker, sammen med forfølgelser, og i den tiden som kommer, evig liv. 31 Men mange som er de første skal blive de sidste, og de sidste de første." 32 De var nu på vej for at gå op til Jerusalem, og Jesus gik først. De var forundret, og mens de fulgte efter, blev de angste. Da tog Han igen de tolv til side og begyndte at fortælle dem om alt som skulle ske med Ham: 33 "Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal blive overgivet til ypperstepræsterne og de skriftlærde. Og de skal dømme Ham til døden og overgive Ham til hedningerne. 34 Og de skal spotte Ham og piske Ham og spytte på Ham og tage livet af Ham. Og på den tredje dag skal Han opstå igen." 35 Da kom Jakob og Johannes, Sebedeus-sønnene, til Ham og sagde: "Mester, vi vil at Du skal gøre for det os vi beder om." 36 Og Han sagde til dem: "Hvad vil I Jeg skal gøre for jer?" 37 De sagde til Ham: "Giv os lov at sidde, en på Din højre side og den anden på Din venstre, i Din herlighed." 38 Men Jesus sagde til dem: "I ved ikke hvad I beder om. Er I i stand til at drikke det bæger som Jeg drikker, og blive døbt med den dåb Jeg døbes med?" 39 De sagde til Ham: "Det er vi i stand til." Da sagde Jesus til dem: "I skal sandelig drikke det beger Jeg drikker, og den dåben Jeg døbes med, skal I blive døbt med. 40 Men at sidde ved Min højre og ved Min venstre side, kan Jeg ikke give nogen. Det er for dem det er beredt." 41 Og da de ti hørte dette, blev de meget harme på Jakob og Johannes. 42 Men Jesus kaldte dem til Sig og sagde til dem: "I ved at de som regnes som herskere over folkeslagene, har fuldt herredømme over dem, og deres store mænd udøver magt over dem. 43 Men således skal det ikke være blandt jer. Den som vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener. 44 Og den af jer som vil være den første, skal være alles slave. 45 For Menneskesønnen kom ikke for at blive tjent, men for selv at tjene, og for at give Sit liv som løsepenge for mange." 46 De kom så til Jeriko. Da Han gik ud fra Jeriko sammen med Sine disciple og en stor folkemængde, sad den blinde Bartimæus, søn af Timæus, ved vejen og tiggede. 47 Og da han hørte at det var Jesus fra Nazaret som kom, begyndte han at råbe og sig: "Jesus, Davids Søn, forbarm Dig over mig!" 48 Da var der mange som truet ham for at han skulle være stille. Men han råbte bare endnu mere: "Davids Søn, forbarm Dig over mig!" 49 Så standsede Jesus og sagde at han skulle kaldes frem. Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: "Vær ved godt mod! Stå op, Han kalder på dig." 50 Han kastet da sin kappe af sig, rejste sig og kom til Jesus. 51 Så tog Jesus til orde og sagde til ham: "Hvad vil du Jeg skal gøre for dig?" Den blinde sagde til Ham: "Rabbuni, at jeg må se." 52 Da sagde Jesus til ham: "Gå af sted! Din tro har frelst dig." Med det samme kunne han se, og han fulgte Jesus på vejen.

Mark.11 1 Da de nærmede sig Jerusalem, Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte Han to af Sine disciplene af sted, 2 og Han sagde til dem: "Gå ind i landsbyen som ligger lige foran jer. Så snart I er kommet ind i den, skal I finde et æselføl som står bundet og som ingen har siddet på før. Løs det og kom hid med det! 3 Og hvis nogen siger til jer: "Hvorfor gør I dette?", sig da: "Herren har brug for det." Og straks skal han sende den hid." 4 Så gik de af sted og fandt æselføllet bundet ved døren udenfor i gaden, og de løste det. 5 Men nogen af dem som stod der, sagde til dem: "Hvad er det I gør? Løser I æselføllet?" 6 Og de svarede dem akkurat således Jesus havde sagt. Da lod de dem gå. 7 Så kom de med æselføllet til Jesus og bredte deres klæder på det, og Han satte sig på det. 8 Mange lagde deres klæderne ud på vejen, og andre huggede løvgrene af træerne og spredte dem på vejen. 9 Både de som gik foran, og de som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosianna! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! 10 Velsignet er vor far Davids rige, som kommer i Herrens navn! Hosianna i det højeste!" 11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og ind i templet. Og efter at Han havde set på alt som var der, og da det allerede var blevet sent, gik Han ud til Betania sammen med de tolv. 12 Næste dag, da de var kommet ud fra Betania, blev Han sulten. 13 Langt borte så Han et figentræ som havde løv. Da gik Han for at se om Han måske kunne finde noget på det. Da Han kom hen til det, fandt Han ikke noget andet end løv, for det var ikke årstiden for figener. 14 Jesus tog til orde og sagde til det: "Aldrig i evighed skal nogen spise frugt af dig." Og Hans disciple hørte det. 15 Så kom de til Jerusalem. Da gik Jesus ind i templet og begyndte at jage ud dem som købte og solgte i templet, og Han væltet bordene til pengevekslerne og stolene til dem som solgte duer. 16 Og Han lod ikke nogen bære varer gennem templet. 17 Så begyndte Han at undervise og sagde til dem: "Står det ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bønnens hus for alle folkeslag? Men I har gjort det til en røverhule." 18 Og de skriftlærde og ypperstepræsterne hørte det, og prøvede at finde en måde de kunne få ryddet Ham af vejen på. For de frygtet Ham siden hele folket undrede sig over Hans lære. 19 Da aften kom, gik Han ud af byen. 20 Om morgenen, da de gik forbi, så de at figentræet var tørret ind fra roden. 21 Peter husket hvad Jesus havde sagt, og sagde til Ham: "Rabbi, se! Figentræet som Du forbandede, er visnet bort." 22 Jesus svarede og sagde til dem: "Hav tro til Gud! 23 For sandelig siger Jeg jer: Den som siger til dette bjerg: "Løft dig og kast dig i havet!" og ikke tvivler i sit hjerte, men tror at det han siger skal ske, han skal få det som han siger. 24 Derfor siger Jeg jer: Alt det I beder om når I beder, tro at I får det, og det skal blive givet jer. 25 Og når I står og beder, hvis I har noget imod nogen, så tilgiv ham, således at jeres Far i himmelen også kan tilgive jer jeres overtrædelser. 26 Men hvis I ikke tilgiver, da skal jeres Far i himmelen heller ikke tilgive jeres overtrædelser." 27 Så kom de igen til Jerusalem. Og mens Han gik omkring i templet, kom ypperstepræsterne, de skriftlærde og de ældste til Ham. 28 Og de sagde til Ham: "Med hvilken myndighed gør Du alt dette? Og hvem gav Dig denne myndighed til at gøre alt dette?" 29 Men Jesus svarede dem og sagde: "Jeg vil også spørge jer om en sag. Svar Mig, så skal Jeg fortælle jer med hvilken myndighed Jeg gør alt dette: 30 Johannes' dåb, var den fra himmelen eller fra mennesker? Svar Mig!" 31 Og de drøftet det med hinanden og sagde: "Hvis vi siger: Fra himmelen, vil Han sig: Hvorfor troede I da ikke på ham? 32 Men om vi siger: Fra mennesker" - men de frygtet folket, for alle regnede Johannes for at have været en sand profet. 33 Derfor svarede de og sagde til Jesus: "Vi ved det ikke." Og Jesus svarede og sagde til dem: "Så fortæller Jeg heller ikke jer med hvilken myndighed Jeg gør dette."

Mark.12 1 Så begyndte Han at tale til dem i lignelser: "En mand plantet en vingård og satte et gærde rundt om den, gravede plads for vinpressen og byggede et tårn. Og han lejede den ud til vingårdsarbejdere og drog til et land langt borte. 2 Da tiden for vinhøsten kom, sendte han en tjener til vingårdsarbejderne for at han skulle få noget af vingårdens frugt fra dem. 3 Men de tog ham, slog ham og sendte ham tomhændet af sted. 4 På ny sendte han en anden tjener til dem, og ham kastede de sten på, så han fik hovedskader, og de sendte ham af sted efter at have vanæret ham. 5 Og igen sendte han en anden, og ham dræbte de. Og derefter blev mange andre sendt, nogle af dem slog de, og andre dræbte de. 6 Da han endnu havde en eneste søn, sin elskede, sendte han til sidst også ham til dem og sagde: De vil have respekt for min søn. 7 Men vingårdsarbejderne sagde til hinanden: Dette er arvingen. Kom, lad os dræbe ham, og arven bliver vor. 8 Så tog de ham og dræbte ham og kastede ham ud af vingården. 9 Hvad skal ejeren af vingården så gøre? Han skal komme og udrydde vingårds-arbejderne og give vingården til andre. 10 Har I ikke læst dette Skriftsted: Stenen som bygningsmændene forkastet, er blevet hovedhjørnesten. 11 Dette var Herrens værk, og det er underfuldt i vore øjne?" 12 Og de forsøgte at lægge hånd på Ham, men frygtede for folkemængden, for de vidste at det var dem Han havde talt om i lignelse. Da forlod de Ham og gå bort. 13 Så sendte de nogle af farisæerne og herodianerne til Ham for at fange Ham i Hans ord. 14 Da de var kommet, sagde de til Ham: "Mester, vi ved at Du er sandfærdig og ikke tager hensyn til andres mening. For Du gør ikke forskel på folk, men Du lærer Guds vej i sandhed. Er det ret at betale skat til kejseren eller ikke? 15 Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?" Men Han kendte deres hykleri og sagde til dem: "Hvorfor frister I Mig? Kom til Mig med en denar, så Jeg kan se den." 16 Så kom de med en. Og Han sagde til dem: "Hvem er dette billede af og hvem er det denne indskrift tilhører?" De sagde til Ham: "Kejseren." 17 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Giv kejseren hvad kejserens er, og giv Gud hvad Guds er!" Og de undrede sig over Ham. 18 Nogle af saddukæerne - de som siger at det ikke er nogen opstandelse - kom så til Ham. Og de spurte Ham og sagde: 19 "Mester, Moses har foreskrevet os at om en mands bror dør og efterlader sig en hustru, men ikke efterlader sig børn, da skal hans bror tage hans hustru og skaffe efterkommere for sin bror. 20 Nu var der syv brødre. Den første tog en hustru, og da han døde, havde han ingen børn. 21 Og den anden tog hende, og han døde. Heller ikke han havde børn. Og således var det også med den tredje. 22 Således havde alle syv brødre hende som hustru uden at få børn. Sidst af alle døde også kvinden. 23 I opstandelsen, når de opstår, hvem af dem skal hun så tilhøre? For alle syv har været gift med hende." 24 Jesus svarede og sagde til dem: "Er det ikke derfor I farer vild, fordi I ikke kender Skrifterne og heller ikke Guds kraft? 25 For når de står op fra de døde, hverken gifter de sig eller bliver giftet bort, men de er som engle, de som er i himmelen. 26 Men når det gælder de døde, at de opstår, har I ikke læst i Mosebogen, ved tornebusken, hvordan Gud talte til ham og sagde: "Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud?" 27 Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes Gud. I farer jo fuldstændig vild." 28 Så kom en af de skriftlærde. Han havde hørt dem samtale med hinanden, og forstod at Han svarede dem godt. Derfor spurte han Ham: "Hvilket er det første af alle bud?" 29 Jesus svarede ham: "Det første af alle budene er: Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er Én. 30 Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, og af al din forstand og af al din kraft. Dette er det første bud. 31 Og det andet, som er lig med det, er dette: Du skal elske din næste som dig selv. Det er ikke noget andet bud som er større end disse." 32 Så sagde den skriftlærde til Ham: "Det er ret, Mester, Du har talt sandheden, for der er én Gud, og der er ingen andre end Ham. 33 Og at elske Ham af hele hjertet, med al forstand, af hele sjælen, og af al kraft, og at elske sin næste som sig selv, er mere end alle brændoffer og slagtoffer." 34 Da Jesus så at han svarede klogt, sagde Han til ham: "Du er ikke langt borte fra Guds rige." Men efter dette vågede ingen at spørge Ham. 35 Så tog Jesus til orde og sagde mens Han underviste i templet: "Hvordan kan de skriftlærde sige at Kristus er Davids Søn? 36 For David selv sagde i Den Hellige Ånd: "Herren sagde til min Herre: Sæt Dig ved Min højre hånd, til Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder." 37 David selv kalder ham jo for Herre. Hvordan kan Han da være hans Søn?" Og den store folkeskare hørte gerne på Ham. 38 Så underviste Han dem i Sin lære og sagde: "Tag jer i vare for de skriftlærde som gerne vil gå omkring i lange kapper, som vil have hilsener på torvene, 39 som vil have de bedste sæder i synagogerne og de bedste pladser til gæstebudene. 40 De fortærer enkers hus, og for syns skyld beder de lange bønner. Disse skal få en hårdere dom." 41 Jesus sat lige overfor tempelkisten og så hvordan folk lagde penge i den. Og mange rige lagde meget i kisten. 42 Så kom en fattig enke og lagde i to småmønter, bare nogle få ører værd. 43 Så kaldte Han Sine disciple til Sig og sagde til dem: "Sandelig siger Jeg jer at denne fattige enke har givet mere end alle de andre som har lagt i tempelkisten. 44 For de gav alle af deres overflod, men hun gav af sin fattigdom alt det hun ejede, ja, alt hun havde til sit livsophold."

Mark.13 1 Da Han gik ud af templet, sagde en af Hans disciple til Ham: "Mester, se hvilke stene og bygninger!" 2 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Ser du disse store bygninger? Her skal der ikke blive sten tilbage på sten; alt skal brydes ned." 3 Da Han sad på Oliebjerget, lige overfor templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas Ham mens de var for sig selv: 4 "Sig os, når skal dette ske? Og hvad skal tegnet være på at dette bliver opfyldt?" 5 Og Jesus svarede dem og begyndte at sige: "Vogt jer, så ingen kan forføre jer. 6 For mange skal komme i Mit navn og sige: Jeg er Han, og de skal forføre mange. 7 Men når I hører om krige og rygter om krige, så bliv ikke skræmte! For alt dette må ske, men enden er ikke endnu. 8 For folkeslag skal rejse sig mod folkeslag og rige mod rige. Og der skal være jordskælv mange forskellige steder, og der skal være hungersnød og kaos. Dette er begyndelsen til fødselsveerne. 9 Men tag jer i vare, for de skal overgive jer til domstolene, og I skal blive slået i synagogerne. I skal blive ført frem for herskere og konger for Min skyld, til et vidnesbyrd for dem. 10 Og evangeliet skal først blive forkyndt for alle folkeslag. 11 Men når de arresterer jer og overgiver jer, skal I ikke bekymre jer på forhånd eller på forhånd udtænke hvad I skal sige. Men det som bliver givet jer i samme stund, det skal I tale. For det er ikke jer som taler, men Den Hellige Ånd. 12 Bror skal overgive bror til døden og en fader sit barn. Og børn skal sætte sig op mod forældrene og få dem dræbt. 13 Og I skal blive hadet af alle for Mit navns skyld. Men den som holder ud til enden, skal blive frelst. 14 Men når I ser ødelæggelsens vederstyggelighed, den som er omtalt af Daniel, profeten, stå der hvor den ikke burde stå" - lad den som læser forstå -, "da må de som er i Judæa, flygte op i bjergene. 15 Den som er på hustaget, må ikke gå ned i huset eller gå ind for at tage noget ud af sit hus. 16 Og den som er ude på marken, må ikke gå tilbage for at hente sin kappe. 17 Men ve dem som er med børn og dem som giver spædbørn die i de dage. 18 Og bed om at deres flugt ikke må finde sted om vinteren. 19 For i de dage skal der således blive trængsel som der ikke har været siden begyndelsen af skabningen, den Gud skabte, indtil nu, og heller aldrig mere skal blive. 20 Hvis ikke Herren havde forkortet de dage, ville ikke noget kød blive frelst. Men for de udvalgtes skyld, dem som Han udvalgte, forkortede Han de dage. 21 Hvis nogen siger til jer: Se, her er Kristus! Eller: Se, der er Han! Da tro det ikke. 22 For falske kristus'er og falske profeter skal stå frem, og de skal gøre tegn og under for at forføre de udvalgte - om det var mulig. 23 Men vogt jer! Se, Jeg har fortalt jer alt på forhånd. 24 Men i de dage, efter den trængsel, skal solen blive formørket, og månen skal ikke give sit lys. 25 Stjernerne på himmelen skal falde ned, og himlenes kræfter skal rokkes. 26 Da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med stor kraft og herlighed. 27 Og da skal Han sende Sine engle ud og samle sammen udvalgte Sine fra de fire vindretninger, fra jordens ende til himmelens ende. 28 Lær nu denne lignelse af figentræet: Når grenen på figentræet er blevet saftfuldt og det kommer blader på det, da ved I at sommeren er nær. 29 Således skal I også, når I ser alt dette ske, vide at Han er nær, og står for døren! 30 Sandelig siger Jeg jer: Denne slægt skal slet ikke forgå før alt dette finder sted. 31 Himmel og jord skal forgå, men Mine ord skal aldrig forgå. 32 Men den dag og den time kender ingen, ikke en gang englene i himmelen, heller ikke Sønnen, men bare Faderen. 33 Vær på vagt, våg og bed! For I ved ikke hvornår tiden er der. 34 Det er som når en mand skulle drage til et land langt borte. Han forlod sit hus og gav myndigheden over til sine tjenere, og hver af dem fik sin tjeneste, og han befalede dørvogteren at våge. 35 Våg derfor, for I ved ikke når husets herre kommer, om aften, ved midnat, ved hanegal eller om morgenen, 36 for at han ikke, når han pludselig kommer, skal finde jer sovende. 37 Men det Jeg siger til jer, siger Jeg til alle: Våg!"

Mark.14 1 To dage efter var det påske og de usyrede brøds højtid. Og ypperstepræsterne og de skriftlærde søgte efter at få grebet Ham med list og dræbe Ham. 2 Men de sagde: "Ikke under højtiden, så der ikke skal blive oprør blandt folket." 3 Og da Han var i Betania, i huset til Simon den spedalske, og mens Han sad til bords, kom en kvinde som havde en alabastkrukke med ægte, meget kostbar nardussalve. Hun knuste krukken og helte salven over Hans hoved. 4 Men der var nogen der som blev forarget og sagde til hinanden: "Hvorfor blev denne velduftende olie sløset bort? 5 Den kunne jo have været solgt for mere end tre hundrede denarer og givet til de fattige." De revsede hende strengt. 6 Men Jesus sagde: "Lad hende være. Hvorfor plager I hende? Hun har gjort en god gerning mod Mig. 7 De fattige har I jo altid hos jer, og I kan gøre godt mod dem når I vil. Men Mig har I ikke altid. 8 Hun har gjort det hun kunne. Hun kom på forhånd for at salve Mit legeme til gravfærden. 9 Sandelig siger Jeg jer: Hvor som helst i hele verden hvor dette evangelium bliver forkyndt, skal også det som denne kvinde har gjort, blive fortalt til minde om hende." 10 Judas Iskariot, en af de tolv, gik så til ypperstepræsterne for at forråde Ham til dem. 11 Og da de hørte det, blev de glade og lovede at give ham penge. Og han så efter en passende anledning til at forråde Ham. 12 På den første dagen i de usyrede brøds højtid, da de slagtet påskelammet, sagde Hans disciple til Ham: "Hvor vil Du vi skal gå og gøre i stand, så at Du kan æde påskemåltidet?" 13 Han sendte to af Sine disciple ud og sagde til dem: "Gå ind i byen, og en mand som bærer en krukke med vand, skal møde jer. Følg ham! 14 Der hvor han går ind, skal I sige til herren i huset: Mesteren siger: Hvor er gæsterummet hvor Jeg kan æde påskemåltidet sammen med Mine disciplene? 15 Da skal han vise jer et stort rum ovenpå, færdig udstyret og gjort klart. Det skal I gøre i stand for os." 16 Så gik Hans disciple af sted og kom ind i byen, og de fandt det akkurat således som Han havde sagt dem. Og de gjorde påskemåltidet i stand. 17 Om aften kom Han sammen med de tolv. 18 Da de sat og åd, sagde Jesus: "Sandelig siger Jeg jer: En af jer som æder med Mig, skal forråde Mig." 19 Og de begyndte at blive bedrøvet og at sige til Ham, en efter en: "Det er vel ikke mig?" Og en anden sagde: "Det er vel ikke mig?" 20 Han svarede og sagde til dem: "Det er en af de tolv, den som dypper sammen med Mig i fadet. 21 For Menneskesønnen går bort som det står skrevet om Ham, men ve det menneske som Menneskesønnen bliver forrådt ved! Det havde været godt for det mennesket om han aldrig var født." 22 Mens de åd, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav dem og sagde: "Tag, et, dette er Mit legeme." 23 Så tog Han kalken, og da Han havde takket, gav Han den til dem, og de drak alle af den. 24 Og Han sagde til dem: "Dette er Mit blod, den nye pagts blod, som bliver udgydt for mange. 25 Sandelig siger Jeg jer: Jeg skal ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag da Jeg drikker den ny i Guds rige." 26 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 27 Derefter sagde Jesus til dem: "Denne nat kommer I alle til at tage anstød af Mig, for der står skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og fårene i flokken skal blive spredt. 28 Men efter at Jeg er opstået, skal Jeg gå i forvejen for jer til Galilæa. 29 Peter sagde til Ham: "Selv om alle de andre kommer til at tage anstød, vil alligevel ikke jeg gøre det." 30 Jesus sagde til ham: "Sandelig siger Jeg dig i dag, at i denne nat, før hanen galer to gange, kommer du til at fornægte Mig tre gange." 31 Men han sagde endog stærkere: "Om jeg så må dø sammen med Dig, skal jeg ikke fornægte Dig!" Og alle de andre sagde det samme. 32 Så kom de til et sted som havde fået navnet Getsemane. Og Han sagde til Sine disciple: "Sid her mens Jeg beder!" 33 Og han tog Peter, Jakob og Johannes med Sig, og Han begyndte at ængstes og grue Sig. 34 Da sagde Han til dem: "Min sjæl er dybt bedrøvet, lige til døden. Blive her og våg!" 35 Han gik lidt længere bort, faldt til jorden og bad at om det var mulig, så måtte timen gå Ham forbi. 36 Og Han sagde: "Abba, Far, alt er mulig for Dig. Tag dette bæger bort fra Mig! Men ikke som Jeg vil, men som Du vil." 37 Han kom så og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: "Simon, sover du? Klarede du ikke at våge i én time? 38 Våg og bed, for at I ikke skal komme i fristelse. Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt." 39 Igen gik Han bort og bad, og Han sagde de samme ord. 40 Og da Han kom tilbage, fandt Han dem sovende igen, for deres øjne var tunge af søvn. Og de vidste ikke hvad de skulle svare Ham. 41 Så kom Han for tredje gang og sagde til dem: "Sover I fremdeles og hviler jer? Det er nok! Timen er kommet. Se, Menneskesønnen bliver overgivet i syndernes hænder. 42 Stå op, lad os gå! Se, han som forråder Mig, er nær." 43 Og straks, mens Han endnu talte, kom Judas, en af de tolv, sammen med en stor folkemængde med sværd og stokke. De kom fra ypperstepræsterne, de skriftlærde og de ældste. 44 Han som forrådte Ham, havde givet dem et tegn og sagt: "Den jeg kysser, Han er det. Grib Ham og led Ham sikkert bort herfra!" 45 Med det samme han var kommet, gik han straks hen til Jesus og sagde til Ham: "Rabbi, Rabbi!" Og han kyssede Ham. 46 Så lagde de hånd på Ham og greb Ham. 47 Men en af dem som stod der, trak sit sværd og slog ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. 48 Da tog Jesus til orde og sagde til dem: "Er I rykket ud som mod en røver, med sværd og stokke for at tage Mig? 49 Til daglig var Jeg sammen med jer i templet og underviste, men I greb Mig ikke. Men således sker det for at Skrifterne skal opfyldes." 50 Da forlod alle Ham og flygtede. 51 Der var en ung mand som fulgte Ham, og han havde bare et linnedklæde rundt sin nøgne krop. Og de unge mænd greb fat i ham. 52 Da slap han linnedklædet og flygtede nøgen fra dem. 53 Og de førte Jesus bort til ypperstepræsten. Og hos ham var alle ypperstepræsterne, de ældste og de skriftlærde samlet. 54 Men Peter fulgte Ham på afstand helt ind på gårdspladsen til ypperstepræsten. Og han sad sammen med tjenerne og varmede sig ved ilden. 55 Ypperstepræsterne og hele Rådet forsøgte at skaffe vidnesbyrd mod Jesus for at få Ham dømt til døden, men de fandt ikke noget. 56 For mange vidnede falskt mod Ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens. 57 Da stod nogle frem, vidnet falskt mod Ham og sagde: 58 "Vi hørte Ham sige: Jeg skal ødelægge dette tempel som er gjort med hænder, og på tre dage skal Jeg bygge et andet som ikke er gjort med hænder." 59 Men heller ikke nu stemte deres vidnesbyrd overens. 60 Og ypperstepræsten rejste sig midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer Du ikke noget? Hvad er det disse vidner imod Dig?" 61 Men Han tiede og svarede ingenting. Igen spurte ypperstepræsten Ham og sagde til Ham: "Er Du Kristus, Søn af Den Velsignede?" 62 Jesus sagde: "Det er Jeg. Og I skal få Menneskesønnen at se sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer." 63 Da flåede ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Hvad skal vi nu med flere vidner? 64 I har hørt gudsbespottelsen! Hvad mener I?" Og alle dømte de Ham til at være skyldig til døden. 65 Da begyndte nogle at spytte på Ham, de bandt bind for Hans øjne, slog Ham og sagde til Ham: "Profetér!" Og vagterne slog Ham med håndfladen. 66 Da Peter var nede på gårdspladsen, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger. 67 Da hun så Peter som varmede sig, så hun på ham og sagde: "Også du var sammen med Jesus fra Nazaret." 68 Men han nægtede på det og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår hvad du mener." Han gik ud i portrummet, og da gol hanen. 69 Tjenestepigen så ham igen og begyndte at sige til dem som stod der: "Denne er en af dem." 70 Men fortsat fornægtede han det. Og lidt senere sagde de som stod der, igen til Peter: "Sandelig, du er en af dem. For du er jo en galilæer, også dit sprog vidner om det." 71 Da begyndte han at bande og sværge: "Jeg kender ikke Dette Menneske som I taler om!" 72 For anden gang gol hanen. Da huskede Peter de ord Jesus havde sagt til ham: "Før hanen galer to ganger, skal du fornægte Mig tre ganger." Og da mindes han det, brast han i gråd.

Mark.15 1 Og straks næste morgen holdt ypperstepræsterne en rådslagning med de ældste og de skriftlærde og hele Rådet. Og de bandt Jesus, førte Ham bort og overgav Ham til Pilatus. 2 Da spurte Pilatus Ham: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede og sagde til ham: "Det er som du siger." 3 Og ypperstepræsterne kom med mange anklager mod Ham, men Han svarede ikke. 4 Da spurgte Pilatus Ham igen og sagde: "Svarer Du ikke noget? Se hvor mange anklager de har mod Dig!" 5 Men Jesus svarede slet ikke noget, så Pilatus undret sig. 6 På højtiden var det almindeligt at løslade en fange for dem, den som de bad om. 7 Og der var en som hed Barabbas, som sat lænket sammen med nogle andre oprørere. De havde begået mord under oprøret. 8 Så skreg folkemængden højt og begyndte at bede Pilatus om at gøre det sådan som han altid havde gjort for dem. 9 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Vil I at jeg skal løslade jødernes Konge for jer?" 10 For han vidste at det var på grund af misundelse ypperstepræsterne havde overgivet Jesus til ham. 11 Men ypperstepræsterne hissede folkemængden op, for at han i stedet skulle løslade Barabbas for dem. 12 Pilatus talte igen til dem: "Hvad vil I da at jeg skal gøre med Ham som I kalder jødernes Konge?" 13 Så skreg de på ny: "Korsfæst Ham!" 14 Da sagde Pilatus til dem: "Hvad ondt har Han gjort?" Men de skreg bare endnu højere: "Korsfæst Ham!" 15 Og Pilatus, som gerne ville gøre folkemængden tilfreds, løslod Barabbas for dem. Og efter at han havde ladet Ham piske, overgav han Jesus til at blive korsfæstet. 16 Så førte soldaterne Ham bort og ind i borggården, det er paladset, og de kaldte hele vagtstyrken sammen. 17 De klædte Ham i purpur, og de flettede en krone af torne og satte den på Hans hoved. 18 Og de begyndte at hilse Ham: "Vær hilset, jødernes Konge!" 19 Så slog de Ham i hovedet med et rør og spyttet på Ham. Og de bøjede knæ og tilbad Ham. 20 Og da de havde spottet Ham, tog de purpurkappen af Ham, klædte Hans egne klæder på Ham og førte Ham ud for at korsfæste Ham. 21 En mand som da kom forbi, Simon fra Kyréne, far til Aleksander og Rufus, tvang de til at bære Hans kors. Han kom ude fra marken. 22 Og de førte Ham til stedet Golgata, som betyder Hovedskaldestedet. 23 Så gav de Ham vin blandet med myrra at drikke, men Han ikke tog imod den. 24 Og da de korsfæstet Ham, delte de Hans klæder ved at kaste lod, for at afgøre hvad hver af dem skulle have. 25 Det var den tredje time, og de korsfæstede Ham. 26 Indskriften med anklagen mod Ham var fæstet ovenfor: JØDERNES KONGE 27 Sammen med Ham korsfæstede de også to røvere, den ene på Hans højre og den andre på Hans venstre side. 28 Således blev Skriften opfyldt, som siger: Og Han blev regnet blandt overtrædere. 29 Og de som gik forbi, spottede Ham, rystede på hovedet og sagde: "Nu! Du som river templet ned og bygger det op på tre dage, 30 frels Dig Selv og kom ned fra korset!" 31 På samme måde spottede også ypperstepræsterne Ham imellem sig, sammen med de skriftlærde, og de sagde: "Andre har Han frelst, men Sig Selv kan Han ikke frelse. 32 Lad Kristus, Israels Konge, nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro." Også de som var korsfæstet sammen med Ham, hånede Ham. 33 Da nu den sjette time var kommet, blev der mørke over hele landet frem til den niende time. 34 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: "Eloï, Eloï, lamà sabaktàni?" Det betyder: "Min Gud, Min Gud, hvorfor har Du forladt Mig?" 35 Da nogle af dem som stod ved siden af, hørte det, sagde de: "Se, Han råber på Elias!" 36 Da sprang en frem og fyldte en svamp fuld af sur vin, satte den på et rør og bød Ham at drikke, og sagde: "Lad Ham være! Lad os se om Elias vil komme og tage Ham ned." 37 Men Jesus råbte med høj røst og udåndede. 38 Da revnede forhænget i templet i to fra øverst til nederst. 39 Men da høvedsmanden som stod lige foran Ham, så at Han udåndede mens Han råbte, sagde han: "Sandelig, Dette Menneske var Guds Søn!" 40 Der var også nogle kvinder der som stod på afstand og så på, blandt dem var Maria Magdalena, Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome, 41 som også havde fulgt Ham og tjent Ham mens Han var i Galilæa, og mange andre kvinder som var kommet op til Jerusalem sammen med Ham. 42 Da det var blevet aften -var det forberedelsesdagen, det vil sige dagen før sabbaten -, 43 kom Josef fra Arimatea, et anset rådsmedlem, som selv ventet på Guds rige. Han tog mod til sig og gik så ind til Pilatus og bad om Jesu legeme. 44 Men Pilatus undrede sig over at Han allerede var død. Han kaldte høvedsmanden sig til og spurte ham om Han havde vært død længe. 45 Og da han havde fået det at vide af høvedsmanden, gav han legemet til Josef. 46 Så købte han et fint linnedklæde, tog Ham ned og svøbte Ham i linnedklædet. Og han lagde Ham i en grav som var hugget ud i bjerget, og rullede en sten foran åbningen til graven. 47 Og Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor Han blev lagt.

Mark.16 1 Da sabbaten var ovre, gik Maria Magdalena, Maria, mor til Jakob, og Salome og købte krydder, for at gå og salve Ham. 2 Meget tidlig om morgenen, da solen havde stået op på den første dag i ugen, kom de til graven. 3 Og de sagde til hinanden: "Hvem skal rulle stenen bort fra gravåbningen for os?" 4 Men da de så op, så de at stenen var blevet rullet bort. For den var meget stor. 5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand klædt i en lang, hvid kappe, sidde på højre side. Og de blev forskrækkede. 6 Men han siger til dem: "Vær ikke forskrækkede! I søger Jesus fra Nazaret, Han som blev korsfæstet. Han er opstået! Han er ikke her. Se, der er stedet de lagde Ham! 7 Men gå og sig til Hans disciple, og til Peter, at Han går i forvejen for jer til Galilæa. Der skal I få Ham at se, således som Han sagde til jer." 8 Så skyndte de sig at gå ud, og flygtede fra graven, for de skælvede og var meget forfærdede. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. 9 Efter at Jesus var opstået tidlig den første dag i ugen, viste Han sig først for Maria Magdalena, som Han havde drevet syv dæmoner ud af. 10 Hun gik og fortalte det til dem som havde været sammen med Ham, og som nu sørgede og græd. 11 Og da de hørte at Han levede og var blevet set af hende, troede de det ikke. 12 Efter dette viste Han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. 13 Og de gik og fortalte det til de andre, men de ville heller ikke tro dem. 14 Senere viste Han sig for de elleve mens de sad til bords. Og Han irettesatte dem for deres vantro og deres hårde hjerte, fordi de ikke havde troet dem som havde set Ham efter at Han var opstået. 15 Og Han sagde til dem: "Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for hele skabningen. 16 Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den som ikke tror, skal blive fordømt. 17 Og disse tegn skal følge dem som tror: I Mit navn skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, 18 de skal tage slanger op, og hvis de drikker noget dødelig, skal det slet ikke skade dem. De skal lægge hænderne på syge, og de skal blive raske." 19 Så, efter at Herren havde talt til dem, blev Han taget op til himmelen, og satte Sig ved Guds højre hånd. 20 Og de gik ud og forkyndte overalt, og Herren virkede sammen med dem og stadfæstede ordet ved de tegn som fulgte med. Amen.

Luk.1 1 Eftersom mange har sat sig for at nedskrive en sammenhængende gennemgang af de hændelser som er opfyldt blandt os, 2 som de overgav dem til os, de som fra begyndelsen af var øjenvidner og Ordets tjenere, 3 så fandt også jeg det ret, eftersom jeg fik fuld indsigt i alle disse begivenheder fra begyndelsen af, at skrive det ned for dig i rækkefølge, højstærede Teofilus, 4 for at du kan få pålidelig kendskab til de lærdomme som du er blevet oplært i. 5 I de dage da Herodes var konge i Judæa, levede der en præst som hed Zakarias, som hørte til Abias afdeling. Hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet. 6 Og de var begge retfærdige for Gud, og de vandrede ulastelig efter alle Herrens bud og forskrifter. 7 Men de havde ingen børn, for Elisabet var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene. 8 Således skete det at da han tjente som præst for Herren i den rækkefølge som tilhørte hans afdeling, 9 faldt loddet på ham at han skulle brænde røgelse når han gik ind i Herrens tempel, som skikken var i præsteskabet. 10 Og hele folkemængden stod udenfor og bad mens røgelsesofferet blev ofret. 11 Da åbenbarede en Herrens engel sig for ham. Han stod på højre side af røgelsesofferalteret. 12 Og da Zakarias så ham, blev han forfærdet, og frygt kom over ham. 13 Men engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Zakarias, for din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. 14 Og du skal få fryd og stor glæde, og mange skal fryde sig over hans fødsel. 15 For han skal være stor for Herren, og han skal hverken drikke vin eller stærk drik. Han skal også være fyldt med Den Hellige Ånd, helt fra at han er i mors liv. 16 Og han skal omvende mange af Israels børn til Herren jeres Gud. 17 Han skal også gå foran Ham i Elias ånd og kraft, for at vende fædrenes hjerter til børnene og de ulydige til de retfærdiges visdom, for at gøre et forberedt rede folk for Herren." 18 Og Zakarias sagde til engelen: "Hvordan kan jeg vide dette? For jeg er en gammel mand, og min hustru er også i en lang fremskreden alder." 19 Og engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel som står for Guds åsyn, og jeg blev sendt for at tale til dig og forkynde dig dette gode budskab. 20 Men se, du skal blive stum og ikke kunne snakke, før den dag alt dette sker, siden du ikke troede mine ord som skal blive opfyldt til sin tid." 21 Og folket ventet på Zakarias, og de undret sig over at han blev så længe i templet. 22 Men da han kom ud, kunne han ikke tale til dem. Og de forstod at han havde set et syn i templet, for han gjorde tegn til dem og kunne fortsat ikke tale. 23 Og det blev således at så snart hans tjenestedage var fuldført, drog han til sit eget hus. 24 Efter at disse dage var gået, blev hans hustru Elisabet med barn. Og hun skjulte sig i fem måneder og sagde: 25 "Således har Herren handlet med mig i de dage da Han så til mig for at tage min vanære bort blandt folket." 26 Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt af Gud til en by i Galilæa som hed Nazaret, 27 til en jomfru som var forlovet med en mand som hed Josef, af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. 28 Og efter at engelen var kommet ind, sagde han til hende: "Fryd dig, du som har fået så stor en nåde, Herren er med dig. Velsignet er du blandt kvinder!" 29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet over hans ord, og hun grundede på hvilken slags hilsen dette var. 30 Da sagde engelen til hende: "Frygt ikke, Maria, for du har fundet nåde hos Gud. 31 Og se, du skal blive med barn og føde en Søn, og du skal give Ham navnet Jesus. 32 Han skal være stor, og Han skal kaldes Den Højestes Søn. Og Herren Gud skal give Ham Hans far Davids trone. 33 Og Han skal herske over Jakobs hus for evigt, og Hans rige skal ikke have nogen afslutning." 34 Da sagde Maria til engelen: "Hvordan kan dette gå til, da jeg ikke har levet med nogen mand?" 35 Engelen svarede og sagde til hende: "Den Hellige Ånd skal komme over dig, og kraften fra Den Højeste skal overskygge dig. Derfor skal også Det Hellige som bliver født af dig, kaldes Guds Søn. 36 Og se, din slægtning Elisabet har også undfanget en søn i sin høje alder. Og hun som blev kaldet ufrugtbar, er nu i den sjette måned. 37 For ingenting er umulig for Gud." 38 Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenestekvinde! Lad det ske mig efter dit ord." Og engelen forlod hende. 39 I de dage var Maria på vej og drog i hast op til højlandet, til en by i Juda, 40 og hun kom ind i huset til Zakarias og hilste på Elisabet. 41 Og det skete da Elisabet hørte hilsenen fra Maria, at barnet sparkede i hendes morsliv. Og Elisabet blev fyldt med Den Hellige Ånd 42 og råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er Frugten af dit moders liv! 43 Men hvorfor er dette givet mig, at min Herres mor skulle komme til mig? 44 For se, med det samme at røsten af din hilsen lød i mine ører, sparkede barnet af glæde i mit moders liv. 45 Salig er hun som troede, for det som blev talt til hende af Herren skal blive fuldført." 46 Og Maria sagde: "Min sjæl ophøjer Herren, 47 og min ånd har frydet sig i Gud, min Frelser. 48 For Han har set til sin tjenestekvindes ringe stand. For se, fra nu af skal alle slægter prise mig salig. 49 For Han som er mægtig, har gjort store ting for mig, og hellig er Hans navn. 50 Og Hans miskundhed er over dem som frygter Ham fra slægt til slægt. 51 Han har vist styrke med Sin arm. Han har spredt dem som er stolte i sine hjerters tanke. 52 Han har nedstødt de mægtige fra sine troner, og ophøjet de små. 53 Han har mættet de sultne med gode gaver, og de rige har Han sendt tomhændede bort. 54 Han tog sig af Sin tjener Israel, for at minde om Sin miskundhed, 55 således talte Han til vore fædre, til Abraham og til hans æt for evig." 56 Og Maria blev hos hende i omkring tre måneder, og vendte så hjem til sit hus. 57 Elisabets tid for at føde var nu kommet, og hun fødte en søn. 58 Da naboerne og hendes slægtningene hørte hvordan Herren havde vist hende stor miskundhed, glædede de sig sammen med hende. 59 Det skete på den ottende dag at de kom for at omskære barnet. Og de ville have ham opkaldt efter hans far Zakarias. 60 Hans mor svarede med at sige: "Nej, han skal kaldes Johannes." 61 Men de sagde til hende: "Det er ingen blandt dine slægtninge som har det navn." 62 Så gjorde de tegn til hans far, for at få at vide hvad han ville at han skulle hede. 63 Og han bad om en tavle, og på den skrev han dette: "Hans navn er Johannes." Da undrede alle sig. 64 Straks blev hans mund åbnet og hans tunge løst, og han talte og priste Gud. 65 Da kom der frygt over alle som boede omkring dem. Og alle disse ord blev omtalt over hele højlandet i Judæa. 66 Og alle de som hørte disse ord, bevarede dem i sit hjerte, og de sagde: "Hvad skal der da blive af dette barn?" Og Herrens hånd var med ham. 67 Nu blev hans far Zakarias fyldt af Den Hellige Ånd, og han profeterede og sagde: 68 "Lovet være Herren, Israels Gud, for Han har gæstet og forløst sit folk, 69 og har oprejst et frelsens horn for os i Sin tjener Davids hus, 70 som Han havde sagt ved Sine hellige profeters mund, de profeter som har vært siden begyndelsen i denne tidsalder, 71 om en frelse fra vore fjender og ud af hånden på alle dem som hader os, 72 for at vise den miskundhed som blev lovet vore fædre og at mindes Sin hellige pagt. 73 Dette var den ed Han tilsværgede vor far Abraham: 74 At Han ville give os, vi som var udfriet fra vore fjenders hånd, at få tjenere Ham uden frygt, 75 i hellighed og retfærdighed frem for Ham alle vore livs dage. 76 Og du, barn, skal kaldes Den Højestes profet. For du skal gå foran Herrens åsyn for at rydde Hans veje, 77 for at give Hans folk kundskab om frelse ved forladelse for jeres synder, 78 ved vor Guds inderlige barmhjertighed. Ved dette har Solopgangen fra det høje gæstet os, 79 for at give lys til dem som sidder i mørke og dødsskygge, for at lede vore fødder ind på fredens vej." 80 Og barnet voksede op, og han blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag da han skulle blive ført frem for Israel.

Luk.2 1 Og det skete i de dage at det gik et bud ud fra kejser Augustus om at hele verden skulle indskrives i mandtal. 2 Denne indskrivning fandt først sted mens Kvirinius var landshøvding i Syrien. 3 Og alle rejste for at lade sig indskrive, hver til sin egen by. 4 Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret og til Judæa, til Davids by, som kaldes Betlehem, siden han var af Davids hus og æt, 5 for at blive indskrevet sammen med Maria, sin forlovede hustru, som var med barn. 6 Men det skete mens de var der, at alle dagene var gået, og hun skulle føde. 7 Og hun fødte sin Søn, Den Førstefødte, hun svøbte Ham i linned og lagde Ham i en krybbe, siden der ikke var rom for dem i herberget. 8 Nu var der nogle hyrder på det sted som opholdt sig ude på markerne og holdt vagt over sine flokke om natten. 9 Og se, en Herrens engel stod foran dem, og Herrens herlighed strålede rundt om dem, og de blev meget bange. 10 Da sagde englen til dem: "Vær ikke bange, for se, jeg forkynder jer en stor glæde som skal blive hele folket til del. 11 For i dag er der født jer en Frelser i Davids by, Han er Kristus, Herren. 12 Og dette skal I have som tegn: I skal finde et Barn som er svøbt i linned, og som ligger i en krybbe." 13 Og straks var det en skare af den himmelske hær sammen med englen, og de priste Gud og sagde: 14 "Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden, Guds velbehag blandt menneskene!" 15 Og det skete da englene var faret bort fra dem til himmelen, at hyrderne sagde til hinanden: "Lad os nu gå direkte til Betlehem og se dette som er sket, det som Herren har kundgjort for os." 16 Og de skyndte sig af sted og fandt Maria og Josef og Barnet, som lå i en krybbe. 17 Da de havde set Ham, gjorde de det bekendt vidt omkring, hvad var fortalt dem om dette Barn. 18 Og alle de som hørte det, undrede sig over de ord som hyrterne fortalte dem. 19 Men Maria tog vare på alle disse ord og grundet på dem i sit hjerte. 20 Så vendte hyrderne tilbage, og de ærede og priste Gud for alt det de havde hørt og set, således det var blevet fortalt dem. 21 Og da otte dage var gået og Barnet skulle omskæres, fik Han navnet Jesus, det navn som var givet af engelen før Han blev undfanget i mors liv. 22 Da nu dagene for Marias renselse efter Moseloven var omme, tog de Ham med til Jerusalem for at fremstille Ham for Herren, 23 som det står skrevet i Herrens lov: Enhver af mandkøn som åbner moders liv, skal kaldes hellig for Herren, 24 og for at frembære et offer efter det som er sagt i Herrens lov: Et par turdelduer eller to unge duer. 25 Og se, der var et menneske i Jerusalem som hed Simeon, og dette menneske var retfærdig og gudfrygtig, og han ventede på Israels Trøst, og Den Hellige Ånd var over ham. 26 Og det var blevet åbenbaret for ham af Den Hellige Ånd at han ikke skulle se døden før han havde set Herrens Kristus. 27 Så kom han, ledet af Ånden, ind i templet. Og da forældrene førte Barnet Jesus ind for at gøre med Ham efter lovens skik, 28 tog han Ham i sine arme og lovet Gud og sagde: 29 "Herre, nu kan Du udfri Din tjener til at drage herfra i fred, efter Dit ord. 30 For mine øjne har set Din frelse, 31 som Du har færdiggjort for alle folks øjne, 32 et lys som giver åbenbaring for hedningefolkene, og herlighed for Dit folk Israel." 33 Og Josef og Jesu mor undrede sig over alle de ord som blev sagt om Ham. 34 Så velsignede Simeon dem, og han sagde til Hans mor Maria: "Se, Han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel, og til et tegn som skal blive modsagt. 35 Ja, et sværd skal gennembore også din egen sjæl, for at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret." 36 Nu var der en profetinde, Anna, Fanuels datter, af Asjers stamme. Hun var i en langt fremskreden alder, og efter sin jomfrustand havde hun levet syv år med sin ægtemand. 37 Denne kvinde var nu enke på omkring fireogfirs år. Hun forlod ikke templet, men tjente Gud med faste og bønner nat og dag. 38 Og hun stod frem i samme stund og lovpriste Herren og talte om Ham til alle som ventede på forløsning i Jerusalem. 39 Da de så havde fuldført alt efter Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til sin egen by Nazaret. 40 Og Barnet voksede og blev stærk i ånden, fyldt af visdom, og Guds nåde var over Ham. 41 Hvert år ved påskehøjtiden rejste Hans forældre til Jerusalem. 42 Og da Han var tolv år gammel, gik de op til Jerusalem, således som skikken var ved højtiden. 43 Da højtidsdagene var omme og de var på vej tilbage, blev Drengen Jesus tilbage i Jerusalem. Og Josef og Hans mor vidste det ikke. 44 Men da de troede at Han var i rejsefølget, drog de en dagsrejse videre og ledte efter Ham blandt slægtninge og bekendte. 45 Da de ikke fandt Ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter Ham. 46 Og det skete efter tre dage at de fandt Ham i templet. Der sad Han midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. 47 Og alle som hørte Ham, var forundret over Hans forstand og over Hans svar. 48 Da de så Ham, blev de forundrede. Og Hans mor sagde til Ham: "Søn, hvorfor har Du gjort dette mod os? Se, Din far og jeg har ledt efter Dig med smerte." 49 Og Han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter Mig? Vidste I ikke at Jeg må være i Min Fars hus?" 50 Men de forstod ikke det ord Han talte til dem. 51 Så drog Han sammen med dem og kom til Nazaret. Og Han var dem lydig, men Hans mor tog vare på alle disse ord i sit hjerte. 52 Og Jesus voksede i visdom og alder og i velvilje hos både Gud og mennesker.

Luk.3 1 I det femtende år af kejser Tiberius' regering, mens Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, Herodes landsfyrste i Galilæa, hans bror Filip landsfyrste i Ituræa- og Trakonitis-området og Lysanias landsfyrste i Abilene, 2 mens Annas og Kaifas var ypperstepræster, kom Guds ord til Johannes, Zakarias søn, i ødemarken. 3 Og han gik rundt i hele Jordan-området og forkyndte omvendelses dåb til syndens forladelse, 4 som der er skrevet i bogen med profeten Esajas ord, der siger han: "Røsten af en som råber i ødemarken: Ryd Herrens vej! Gør Hans stier lige! 5 Hver dal skal blive fyldt, og hvert bjerg og hver høj sænkes. De krogede steder skal gøres lige, og de ujævne veje skal gøres jævne. 6 Og alt kød skal se Guds frelse." 7 Derefter sagde han til folkemængden som kom ud for at blive døbt af ham: "Giftslangers afkom! Hvem lærte jer at flygte fra den kommende vrede? 8 Bær da frugt som er omvendelsen værdig, og begynd ikke at sige til jer selv: Vi har Abraham som vor far. For jeg siger jer at Gud kan oprejse børn for Abraham af disse stene. 9 Og allerede nu er øksen lagt ved roden af træerne. Hvert træ som ikke bærer god frugt, bliver hugget ned og kastet på ilden." 10 Så spurte folket ham og sagde: "Hvad skal vi da gøre?" 11 Han svarede og sagde til dem: "Den som har to kjortler, skal dele med den som ikke har nogen. Og den som har mad, skal gøre på samme måde." 12 Da kom også tolderne for at blive døbt, og de sagde til ham: "Mester, hvad skal vi gøre?" 13 Og han sagde til dem: "Kræv ikke mere ind end det som er pålagt jer." 14 På samme måde spurgte også soldaterne ham og sagde: "Og hvad skal vi gøre?" Han svarede dem: "I skal ikke plage nogen eller komme med falske anklager. Og vær tilfreds med jeres løn!" 15 Da folket var præget af forventning, og alle spekulerede i deres hjerte om Johannes var Kristus eller ej, 16 svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg døber jer med vand. Men Han som er stærkere end mig, skal komme. Jeg er ikke værdig til at løse Hans sandalrem. Han skal døbe jer med Den Hellige Ånd og ild. 17 Han har kasteskovlen i hånden, og Han skal rense tærskepladsen og samle hveden i Sin lade. Men avnerne skal Han brænde op med uslukkelig ild." 18 Og han forkynde evangeliet for folket sammen med mange andre formaninger. 19 Men han irettesatte landsfyrsten Herodes på grund af Herodias, hans bror Filips hustru, og for alt det onde han havde gjort. 20 I tillæg til alt dette onde satte han også Johannes i fængsel. 21 Da al folket blev døbt, skete det at også Jesus blev døbt. Og mens Han bad, blev himmelen åbnet. 22 Og Den Hellige Ånd kom ned over Ham i legemlig skikkelse som en due, og der lød en røst fra himmelen som sagde: "Du er Min Søn, Den Elskede. I Dig har Jeg velbehag." 23 Og Jesus Selv begyndte Sin virksomhed da Han var omkring tredive år gammel, og Han var - efter det folk mente - søn af Josef, - søn af Eli, 24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannai, søn af Josef, 25 søn af Mattatja, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggai, 26 søn af Ma'at, søn af Mattatja, søn af Sjimi, søn af Josek, søn af Joda, 27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Serubabel, søn af Sjealtiel, søn af Neri, 28 søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, 29 søn af Josva, søn af Elieser, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, 30 søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, 31 søn af Melea, søn af Manda, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, 32 søn af Isai, søn af Obed, søn af Boas, søn af Salmon, søn af Naksjon, 33 søn af Amminadab, søn af Ram, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, 34 søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tarah, søn af Nakor, 35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Sjælah, 36 søn af Kenan, søn af Arpaksjad, søn af Sem, søn af Noah, søn af Lamek, 37 søn af Metusjalah, søn af Enok, søn af Jared, søn af Mahalalel, søn af Kenan, 38 søn af Enosj, søn af Set, søn af Adam, Guds søn.

Luk.4 1 Jesus, som var fyldt af Den Hellige Ånd, vendte tilbage fra Jordan og blev ledet ud i ødemarken af Ånden. 2 Der blev Han fristet af djævelen i fyrre dage. Og i de dage spiste Han ingenting, og derefter, da disse dage var omme, blev Han sulten. 3 Og djævelen sagde til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så tal til denne sten således at den bliver til brød." 4 Men Jesus svarede ham og sagde: "Der står skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert Guds ord." 5 Så tog djævelen Ham med op på et højt bjerg, og i et øjeblik viste han Ham alle verdens riger. 6 Og djævelen sagde til Ham: "Til Dig vil jeg givet al denne magt og disse rigers herlighed. For dette er blevet overgivet til mig, og jeg giver det til den jeg vil. 7 Så hvis Du bare vil tilbede mig, skal alt dette være Dit." 8 Og Jesus svarede med at sige til ham: "Vig bag Mig, Satan! For der står skrevet: Herren din Gud skal du tilbede, og Ham alene skal du tjene." 9 Så førte han Ham til Jerusalem, stillede Ham på templets tinde og sagde til Ham: "Hvis Du er Guds Søn, så kast Dig ned herfra. 10 For der er skrevet: For Han skal give Sine engle befaling om dig, at de skal bevare dig, 11 og: På sine hænder skal de bære dig, så du ikke støder din fod mod nogen sten. 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud." 13 Da djævelen havde fuldført al fristelsen, fór han bort fra Ham indtil en passende tid. 14 I Åndens kraft vendte Jesus tilbage til Galilæa, og rygtet om Ham nåede ud over hele landet der omkring. 15 Og Han lærte i deres synagoger, og blev æret af alle. 16 Så kom Han til Nazaret, hvor Han havde vokset op. Og som Han havde for vane, gik Han i synagogen på sabbatsdagen, og Han stod frem for at læse. 17 Og de gav Ham profeten Esajas bog. Og da Han havde åbnet bogen, fandt Han stedet hvor det var skrevet: 18 Herrens Ånd er over Mig, for Han har salvet Mig til at forkynde evangeliet for de fattige. Han har sendt Mig for at helbrede dem som har et sønderknust hjerte, og for at udråbe frihed for fanger, og for at blinde skal få synet igen, for at sætte undertrykte i frihed, 19 for at udråbe et nådens år fra Herren. 20 Så lukkede Han bogen, gav den tilbage til tjeneren og satte sig ned. Og alle som var i synagogen, rettet sine øjne mod Ham. 21 Og Han begyndte da at tale til dem: "I dag er dette skriftord blevet opfyldt for jeres ører." 22 Og alle vidnede om Ham, og de undret sig over de nådens ord som kom fra Hans mund. Og de sagde: "Er ikke Han Josefs søn?" 23 Han sagde da til dem: "I vil sikkert citere dette ordsprog for Mig: Læge, læg dig selv! Det vi har hørt er blevet gjort i Kapernaum, gør det også her på Dit eget hjemsted!" 24 Så sagde Han: "Sandelig siger Jeg jer: Ingen profet bliver anerkendt på sit eget hjemsted. 25 I sandhed siger Jeg jer: Der var mange enker i Israel i Elias dage, da himmelen var lukket i tre år og seks måneder og der kom en stor hungersnød over hele landet. 26 Men Elias blev ikke sendt til nogen af dem, bare til Sarepta i Sidon-landet, til en kvinde som var enke. 27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elias' tid, og ingen af dem blev renset, bortset fra syreren Na'aman." 28 Alle de som var i synagogen, blev fyldt med harme da de hørte dette. 29 Og de rejste sig og drev Ham ud af byen. Og de førte Ham til randen af den høj som byen deres var bygget på, så de kunne kaste Ham udover kanten. 30 Men Han gik midt imellem dem og drog bort. 31 Så kom Han ned til Kapernaum, en by i Galilæa, og der underviste Han dem på sabbaten. 32 Og de blev forundret over Hans lære, for Hans ord havde myndighed. 33 I synagogen var der et menneske som var besat af en uren dæmons ånd. Og han skreg op med høj røst 34 og sagde: "Lad os være! Hvad har vi med Dig at gøre, Jesus fra Nazaret? Er Du kommet for at ødelægge os? Jeg ved hvem Du er - Guds Hellige!" 35 Men Jesus truet ham og sagde: "Vær stille og kom ud af ham!" Og da dæmonen havde kastet ham ned midt iblandt dem, kom den ud af ham. Og den skadede ham ikke. 36 Da blev de alle forundret og talte med hinanden og sagde: "Hvad er dette for et ord? For med myndighed og kraft befaler Han de urene ånder, og de kommer ud." 37 Og rygtet om Ham spredte sig ud til hvert sted i hele distriktet rundt omkring. 38 Så rejste Han Sig, forlod synagogen og gik ind i Simons hus. Men Simons svigermor lå syg og havde høj feber, og de spurgte Ham om Han ville hjælpe hende. 39 Så bøjede Han sig over hende og truede feberen, og den forlod hende. Og straks stod hun op og tjente dem. 40 Men ved solnedgang kom alle de som havde nogen som led af alle slags sygdomme, og de førte dem til Ham. Og Han lagde Sine hænder på hver enkelt af dem og helbredte dem. 41 Og dæmoner fór også ud af mange mennesker. De råbte og sagde: "Du er Kristus, Guds Søn!" Og Han truede dem og tillod dem ikke at tale, for de vidste at Han var Kristus. 42 Da det var blevet dag, drog Han ud til et øde sted. Og folkemængden ledte efter Ham og kom til Ham, og de prøvede at hindre Ham i at forlade dem. 43 Men Han sagde til dem: "Jeg må også forkynde Guds riges evangelium til de andre byer, for dertil er Jeg udsendt." 44 Og han forkyndte i synagogerne i Galilæa.

Luk.5 1 Det følgende skete en gang folkemængden presset sig rundt om Ham for at høre Guds ord. Jesus stod ved Gennesaret sø. 2 Da så Han to både som lå ved strandkandten. Men fiskerne havde forladt dem og var ved at skylle deres garn. 3 Så gik Han ud i en af bådene, den som tilhørte Simon, og bad ham om at lægge lidt fra land. Og Han satte sig og underviste folkemængden fra båden. 4 Da Han var færdig med at tale, sagde Han til Simon: "Læg ud på dybet og kast garnene ud til fangst!" 5 Men Simon svarede med at sige til ham: "Mester, vi har slidt hele natten og ikke fået noget. Men alligevel, på Dit ord vil jeg kaste garnet ud." 6 Og da de havde gjort dette, fik de så mange fisk at deres garn var ved at revne. 7 Så vinkede de deres fæller i den anden båd til sig for at de skulle komme og hjælpe dem. Og de kom og fyldte begge både, så de var ved at synke. 8 Da Simon Peter så dette, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre!" 9 For både han og alle de som var med ham, blev grebet af frygt på grund af den fiskefangst de havde fået, 10 og det blev Jakob og Johannes, Sebedeus-sønnene også, som var arbejdsfæller til Simon. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." 11 Da de havde trukket bådene på land, forlod de alt og fulgte Ham. 12 Det skete mens Han var i en af byerne, se, der var en mand som var fuld af spedalskhed. Da han så Jesus, faldt han ned på sit ansigt, bad Ham indtrængende og sagde: "Herre, hvis Du vil, har Du kraft til at gøre mig ren." 13 Så rakte Han hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv renset!" Med det samme forlod spedalskheden ham. 14 Og Jesus pålagde ham at han ikke skulle fortælle det til nogen: "Men gå og vis dig for præsten, og frembær et offer for din renselse, som et vidnesbyrd for dem, sådan som Moses har befalet." 15 Men rygtet om Ham bredte sig endnu mere ud. Og store folkemængde samledes for at høre, og for at Han skulle helbrede alle deres sygdomme. 16 Men Han trak Sig tilbage til ørkenområderne og bad. 17 En af dagene mens Han underviste, sad der nogle farisæerne og lovlærer som var kommet fra hver eneste by i Galilæa, Judæa og Jerusalem. Og Herrens kraft var der til at helbrede dem. 18 Og se, da skete det at nogle mænd kom med en lam mand som de bar på en båre, og de prøvede at få ham ind og lægge ham foran Ham. 19 Og da de ikke kunne finde ud hvordan de skulle få ham ind på grund af folkemængden, gik de op på hustaget og firede både ham og båren ned mellem tagstenene, midt foran Jesus. 20 Da Han så deres tro, sagde Han til ham: "Du menneske, dine synder er dig tilgivet." 21 Og de skriftlærde og farisæerne begyndte at tale sammen, og de sagde: "Hvem er Denne som taler disse spottende ord? Hvem kan tilgive synd uden Gud alene?" 22 Men Jesus, som kendte deres tanker, svarede med at sige til dem: "Hvorfor tænker I således i deres hjerte? 23 Hvad er lettest at sige: Dine synder er dig tilgivet? eller at sige: Stå op og gå? 24 Men for at I må vide at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder" - så sagde Han til den lamme: "Jeg siger dig, stå op, tage din båre og gå hjem til dit hus!" 25 Straks rejste han sig op foran dem, tog det op han havde ligget på, og gik hjem til sit eget hus mens han priste Gud. 26 Og de var alle forundrede, og de priste Gud og blev fyldt af frygt og sagde: "Vi har set underlige ting i dag!" 27 Efter dette gik Han ud og så en tolder som hed Levi. Han sad i toldboden. Og Han sagde til ham: "Følg Mig!" 28 Så forlod han alt idet han rejste sig og fulgte Ham. 29 Derefter holdt Levi et stort gæstebud for Ham i sit hus. Og der var et stort antal toldere og andre som satte sig ned sammen med dem. 30 Deres skriftlærde og farisæerne anklagede Hans disciple og sagde: "Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?" 31 Jesus svarede med at sige til dem: "De som er raske, har ikke brug for læge, men de som er syge. 32 Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse." 33 Så sagde de til Ham: "Hvorfor faster og beder Johannes' disciple så ofte, i lighed med farisæernes disciple, mens Dine både spiser og drikker?" 34 Og Han sagde til dem: "Kan I få brudgommens venner til at faste så længe brudgommen er hos dem? 35 Men de dage skal komme da brudgommen bliver taget bort fra dem. Da skal de faste, i de dage." 36 Så fortalte Han dem en lignelse: "Ingen tager en lap fra et nyt klæde og sætter den på et gammelt. Ellers vil den nye lave en rift, og lappen som blev taget ud af det nye, vil heller ikke passe med det gamle. 37 Og ingen fylder ny vin i gamle skindsække. Ellers vil den nye vin sprænge skindsækkene og løbe ud, og skindsækkene bliver ødelagt. 38 Men ny vin må fyldes i nye skindsække, så begge dele bliver bevaret. 39 Og ingen som har drukket gammel vin, vil have den nye lige derefter. For han siger: Den gamle er bedst."

Luk.6 1 Det hændte på en anden sabbat at Han gik gennem kornmarkerne. Hans Disciple plukkede kornaks, som de gned mellem hænderne og spiste. 2 Nogle af farisæerne sagde da til dem: "Hvorfor gør I det som det ikke er tilladt at gøre på sabbaten?" 3 Men Jesus svarede dem med at sige: "Har I ikke læst hvad David gjorde da han var sulten, han og de som var med ham: 4 Hvordan han gik ind i Guds hus, tog og spiste skuebrødene og gav også noget til dem som var med ham, det som ingen andre end præsterne har lov til at spise af?" 5 Og Han sagde til dem: "Menneskesønnen er også Herre over sabbaten." 6 Også på en anden sabbat skete det at Han gik ind i synagogen og underviste. Der var en mand med en vissen højre hånd. 7 De skriftlærde og farisæerne fulgte nøje med Ham for at se om Han ville helbrede på sabbaten, så at de kunne finde noget at anklage Ham for. 8 Men Han kendte deres tanker og sagde til mennesket som havde den visne hånd: "Rejs dig og stil dig her i midten!" Og han rejste sig og stod op. 9 Da sagde Jesus til dem: "Jeg vil spørge jer om noget: Er det tilladt at gøre godt eller at gøre ondt på sabbaten, at frelse et liv eller at ødelægge?" 10 Og efter at Han havde set rundt på dem alle, sagde Han til dette menneske: "Ræk din hånd ud!" Og han gjorde det, og hånden hans blev lægt og var lige så rask som den anden. 11 Men de blev fyldt af raseri og talte med hinanden om hvad de skulle gøre med Jesus. 12 I de dage skete det at Han gik op på bjerget for at bede, og Han var i bøn til Gud hele natten. 13 Og da det blev dag, kaldte Han på Sine disciple. Og blandt dem udvalgte Han tolv, som Han også kaldte apostle: 14 Simon, som Han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas, Jakob og Johannes, Filip og Bartolomeus, 15 Matteus og Thomas og Jakob, søn af Alfeus, og Simon som blev kaldet Seloten, 16 Judas, søn af Jakob, og Judas Iskariot, som også blev en forræder. 17 Og Han kom ned sammen med dem og blev stående på et sletteområde sammen med en flok af Sine disciple og en stor folkemængde fra hele Judæa og Jerusalem og fra kysten ved Tyrus og Sidon. De kom for at høre Ham og for at blive lægt for deres sygdomme, 18 sammen med dem som var plaget af urene ånder. Og de blev helbredt. 19 Hele folkemængden prøvede at røre ved Ham, for der gik en kraft ud fra Ham og helbredte alle. 20 Så løftede Han øjne og så på Sine disciple og sagde: "Salige er I som er fattige, for Guds rige er jeres. 21 Salige er I som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I som nu græder, for I skal le. 22 Salige er I når menneskerne hader jer, og når de udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. 23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde! For sandelig, jeres løn er stor i himmelen, for på samme måde gjorde jeres fædre med profeterne. 24 Men ve jer som er rige, for I har fået jeres trøst. 25 Ve jer som er mætte, for I skal sulte. Ve jer som nu ler, for I skal sørge og græde. 26 Ve I når alle mennesker taler vel om jer, for således gjorde jeres fædre med de falske profeter. 27 Men Jeg siger til jer som hører: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem som hader jer, 28 velsign dem som forbander jer, og bed for dem som udnytter jer på en ondsindet måde. 29 Til den som slår dig på den ene kind, skal du også byde den anden frem. Og den som tager din kappe, skal du heller ikke nægte kjortelen. 30 Giv enhver som beder dig! Og den som tager det fra dig som er dit, skal du ikke spørge om at få tilbage. 31 Og sådan som I vil at menneskene skal gøre mod jer, således skal I også gøre mod dem. 32 Men hvis I elsker dem som elsker jer, hvad er der da at takke jer for? For selv syndere elsker dem de bliver elsket af. 33 Hvis I gør godt mod dem som gør godt mod jer, hvad er der da at takke jer for? For selv syndere gør det samme. 34 Hvis I låner ud til dem som I håber at få tilbage fra, hvad er der da at takke jer for? For selv syndere låner til syndere for at få lige meget tilbage. 35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud, uden at vente at I skal få noget tilbage. Og jeres løn skal blive stor, og I skal være Den Højestes børn. For Han er god mod de utaknemlige og onde. 36 Vær derfor barmhjertige, således som jeres Far også er barmhjertig. 37 Døm ikke, så skal I slet ikke blive dømt. Fordøm ikke, så skal I ikke blive fordømt. Tilgiv, så skal I blive tilgivet. 38 Giv, så skal der blive givet jer; et godt mål som er presset, rystet sammen og løber over, skal blive lagt i jeres skød. For med det samme mål som I bruger, det skal I selv få tilmålt." 39 Og Han fortalte dem en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? 40 En discipel står ikke over sin lærer, men hver den som er fuldt udlært, bliver som sin lærer. 41 Og hvorfor ser du på fligen i din brors øje, men du mærker ikke planken i dit eget øje? 42 Eller hvordan kan du sige til din bror: Bror, lad mig tage fligen ud som er i dit øje, når du selv ikke ser planken som er i dit eget øje? Hykler! Tag først planken ud fra dit eget øje, så kan du se klart nok til at tage fligen ud som er i din brors øje. 43 For et godt træ bærer ikke dårlig frugt, og et dårlig træ bærer heller ikke god frugt. 44 For ethvert træ kendes på sin egen frugt. For man plukker ikke figen fra torne, man plukker heller ikke druer af en tornebusk. 45 Et godt menneske henter godt frem fra sit gode hjertes skat. Og et ondt menneske henter ondt frem fra sit onde hjertes skat. For et hjerte flyder over af, det munden taler. 46 Men hvorfor kalder I Mig Herre, Herre, og gør ikke det Jeg siger? 47 Hver den som kommer til Mig og hører Mine ord og gør efter dem, skal Jeg vise jer hvem han er som: 48 Han er som et menneske som byggede et hus, som gravede dybt og lagde grundmuren på bjerget. Og da vandstrømmene steg og vandstrømmen brød voldsomt mod huset, kunne den ikke rokke det, for det var grundlagt på bjergklippen. 49 Men den som hører og ikke gør efter det han hører, er som et menneske som byggede et hus på jorden uden grundvold. Og vandstrømmen brød voldsomt mod det, og straks faldt det. Og dette hus's fald var stort."

Luk.7 1 Da Han havde talt alle disse ord mens folket hørte på, gik Han ind i Kapernaum. 2 Der var det en officer som havde en tjener som han satte meget højt. Denne tjener var syg og nær ved at dø. 3 Da han hørte om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste til Ham, og de bad Ham om at komme og helbrede hans tjener. 4 Og da de kom til Jesus, bad de Ham indtrængende og sagde at den Han skulle gøre dette for, han fortjente det. 5 "For han elsker vort folk og har bygget en synagoge for os." 6 Da gik Jesus med dem. Og da Han ikke var så langt fra huset, sendte officeren nogle venner til Ham og sagde til Ham: "Herre, Du skal ikke gøre Dig umage, for jeg er ikke værdig til at Du kommer ind under mit tag. 7 Derfor anså jeg mig heller ikke værdig til at komme til Dig. Men sig bare et ord, så bliver min tjener helbredt. 8 For jeg er også et menneske som er sat under myndighed, og jeg har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han. Og til en anden: Kom! så kommer han. Og til min tjener: Gør dette! så gør han det." 9 Da Jesus hørte dette, undrede Han sig over ham. Og Han vendte sig og sagde til folkemængden som fulgte Ham: "Jeg siger jer: Ikke en gang i Israel har Jeg fundet så stor en tro!" 10 De som var udsendt, vendte tilbage til huset og fandt at tjeneren som havde været syg, var blevet rask. 11 Dagen efter skete det at Han gik ind i en by som hedder Nain. Og mange af Hans disciplene gik med Ham. Det gjorde en stor folkemængde også. 12 Da Han kom nær byporten, se, da blev en død mand båret ud. Han var sin mors eneste søn, og hun var desuden enke. En stor folkemængde fra byen fulgte med hende. 13 Da Herren så hende, viste Han inderlig medlidenhed med hende og sagde til hende: "Græd ikke!" 14 Så kom Han og rørte ved båren, og de som bar ham, stod stille. Og Han sagde: "Unge mand, Jeg siger dig, stå op!" 15 Han som var død, satte sig da op og begyndte at snakke. Og Jesus overlod ham til hans mor. 16 Da kom der frygt over alle, og de ærede Gud og sagde: "En stor Profet er oprejst blandt os." Og: "Gud har gæstet Sit folk." 17 Og dette rygte om Ham nåede ud over hele Judæa og hele distriktet omkring. 18 Johannes' disciple fortalte ham om alt det som var sket. 19 Og Johannes kaldte to af sine disciple til sig, sendte dem til Jesus og sagde: "Er Du Den som skal komme, eller skal vi vente en anden?" 20 Da mændene var kommet til Ham, sagde de: " Johannes Døberen har sendt os til Dig for at sige: Er Du Den som skal komme, eller skal vi vente en anden?" 21 Samtidig helbredte Han mange for skrøbeligheder, plager og onde ånder. Og mange blinde gav Han synet. 22 Jesus svarede og sagde til dem: "Gå og fortæl Johannes om alt det som I har set og hørt: at blinde ser, lamme går, spedalske bliver renset, døve hører, døde bliver vækket op, og evangeliet forkyndes for fattige. 23 Og salig er den som ikke tager anstød af Mig." 24 Da udsendingene fra Johannes var gået derfra, begyndte Han at tale til folkemængden om Johannes: "Hvad gik I ud i ødemarken for at se? Et rør som svajer i vinden? 25 Men hvad gik I ud for at se? Et menneske klædt i fine klæder? Sandelig, de som er pænt klædt og lever i luksus, er i kongernes slotte. 26 Men hvad gik I ud for at se? En profet? Jeg siger jer: Ja, endda mere end en profet. 27 Det er om ham der er skrevet: Se, Jeg sender Min budbærer foran Dit åsyn. Han skal rydde Din vej foran Dig. 28 For Jeg siger jer: Blandt dem som er født af kvinder, er det ingen større profet end Johannes døberen. Men den mindste i Guds rige er større end ham." 29 Hele folket som hørte Ham, til og med tolderne, gav Gud ret, og de blev døbt med Johannes' dåb. 30 Men farisæerne og de lovlærde forkastede Guds råd for dem, og de lod sig ikke døbe af ham. 31 Og Herren sagde: "Hvad skal Jeg da sammenligne menneskerne i denne slægt med, og hvad ligner de? 32 De ligner børn som sidder på torvet og råber til hinanden og siger: Vi spillede fløjte for jer, og I dansede ikke. Vi sang sørgesange for jer, og I græd ikke. 33 For Johannes døberen er kommet, og han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat af en dæmon. 34 Menneskesønnen er kommet, og Han spiser og drikker, og I siger: Se, hvilken en frådser og vindrikker, tolderes og synderes ven! 35 Men visdommen er retfærdiggjort af alle sine børn." 36 Derefter spurgte en af farisæerne om Jesus ville spise sammen med ham. Og Han gik til farisæerens hus og satte sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde i byen, en synderinde. Da hun fik at vide at Jesus sad til bords i farisæerens hus, kom hun med en alabastkrukke med velduftende olie, 38 og hun stillede sig bag Ham ved Hans fødder og græd. Og hun begyndte at vaske Hans fødder med sine tårer, og tørrede dem med sit hår. Og hun kyssede Hans fødder og salvet dem med den velduftende olie. 39 Da farisæeren som havde indbudt Ham, så dette, sagde han til sig selv: "Hvis denne Mand havde været en profet, ville Han vide hvem og hvilken slags kvinde det er som rører ved Ham, at hun er en synderinde." 40 Jesus svarede med at sige til ham: "Simon, Jeg har noget at sige dig." Så sagde han: "Mester, sig det!" 41 "Det var en pengeudlåner som havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer og den anden halvtreds. 42 Og da de ikke havde noget at betale tilbage med, eftergav han begge to gælden. Sig Mig da, hvem af dem vil elske ham mest?" 43 Simon svarede og sagde: "Jeg vil tro det må være den som han eftergav mest." Og Han sagde til ham: "Du har dømt ret." 44 Så vendte Han sig til kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus. Du gav Mig ikke vand til Mine fødder, men hun har vasket Mine fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. 45 Du gav Mig ikke noget kys, men denne kvinde har ikke holdt op med at kysse Mine fødder siden Jeg kom ind. 46 Du salvede ikke Mit hoved med olie, men denne kvinde har salvet Mine fødder med velduftende olie. 47 Jeg siger dig: Hendes synder, de som er så mange, er hende tilgivet, derfor elsker hun så meget. Men den som har fået lidt tilgivet, den elsker lidt." 48 Så sagde Han til hende: "Dine synder er dig tilgivet." 49 Og de som sad til bords med Ham, begyndte at sige til sig selv: "Hvem er Denne som til og med tilgiver synder?" 50 Så sagde Han til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort i fred!"

Luk.8 1 Derefter skete det at Jesus gik gennem hver by og landsby, og Han råbte ud og forkyndte evangeliet om Guds rige. De tolv var med Ham. 2 Der var også nogle kvinder som var blevet helbredt fra onde ånder og skrøbeligheder, Maria som blev kaldet Magdalena, som syv dæmoner var kommet ud af, 3 og Johanna, hustru til Kusa, Herodes' forvalter, og Susanna og mange andre som tjente Ham med det de ejede. 4 Og da en stor folkemængde havde samlet sig, og de var kommet til Ham fra hver by, talte Han i en lignelse: 5 "En såmand gik ud for at så sit såkorn. Mens han såede, faldt noget på vejen. Det blev trådt ned, og fuglene i luften åd det op. 6 Noget faldt på stengrund. Så snart det havde vokset op, visnede det bort, fordi det manglede fugtighed. 7 Noget faldt blandt torne, og tornene skød op sammen med det og kvalte det. 8 Men noget faldt i god jord, voksede op og gav en avl på hundrede fold." Da Han havde sagt dette, råbte Han: "Den som har ører at høre med, han høre!" 9 Da spurte disciplene Ham og sagde: "Hvad betyder denne lignelse?" 10 Og Han sagde: "Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men til de andre er det givet i lignelser, således at når de ser, så kan de alligevel ikke se, og når de hører, kan de alligevel ikke forstå. 11 Lignelsen er således at forstå: Såkornet er Guds ord. 12 Dem på vejen er de som hører, men så kommer djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, så de ikke skal tro og blive frelst. 13 De på stengrund er dem som tager imod ordet med glæde når de hører. Men de har ingen rod. De tror en tid, men i fristelsens stund falder de fra. 14 Det som faldt blandt torne, er de som har hørt, men som på vandringen kvæles af bekymringer, rigdomme og livets lyster, og som ikke giver moden frugt. 15 Men det som faldt i god jord, er de som har hørt ordet med et ret og godt hjerte, bevarer det og bærer frugt med tålmodighed. 16 Ingen som tænder et lys, dækker det til med et kar eller sætter det under en seng. Men han sætter det i en lampeholder, således at de som kommer ind, kan se lyset. 17 For ingenting er skjult, som ikke skal blive åbenbaret, og heller ikke noget er gemt, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. 18 Se derfor til hvordan I hører! For hver den som har, han skal få mere. Og hver den som ikke har, han skal blive frataget selv det han synes at have." 19 Så kom Hans mor og brødre til Ham, og de kunne ikke komme i nærheden af Ham på grund af folkemængden. 20 Og de sendte bud til Ham og sagde: "Din mor og Dine brødre står udenfor og ønsker at se Dig." 21 Men Han svarede med at sige til dem: "Min mor og Mine brødre er de som hører Guds ord og gør efter det." 22 En anden dag skete det at Han gik om bord i en båd sammen med Sine disciplene. Og Han sagde til dem: "Lad os drage over til den anden side af søen." Og de lagde ud. 23 Men mens de sejlede, sov Han. Og en stormvind fór over søen, og båden begyndte at blive fyldt af vand, og de var i fare. 24 Og de kom hen til Ham, vækkede Ham og sagde: "Mester, Mester, vi går under!" Da rejste Han Sig og truede ad vinden og de mægtige bølger. Og de lagde sig, og det blev helt stille. 25 Men Han sagde til dem: "Hvor er jeres tro?" Og de blev bange, og de undrede sig og sagde til hinanden: "Hvem kan Han være? For Han byder til og med vindene og vandet, og de adlyder Ham!" 26 Så sejlede de til gadarenernes område, som ligger lige overfor Galilæa. 27 Og da Han gik i land, blev Han mødt af en mand fra byen, som havde vært besat af dæmoner i lang tid. Og han gik uden klæder og boede heller ikke i hus, men i gravene. 28 Da han fik Jesus at se, skreg han, faldt ned for Ham og sagde med høj røst: "Hvad har jeg med Dig at gøre, Jesus, Søn af Den Højeste Gud? Jeg beder Dig, pin mig ikke!" 29 For Jesus havde befalet den urene ånd at komme ud af manden. For denne ånden havde ofte haft tag i ham. Manden var blevet sat under bevogtning og bundet med lænker og fodjern. Men han brød båndene og blev drevet ud i ødemarken af dæmonen. 30 Jesus spurte ham og sagde: "Hvad er dit navn?" Han sagde: "Legion," for der var mange dæmoner som var kommet ind i ham. 31 Og de tryglet Jesus om at Han ikke skulle befale dem at fare ud og ned i afgrunden. 32 Nu var der en stor flok med grise som græssede der på bjerget. Så bad dæmonerne Ham om at Han måtte lade dem fare ind i dem. Og Han lod dem få lov til det. 33 Så fór dæmonerne ud af det menneske og ind i grisene, og flokken styrtede nedover skrænten, ud i vandet og druknede. 34 Da de som vogtede grisene, så hvad som skete, flygtede de og fortalte om det i byen og i distriktet omkring. 35 Så gik de ud for at se hvad som var sket, og de kom til Jesus. Der fandt de dette menneske som dæmonerne havde faret ud af. Han sad ved Jesu fødder, påklædt og rask til sinds. Og de blev bange. 36 De som havde set det, fortalte dem da hvordan den dæmonbesatte var blevet helbredt. 37 Hele folkemængden fra gadarenernes område bad da Jesus om at drage bort fra dem, for de var grebet af stor frygt. Og Han gik i båden og vendte tilbage. 38 Manden som dæmonerne havde forladt, bad Ham om at blive hos Ham. Men Jesus sendte ham bort og sagde: 39 "Vend tilbage til dit eget hus og fortæl hvilke store ting Gud har gjort for dig." Og han gik af sted og forkyndte over hele byen hvor store ting Jesus havde gjort for ham. 40 Således skete det at da Jesus vendte tilbage, ønskede folkemængden Ham velkommen, for alle var der og ventede på Ham. 41 Og se, der kom en mand ved navn Jairus, som var forstander for synagogen. Han faldt ned for Jesu fødder og bad Ham om at komme til sit hus, 42 for han havde en eneste datter på omkring tolv år, og hun lå for døden. Men mens Han gik, trængte folkemængden sig ind på Ham. 43 En kvinde som havde haft blødninger i tolv år, og som havde brugt alt hun havde til livets ophold på læger og ikke kunne blive læget af nogen, 44 kom nu bagfra og rørte ved kanten af Hans kappen. Og straks stansede hendes blødning. 45 Og Jesus sagde: "Hvem var det som rørte Mig?" Da alle nægtede, sagde Peter og de som var med ham: "Mester, folkemængden trænger på og presser Dig, og Du siger: Hvem var det som rørte Mig?" 46 Men Jesus sagde: "Der var nogen som rørte Mig, for Jeg mærket at der gik kraft ud fra Mig." 47 Da kvinden indså at hun ikke kunne skjule sig, kom hun skælvende og faldt ned foran Ham. Og hun forklarede for Ham foran hele folket hvad som var grunden til at hun havde rørt ved Ham, og hvordan hun blev helbred med det samme. 48 Og Han sagde til hende: "Datter, vær ved godt mod, din tro har frelst dig. Gå bort i fred!" 49 Mens Han fremdeles talte, kom nogle fra synagogeforstanderens hus og sagde til ham: "Din datter er død. Gør ikke Mesteren umage!" 50 Men da Jesus hørte det, svarede Han med at sige til ham: "Vær ikke bange, bare tro, så skal hun blive frelst." 51 Da Han kom ind i huset, lod Han ikke nogen gå ind, bortset fra Peter, Jakob og Johannes, og pigens far og mor. 52 Alle græd og sørgede over hende, men Han sagde: "Græd ikke, hun er ikke død, men sover." 53 Men de lo bare af Ham, for de vidste at hun var død. 54 Men Han sendte alle udenfor, tog pigen ved hånden, råbte på hende og sagde: "Lille pige, stå op!" 55 Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod op med det samme. Og Han bød at hun skulle få noget at spise. 56 Og hendes forældre var forundret, men Han forbød dem at sige til nogen hvad som var sket.

Luk.9 1 Så kaldte Han Sine tolv disciple sammen, og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner, og til at helbrede sygdomme. 2 Han sendte dem ud for at forkynde Guds rige og helbrede de syge. 3 Han sagde til dem: "Tag ikke noget med på vejen, hverken stav eller væske, brød eller penge. Og I skal ikke have to kjortler hver. 4 I det hus I tager ind i, der skal I blive, og derfra skal I drage videre. 5 Er der nogen som ikke vil tage imod jer, når I går ud af den by, så ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd mod dem." 6 Så drog de af sted og gik gennem byerne og forkyndte evangeliet og helbredte overalt. 7 Landsfyrsten Herodes hørte nu om alt det som blev gjort af Jesus. Og han blev forundret, fordi nogen sagde at Johannes havde stået op fra de døde. 8 Andre sagde at Elias havde vist sig, andre igen sagde at en af de gamle profeter var stået op. 9 Herodes sagde: "Johannes har jeg halshugget, men hvem er denne som jeg hører disse ting om?" Og han ønskede at få Ham at se. 10 Efter at apostlene var kommet tilbage, fortalte de Ham alt de havde gjort. Da tog Han dem med og rejste afsides for at være alene sammen med dem på et øde sted som tilhørte byen som hedder Betsaida. 11 Men da folkemængden fik det at vide, fulgte de efter Ham. Og Han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og helbredte dem som behøvede helbredelse. 12 Da det gik mod aften, kom de tolv og sagde til Ham: "Send folkemængden af sted, så de kan gå ind i landsbyerne og bygderne her omkring og komme i hus og få sig noget mad. For her er vi på et øde sted." 13 Men Han sagde til dem: "I skal give dem noget at spise." Og de sagde: "Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke går og køber mad til alle disse mennesker." 14 For der var omkring fem tusind mænd. Da sagde Han til Sine disciple: "Få dem til at sætte sig ned i grupper på halvtreds." 15 Og de gjorde det og fik alle til at sætte sig. 16 Så tog Han de fem brød og de to fisk, så op mod himmelen og velsignede dem og brød dem og gav dem til disciplene, for at de skulle dele ud til folkemængden. 17 Så fik alle noget at spise og blev mætte, og tolv kurve med stykker som var til overs, blev derefter samlet ind. 18 Og mens Han var alene og bad, kom Hans disciple og var sammen med Ham. Han spurgte dem og sagde: "Hvem siger folk at Jeg er?" 19 Da svarede de med at sige: " Johannes døberen, men nogen siger Elias, og andre siger at en af de gamle profeter er stået op." 20 Han sagde til dem: "Men hvem siger I at Jeg er?" Peter svarede og sagde: "Guds Kristus." 21 Han forbød dem strengt og bad dem om ikke at sige dette til nogen. 22 Han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og blive forkastet af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og Han skal blive dræbt og skal så stå op på den tredje dag." 23 Så sagde Han til dem alle: "Hvis nogen vil følge efter Mig, da må han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge Mig. 24 For hver den som vil frelse sit liv, skal miste det, men den som mister sit liv for Min skyld, skal frelse det. 25 For hvad gavner det et menneske om han vinder hele verden, men mister sig selv eller går fortabt? 26 For hver den som skammer sig over Mig og Mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme Sig over når Han kommer i den herlighed som tilhører Ham Selv, Hans Far og de hellige engle. 27 Men sandelig siger Jeg jer: Der er nogen af dem som står her, som ikke skal smage døden før de ser Guds rige." 28 Omkring otte dage efter at Han havde sagt disse ord, skete det at Han tog Peter, Johannes og Jakob med Sig og gik op i bjerget for at bede. 29 Mens Han bad, fik Hans ansigt et andet udseende, og Hans kjortel blev hvid og strålende. 30 Og se, to mænd talte med Ham. Det var Moses og Elias 31 som viste sig i herlighed og talte om Hans bortgang, som Han skulle opfylde i Jerusalem. 32 Men Peter og de som var med ham, var tynget af søvn. Og da de blev helt vågne, så de Hans herlighed og de to mænd som stod sammen med Ham. 33 Da mændene skulle til at skilles fra Ham, sagde Peter til Jesus: "Mester, det er godt at vi er her, lad os lave tre hytter, en til Dig, en til Moses og en til Elias", men han vidste ikke hvad han sagde. 34 Mens han sagde dette, kom en sky og overskyggede dem. Og de blev forfærdede da de kom ind i skyen. 35 Og der lød en røst ud fra skyen, som sagde: "Dette er Min Søn, Den elskede. Hør Ham!" 36 Efter at røsten havde lydt, var der ingen anden at finde uden Jesus alene. Men de tiede om dette, og i de dage fortalte de ingen om alt det de havde set. 37 Dagen efter, da de var kommet ned fra bjerget, skete det at en stor folkemængde mødte Ham. 38 Pludselig var der en mand fra folkemængden som råbte og sagde: "Mester, jeg beder Dig, se til min søn, for han er mit eneste barn. 39 Og se, en ånd griber ham, så han pludselig skriger ud. Den slider i ham så han fråder om munden. Og det er knapt at den viger fra ham, og den slår ham. 40 Derfor bad jeg Dine disciplene indstændig om at kaste den ud, men de kunne ikke." 41 Da svarede Jesus og sagde: "Du vantro og fordærvede slægt, hvor længe skal Jeg være hos jer og holde jer ud? Før din søn hid!" 42 Og mens han var på vej, kastet dæmonen ham ned og sled i ham. Da truede Jesus den urene ånd, helbredte barnet og gav ham tilbage til hans far. 43 Og de blev alle forundret over Guds storhed. Men da alle undrede sig over alt det Jesus gjorde, sagde Han til Sine disciple: 44 "Læg jer dette på sinde, for det er lige før Menneskesønnen bliver forrådt og overladt i menneskers hænder." 45 Men de forstod ikke disse ord, og det var skjult for dem, således at de ikke opfatte det. Og de var bange for at spørge Ham om hvad disse ord skulle betyde. 46 Så opstod et ordskifte mellem dem om hvem af dem som kunne være den største. 47 Men Jesus, som kendte deres hjertes tanker, tog et lille barn, stillede det ved siden af Sig 48 og sagde til dem: "Den som tager imod dette lille barnet i Mit navn, tager imod Mig. Og den som tager imod Mig, tager imod Ham som har sendt Mig. For den som er mindst blandt jer alle, han er den som er stor." 49 Da svarede Johannes og sagde: "Mester, vi så en som uddrev dæmoner i Dit navn, og vi ville hindre ham i at gøre det, siden han ikke er i følge med os." 50 Men Jesus sagde til ham: "I skal ikke hindre ham, for den som ikke er mod os, er for os." 51 Da tiden for at Han skulle blive taget op nærmede sig, vendte Han ansigtet mod Jerusalem for at gå der op. 52 Og Han sendte budbærere foran Sit åsyn. Og de gik og kom ind i en samaritansk landsby for at gøre et husrum i stand for Ham. 53 Men de tog ikke imod Ham, for Hans ansigt var vendt mod målet for rejsen, Jerusalem. 54 Og da Hans disciple Jakob og Johannes så det, sagde de: "Herre, vil Du at vi skal befale ild at komme ned fra himmelen og fortære dem, således som Elias gjorde?" 55 Men Han vendte sig og revsede dem og sagde: "I ved ikke hvad slags ånd I er af. 56 For Menneskesønnen er ikke kommet for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse." Og de gik til en anden landsby. 57 Mens de drog videre på vejen, skete det at der var en som sagde til Ham: "Herre, jeg vil følge Dig hvor Du end går." 58 Jesus sagde til ham: "Rævene har huler, og fuglene under himmelen har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor Han kan hvile Sit hoved." 59 Så sagde Han til en anden: "Følg Mig!" Men han sagde: "Herre, lad mig først gå og begrave min far!" 60 Jesus sagde til ham: "Lad de døde begrave sine egne døde, men gå du af sted og forkynd Guds rige!" 61 Også en anden sagde: "Herre, jeg vil følge Dig, men lad mig først gå og sige farvel til dem som er i mit hus." 62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen som lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er skikket for Guds rige!"

Luk.10 1 Efter dette udpegede Herren også halvfjerds andre, og Han sendte dem foran Sit åsyn to og to til hver by og hvert sted hvor Han selv skulle komme. 2 Så sagde Han til dem: "Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre at Han vil drive arbejdere ud til Sin høst! 3 Gå af sted! Se, Jeg sender jer ud som lam midt blandt ulve. 4 Tage hverken pengepung, sæk eller sandaler med! Og hils ikke på nogen langs vejen! 5 Men i hvert hus I kommer ind i, skal I først sige: "Fred være med dette hus!" 6 Hvis fredens børn er der, skal deres fred hvile over det. Hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. 7 Bliv i det samme hus, spis og drik det som de sætter frem, for arbejderen er sin løn værd. Gå ikke fra hus til hus! 8 Den by I kommer ind i, hvor de tager imod jer, skal I spise det som bliver sat frem for jer. 9 Helbred de syge der, og sig til dem: "Guds rige er kommet jer nær." 10 Men den by I kommer ind i, hvor de ikke tager imod jer, der skal I gå ud på byens gader og sige: 11 "Endog støvet fra jeres by som fæster sig på os, børster vi af mod jer. Men dette skal I vide, at Guds rige er kommet jer nær." 12 Men Jeg siger jer at på den dag skal det blive lettere for Sodoma end for den by. 13 Ve dig, Korasin! Ve dig, Betsaida! For dersom de mægtige gerninger som blev gjort i jer, var blevet gjort i Tyrus eller Sidon, ville de have omvendt sig for længe siden og siddet i sæk og aske. 14 Men det skal blive lettere for Tyrus og Sidon i dommen end for jer. 15 Og du, Kapernaum, du som er ophøjet til himmelen, til dødsriget skal du blive nedstødet. 16 Den som hører jer, hører Mig. Den som forkaster jer, forkaster Mig, og den som forkaster Mig, forkaster Ham som har sendt Mig." 17 De halvfjerds vendte så tilbage med glæde og sagde: "Herre, endog dæmonerne er os underlagt i Dit navn." 18 Og Han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra himmelen som et lyn. 19 Se, Jeg giver jer magt til at trampe på slanger og skorpioner, og over al den magt fjenden har, og ingen ting skal skade jer på nogen måde. 20 Men glæd jer ikke over at ånderne er underlagt jer. Gled jer heller over at jeres navn er skrevet op i himmelen." 21 I samme stund frydede Jesus sig i Ånden og sagde: "Jeg takker Dig, Far, Herre over himmel og jord, for at Du har skjult dette for de vise og kloge og har åbenbart det for umyndige. Således er det, Far, for dette var velbehageligt for Dig. 22 Alle ting er overgivet Mig af Min Far, og ingen ved hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen, og den som Sønnen vil åbenbare Sig for." 23 Da Han var alene med disciplene, vendte Han sig til dem og sagde: "Salige er de øjne som ser det I ser. 24 For Jeg siger jer at mange profeter og konger har ønsket at se det I ser, og har ikke fået det at se, og høre det I hører, men ikke fået det at høre." 25 Og se, en lovlærd stod frem og fristede Ham og sagde: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" 26 Han sagde til Ham: "Hvad er skrevet i loven? Hvordan læser du i den?" 27 Han svarede og sagde: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af al din kraft og af hele dit sind, og din næste som dig selv." 28 Og Han sagde til ham: "Du har svaret ret. Gør dette, og du skal leve." 29 Men fordi han ville retfærdiggøre sig selv, sagde han til Jesus: "Og hvem er min næste?" 30 Jesus tog dette op og sagde: "Et menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt blandt røvere. De tog klæderne af ham, slog ham, forsvandt og lod ham ligge tilbage halvdød. 31 Nu skete det at en præst kom nedover den samme vej. Og da han så ham, gik han forbi på den anden side. 32 Ligeså kom en levit til stedet, også han så ham og gik forbi på den anden side. 33 Men en samaritan var også ude på rejsen og kom der hvor han var. Og da han så ham, viste han dyb medlidenhed med ham. 34 Så gik han hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin i dem. Og han løftet ham op på sit eget dyr, tog ham til et værtshus og tog sig af ham. 35 Næste dag da han skulle drage videre, tog han to denarer frem, gav dem til husværten og sagde til ham: Sørg for ham! Og hvad mere du måtte lægge ud, det skal jeg betale dig tilbage når jeg kommer igen. 36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham som faldt blandt røvere?" 37 Han sagde: "Ham som viste barmhjertighed mod ham." Da sagde Jesus til ham: "Gå du og gør det samme!" 38 Da de gik videre, kom Han ind i en landsby, og en kvinde ved navn Marta ønskede Ham velkommen i sit hus. 39 Og hun havde en søster som hed Maria. Hun satte sig ned ved Jesu fødder og lyttede til Hans ord. 40 Men Marta var travlt optaget med alt tjenestearbejdet, og hun gik da bort og sagde: "Herre, bryder Du Dig ikke om at min søster har ladet mig være alene med at tjene? Sig derfor til hende at hun skal hjælpe mig." 41 Og Jesus svarede med at sige til hende: "Marta, Marta, du er bekymret og urolig for mange ting. 42 Men et er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, som ikke skal blive taget fra hende."

Luk.11 1 Mens Jesus var på et sted og bad, skete det da Han var færdig, at en af disciplene Hans sagde til Ham: "Herre, lær os at bede, således som Johannes lærte sine disciple." 2 Da sagde Han til dem: "Når I beder, skal I sige: Fader vor, Du som er i himmelen, helliget være Dit navn. Komme Dit rige. Ske Din vilje, som i himmelen, så også på jorden. 3 Giv os i dag vort daglige brød. 4 Og forlad os vore synder, for også vi tilgiver hver den som står i skyld til os. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde." 5 Og Han sagde til dem: "Tænk at en af jer har en ven og går til ham ved midnat og siger til ham: Ven, lån mig tre brød! 6 For en ven af mig er kommet til mig på sin rejse. Og jeg har ingenting at sætte frem for ham. 7 Skulle han da svare der indefra og sige: Plag mig ikke! Døren er lukket, og mine børn er gået til ro med mig. Jeg kan ikke stå op og give dig noget. 8 Jeg siger jer: Selv om han ikke vil stå op og give ham noget fordi han er hans ven, vil han alligevel stå op på grund af hans udholdenhed og give ham så meget han trænger. 9 Derfor siger Jeg jer: Bed, og det skal blive givet jer. Led, og I skal finde. Bank på, og der skal blive åbnet op for jer. 10 For enhver som beder, han får, og den som leder, han finder, og den som banker, skal der blive åbnet op for. 11 Hvem af jer som er far, og som har en søn som beder om brød, vil give ham en sten? Eller om han beder om en fisk, vil han give ham en slange i stedet for fisken? 12 Eller om han beder om et æg, vil han da byde ham en skorpion? 13 Hvis da I som er onde, ved hvordan I skal give gode gaver til jeres børn, hvor meget mere skal da deres himmelske Far give Den Hellige Ånd til dem som beder Ham!" 14 Han drev en dæmon som var stum ud. Da dæmonen havde faret ud, skete det at den stumme talte. Og folkemængden undrede sig. 15 Men nogle af dem sagde: "Han uddriver dæmoner ved Belsebul, dæmonenes hersker." 16 Andre som fristede Ham, krævede et tegn fra himmelen af Ham. 17 Men Han kendte deres tanker og sagde til dem: "Hvert rige som kommer i strid med sig selv, bliver lagt øde, og husfolk som er i strid med husfolk, falder. 18 Hvis også Satan er kommet i strid med sig selv, hvordan kan da hans rige blive stående? For I siger at Jeg uddriver dæmoner ved Belsebul. 19 Hvis Jeg uddriver dæmoner ved Belsebul, ved hvem er det da jeres sønner driver dem ud? Derfor skal de være jeres dommere. 20 Men hvis Jeg uddriver dæmoner med Guds finger, da er Guds rige sandeligt kommet til jer. 21 Når en stærk mand, fuldt bevæbnet, vogter sin egen gård, vil hans ejendom være i fred. 22 Men når en som er stærkere end ham, kommer over ham og overvinder ham, tager han hele den rustning som han stolede på, fra ham, og uddeler sit bytte. 23 Den som ikke er med Mig, er imod Mig, og den som ikke samler med Mig, han spreder. 24 Når en uren ånd er faret ud af et menneske, drager den gennem tørre steder og søger hvile. Og finder den ingen, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg fór ud af. 25 Og når den kommer tilbage, finder den det fejet og pyntet. 26 Så går den bort og tager syv andre ånder med sig, mere onde end den selv, og de drager ind og bor der. Og for det menneske er det sidste værre end det første." 27 Mens Han talte dette, skete det at en kvinde fra folkemængden lod sin røst høre og sagde til Ham: "Salig er det morsliv som bar Dig, og de bryster som ammede Dig!" 28 Men Han sagde: "Mere end det: Salige er de som hører Guds ord og tager vare på det!" 29 Da folkemængden stimlede tæt sammen, begyndte Jesus at tale og sige: "Denne slægt er ond. Den kræver et tegn, men ikke noget tegn skal blive givet den, uden profeten Jonas tegn. 30 For på samme måde som Jonas blev et tegn for folket i Nineve, således skal også Menneskesønnen være det for denne slægt. 31 Dronningen fra Syden skal stå op i dommen sammen med mænd fra denne slægt og fordømme dem, for hun kom fra jordens ender for at høre Salomos visdom. Og se, her er En som er større end Salomo. 32 Ninives mænd skal stå op i dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas forkyndelse. Og se, her er En som er større end Jonas. 33 Ingen som tænder en lampe, sætter den på et hemmelig sted eller under et kar, men i lampeholderen, således at de som kommer ind, kan se lyset. 34 Legemets lampe er øjet. Så når dit øje er godt, da er også hele dit legeme fuldt af lys. Men når dit øje er dårligt, er også dit legeme fuldt af mørke. 35 Se derfor til at lyset som er i dig, ikke er mørke. 36 Hvis da hele dit legeme er fuld af lys og ingen del er mørk, vil hele legemet være oplyst, som når det strålende skin af en lampe giver dig lys." 37 Medens Han talte, spurgte en farisæer Jesus om Han ville spise med ham. Så gik Han ind og satte sig ned for at spise. 38 Men farisæeren undret sig da han så at Han ikke vaskede sig før måltidet. 39 Da sagde Herren til ham: "I farisæere renser ydersiden af bægeret og fadet, men jeres indre er fult af grådighed og ondskab. 40 I dårer! Han som gjorde det ydre, formet Han ikke også det indre? 41 Men tag hellere det I har, og giv det som barmhjertighedsgave. Og se, da skal alt være rent for jer. 42 Men ve jer, I farisæere! For I giver tiende af mynte, rute og alle slags grøntsager, og går forbi retten og Guds kærlighed. Det er helt nødvendigt at dette gøres, uden at det andet forsømmes. 43 Ve jer I farisæere! For I elsker de bedste pladser i synagogerne og vil have hilsener på torvene. 44 Ve jer I skriftlærde og farisæere, I hyklere! For I er ligesom usynlige grave, som mennesker går omkring på, uden at være klar over det." 45 Da svarede en af de lovlærte og sagde til Ham: "Mester, ved at sige dette bebrejder Du også os." 46 Han sagde: "Ve også I lovlærte! For I læsser byrder på mennesker, byrder som er tunge at bære, og selv rører I dem ikke med en eneste finger. 47 Ve jer! For I bygger gravmæler for profeterne, og det var jeres fædre som dræbte dem. 48 I giver da vidnesbyrd om at I godkender jeres fædres gerninger. For de dræbte dem, og I bygger jeres grave. 49 Derfor har Guds visdom også sagt: Jeg vil sende dem profeter og apostle, og nogle af dem skal de dræbe og nogle skal de forfølge, 50 for at blodet af alle profeterne, det som blev udøst fra verdens grundlæggelse, kan blive afkrævet denne slægt, 51 fra Abels blod til blodet af Zakarias, han som blev dræbt mellem alteret og templet. Ja, Jeg siger jer: Det skal blive afkrævet denne slægt. 52 Ve I lovlærte! For I har taget kundskabens nøgle bort. Selv gik I ikke ind, og I hindrede dem som ville gå ind." 53 Og mens Han sagde dette til dem, begyndte de skriftlærde og farisæerne at rette stærke angreb mod Ham, og de spurte Ham om mange ting. 54 De lurede på Ham og ville fange Ham i noget Han kunne komme til at sige, således at de kunne anklage Ham.

Luk.12 1 I mellemtiden, mens en talløs skare af mennesker havde samlet sig, således at de begyndte at trampe hinanden ned, begyndte Jesus først og fremmest at tale til Sine disciple: "Vogt jer for farisæernes surdej, som er hykleri. 2 For ingenting er tildækket som ikke skal blive afsløret, eller gemt som ikke skal blive kendt. 3 Derfor skal alt det I har talt i mørket, blive hørt i lyset. Og det I har hvisket i de inderste rum, skal blive råbt ud på hustagene. 4 Og Jeg siger jer: Mine venner, vær ikke bange for dem som dræber legemet og derefter ikke har noget mere de kan gøre. 5 Men Jeg skal vise jer hvem I skal frygte: Frygt for Ham som efter at have dræbt nogen, har magt til at kaste i helvede. Ja, Jeg siger jer: Ham skal I frygte! 6 Bliver ikke fem spurve solgt for to kobbermynter? Og ikke én af dem er glemt af Gud. 7 Men til og med hårene på jeres hoved er alle sammen talte. Frygt derfor ikke! I er mere værd end mange spurve. 8 Jeg siger jer: Hver den som kendes ved Mig for menneskene, ham skal Menneskesønnen også kendes ved for Guds engle. 9 Men den som fornægter Mig for menneskene, han skal blive fornægtet for Guds engle. 10 Og hver den som taler et ord mod Menneskesønnen, han skal blive tilgivet. Men den som spotter Den Hellige Ånd, skal ikke blive tilgivet. 11 Når de fører jer til synagogerne og dommerne og myndighederne, så vær ikke bekymret for hvordan eller hvad I skal forsvare jer med, eller hvad I bør sige. 12 For Den Hellige Ånd skal lære jer i samme stund hvad som skal siges." 13 Da var der en fra folkemængden som sagde til Ham: "Mester, sig til min bror at han skal dele arven med mig!" 14 Men Han sagde til ham: "Menneske, hvem har sat Mig til dommer eller skifteretsmand over jer?" 15 Han sagde til dem: "Se til at I vogter jer for grådighed, for eens liv består ikke i at have overflod af ejendom." 16 Så fortalte Han dem en lignelse og sagde: "Et rigt menneske havde en ejendom som gav stor avlshøst. 17 Han tænkte med sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre siden jeg ikke har plads til at lagre hele min avlshøst? 18 Så sagde han: Dette vil jeg gøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge større, og der vil jeg lagre hele min avlshøst og alt jeg ejer. 19 Jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har lagret meget godt i mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du dåre! I denne nat bliver din sjæl afkrævet dig. Hvem skal da have alt det som du har skaffet dig? 21 Således er det med den som lægger sig skatter op for sig selv, men som ikke er rig i Gud." 22 Så sagde Han til Sine disciple: "Derfor siger Jeg jer: Vær ikke bekymret for jeres sjæl, hvad I skal spise, og heller ikke for legemet, hvad I skal have på jer. 23 Sjælen er jo mere end maden, og legemet er mere end klæderne. 24 Se på ravnene, for de hverken sår eller høster, og de har heller ikke lagerhus eller lade. Men Gud giver dem føde. Hvor meget mere værd er I ikke end fuglene? 25 Hvem af jer kan med sin bekymring lægge en alen til sin livslængde? 26 Hvis da I ikke engang magter at gøre det mindste, hvorfor er I da ængstelige for alt det andet? 27 Se på liljerne, hvordan de vokser. De hverken slider eller spinder. Og alligevel siger Jeg jer: Selv ikke Salomo i al sin herlighed var smykket som en af dem. 28 Hvis Gud på den måde klæder græsset, som er på marken i dag og bliver kastet i ovnen i morgen, hvor meget mere skal Han da klæde jer, I lidentroende? 29 Og søg ikke efter hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, vær ikke ængstelige! 30 For efter alt dette søger folkeslagene i verden, og jeres Far ved at I trænger alt dette. 31 Men søg Guds rige, og alt dette skal blive givet jer i tillæg. 32 Frygt ikke, du lille flok, for det behager jeres Far at give jer riget. 33 Sælg det I har og giv barmhjertighedsgaver! Skaf jer pengepunge som ikke bliver gamle, en skat i himmelen som ikke svigter, som ingen tyv kan komme i nærheden af og ingen møl kan ødelægge. 34 For hvor jeres skat er, der vil også deres hjerte være. 35 Lad jeres hofter være ombundet og jeres lamper brændende. 36 Vær selv ligesom mennesker som venter på sin herre når han vender tilbage fra bryllup, således at når han kommer og banker på, kan de åbne op for ham med det samme. 37 Salige er de tjenere som herren finder vågne når han kommer. Sandelig siger Jeg jer at han skal binde op om sig og lade dem sætte sig ned og spise, og han skal selv komme og tjene dem. 38 Enten han skulle komme i den anden vagt, eller han skulle komme i den tredje vagt og finder dem således, salige er da disse tjenerne. 39 Men dette skal I vide at om husets herre havde vidst i hvilken time tyven kom, ville han våge og ikke tilladt at der blev gjort indbrud i hans hus. 40 Derfor skal også I være rede, for Menneskesønnen kommer i den time som I ikke venter." 41 Da sagde Peter til Ham: "Herre, taler Du denne lignelse bare til os eller til hele folket?" 42 Herren sagde: "Hvem er da den trofaste og kloge forvalter, som hans herre vil sætte over sit tjenestefolk, for at give dem deres mad i rette tid? 43 Salig er den tjener som herren finder i færd med at gøre dette når han kommer. 44 Sandelig siger Jeg jer at han skal sætte ham over alt han ejer. 45 Men hvis denne tjener siger i sit hjerte: "Min herre venter med at komme," og han begynder at slå tjenerne og tjenestekvinderne og at spise og drikke så han bliver beruset, 46 da skal denne tjeners herre komme på en dag når han ikke venter på ham, og i en time han ikke er opmærksom. Han skal hugge ham i to og give ham sin lod sammen med de utro. 47 Den tjeneren som kendte sin herres vilje og ikke gjorde sig færdig eller handlede efter hans vilje, skal blive slået med mange slag. 48 Men den som ikke kendte til den, men alligevel gjorde det som fortjente slag, han skal få færre slag. For hver den som er givet meget, af ham skal der kræves meget. Og den som er betroet meget, han skal bedes om endnu mere. 49 Jeg kom for at kaste ild på jorden, også hvor Jeg ville ønske at den allerede var tændt! 50 Men Jeg har en dåb at døbes med, og hvor Jeg gruer Mig til den er blevet fuldført! 51 Tror I at Jeg kom for at skabe fred på jorden? Jeg siger jer: Langt fra, hellere splittelse. 52 For fra nu af skal fem i et hus være splittet: tre mod to og to mod tre. 53 Far skal ligge i strid med søn og søn med far, mor med datter og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermor." 54 Han talte også til folkemængden og sagde: "Hver gang I ser en sky som stiger op fra vest, siger I straks: Der kommer en regnbyge. Og således bliver det. 55 Og når I ser at søndenvinden blæser, siger I: Det bliver varmt vejr. Og det bliver varmt. 56 Hyklere! Hvordan himmelen og jorden ser ud, kan I tyde, men hvorfor kan I da ikke tyde tiden som er nu? 57 Og hvorfor dømmer I ikke af jer selv hvad som er ret? 58 Når du går til dommeren med den du ligger i strid med, så gør hvad du kan for at komme til enighed med ham på vejen, så han ikke drager dig til dommeren, og dommeren overlader dig til fangevogteren, og fangevogteren kaster dig i fængsel. 59 Jeg siger dig: Du skal slet ikke komme ud derfra før du har betalt til sidste øre."

Luk.13 1 På denne tid var der også nogle til stede som fortalte Jesus om de galilæere som Pilatus havde taget livet af og ladet deres blod blande med blodet af deres slagtofre. 2 Jesus tog til orde og sagde til dem: "Tror I at disse galilæerne var større syndere end alle andre galilæere, siden de måtte lide dette? 3 Jeg siger jer: Nej, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme måde. 4 Eller hvad med de atten som tårnet i Siloa ramlede ned på og dræbte, mener I at de var større syndere end alle andre mennesker som bor i Jerusalem? 5 Jeg siger jer: Nej, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme måde." 6 Han fortalte også denne lignelse: "En mand havde et figentræ plantet i sin vingård, og han kom og ledte efter frugter på det, men fandt ikke noget. 7 Da sagde han til vingårdsmanden: Se, i tre år er jeg kommet og ledt efter frugt på dette figentræ, men jeg har ikke fundet noget. Hug det ned! Hvorfor skal det udpine jorden? 8 Men han svarede med at sig til ham: Herre, lad det få stå i fred også i år, til jeg får gravet rundt om det og gødet det, 9 måske det da bærer frugt. Men hvis ikke, kan du derefter hugge det ned." 10 Jesus underviste i en af synagogerne på sabbaten. 11 Og se, da var der en kvinde som havde haft en afmagtsånd i atten år, og hun var krumbøjet og kunne ikke rette sig op. 12 Men da Jesus så hende, kaldte Han hende til Sig og sagde til hende: "Kvinde, du er løst fra din afmagt.". 13 Og Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og ærede Gud. 14 Men synagogeforstanderen, som blev harm fordi Jesus havde helbredt på sabbaten, begyndte da at tale og sagde til folkemængden: "Der er seks dage til at arbejde i. På en af dem skal I komme og blive helbredt, og ikke på sabbatsdagen." 15 Da svarede Herren ham og sagde: "Hykler! Løser enhver af jer ikke sin okse eller sit æsel fra båsen, og leder dem af sted for at give dem vand på sabbaten? 16 Skulle da denne kvinden, som er en Abrahams datter, og som Satan har bundet - tænk på det - i atten år, ikke blive løst fra denne lænke på sabbaten?" 17 Da Han sagde dette, blev alle Hans modstandere gjort til skamme. Og hele folkemængden glædede sig over alle de herlige gerninger som blev udført af Ham. 18 Så sagde Han: "Hvad ligner Guds rige? Og hvad skal Jeg sammenligne det med? 19 Det er som et sennepsfrø som et menneske tog og plantede i sin have. Og det voksede og blev til et stort træ, og himmelens fugle byggede rede i grenene på træet." 20 Igen sagde Han: "Hvad skal Jeg sammenligne Guds rige med? 21 Det er som en surdej som en kvinde tog og gemte i tre mål mel til alt var gennemsyret." 22 Jesus gik gennem byerne og landsbyerne og underviste på Sin rejse mod Jerusalem. 23 Da var der en som sagde til Ham: "Herre, er det få som bliver frelst?" Men Han sagde til dem: 24 "Kæmp for at komme ind gennem den trange port! For Jeg siger jer: Mange skal søge at komme ind, men ikke være i stand til det. 25 Når først husets Herre har rejst Sig og lukket døren og I bliver stående udenfor og banker på døren og siger: "Herre, Herre, luk op for os!", da skal Han svare og sig til jer: "Jeg kender jer ikke, hvor er I fra?" 26 Da skal I starte med at sige: "Vi spiste og drak foran Dig, og Du underviste i vore gader." 27 Men Han skal sige: "Jeg siger jer at Jeg kender jer ikke, hvor er I fra? Gå bort fra Mig, alle I som gør uret." 28 Der skal blive gråd og tænders skæren når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv er kastet udenfor. 29 Og de skal komme fra øst og vest, fra nord og syd, og sidde til bords i Guds rige. 30 Og se, nogen af de sidste skal blive de første, og nogen af de første skal blive de sidste." 31 Samme dag kom nogle af farisæerne og sagde til Ham: "Gå bort og rejs herfra, for Herodes vil dræbe Dig." 32 Og Han sagde til dem: "Gå og sig til den ræv: Se, Jeg uddriver dæmoner og helbreder syge i dag og i morgen, og på den tredje dag bliver Jeg fuldendt. 33 Alligevel må Jeg rejse videre i dag, i morgen og dagen efter. For det sømmer sig ikke at en profet skal dræbes udenfor Jerusalem. 34 Jerusalem, Jerusalem, du som dræber profeterne og stene dem som er sendt til hende! Hvor ofte ville Jeg ikke samle dine barn, som en høne samler kyllingerne under sine vinger, men I ville ikke! 35 Se, husene deres bliver efterladt jer øde. Og sandelig siger Jeg jer: I skal ikke se Mig før den tid kommer da I siger: Velsignet være Han som kommer i Herrens navn!"

Luk.14 1 På en sabbat skete det at Jesus kom ind i huset til en af farisæernes øverste ledere for at spise brød. Og de passede nøje på Ham. 2 Og se, der var et menneske foran Ham, som havde meget vand i kroppen. 3 Jesus begyndte da at tale til de lovlærde og farisæerne og sagde: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten?" 4 Men de tiede. Og Han rørte ved ham og helbredte ham og lod ham gå. 5 Så svarede Han dem og sagde: "Hvem af jer som har et æsel eller en okse som er faldt i en brønd, ville ikke trække den op med det samme, selv om det var om sabbaten?" 6 De var ikke i stand til at svare Ham på dette. 7 Da Jesus lagde mærke til hvordan de indbudte gæster valgte de bedste pladser, fortalte Han en lignelse og sagde til dem: 8 "Når du bliver indbudt af nogen til bryllupsfest, skal du ikke sætte dig på den bedste plads. Måske har værten indbudt en som er mere gæv end dig. 9 Da kommer han som er indbudt både dig og den anden, og siger til dig: Giv pladsen til denne mand! Med skam må du da sætte dig på den nederste plads. 10 Men når du bliver indbudt, skal du gå og sætte dig på den nederste plads, således at når han som har indbudt dig, kommer, kan han sige til dig: Ven, flyt dig højere op! Da vil du få ære i nærvær af dem som sidder til bords sammen med dig. 11 For hver den som ophøjer sig selv, skal blive fornedret, og den som fornedrer sig selv, skal blive ophøjet." 12 Han sagde også til ham som havde indbudt Ham: "Når du indbyder til middag eller et aftensmåltid, så bed ikke dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller de dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen, og du får gengæld. 13 Men når du holder et gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. 14 Og du skal være salig, for de kan ikke give dig noget til gengæld. Men du skal få gengæld i de retfærdiges opstandelse." 15 Da nu en af dem som sad til bords med Ham, hørte dette, sagde han til Ham: "Salig er den som spiser brød i Guds rige!" 16 Da sagde Han til ham: "Et menneske holdt et stort festmåltid og indbød mange. 17 Da tiden for festmåltidet kom, sendte han sin tjener ud for at sige til dem som var indbudt: Kom, for nu er alt gjort færdigt. 18 Men hver enkelt af dem begyndte at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt et stykke jord, og jeg må gå og se på det. Jeg beder dig om at have mig undskyldt. 19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser, og jeg går nu for at prøve dem. Jeg beder dig om at have mig undskyldt. 20 Endnu en anden sagde: Jeg har taget en kvinde til ægte, og derfor kan jeg ikke komme. 21 Tjeneren kom da tilbage og fortalte om alt dette til sin herre. Da blev husets herre vred og sagde til sin tjener: Gå i hast ud på byens store og små gader, og før de fattige, de vanføre, de lamme og de blinde her ind. 22 Tjeneren sagde: Herre, det er gjort som du befalede, og der er stadig plads. 23 Da sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejerne og ved gærderne, og overtal folket til at komme ind, så mit hus kan blive fuldt. 24 For jeg siger jer at ingen af de mænd som var indbudt, skal tage del i mit festmåltid." 25 Store folkemængder fulgte nu med Ham. Han vendte Sig til dem og sagde: 26 "Hvis nogen kommer til Mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, også sit eget liv, kan han ikke være Min discipel. 27 Og den som ikke bærer sit kors og følger efter Mig, kan ikke være Min discipel. 28 For hvem af jer som tænker på at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og regner omkostningerne ud, om han har nok til at fuldføre det? 29 For har han lagt grundvolden uden at være i stand til at fuldføre det, vil alle som ser det, begynde at spotte ham. 30 De vil sig: "Dette mennesket begyndte at bygge, men han var ikke i stand til at fuldføre det." 31 Eller hvilken konge som skal gå til krig mod en anden konge, sætter sig ikke først ned og holder rådslagning, om han, med sine ti tusind mand, er i stand til at møde ham som kommer imod ham med tyve tusind? 32 Hvis ikke han sender en delegation og spørger efter fredsbetingelserne mens den anden endnu er langt borte. 33 På samme måde er det med enhver af jer: Den som ikke opgiver alt hvad han har, kan ikke være Min discipel. 34 Saltet er nyttig, men hvis saltet har mistet sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? 35 Det duer hverken til jorden eller til gødningsbrug. Men menneskerne kaster det ud. Den som har ører at høre med, han må høre!"

Luk.15 1 Alle toldere og syndere holdt sig nær Jesus for at høre Ham. 2 Farisæerne og de skriftlærde klagede og sagde: "Denne Manden tager imod syndere og spiser sammen med dem." 3 Da fortalte Han dem denne lignelse og sagde: 4 "Hvilket menneske iblandt jer som har hundrede får og mister én af dem, vil ikke forlade de nioghalvfems i ødemarken og gå af sted og lede efter det ene som er mistet, til han finder det? 5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre og glæder sig. 6 Når han kommer hjem, kalder venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet mit får, det som var tabt! 7 Jeg siger jer at på samme måde skal der være større glæde i himmelen over én synder som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige som ikke har brug for omvendelse. 8 Eller hvilken kvinde som har ti sølvmønter og mister én mønt, tænder ikke en lampe, fejer huset og leder nøje til hun finder den? 9 Og når hun har fundet den, kalder hun veninder og naboer sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den mønt som jeg mistet igen! 10 Jeg siger jer, på samme måde er der glæde hos Guds engle over én synder som omvender sig." 11 Så sagde Han: "En mand havde to sønner. 12 Den yngste af dem sagde til sin far: Far, giv mig den del af ejendommen som tilfalder mig. Så delte han sin ejendom mellem dem. 13 Ikke mange dage derefter samlet den yngste søn alt sit sammen og drog til et land langt borte. Og der ødte han alt han ejede bort i et nedbrydende liv. 14 Men da han havde opbrugt alt, blev der en svær hungersnød i dette land, og han begyndte at lide nød. 15 Da gik han af sted og slog sig sammen med en af dem som boede i landet. Og han sendte ham ud på markerne for at made svin. 16 Og han spiste sig gerne mæt i de bønner som grisene åd af, for ingen gav ham noget. 17 Men da han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange af min fars lejetjenere har brød i overflod, mens jeg selv går til grunde af sult! 18 Jeg vil stå op og gå til min far, og jeg vil sige til ham: Far, jeg har syndet mod himmelen og frem for dig, 19 og jeg er ikke længere værdig til at kaldes din søn. Giv mig en tjeneste som en af dine lejekarlene! 20 Og han stod op og kom til sin far. Men da han mens var langt borte, så hans far ham og fik inderlig medlidenhed med ham. Han sprang ham i møde og faldt ham om halsen og kyssede ham. 21 Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himmelen og for dig, og jeg er ikke længere værdig til at kaldes din søn. 22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste festdragt frem og giv den på ham, og sæt en ring på hans hånd og sandaler på hans fødder! 23 Kom så hid med fedekalven og slagt den, og lad os æde og være glade! 24 For denne min søn var død og er blevet levende. Han var fortabt og er blevet fundet. Og de begyndte at være glade. 25 Nu var hans ældre søn ude på marken. Og da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. 26 Så kaldte han på en af tjenerne og spurgte hvad alt dette skulle betyde. 27 Han sagde til ham: Din bror er kommet, og fordi din far fik ham tilbage i bedste velgående, har han slagtet fedekalven. 28 Men han blev harm og ville ikke gå ind. Derfor kom hans far ud og bønfaldt ham. 29 Så svarede han med at sige til sin far: Se, i så mange år har jeg tjent dig. Jeg har aldrig nogen sinde overtrådt dit bud. Alligevel har du aldrig givet mig så meget som et kid, så jeg kunne have fest sammen med mine venner. 30 Men så snart denne din søn kom, han som har bortødslet arven fra dig sammen med skøger, da slagtet du fedekalven for ham. 31 Og han sagde til ham: Søn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. 32 Men nu er det rigtigt at vi skal fryde os og være glade, for din bror var død og er blevet levende, han var fortabt, men er nu fundet."

Luk.16 1 Han sagde også til Sine disciple: "Der var et menneske som havde stor rigdom, og han havde en forvalter over ejendommen. Denne forvalter blev anklaget for at sløse hans ejendom bort. 2 Så kaldte han forvalteren til sig og sagde til ham: Hvad er det jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. 3 Da sagde forvalteren til sig selv: Hvad skal jeg gøre? For min herre tager forvaltningen fra mig. Jeg orker ikke at grave. Jeg skammer mig over at tigge. 4 Nu ved jeg hvad jeg skal gøre for at folk skal tage imod mig i deres huse, også når jeg er frataget forvaltningen. 5 Så kaldte han hver enkelt af dem som stod i gæld til hans herre til sig og sagde til den første: Hvor meget skylder du min herre? 6 Han sagde: Hundrede bat olie. Og han sagde til ham: Tag din regning og skynd dig og skriv halvtreds. 7 Så sagde han til en anden: Hvor meget skylder du? Og han sagde: Hundrede kor hvede. Og han sagde til ham: Tag din regning og skriv firs. 8 Så roste hans herre den uretfærdige forvalter fordi han havde handlet klogt. For denne verdens barn er klogere overfor sin slægt end lysets børn. 9 Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, således at de kan tage imod jer i de evige boliger når I mislykkes. 10 Den som er trofast i det små, er også trofast i stort. Og den som er uretfærdig i småt, er også uretfærdig i stort. 11 Hvis I ikke har vært trofaste i den uretfærdige mammon, hvem vil da overlade jer den sande skat? 12 Hvis I ikke har vært trofaste i det som tilhører en anden, hvem vil da give jer noget som skal være jeres eget? 13 Ingen tjener kan tjene to herrer. For enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han være trofast overfor den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon." 14 Også farisæerne, som elskede penge, hørte alt dette, og de gjorde nar af Ham. 15 Han sagde til dem: "I er jo som dem, der retfærdiggør jer selv overfor menneskene, men Gud kender jeres hjerter. For det som bliver sat højt blandt menneskene, er en vederstyggelighed for Gud. 16 Loven og profeterne havde sin tid indtil Johannes. Fra den tid er Guds rige blevet forkyndt, og enhver trænger sig ind i det med magt. 17 Men før skal det ske at himmel og jord forgår, end at en tøddel af loven skal falde bort. 18 Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bryder ægteskabet. Og den som gifter sig med hende som er skilt fra sin mand, bryder ægteskabet. 19 Der var en rig mand som var klædt i purpur og fint linned, og som levede i vellyst hver dag. 20 Men der var en fattig tigger som hed Lazarus, som var lagt sig ved sin port. Han var fuld af liggesår 21 og ønsket at blive mættet med smulerne som faldt fra den rige mand bord. Men også hundene kom og slikket hans sår. 22 Så skete det at den fattige døde, og han blev båret af engle til Abrahams skød. Men også den rige døde og blev begravet. 23 Da han var i dødsriget med stor pinsel, åbnede han sine øjne og så Abraham langt borte og Lazarus på hans skød, 24 råbte han ud og sagde: Far Abraham, forbarm dig over mig og send Lazarus, for at han kan dyppe sin fingerspids i vand og køle min tunge. For jeg lider stor smerte i denne flamme. 25 Men Abraham sagde: Søn, husk at du fik dine gode gaver i din levetid, og på samme måde fik Lazarus alt det onde. Men nu bliver han trøstet, og du lider stor smerte. 26 Desuden er der et sat stort gab op mellem os og jer, således at de som ønsker at gå over herfra til jer, ikke skal være i stand til det. Og de som er der, kan heller ikke komme over til os. 27 Da sagde han: "Da beder jeg dig indtrængende, far, at du vil sende ham til min fars hus, 28 for jeg har fem brødre, så han kan vidne for dem, så de ikke også kommer til denne pinens sted." 29 Abraham sagde til ham: "De har Moses og profeterne, lad dem høre på dem." 30 Han sagde: "Nej, fader Abraham. Men hvis nogen sinde kommer til dem fra de døde, vil de omvende sig." 31 Men han sagde til ham: "Hvis de ikke hører på Moses og profeterne, så vil de heller ikke blive overbevist selv om en stod op fra de døde."

Luk.17 1 Så sagde Han til disciplene: "Det er umuligt at undgå forførelserne, men ve den som de kommer over! 2 Det ville værre bedre for ham om en møllesten blev hængt rundt om hans hals, og han blev kastet i havet, end at han skulle forføre en af disse små. 3 Tage jer i agt! Hvis din bror synder mod dig, så irettesæt ham! Og hvis han omvender sig, så tilgiv ham! 4 Hvis han synder mod dig syv gange om dagen, og syv gange på én dag kommer tilbage til dig og siger: Jeg omvender mig, så skal du tilgive ham." 5 Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere tro!" 6 Så sagde Herren: "Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rødderne og plant dig i havet!, og det skulle lyde jer. 7 Hvem af jer som har en tjener som pløjer eller vogter får, vil sige til ham når han kommer ind fra marken: Kom straks og sæt dig ned for at spise? 8 Men vil han ikke heller sige til ham: Gør aftensmaden i stand for mig, og bind klæderne dine rundt dig og tjen mig til jeg har spist og drukket. Og derefter kan du selv spise og drikke. 9 Takker han den tjener fordi han gjorde det som blev pålagt ham? Det tror Jeg ikke. 10 Således er det også med jer. Når I har gjort alt det I er pålagt, skal jeg sige: "Vi er unyttige tjenere. Vi har blot gjort det vi var skyldige til."" 11 Mens Jesus var på vej til Jerusalem, fulgte Han grænsen mellem Samaria og Galilæa. 12 Da Han kom ind i en landsby, blev Han mødt af ti spedalske mænd. De stod på lang afstand. 13 Og de hævede røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm Dig over os!" 14 Da Han så dem, sagde Han til dem: "Gå og vis jer for præstene!" Og det skete mens de var på vej derhen, at de blev rensede. 15 Én af dem vendte tilbage og priste Gud med høj røst, da han så at han var blevet helbredet. 16 Han faldt ned på sit ansigt ved Hans fødder og takkede Jesus. Han var en samaritan. 17 Men Jesus svarede med at sige: "Blev ikke alle ti renset? Men hvor er de andre ni? 18 Var der ingen andre blandt dem som ville vende tilbage og give Gud ære, andre end denne fremmede?" 19 Og Han sagde til ham: "Rejs dig og gå bort! Din tro har frelst dig." 20 Da Han blev spurt af farisæerne om tiden for Guds riges komme, svarede Han dem med at sige: "Guds rige kommer ikke således at man kan se det med øjnene. 21 De skal heller ikke sige: Se her! eller: Se der! For sandelig, Guds rige er inde i jer." 22 Så sagde Han til disciplene: "Dage skal komme da I skal ønske at se en af Menneskesønnens dage, men I skal ikke få den at se. 23 De skal sig til jer: "Se her!" eller: "Se der!" Gå ikke efter dem eller følg dem! 24 For som lynet der blinker og lyser himmelen op fra rand til rand, således skal Menneskesønnen også være på Sin dag. 25 Men Han må først lide meget og blive forkastet af denne slægt. 26 Som det var i Noahs dage, således skal det også være i Menneskesønnens dage: 27 De spiste, de drak, de tog til ægte, og de blev givet til ægte, helt til den dag da Noah gik ind i arken og vandfloden kom og ødelagde dem alle. 28 På samme måden var det også i Lots dage: De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantet, de byggede. 29 Men den dag da Lot gik ud af Sodoma, regnet det ild og svovl fra himmelen og ødelagde dem alle. 30 Således skal det også være den dag Menneskesønnen bliver åbenbaret. 31 På den dag må den som er på hustaget og som har sine ejendele i huset, ikke komme ned for at tage dem med bort. På samme måden er det også med den som er ude på marken. Han må ikke vende tilbage. 32 Husk Lots hustru! 33 Den som forsøger at bjerge sit liv, skal miste det. Og den som mister sit liv, skal bjerge det. 34 Jeg siger jer: Den nat skal der være to i én seng. Den ene skal blive taget med, og den anden skal blive tilbage. 35 To skal male på kværnen sammen. Den ene skal blive taget med, og den anden skal blive tilbage. 36 To skal være ude på marken. Den ene skal blive taget med, og den anden skal blive tilbage." 37 De svarede med at sige til Ham: "Hvor, Herre?" Så sagde Han til dem: "Der hvor ådselet er, der skal gribbene samles."

Luk.18 1 Så fortalte Han dem en lignelse om at altid være udholdende i bøn, og ikke blive trætte. 2 Han sagde: "I en by var der en dommer som ikke frygtede Gud eller tog hensyn til noget menneske. 3 Der var en enke i den by. Hun kom til ham og sagde: Hjælp mig at få ret mod den jeg er i strid med. 4 Til at begynde med ville han ikke. Men til slut sagde han til sig selv: Selv om jeg hverken frygter Gud eller tager hensyn til noget menneske, 5 vil jeg hjælpe hende til at få ret, fordi denne enke plager mig. Ellers vil hun slide mig ned ved stadig at komme her." 6 Så sagde Herren: "Hør hvad den uretfærdige dommer siger! 7 Skal Gud ikke skaffe Sine udvalgte deres ret, de som råber til Ham dag og nat? Er Han ikke langmodig mod dem? 8 Jeg siger jer at Han skal skynde sig at give dem deres ret. Men når Menneskesønnen kommer, vil Han da finde troen på jorden?" 9 Han fortalte også denne lignelse til dem som stolede på sig selv at de var retfærdige, og som foragtede de andre: 10 "To mennesker gik op til templet for at bede, den ene var en farisæer og den anden en tolder. 11 Farisæeren stod for sig selv og bad således: Gud, jeg takker Dig for at jeg ikke er som andre mennesker, tyve, uretfærdige, ægteskabsbrydere eller som denne tolder. 12 Jeg faster to gange om ugen. Jeg giver tiende af alt hvad jeg ejer. 13 Men tolderen stod langt borte. Han ville ikke engang løfte sine øjne mod himmelen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! 14 Jeg siger jer: Denne mand gik retfærdiggjort hjem til sit hus, den anden ikke. For enhver som ophøjer sig selv, skal blive fornedret. Og den som fornedrer sig selv, skal blive ophøjet." 15 Så kom de til Ham med små børn for at Han skulle røre ved dem. Men da disciplene så det, truede de dem. 16 Men Jesus kaldte dem til Sig og sagde: "Lad de små børn komme til Mig, og hindre dem ikke. For Guds rige hører sådan til. 17 Sandelig siger Jeg jer: Den som ikke tager imod Guds rige som et lille barn, skal aldrig komme ind i det." 18 Nu var der en rådsherre som spurte Ham og sagde: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" 19 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvorfor kalder du Mig god? Ingen er god uden Én, det er Gud. 20 Du kender budene: Du skal ikke drive hor, Du skal ikke dræbe, Du skal ikke stjæle, Du skal ikke vidne falskt, Ær din far og din mor." 21 Han sagde: "Alle disse bud har jeg holdt fra min ungdom af." 22 Da Jesus hørte dette, sagde Han til ham: "Du mangler fortsat én ting: Sælg alt det du ejer og del ud til de fattige, så skal du skal få en skat i himmelen. Kom så og følg Mig!" 23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet, for han var meget rig. 24 Da Jesus så at han blev dybt bedrøvet, sagde Han: "Hvor vanskelig er det for dem som ejer meget, at komme ind i Guds rige! 25 For det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." 26 De som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 27 Men Han sagde: "Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud." 28 Da sagde Peter: "Se, vi har forladt alt og fulgt Dig." 29 Så sagde Han til dem: "Sandelig siger Jeg jer: Der er ingen som har forladt hus eller forældre eller brødre eller hustru eller barn for Guds riges skyld, 30 som ikke skal få igen mange gange mere i den tid som er nu, og evig liv i den kommende verden." 31 Så tog Han de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet af profeterne om Menneskesønnen, skal blive opfyldt. 32 For Han skal blive overgivet til hedningerne og blive spottet og mishandlet og spyttet på. 33 De skal piske Ham og dræbe Ham. Og på den tredje dag skal Han stå op igen." 34 Men de forstod ingenting af dette, og dette ord var skjult for dem, og de påskønnede ikke det som blev sagt. 35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. 36 Da han hørte at en stor folkemængde kom henover vejen, spurte han hvad det skulle betyde. 37 Så fortalte de ham at Jesus fra Nazaret gik forbi. 38 Og han råbte og sagde: "Jesus, Davids Søn, forbarm Dig over mig!" 39 De som gik foran, truede ham da for at han skulle tie stille. Men han råbte endda højere: "Davids Søn, forbarm Dig over mig!" 40 Så standsede Jesus og befalede at den blinde skulle blive ført bort til Ham. Da han var kommet derhen, spurgte Han ham: 41 "Hvad vil du at Jeg skal gøre for dig?" Han sagde: "Herre, at jeg må kunne se." 42 Da sagde Jesus til ham: "Bliv seende! Din tro har frelst dig." 43 Straks kunne han se, og han fulgte Jesus, og han ærede Gud. Hele folket priste Gud da de så dette.

Luk.19 1 Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Og se, der var en mand som hed Zakæus, som var overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se hvem Jesus var, men han kom ikke til på grund af folkemængden, da han var lille af vækst. 4 Så sprang han i forvejen og klatrede op i et morbærtræ for at se Ham, siden Han måtte gå den vej forbi. 5 Da Jesus kom til det sted, så Han op, fæstede blikket på ham og sagde: "Zakæus, skynd dig og kom ned, for i dag må Jeg være i dit hus." 6 Så skyndte han sig og kom ned, og han tog imod Jesus med glæde. 7 Men da de så det, klagede alle og sagde: "Han har taget ind som gæst hos en syndig mand." 8 Da stod Zakæus frem og sagde til Herren: "Se, Herre, jeg giver halvparten af alt jeg ejer til de fattige. Hvis jeg har taget noget fra nogen ved falske anklager, så giver jeg fire gange så meget tilbage." 9 Jesus sagde til ham: "I dag er frelsen kommet til dette hus, for også han er en Abrahams søn. 10 For Menneskesønnen er kommet for at søge og frelse det som var fortabt." 11 Da folket hørte dette, fortalte Han også en anden lignelse, da Han var nær Jerusalem, og da de at troede Guds rige ville komme til syne med det samme. 12 Derfor sagde Han: "En mand af høj æt drog til et land langt borte for at få kongeværdighed og så vende tilbage. 13 Da kaldte han ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde til dem: Driv forretning til jeg kommer tilbage! 14 Men han var forhadt af sine landsmænd, og de sendte en delegation efter ham og sagde: Vi vil ikke at denne mand skal herske over os. 15 Da han kom tilbage, efter at have fået kongeriget, befalede han tjenerne som han havde givet pengene til, at komme til ham for at han kunne få at vide hvor meget hver af dem havde tjent på at drive forretning. 16 Så kom den første og sagde: Herre, dit pund har givet ti pund. 17 Han sagde til ham: Ret gjort, gode tjener! Fordi du var trofast i lidt, skal du få myndighed over ti byer. 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. 19 Til denne sagde han: Du skal sættes over fem byer. 20 Så kom en anden og sagde: Herre, her er dit pund, som jeg har taget vare på og lagt det bort i et tørklæde. 21 For jeg var bange dig, siden du er en streng mand. Du samler ind det du ikke har lagt ud, og høster det du ikke har sået. 22 Han sagde til ham: Ud fra det du selv siger, skal jeg dømme dig, du onde tjener. Du vidste at jeg var en streng mand, og at jeg samlede det ind jeg ikke havde lagt ud, og høstet det jeg ikke havde sået. 23 Hvorfor gav du ikke da penge mine til pengevekslerne, så jeg kunne tage dem ud med renter når jeg kom tilbage? 24 Han sagde til dem som stod der: Tage pundet fra ham og give det til ham som har ti pund! 25 Men de sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. 26 For jeg siger jer at hver den som har, han skal få. Og den som ikke har, han skal endog blive frataget det han har. 27 Men før de af mine fjender hid som ikke vil at jeg skal være konge over dem, og dræb dem lige foran mig." 28 Da Han havde sagt dette, gik Han videre derover, på vej til Jerusalem. 29 Da Han nærmede sig Betfage og Betania, ved bjerget som kaldes Oliebjerget, skete det at Han sendte to af Sine disciple af sted 30 og sagde: "Gå ind i landsbyen lige foran jer! Når I kommer ind i den, skal I finde et æselføl som står bundet og som noget menneske aldrig har siddet på. Løs det og lej den hertil! 31 Hvis nogen spørger jer om hvorfor I løser den, skal I svare ham på denne måde: Fordi Herren har brug for den." 32 De som blev udsendt, gik da af sted og fandt det akkurat således som Han havde fortalt dem. 33 Men da de løste æselføllet, sagde ejerne til dem: "Hvorfor løser I æselføllet?" 34 De sagde: "Herren har brug for det." 35 Så lejede de det til Jesus. De lagde deres klæder på æselføllet, og de hjalp Jesus op på det. 36 Mens Han red fremad, var der mange som bredte deres klæder ud på vejen. 37 Da Han nærmede sig nedstigningen fra Oliebjerget, satte hele discipelskaren i at fryde sig og prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger de havde set, 38 og de sagde: "Velsignet være Kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen og ære i det højeste!" 39 Nogle af farisæerne råbte til Ham fra folkemængden: "Mester, tal Dine disciple til rette!" 40 Men Han svarede og sagde til dem: "Jeg siger jer at om disse skulle tie, så skal stenene råbe." 41 Da Han nærmede sig og så byen, græd Han over den. 42 Han sagde: "Og du, om du, bare på denne din dag, havde vidst hvad som tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. 43 For dage skal komme over dig da dine fjender bygger en vold rundt dig, omringer dig og trænger sig på dig fra alle kanter. 44 De skal jævne dig og dine børn som er i dig, med jorden. Og de skal ikke lade sten på sten blive tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid." 45 Så gik Jesus ind i templet og begyndte at drive ud dem som købte og solgte der. 46 Han sagde til dem: "Der står skrevet: Mit hus er et bønnens hus, men I har gjort det til en røverhule." 47 Han underviste daglig i templet. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og folkets ledere prøvede at få ryddet Ham af vejen. 48 Men de fandt ikke ud hvordan de skulle få gjort dette, for hele folket holdt sig nær Ham for at høre Ham.

Luk.20 1 Det skete på en af de dage hvor Jesus underviste folket i templet og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftlærde sammen med de ældste kom frem til Ham. 2 De talte til Ham og sagde: "Sig os, med hvilken myndighed gør Du dette? Eller hvem er Han som gav Dig denne myndighed?" 3 Men Han svarede med at sige til dem: "Jeg vil også spørge jer om noget, og svar Mig: 4 Johannes' dåb, var den fra himmelen eller fra mennesker?" 5 De diskuterede med hinanden og sagde: "Hvis vi siger: Fra himmelen, vil Han sige: Hvorfor troede I ham da ikke? 6 Men hvis vi siger: Fra mennesker, vil hele folket stene os, for de er overbevist om at Johannes var en profet." 7 Så svarede de at de ikke vidste hvor den var fra. 8 Og Jesus sagde til dem: "Så vil Jeg heller ikke fortælle jer med hvilken myndighed Jeg gør dette." 9 Så fortalte Han folket denne lignelse: "En mand plantede en vingård, lejede den ud til vingårdsarbejdere, og drog for en længere tid til et land langt borte. 10 Da tiden for vinhøsten var kommet, sendte han en tjener til vingårdsarbejderne for at de skulle give ham noget af frugten fra vingården. Men vingårdsarbejderne slog ham og sendte ham tomhændet bort. 11 Da sendte han en anden tjener. De slog ham også, behandlede ham skammelig og sendte ham tomhændet af sted. 12 Nu sendte han en tredje. Ham såret de også og kastet ham ud. 13 Da sagde vingårdens herre: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. Ham vil de vel have respekt for, når de ser ham. 14 Men da vingårdsarbejderne så ham, rådslog de sig imellem og sagde: Dette er arvingen. Kom, lad os dræbe ham, så arven kan blive vor. 15 Så kastede de ham ud af vingården og dræbte ham. Hvad skal vingårdens herre så gøre med dem? 16 Han skal komme og udrydde disse vingårdsarbejdere og give vingården til andre." Da de hørte det, sagde de: "Nej, det må aldrig ske!" 17 Da så Han på dem og sagde: "Hvad betyder da det som står skrevet: Stenen som bygningsmænd forkastede, er blevet hovedhjørnesten? 18 Enhver som falder på den sten, skal blive knust. Men den som stenen falder på, skal smuldres til støv." 19 Samtidig forsøgte ypperstepræsterne og de skriftlærde at lægge hånd på Ham, men de frygtede folket, for de vidste at det var om dem Han havde talt om i denne lignelse. 20 De holdt øje med Jesus og sendte nogle hykleriske mennesker som gav sig ud for at være retfærdige. Disse skulle lure på Ham for at fange Ham i Hans ord. På den måde kunne de overgive Ham til landshøvdingens magt og myndighed. 21 Så spurgte de Ham og sagde: "Mester, vi ved at Du taler og lærer ret, og Du gør ikke forskel på folk, men lærer Guds vej i sandhed: 22 Er det tilladt for os at betale skat til kejseren eller ikke?" 23 Men Han gennemskuet deres list og sagde til dem: "Hvorfor frister I Mig? 24 Vis Mig en denar! Hvem er der billede af, og hvem er det som indskriften på den tilhører?" De svarede med at sige: "Kejseren." 25 Han sagde til dem: "Giv så kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er!" 26 Men de klarede ikke at fange Ham i Hans ord i folkets påhør. De undrede sig over Hans svar og tiede. 27 Derefter kom nogle af saddukæerne til Ham - det er dem som fornægter at der er en opstandelse -, og de spurte Ham: 28 "Mester, Moses har foreskrevet os at hvis en mands bror dør og broren har en hustru og han dør barnløs, da skal hans bror gifte sig med enken og give sin bror efterkommere. 29 Nu var der syv brødre. Den første tog sig en hustru og døde uden børn. 30 Og den anden tog hende til hustru, og også han døde barnløs. 31 Så tog den tredje hende, og på samme måde gjorde alle syv. Men de efterlod sig ingen børn da de døde. 32 Sidst af alle døde også kvinden. 33 Hvem bliver hun hustru til i opstandelsen? Alle syv havde hende jo som hustru." 34 Jesus svarede og sagde til dem: "Denne tidsalders børn gifter sig og bliver givet til ægte. 35 Men de som er holdt værdige til at få del i den kommende verden og i opstandelsen fra de døde, hverken gifter sig eller bliver givet til ægte. 36 De kan heller ikke dø mere, for de er ligesom englene og er Guds børn, eftersom de er opstandelsens børn. 37 Men også Moses har vist i afsnittet om den brændende busk at de døde bliver rejst op, da han kaldte Herren for Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38 For Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes, for de alle lever for Ham." 39 Da svarede nogen af de skriftlærde med at sige: "Mester, Du har talt godt." 40 Men efter dette vågede de ikke at spørge Ham om noget mere. 41 Han sagde til dem: "Hvordan kan de sige at Kristus er Davids Søn? 42 Nu siger David selv i Salmernes bog: Herren sagde til min Herre: Sæt Dig ved Min højre hånd, 43 til Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder. 44 David kalder Ham altså Herre. Hvordan kan Han da være hans Søn?" 45 Mens hele folket hørte på, sagde Jesus til Sine disciple: 46 "Tag jer i vare for de skriftlærde, som gerne vil gå rundt i side kapper, de som elsker at få hilsener på torvene, de som vil have de forreste pladser i synagogerne og hæderspladser til gæstebudene, 47 de som fortærer enkers hus, og som for syns skyld holder lange bønner. Disse skal få en desto større dom."

Luk.21 1 Han så op og fik øje på de rige som lagde gaverne sine i tempelkisten. 2 Men Han så også en fattig enke som lagde to småmønter ned i den. 3 Så sagde Han: "Sandelig siger Jeg jer at denne fattige enke har givet mere end alle. 4 For alle de andre har givet sine gaver til Gud ud fra sin overflod, men i sin fattigdom gav hun alt det hun havde at leve af." 5 Da nogle talte om templet, om hvordan det var smykket med smukke stene og gaver, sagde Han: 6 "Alt dette som I ser, se, der skal komme dage da der ikke skal være sten tilbage på sten, alt skal brydes ned." 7 Så spurte de Ham og sagde: "Mester, når skal så dette ske? Og hvad skal tegnet være på at dette skal ske?" 8 Han sagde: "Vogt jer, så I ikke bliver forført. For mange skal komme i Mit navn og sige: Jeg er Han, og: Tiden er kommet nær. Derfor skal I ikke følge efter dem. 9 Men når I hører om krige og oprør, så blive ikke forskrækket! For alt dette må ske først, men afslutningen kommer ikke med det samme." 10 Så sagde Han til dem: "Folkeslag skal rejse sig mod folkeslag og rige mod rige. 11 Der skal blive store jordskælv på forskellige steder og hungersnød og pest. Og der skal gives frygtelige syn og store tegn fra himmelen. 12 Men før alt dette sker, skal de lægge hånd på jer og forfølge jer og overgive jer til synagoger og fængsler. I skal blive ført frem for konger og landshøvdinger for Mit navns skyld. 13 Men der skal blive en anledning for jer til at aflægge vidnesbyrd. 14 Derfor skal I lægge jer på hjertet at I ikke på forhånd skal tænke på hvad I skal svare. 15 For Jeg skal give jer tale og visdom som ingen af jeres modstandere skal være i stand til at modsige eller stå imod. 16 I skal til og med blive angivet af forældre og brødre, af slægtninge og venner. De skal dræbe nogle af jer. 17 Og I skal blive hadet af alle for Mit navns skyld. 18 Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. 19 Ved udholdenhed skal I redde jeres sjæl. 20 Men når I ser Jerusalem omringet af krigshære, da skal I vide at dens ødelæggelse er nær. 21 Da må de som er i Judæa, flygte til bjergene, de som er midt inde i byen, må drage ud, og de som er ude på landet, må ikke drage ind i byen. 22 For dette er straffens dage, når alt det som står skrevet, skal blive opfyldt. 23 Men ve dem som er med barn og dem som giver die i de dage! For der skal blive stor nød på jorden og vrede over dette folk. 24 De skal falde for sværdets æg og blive bortført som fanger til alle folkeslag. Og Jerusalem skal være nedtrampet af hedninge indtil hedningernes tider er opfyldt. 25 Der skal være tegn i sol, i måne og i stjernerne. På jorden skal folkeslagerne gribes af angst og rådvildhed, når havet og bølgerne bruser. 26 Mennesker skal blive magtesløse af frygt og gru for alt det som skal komme over jorden. For himlenes kræfter skal rokkes. 27 Da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med kraft og stor herlighed. 28 Når alt dette begynder at ske, se da op og løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig." 29 Så fortalte Han dem en lignelse: "Se på figentræet og alle træerne! 30 Så snart de begynder at skyde knopper, ser I og ved I af jer selv at sommeren er nær. 31 Således skal I også vide at når I ser disse ting ske, så er Guds rige nær. 32 Sandelig siger Jeg jer: Denne slægt skal slet ikke forgå før alt dette har hændt. 33 Himmel og jord skal forgå, men Mine ord skal aldrig nogen sinde forgå. 34 Men tag jer i vare, så ikke jeres hjerte bliver tynget af rus, drukkenskab og bekymringer for dette liv, således at den dagen skulle komme uventet over jer. 35 For den skal komme som en snare over alle dem som bor på jorden. 36 Våg derfor, og bed altid om at I må blive holdt værdige til at undslippe alt dette som skal ske, og til at blive stående for Menneskesønnen." 37 Om dagene underviste Han i templet, men om aftenerne gik Han ud og opholdt sig på det bjerg som kaldes Oliebjerget. 38 Tidlig om morgenen kom så hele folket til Ham i templet for at høre Ham.

Luk.22 1 Det nærmede sig de usyrede brøds højtid, den som kaldes påske. 2 Ypperstepræsterne og de skriftlærde søgte at finde ud af hvordan de kunne få dræbt Ham, for de frygtet for folket. 3 Da fór Satan ind i Judas med tilnavnet Iskariot, han som var regnet blandt de tolv. 4 Så gik han af sted og samtalede med ypperstepræsterne og lederne for tempelvagten om hvordan han kunne få overgivet Ham til dem. 5 Da blev de glade og gik med på at give ham penge. 6 Så aflagde han et løfte og ledte efter en anledning til at forråde Ham til dem når folkemængden ikke var til stede. 7 Så kom dagen for de usyrede brød, da påskelammet skulle slagtes. 8 Han sendte Peter og Johannes af sted og sagde: "Gå og gør i stand påskemåltidet for os, så vi kan æde det!" 9 Så sagde de til Ham: "Hvor vil Du vi skal gøre det i stand?" 10 Han sagde til dem: "Se, når I er kommet ind i byen, skal I blive mødt af en mand som bærer en vandkrukke. Følg ham ind i det huset hvor han går ind. 11 Så skal I sig til ejeren af huset: Mester spørger dig: Hvor er gæsterummet hvor Jeg kan æde påskemåltidet med Mine disciple? 12 Da vil han vise jer et stort, færdigt udstyret rum ovenpå. Der skal I gøre alt i stand." 13 Så gik de og fandt det akkurat således som Han havde sagt til dem, og de gjorde påskemåltidet i stand. 14 Da timen var kommet, satte Jesus sig ned, og de tolv apostle var med Ham. 15 Så sagde Han til dem: "Med inderlig længsel har Jeg ønsket at æde dette påskemåltid med jer før Jeg lider. 16 For Jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere æde af det før det er fuldkommengjort i Guds rige." 17 Så tog Han kalken, takkede og sagde: "Tag dette og del det mellem jer! 18 For Jeg siger jer: Jeg skal fra nu af aldrig mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer." 19 Og Han tog et brød, takkede og brød det, gav dem og sagde: "Dette er Mit legeme, som bliver givet for jer. Gør dette til minde om Mig!" 20 På samme måde tog Han også kalken efter måltidet og sagde: "Denne kalk er den nye pagt i Mit blod, som udgydes for jer. 21 Men se, hans hånd som forråder Mig, er her sammen med Mig over bordet. 22 Og sandelig, Menneskesønnen går bort således som det er blevet bestemt på forhånd, men ve det menneske som Han bliver forrådt ved!" 23 Da begyndte de at spørge hinanden om hvem af dem det var som skulle gøre dette. 24 Der blev også en diskussion mellem dem om hvem af dem som skulle regnes som den største. 25 Han sagde til dem: "Hedningenefolkenes konger hersker over dem, og de som udøver myndighed over dem, kaldes velgørere. 26 Men således er det ikke blandt jer. Tvært imod, den som er størst blandt jer, han skal være som den yngste, og den som leder, skal være som den som tjener. 27 For hvem er størst, han som sidder ved bordet eller han som tjener? Er det ikke han som sidder ved bordet? Alligevel er Jeg blandt jer som Den som tjener. 28 Men det er jer som har holdt ud sammen med Mig i Mine prøvelser. 29 Jeg overgiver riget til jer, således som Min Far overgav riget til Mig, 30 for at I skal æde og drikke ved Mit bord i Mit rige og sidde på troner og dømme de tolv Israels stammer." 31 Herren sagde: "Simon, Simon! Se, Satan har gjort krav på jer, for at han skulle sigte jer som hvede. 32 Men Jeg har bedt for dig at din tro ikke måtte svigte. Når du en gang vender tilbage, da styrk dine brødre." 33 Men Peter sagde til Ham: "Herre, jeg er klar til at gå både i fængsel og i døden sammen med Dig." 34 Da sagde Han: "Jeg siger dig, Peter, at hanen skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender Mig." 35 Han sagde til dem: "Da Jeg sendte jer ud uden pengepung, sæk og sandaler, manglede I da noget?" Da sagde de: "Nej, ingenting." 36 Da sagde Han til dem: "Men nu skal den som har en pengepung, tage den med, det samme gælder den som har en sæk. Den som ikke har sværd, skal sælge sin kappe og købe et. 37 For Jeg siger jer at det som er skrevet, skal blive opfyldt på Mig: Og Han blev regnet blandt overtrædere. For det som gælder Mig, går mod enden." 38 Så sagde de: "Herre, se, her er to sværd." Og Han sagde til dem: "Det er nok." 39 Da Jesus brød op, gik Han til Oliebjerget således som Han plejede, og disciplene Hans fulgte med Ham. 40 Da Han kom til stedet, sagde Han til dem: "Bed at I ikke må komme i fristelse." 41 Han trak sig tilbage fra dem, omtrent et stenkast, og Han knælede ned og bad 42 og sagde: "Far, hvis Du vil, så tag dette bæger bort fra Mig. Men lad ikke Min vilje ske, kun Din vilje." 43 Da viste en engel sig for Ham fra himmelen og styrket Ham. 44 Fordi Han var i dyb angst, bad Han endog mere indtrængende. Da blev Hans sved som store blodsdråber som faldt ned på jorden. 45 Da Han rejste sig op fra bønnen og kom til Sine disciple, fandt Han dem sovende af sorg. 46 Da sagde Han til dem: "Hvorfor sover I? Stå op og bed, så I ikke kommer i fristelse." 47 Mens Han endnu talte, se, da kom det en stor folkemængde. Han som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmet sig Jesus for at kysse Ham. 48 Men Jesus sagde til Ham: "Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?" 49 Da de som var rundt om Ham, så hvad som kom til at ske, sagde de til Ham: "Herre, skal vi slå til med sværdet?" 50 En af dem slog til ypperstepræstens tjener og huggede det højre øre af ham. 51 Men Jesus svarede og sagde: "Selv dette skal I tillade." Og Han rørte ved hans øre og helbredte ham. 52 Så sagde Jesus til ypperstepræsterne, tempelvagten og de ældste som var kommet ud mod Ham: "Er I gået ud som mod en røver, med sværd og stokke? 53 Da Jeg var hos jer til dagligt i templet, da rakte I ikke hænderne ud for at gribe Mig. Men dette er deres time og mørkets magt." 54 Efter at have taget Jesus til fange førte de Ham af sted og tog Ham med ind i ypperstepræstens hus. Men Peter fulgte efter et stykke derfra. 55 Da de havde tændt en ild midt på gårdspladsen og sad der sammen, kom Peter og satte sig iblandt dem. 56 Og en tjenenstepige så ham mens han sad ved lyset fra ilden. Hun så nøje på ham og sagde: "Denne mand var også sammen med Ham." 57 Men han fornægtet Ham og sagde: "Kvinde, jeg kender Ham ikke!" 58 En lille stund senere var der en anden som så ham og sagde: "Du er også en af dem." Men Peter sagde: "Menneske, det er jeg ikke!" 59 Og så, efter at der havde gået omtrent en time, var der en anden som bekræftede det og sagde: "Sandelig, denne var også med Ham, han er jo en galilæer." 60 Men Peter sagde: "Menneske, jeg forstår ikke hvad du taler om!" I det samme, mens han endnu talede, gol hanen. 61 Og Herren vendte om sig og så på Peter. Da huskede Peter Herrens ord, hvad Han havde sagt til ham: "Før hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange." 62 Så gik Peter ud og græd bittert. 63 Mænd som holdt vagt over Jesus, spottede Ham og slog Ham. 64 Efter at have dækket Ham til med et klæde, slog de Ham i ansigtet, spurte Ham og sagde: "Profetér! Hvem var det som slog Dig?" 65 Og de sagde mange andre spottende ord til Ham. 66 Med det samme at det blev dag, kom folkets ældste, både ypperstepræsterne og de skriftlærde, sammen, og de førte Ham ind til sit rådsmøde og sagde: 67 "Hvis Du er Kristus, så sig det til os!" Men Han sagde til dem: "Hvis Jeg siger det til jer, vil I slet ikke tro det. 68 Og hvis Jeg også begyndte at spørre jer, ville I slet ikke svare Mig eller lade Mig gå. 69 Fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd." 70 Da sagde de alle: "Er Du da Guds Søn?" Så sagde Han til dem: "Ja, I siger at Jeg er det." 71 De sagde: "Hvad skal vi nu med flere vidnesbyrd? For vi har jo selv hørt det fra Hans egen mund."

Luk.23 1 Da brød hele forsamlingen op og førte Ham til Pilatus. 2 De begyndte at anklage Ham og sagde: "Vi fandt Denne som holdt på med at fordærve folket. Han giver forbud mod at betale skat til kejseren og siger at Han selv er Kristus, en Konge." 3 Da spurgte Pilatus Ham og sagde: "Er Du jødernes Konge?" Han svarede ham med at sige: "Du siger det selv." 4 Så sagde Pilatus til ypperstepræsterne og folkemængden: "Jeg finder ingen skyld hos Dette Menneske." 5 Men de blev endnu mere voldsomme og sagde: "Han opirrer folket ved at undervise over hele Judæa. Han begyndte i Galilæa og har nu kommet til dette stedet." 6 Da Pilatus hørte om Galilæa, spurte han om Dette Mennesket var galilæer. 7 Så snart han fik vide at Han tilhørte Herodes' myndighedsområde, sendte han Jesus til Herodes, som også var i Jerusalem på det tidspunkt. 8 Da Herodes så Jesus, blev han meget glad. For han havde i lang tid ønsket at få Ham at se, for han havde hørt meget om Ham, og han håbede at se Ham gøre et eller andet tegn. 9 Så spurte han Ham ud med mange ord, men Jesus svarede ham ingenting. 10 Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod der og anklaget Ham voldsomt. 11 Herodes og hans soldater behandlede Ham da med foragt og spottede Ham. De iklædte Ham i en pragtfuld kappe og sendte Ham tilbage til Pilatus. 12 På denne samme dag blev Pilatus og Herodes venner med hinanden. Tidligere havde der nemlig været fjendskab mellem dem. 13 Da Pilatus havde kaldt ypperstepræsterne, rådsherrerne og folket sammen, 14 sagde han til dem: "I har ført Dette Menneske til mig, som En som vildleder folket. Og se, jeg har nu forhørt Ham i påhør af jer. Men jeg har ikke fundet nogen skyld hos Dette Menneske, således som I har anklaget Ham for. 15 Nej, heller ikke Herodes fandt nogen skyld, for jeg sendte jer tilbage til ham. Og se, Han har ikke gjort noget som fortjener døden. 16 Jeg vil derfor piske Ham og løslade Ham." 17 For han måtte løslade én for dem i højtiden. 18 Alle råbte på én gang og sagde: "Bort med Dette Menneske! Give os Barabbas fri!" 19 Barabbas var blevet kastet i fængsel for et oprør som havde været i byen, og for mord. 20 Fordi Pilatus ville give Jesus fri, råbte han igen ud til dem. 21 Men de råbte tilbage og sagde: "Korsfæst Ham, korsfæst Ham!" 22 Da sagde han til dem for tredje gang: "Hvorfor, hvad ondt har Han da gjort? Jeg har ikke fundet nogen dødsskyld hos Ham. Derfor vil jeg revse Ham og lad Ham slippe fri." 23 Men de stod fast på sit og krævede højlydt at Han skulle korsfæstes. Og råbene fra disse menneskerne og fra ypperstepræsterne fik overhånd. 24 Så fællede Pilatus den dom at det skulle ske således som de bad om. 25 Han gav den fri de bad om, han som på grund af oprør og mord var sat i fængsel. Men Jesus overgav han til deres vilje. 26 Da de førte Ham bort, standsede de en mand, Simon fra Kyréne, som kom ude fra marken. Og de lagde korset på ham for at han skulle bære det efter Jesus. 27 En stor folkemængde fulgte Ham, og det gjorde nogle kvinder som sørgede og klagede over Ham også. 28 Men Jesus vendte sig mod dem og sagde: "Jerusalems døtre, græd ikke over Mig, men græd over jer selv og over jeres børn! 29 For se, dage skal komme da I skal sige: Salige er de ufrugtbare, de modersliv som aldrig har født, og de bryster som aldrig har givet die! 30 Da skal de begynde at sige til bjergene: Fald over os! og til havene: Dæk os! 31 For dersom de gør således med den grønne skoven, hvad vil da ske med den tørre?" 32 Der var også to andre, to forbrydere, som blev ført ud sammen med Jesus for at henrettes. 33 Da de var kommet til det stedet som kaldes Golgata, korsfæstede de Ham der. Forbryderne blev også korsfæstet, den ene på Hans højre side og den anden på Hans venstre side. 34 Men Jesus sagde: "Far, forlad dem, for de ved ikke hvad de gør." De delte klæderne Hans mellem sig og kastede lod om dem. 35 Folket stod og så på. Men også rådsherrerne som var sammen med dem, spottede og sagde: "Han har frelst andre. Lad Ham nu frelse Sig Selv hvis Han er Kristus, Guds udvalgte." 36 Også soldaterne spottede Ham, og de kom og tilbød Ham sur vin 37 og sagde: "Hvis Du er jødernes Konge, så frels Dig Selv." 38 Over Ham var der også lavet en indskrift med græske, latinske og hebraiske bogstaver: DETTE ER JØDENES KONGE 39 En af forbryderne som hang der, spottede Jesus og sagde: "Hvis Du er Kristus, så frels Dig Selv og os." 40 Men den anden tog til genmæle, revsede ham og sagde: "Frygter du ikke engang Gud, når du ser at du er under den samme dom? 41 Vi er det med rette, for vi får den løn vi fortjener for vore gerninger. Men Denne har ikke gjort noget galt." 42 Så sagde han til Jesus: "Herre, husk på mig når Du kommer i Dit rige!" 43 Jesus sagde til ham: "Sandelig siger Jeg dig: I dag skal du være med Mig i Paradis." 44 Det var omkring den sjette time, og der blev mørke over hele jorden til den niende time. 45 Da blev solen formørket, og forhænget i templet revnet over på midten. 46 Efter at Jesus havde råbt ud med høj røst, sagde Han: "Far, i Dine hænder overgiver Jeg Min ånd." Da Han havde sagt dette, udåndede Han. 47 Men da officeren så det som havde sket, ærede han Gud og sagde: "Sandelig, Dette Mennesket var retfærdig!" 48 Hele folkemængden som kom sammen for at se dette syn, slog sig for brystet da de så det som havde sket, og vendte tilbage. 49 Men alle Hans bekendte og kvinderne som fulgte Ham fra Galilæa, stod på afstand og så på alt dette. 50 Og se, der var en mand som hed Josef. Han sat i Rådet og var en god og retfærdig mand. 51 Han havde ikke givet sit samtykke til det de havde besluttet og det de havde gjort. Han var fra Arimatæa, en af jødenes byer, og han ventede også selv på Guds rige. 52 Denne mand gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. 53 Så tog han det ned, svøbte det i linnedklæder og lagde det i en grav som var hugget ud i bjerget, hvor der aldrig havde ligget nogen før. 54 Denne dag var forberedelsesdag, og sabbaten nærmede sig. 55 Kvinderne som var kommet sammen med Ham fra Galilæa, fulgte efter, og de lagde mærke til graven og hvordan Hans legeme blev lagt der. 56 Så vendte de tilbage og gjorde krydder og velduftende olier i stand. De hvilede på sabbaten som budet siger.

Luk.24 1 Men på den første dag i ugen, meget tidlig om morgenen, kom kvinderne til graven sammen med nogle andre. De havde de krydderier, de havde gjort i stand, med sig. 2 Men de fandt stenen rullet bort fra graven. 3 Da gik de ind, men de fandt ikke Herren Jesu legeme. 4 Mens de var i stor vildrede over dette, se, da stod to mænd hos dem i skinnende klæder. 5 Da de blev redde og bøjede sig med ansigtet mod jorden, sagde disse mænd til dem: "Hvorfor søger I efter Den Levende blandt de døde? 6 Han er ikke her, men Han er opstået! Husk på hvordan Han talte til jer da Han fremdeles var i Galilæa, 7 da sagde Han: "Menneskesønnen skal blive overgivet i syndige menneskers hænder og blive korsfestet, og på den tredje dag skal Han opstå igen." 8 Og de huskede Hans ord. 9 Så vendte de tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre. 10 Det var Maria Magdalena, Johanna, Maria, Jakobs mor, og de andre kvinderne som var sammen med dem, som fortalte alt dette til apostlene. 11 For apostlene hørte kvindernes ord ud som løs snak, og de troede ikke på dem. 12 Men Peter rejste sig og løb til graven. Da han bøjede sig ned, så han linnedklæderne ligge for sig selv. Han gik tilbage og undrede sig over det som var sket. 13 Og se, to af dem var samme dag på vej til en landsby som hed Emmaus, som ligger tres stadier fra Jerusalem. 14 De snakket sammen om alt det som havde hændt. 15 Mens de således talte sammen og drøftede dette, skete det at Jesus Selv kom nær og begyndte at gå sammen med dem. 16 Men deres øjne blev holdt tilbage, således at de ikke skulle kende Ham. 17 Han sagde til dem: "Hvad er det I går og taler med hinanden om på vejen, og hvorfor ser I så sørgmodige ud?" 18 Den ene af dem, som hed Kleopas, svarede med at sige til Ham: "Er Du den eneste fremmede i Jerusalem, og har Du ikke fået kendskab til alt det som har sket her i disse dage?" 19 Han sagde til dem: "Hvad er det?" Da sagde de til Ham: "Alt det som er sket med Jesus fra Nazaret, En Mand som var en Profet, mægtig i gerning og ord for Gud og hele folket, 20 og hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer overgav Ham til at blive dømt til døden og korsfæstede Ham. 21 Men vi håbede at det var Ham som skulle forløse Israel. Desuden er det i dag den tredje dagen siden alt dette skete. 22 Ja, og nogle kvinder iblandt os, som kom tidlig til graven, har opskræmt os. 23 De havde ikke fundet Hans legeme, men kom og sagde at de havde set et syn af engle som sagde at Han lever. 24 Nogle af dem som var sammen med os, gik da til graven og fandt det nøjagtig således som kvinderne havde sagt. Men Ham så de ikke." 25 Da sagde Jesus til dem: "Hvor uforstandige og træge er I af hjertet til at tro alt det som profeterne har talt! 26 Måtte ikke Kristus lide alt dette og så gå ind til Sin herlighed?" 27 Idet Han begyndte fra Moses og fra alle profeterne, udlagde Han alt det for dem, som er skrevet om Ham i alle Skrifterne. 28 Så nærmet de sig landsbyen som de skulle til, og Han gav udtryk for at Han ville gå længere. 29 Men de holdt Ham tilbage og sagde: "Bliv hos os, for det hælder mod aften, og dagen er snart omme." Han gik da ind for at blive hos dem. 30 Og det skete mens Han sad til bords sammen med dem, at Han tog et brød, velsignede det og brød det og gav det til dem. 31 Da blev deres øjne åbnet, og de kendte Ham igen. Og Han blev usynlig for dem. 32 De sagde til hinanden: "Brændte vort hjerte ikke i os da Han talte med os på vejen, og da Han åbnede Skrifterne for os?" 33 Så brød de op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem. Og de fandt de elleve og dem som var sammen med dem, 34 og de sagde: "Herren er virkelig opstået og har vist sig for Simon!" 35 De fortalte om det som var sket på vejen, og hvordan de genkendte Ham da Han brød brødet. 36 Mens de fortalte om alt dette, stod Jesus Selv midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" 37 Men de blev forskrækkede og fyldt af frygt, og troede at de så en ånd. 38 Han sagde til dem: "Hvorfor er I forvirret? Og hvorfor opstår tvivlende tanker i jeres hjerter? 39 Se Mine hænder og Mine fødder, at det er Mig. Tag på Mig og se, for en ånd har ikke kød og ben, således som I ser at Jeg har." 40 Da Han havde sagt dette, viste Han dem sine hænder og fødder. 41 Men da de fortsat ikke kunne tro på grund af glæde og forundring, sagde Han til dem: "Har I noget mad her?" 42 Så gav de Ham et stykke stegt fisk og noget af en honningkage. 43 Han tog det og spiste det lige foran dem. 44 Så sagde Han til dem: "Dette er de ord som Jeg talte til jer da Jeg fremdeles var sammen med jer, at alt det skal opfyldes som er skrevet om Mig i Moseloven og Profeterne og Salmerne." 45 Og Han åbnede deres forstand så de kunne forstå Skrifterne. 46 Så sagde Han til dem: "Således står der skrevet, og derfor var det nødvendigt at Kristus måtte lide og opstå fra de døde den tredje dag, 47 og at omvendelse og syndernes forladelse skulle forkyndes i Hans navn for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem. 48 I er vidner om alt dette. 49 Se, Jeg sender Min Fars Løfte over jer. Men vent i byen Jerusalem til I bliver iklædt kraft fra det høje." 50 Han førte dem ud lige til Betania, og Han løftet Sine hænder og velsignet dem. 51 Mens Han velsignet dem, skete det at Han blev skilt fra dem og løftet op til himmelen. 52 De faldt ned og tilbad Ham og vendte så tilbage til Jerusalem med stor glæde. 53 De var stadig i templet og priste og lovede Gud. Amen.

Joh.1 1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved Ham, og uden Ham blev ingenting til af det som blev til. 4 I Ham var liv, og livet var menneskenes lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket forstod det ikke. 6 Det var et menneske sendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, for at vidne om Lyset, for at alle kunne komme til tro ved ham. 8 Han var ikke selv dette Lys, men var sendt for at vidne om Lyset. 9 Dette var det sande Lys, som giver lys til hvert menneske som kommer ind i verden. 10 Han var i verden, og verden blev til ved Ham, og verden kendte Ham ikke. 11 Han kom til Sine egne, og Hans egne tog ikke imod Ham. 12 Men så mange som tog imod Ham, dem gav Han ret til at blive Guds børn, dem som tror på Hans navn, 13 de er født, ikke af blod, heller ikke af køds vilje, heller ikke af mands vilje, men af Gud. 14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, den herlighed som Den enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. 15 Johannes vidner om Ham, og råbte ud og sagde: "Det var om Ham jeg sagde: Han som kommer efter mig, er kommet foran mig, for Han var før mig." 16 Og af Hans fylde har vi alle fået, og det nåde over nåde. 17 For loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. 18 Aldrig har nogen set Gud. Den enbårne Søn, som er i Faderens favn, Han har forklaret Ham. 19 Og dette er Johannes' vidnesbyrd da jøderne sendte præster og levitter fra Jerusalem for at spørge ham: "Hvem er du?" 20 Da bekendte han og nægtede ikke. Han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." 21 Og de spurte ham: "Hvad så? Er du da Elias?" Han sagde: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." 22 Da sagde de til ham: "Hvem er du, så vi kan give et svar til dem som har sendt os? Hvad siger du om dig selv?" 23 Han sagde: "Jeg er røsten af en som råber i ødemarken: Gør Herrens vej ret, som profeten Esajas har sagt. 24 Udsendingene var fra farisæerne. 25 Og de spurte ham og sagde: "Hvorfor døber du da, hvis du ikke er Kristus eller Elias eller Profeten?" 26 Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med vand, men der står En blandt jer som I ikke kender. 27 Han er det som kommer efter mig, Han som er kommet foran mig, og som jeg ikke er værdig til at løse sandalremmen for." 28 Dette skete i Betabara, hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. 29 Dagen efter ser Johannes Jesus komme imod sig, og han siger: "Se der! Guds Lam, som bærer verdens synd! 30 Det var om Ham jeg sagde: Efter mig kommer en Mand som er kommet foran mig, for Han var før mig. 31 Jeg kendte Ham ikke. Men for at Han skulle blive åbenbaret for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand." 32 Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg så Ånden komme ned fra himmelen som en due, og Han blev over Ham. 33 Jeg kendte Ham ikke, men Han som sendte mig for at døbe med vand, sagde til mig: Ham som du ser Ånden komme ned og blive over, Han er Den som døber med Den Hellige Ånd. 34 Og jeg har set det, og jeg har vidnet at Han er Guds Søn." 35 Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciplene. 36 Og mens han ser på Jesus, som kom gående, siger han: "Se der! Guds Lam!" 37 De to disciple hørte ham sige dette, og de fulgte efter Jesus. 38 Da vendte Jesus sig og så dem følge efter. Han siger til dem: "Hvad ønsker I?" De sagde til Ham: "Rabbi" - det betyder Mester - "hvor bor Du?" 39 Han sagde til dem: "Kom og se!" De kom og så hvor Han boede, og de blev hos Ham den dag. Det var nu omkring den tiende time. 40 En af de to som havde hørt Johannes tale og som fulgte Ham, var Andreas, Simon Peters bror. 41 Han fandt først sin egen bror Simon og sagde til ham: "Vi har fundet Messias" - som oversat er Kristus. 42 Og han tog ham med til Jesus. Da Jesus så på ham, sagde Han: "Du er Simon, søn af Johanne. Du skal kaldes Kefas" - som oversat betyder: Peter. 43 Dagen efter ville Jesus drage til Gallilæa, og Han fandt Filip og sagde til ham: "Følg Mig!" 44 Filip var fra Betsaida, Andreas' og Peters by. 45 Filip fandt Natanael og sagde til ham: "Vi har fundet Ham som Moses skrev om i loven og som også profeterne har skrevet om, Jesus fra Nazaret, Josefs søn." 46 Natanael sagde til ham: "Kan der komme noget godt fra Nazaret?" Filip siger til ham: "Kom og se!" 47 Jesus så Natanael komme mod Sig, og Han siger om ham: "Se, en sand israelit som der ikke er svig i!" 48 Natanael sagde til Ham: "Hvordan kender Du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Før Filip kaldte på dig, da du var under figentræet, så Jeg dig." 49 Natanael svarede og sagde til Ham: "Rabbi, Du er Guds Søn! Du er Israels Konge!" 50 Jesus svarede og sagde til Ham: "Tror du fordi Jeg sagde til dig: Jeg så dig under figentræet? Du skal få se større ting end disse." 51 Han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Fra nu af skal I se himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."

Joh.2 1 På den tredje dag var der et bryllup i Kana i Galilæa, og Jesu mor var der. 2 Også Jesus og Hans disciple var indbudt til bryllup. 3 Da vinen slap op, sagde Jesu mor til Ham: "De har ikke vin." 4 Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvad har du med Mit at gøre? Min time er endnu ikke kommet." 5 Hans mor sagde til tjenerne: "Hvad Han end beder jer om, skal I gøre." 6 Nu fandtes der seks vandkrukker af sten der, i samsvar med jødernes renselsesskik. De kunne tage mellem to og tre anker hver. 7 Jesus sagde til dem: "Fyld vandkrukkerne med vand!" Og de fylte dem helt til randen. 8 Han sagde til dem: "Øs nu op, og bær det til kogemesteren." Og de bar det hid. 9 Da kogemesteren havde smagt på vandet som var blevet til vin, kaldte han på brudgommen. Kogemesteren vidste ikke hvor den vin kom fra, men tjenerne som havde øst vandet op, vidste det. 10 Han sagde til ham: "Alle sætter den gode vinen frem først og så den dårligere når gæsterne er blevet drukne. Du har gemt den gode vinen til nu!" 11 Denne begyndelse på disse tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og Han åbenbarede Sin herlighed. Og Hans disciplene troede på Ham. 12 Derefter drog Han ned til Kapernaum, Han selv, Hans mor, Hans brødre og Hans disciplene. Men de blev der ikke i mange dage. 13 Jødernes påske var nær, og Jesus gik op til Jerusalem. 14 I templet fandt Han dem som solgte okser, får og duer, og pengevekslerne som sad der. 15 Efter at have lavet sig en pisk af reb, drev Han dem alle ud af templet, sammen med fårene og oksene, og Han udtømte pengevekslernes penge og væltede bordene. 16 Og Han sagde til dem som solgte duer: "Tage dette bort! Gør ikke Min Fars hus til en handelsbod!" 17 Da huskede Hans disciple at der står skrevet: "Nidkærheden for Dit hus har fortæret Mig." 18 Da tog jøderne til modmæle og sagde til Ham: "Hvilket tegn viser Du os, siden Du gør dette?" 19 Jesus svarede og sagde til dem: "Ødelæg dette tempel, og på tre dage skal Jeg rejse det op." 20 Da sagde jøderne: "Det har taget seksogfyrreår år at bygge dette templet, og Du vil rejse det op på tre dage?" 21 Men Han talte om Sit legemes tempel. 22 Da Han senere var opstået fra de døde, huskede Hans disciple at Han havde sagt dette til dem. Og de troede Skriften og det ord som Jesus havde sagt. 23 Mens Han var i Jerusalem i påsken, under højtiden, var der mange som kom til tro på Hans navn da de så tegnene Han gjorde. 24 Men Jesus betroede Sig ikke til dem, for Han kendte dem alle, 25 og Han havde ikke behov for at nogen vidnede om mennesket. Selv visdte Han jo hvad som var i mennesket.

Joh.3 1 Der var en mand blandt farisæerne som hed Nikodemus. Han var en af jødernes rådsherrer. 2 Denne mand kom til Jesus om natten og sagde til Ham: "Rabbi, vi ved at Du er en lærer kommet fra Gud. For ingen kan gøre disse tegn som Du gør, uden at Gud er med ham." 3 Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger Jeg dig: Den som ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." 4 Nikodemus siger til Ham: "Hvordan kan en mand blive født når han er gammel? Kan han for anden gang komme ind i sin mors liv og blive født?" 5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger Jeg dig: Den som ikke bliver født af vand og Ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. 6 Det som er født af kødet, er kød, og det som er født af Ånden, er ånd. 7 Undre dig ikke over at Jeg sagde til dig: I må blive født på ny. 8 Vinden blæser der den vil, og du hører lyden af den, men du ved ikke hvor den kommer fra, og hvor den går hen. Således er hver den som er født af Ånden." 9 Nikodemus svarede og sagde til Ham: "Hvordan kan dette ske?" 10 Jesus svarede og sagde til ham: "Er du lærer for Israel og ikke forstår dette? 11 Sandelig, sandelig siger Jeg dig: Vi taler om det Vi ved, og vidner om det Vi har set, og I tager ikke imod Vort vidnesbyrd. 12 Når I ikke tror når Jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I da tro hvis Jeg taler til jer om det himmelske? 13 Ingen er steget op til himmelen, bortset fra Han som kom ned fra himmelen, det er Menneskesønnen, som er i himmelen. 14 På samme måde som Moses løftede slangen op i ørkenen, således skal også Menneskesønnen blive løftet op, 15 for at hver den som tror på Ham, ikke skal gå fortabt, men have evig liv. 16 For så har Gud elskede verden at Han gav Sin Søn, Den Énbårne, for at hver den som tror på Ham, ikke skal gå fortabt, men have evig liv. 17 For Gud sendte ikke Sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle blive frelst ved Ham. 18 Den som tror på Ham, bliver ikke dømt. Men den som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. 19 Og dette er dommen, at lyset er kommet ind i verden og menneskene elskede mørket frem for lyset, for deres gerninger var onde. 20 For hver den som gør det onde, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret. 21 Men den som gør sandheden, kommer til lyset, for at hans gerninger skal blive åbenbare, at de er gjort i Gud." 22 Efter dette kom Jesus og Hans disciple til Judæa-landet, og der holdt Han sig sammen med dem og døbte. 23 Nu døbte også Johannes i Ainon nær Salim, fordi der var meget vand der. Og folk kom og blev døbt. 24 For Johannes var endnu ikke blevet kastet i fængsel. 25 Da opstod der uenighed mellem nogen af Johannes' disciple og jøderne om renselsen. 26 De kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi, Han som var sammen med dig på den anden siden af Jordan, Han som du vidnet om, se, Han døber, og alle kommer til Ham!" 27 Johannes svarede og sagde: "Et menneske kan ikke få noget hvis det ikke er givet ham fra himmelen. 28 I kan selv bevidne at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men: Jeg er blevet sendt foran Ham. 29 Den som har bruden, er brudgommen. Men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig stort over at høre brudgommens røst. Denne min glæde er altså blevet fuldkommen. 30 Han skal vokse, men jeg skal aftage. 31 Han som kommer ovenfra, er over alle. Den som er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Han som kommer fra himmelen, er over alle. 32 Og det Han har set og hørt, det vidner Han om, og Hans vidnesbyrd er der ingen som tager imod. 33 Den som har taget imod Hans vidnesbyrd, har bekræftet at Gud er sandfærdig. 34 For Han som Gud har udsendt, taler Guds ord, for Gud giver ikke Ånden efter mål. 35 Faderen elsker Sønnen og har givet alt i Hans hånd. 36 Den som tror på Sønnen, har evig liv. Men den som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham."

Joh.4 1 Da Herren viste at farisæerne havde hørt at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes 2 - endog Jesus Selv ikke døbte, men Hans disciple -, 3 forlod Han Judæa og drog tilbage til Galilæa. 4 Han måtte drage gennem Samaria. 5 Så kom Han til en by i Samaria, som bliver kaldet Sykar, nær det jordstykke som Jakob gav til sin søn Josef. 6 Jakobs brønd var der. Jesus var nu træt efter rejsen, og derfor satte Han Sig ned ved brønden. Det var omkring den sjette time. 7 En kvinde fra Samaria kom da for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv Mig at drikke!" 8 Hans Disciple var nemlig gået ind i byen for at købe mad. 9 Den samaritanske kvinde siger da: "Hvordan kan Du som er jøde, bede om drikke fra mig, en samaritansk kvinde?" Jøder omgås nemlig ikke samaritanere. 10 Jesus svarede og sagde til hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste hvem Han er som siger til dig: Giv Mig at drikke, da ville du have bedt Ham, og Han skulle givet dig levende vand." 11 Kvinden siger til Ham: "Herre, Du har ikke noget at øse op med, og brønden er dyb. Hvor har Du så det levende vand fra? 12 Du er vel ikke større end vor far Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, således som hans sønner og hans kvæg også gjorde?" 13 Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den som drikker af dette vand, vil tørste igen. 14 Men hver den som drikker af det vand som Jeg giver ham, skal aldrig i evighed tørste. Men det vand Jeg giver ham, bliver i ham en kilde med vand som vælder frem til evigt liv." 15 Kvinden sagde til Ham: "Herre, giv mig dette vand, så jeg slipper at tørste og heller ikke behøver at komme her for at hente op vand." 16 Jesus siger til hende: "Gå og råb på din mand og kom her tilbage!" 17 Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du gjorde ret i at sige: Jeg har ingen mand. 18 For du har haft fem mænd, og den du har nu, er ikke din mand. Der talte du sandt." 19 Kvinden siger til Ham: "Herre, jeg indser at Du er en profet. 20 Vore forfædre tilbad på dette bjerg, og I jøder siger at Jerusalem er det stedet hvor man skal tilbede." 21 Jesus siger til hende: "Kvinde, tro Mig, den time kommer da I ikke skal tilbede Faderen hverken på dette bjerg eller i Jerusalem. 22 I tilbeder det I ikke kender. Vi tilbeder det vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. 23 Men den time kommer, og er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For Faderen søger dem som tilbeder Ham således. 24 Gud er Ånd, og de som tilbeder Ham, må tilbede i ånd og sandhed." 25 Kvinden siger til Ham: "Jeg ved at Messias kommer," Han som kaldes Kristus. "Når Han kommer, skal Han forkynde os alt." 26 Jesus siger til hende: "Jeg er Han, Jeg som taler med dig." 27 I det samme kom Hans disciple, og de undrede sig over at Han snakkede med en kvinde. Alligevel sagde ingen: "Hvad ønsker Du?" eller: "Hvorfor snakker Du med hende?" 28 Så lod kvinden vandkrukken sin stå igen og gik ind i byen. Hun siger til folket: 29 "Kom, se et Menneske som fortalte mig alt jeg har gjort. Kunne Han være Kristus?" 30 Så gik de ud af byen og kom til Ham. 31 I mellemtiden bad disciplene Ham og sagde: "Rabbi, spis!" 32 Men Han sagde til dem: "Jeg har mad at æde som I ikke kender." 33 Derfor sagde disciplene til hinanden: "Har nogen kommet til Ham med noget at spise?" 34 Jesus siger til dem: "Min mad er at gøre Hans vilje som sendte Mig, og at fuldføre Hans gerning. 35 Siger I ikke: Der er endnu fire måneder før høsten kommer? Se, Jeg siger jer, løft øjnene jeres og se på markene! De er allerede hvide til høsten! 36 Og den som høster, får løn og samler frugt til evig liv, således at både den som sår og den som høster kan glæde sig sammen. 37 For her er dette ord sandt: Én sår, og en anden høster. 38 Jeg sendte jer ud for at høste det I ikke har arbejdet for. Andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejdet." 39 Mange af samaritanerne i den by kom til tro på Ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede og sagde: "Han fortalte mig alt det jeg har gjort." 40 Da samaritanerne var kommet til Ham, bad de Ham indtrængende om at blive hos dem. Og Han blev der i to dage. 41 Og mange flere kom til tro på grund af Hans Eget ord. 42 Så sagde de til kvinden: "Nu er det ikke længere på grund af det du sagde, at vi tror, for vi har selv hørt Ham, og vi ved at Han i sandhed er verdens Frelser, Kristus." 43 Efter to dage drog Han så derfra og gik til Galilæa. 44 For Jesus selv vidnede at en profet ikke har nogen ære på sit eget hjemsted. 45 Da Han kom til Galilæa, tog galilæerne imod Ham. De havde set alt det Han gjorde i Jerusalem under højtiden. Også de havde rejst til højtiden. 46 Så kom Jesus igen til Kana i Galilæa, der Han havde gjort vand til vin. Der var det en kongelig tjenestemand som havde en søn som lå syg i Kapernaum. 47 Da han hørte at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, gik han til Ham og bad Ham indtrængende om at komme ned og helbrede hans søn, for han var døden nær. 48 Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke ser tegn og under, vil I aldrig tro." 49 Den kongelige tjenestemand sagde til Ham: "Herre, kom ned før mit barn dør!" 50 Jesus sagde til ham: "Gå hjem! Din søn lever." Manden troede det ord som Jesus sagde til ham, og han gik af sted. 51 Mens han var på vej ned, blev han mødt af sine tjenere, og de sagde til ham: "Din søn lever!" 52 Så spurte han dem om hvilken time han var blevet bedre. Og de sagde til ham: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." 53 Da vidste faderen at det var i samme time som Jesus sagde til ham: "Din søn lever." Og han selv troede, det samme gjorde alle hans husfolk. 54 Dette var det andet tegn Jesus gjorde da Han var kommet fra Judæa til Galilæa.

Joh.5 1 Efter dette var det en højtid for jøderne, og Jesus drog op til Jerusalem. 2 I Jerusalem er der en dam lige ved Fåreporten, som på hebraisk kaldes Betesda, og som har fem sølegange. 3 I disse lå der en stor mængde syge mennesker, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på at vandet skulle blive rørt op. 4 En engel steg nemlig ned i dammen på en bestemt tid og rørte vandet op. Den som da gik først ud deri, efter at vandet var oprørt, blev frisk, hvilken sygdom han end havde. 5 Der var en mand der som havde haft en sygdom i otteogtredive år. 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste at han allerede havde haft det sådan en lang tid, siger Han til ham: "Vil du blive rask?" 7 Den syge mand svarede Ham: "Herre, jeg har ikke et menneske som kan få mig ud i dammen når vandet bliver oprørt. Mens jeg er på vej, går en anden deri før mig." 8 Jesus siger til ham: "Rejs dig, tag din seng op og gå!" 9 Straks blev manden rask, tog sin seng op og gik. Men det var sabbat den dag. 10 Derfor sagde jøderne til ham som var blevet helbredt: "Det er sabbat. Du har ikke lov til at bære sengen." 11 Han svarede dem: "Han som gjorde mig rask, sagde til mig: Tag din seng og gå!" 12 Da spurgte de ham: "Hvem er Det Menneske som sagde til dig: Tag din seng og gå?" 13 Men han som var blevet helbredt, vidste ikke hvem det var, for Jesus havde trukket sig tilbage af hensyn til den store folkemængde som var på stedet. 14 Derefter fandt Jesus ham i templet, og Han sagde til ham: "Se, du er blevet rask. Synd ikke mere, så ikke noget værre skal ramme dig." 15 Manden gik da af sted og fortalte jøderne at det var Jesus som havde gjort ham rask. 16 På grund af dette forfulgte jøderne Jesus, og de prøvede at få dræbt Ham, fordi Han havde gjort alt dette på sabbaten. 17 Men Jesus svarede dem: "Min Far arbejder fortsat, også Jeg arbejder." 18 Derfor forsøgte jøderne endda mere at få Ham dræbt, fordi Han ikke bare brød sabbaten, men også sagde at Gud var Hans Far, og gjorde Sig Selv lig Gud. 19 Da svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Sønnen kan ikke gøre noget af Sig Selv, men kun det Han ser Faderen gøre. For det Han gør, gør Sønnen ligeså. 20 For Faderen elsker Sønnen og viser Ham alt det Han Selv gør. Han skal vise Ham større gerninger end disse, for at I skal undre jer. 21 For således som Faderen opvækker de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende Han vil. 22 For Faderen dømmer ingen, men Han har overgivet hele dommen til Sønnen, 23 for at alle skal ære Sønnen, således de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som sendte Ham. 24 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som hører Mit ord og tror på Ham som har sendt Mig, han har evigt liv og skal ikke komme til dom, men er gået over fra døden til livet. 25 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst. Og de som hører, skal leve. 26 For således som Faderen har liv i Sig Selv, således har Han også givet Sønnen at have liv i Sig Selv. 27 Og Han har også givet Ham myndighed til at holde dom, fordi Han er Menneskesønnen. 28 I skal ikke undre jer over dette. For den time kommer da alle som er i graverne skal høre Hans røst 29 og komme frem, de som har gjort godt, til livets opstandelse, og de som har gjort ondt, til dommens opstandelse. 30 Jeg kan ikke gøre noget ud fra Mig Selv. Efter det Jeg hører, dømmer Jeg. Og Min dom er retfærdig, for Jeg søger ikke Min Egen vilje, men Faderens vilje, Han som har sendt Mig. 31 Dersom Jeg vidner om Mig Selv, er Mit vidnesbyrd ikke sandt. 32 Det er en anden som vidner om Mig, og Jeg ved at det vidnesbyrd Han vidner om Mig, er sandt. 33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet om sandheden. 34 Ikke at Jeg tager imod vidnesbyrd fra et menneske, men Jeg siger alt dette for at I skal blive frelst. 35 Han var lampen som brændte og lyste, og for en tid var I villige til at glæde jer i hans lys. 36 Men Jeg har et større vidnesbyrd end det som kom fra Johannes, for de gerninger som Faderen har givet Mig at fuldføre, selve de gerninger Jeg gør, vidner om Mig, at Faderen har sendt Mig. 37 Og Faderen Selv, som har sendt Mig, har vidnet om Mig. I har aldrig hverken hørt Hans røst eller set Hans skikkelse. 38 Men I har ikke Hans ord boende i jer, for Den Han sendte, Ham tror I ikke. 39 I gransker Skrifterne, for I mener at I har evigt liv i dem, netop de vidner om Mig. 40 Men I vil ikke komme til Mig så I kan få liv. 41 Jeg tager ikke imod ære fra mennesker. 42 Men Jeg kender jer og ved at I ikke har Guds kærlighed i jer. 43 Jeg er kommet i Min Fars navn, og I tager ikke imod Mig. Hvis en anden kommer i sit eget navn, så tager I imod ham. 44 Hvordan kan I tro, I som tager ære fra hinanden, og den ære som kommer fra den eneste Gud, søger I ikke? 45 Tænk ikke at det er Jeg som skal anklage jer for Faderen. Der er én som anklager jer, Moses, han som I har sat jeres lid til. 46 For dersom I troede Moses, ville I have troet Mig. Han skrev jo om Mig. 47 Men hvis I ikke tror hans skrifter, hvordan kan I da tro Mine ord?"

Joh.6 1 Derefter drog Jesus over Galilæa-søen, også kaldet Tiberias-søen. 2 Han blev fulgt af en stor folkemængde, fordi de så Hans tegn, dem Han gjorde på de syge. 3 Jesus gik op i bjerget, og der satte Han sig sammen med Sine disciple. 4 Påsken, jødernes højtid, var nær. 5 Da Jesus løftede Sine øjne og fik øje på en stor folkemængde som kom imod Ham, siger Han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse kan få noget at spise?" 6 Men dette sagde Han for at prøve ham, for Han vidste Selv hvad Han ville gøre. 7 Filip svarede Ham: "Brød for to hundrede denarer er ikke nok til dem, så hver enkelt af dem kan få et lille stykke." 8 En af Hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, siger til Ham: 9 "Det er en lille dreng her som har fem bygbrød og to små fisk, men hvad er det til så mange?" 10 Da sagde Jesus: "Få folket til at sætte sig ned!" Der var meget græs på stedet. Så satte mændene sig i et antal på omkring fem tusind. 11 Jesus tog brødene, og da Han havde bedt takkebøn, delte Han dem ud til disciplene, og disciplene gav til dem som havde sat sig ned. På samme måde med småfiskene, så meget de ville have. 12 Da alle var blevet mætte, siger Han til Sine disciple: "Saml stykkerne ind som er tilbage, så ingenting går til spilde." 13 Da samlede de alt ind, og de fyldte tolv kurve med stykker som var til overs efter dem, som havde spist af de fem bygbrød. 14 Efter at de havde set det tegn Jesus gjorde, sagde disse mennesker: "Han er i sandhed Profeten, Han som skal komme til verden." 15 Jesus vidste at det var lige før de ville komme og tage Ham med magt for at gøre Ham til konge. Derfor drog Han tilbage til bjerget for at være helt for Sig Selv. 16 Da aften kom, gik Hans disciple ned til søen, 17 steg om bord i en båd og satte over søen mod Kapernaum. Det var allerede mørkt, og Jesus var ikke kommet til dem. 18 Søen begyndte at gå højt fordi der blæste en kraftig vind. 19 Da de havde roet omkring femogtyve eller tredive stadier, ser de Jesus komme gående på søen og nærme sig båden. Og de blev bange. 20 Men Han siger til dem: "Det er Mig. Frygt ikke!" 21 De ville da tage Ham om bord i båden, og straks var båden ved land hvortil de skulle. 22 Dagen efter, da folket som stod på den anden side af søen, havde set at der ikke var nogen anden båd der, bortset fra den Hans disciple havde gået om bord i, og at Jesus heller ikke havde gået i båden sammen med Sine disciple, men at Hans disciplene havde draget af sted alene 23 - der kom imidlertid andre både fra Tiberias, nær det sted hvor de spiste brød efter at Herren havde bedt takkebønnen -, 24 da folket altså så at Jesus ikke var der, og Hans disciple heller ikke, gik også de i bådene og kom til Kapernaum for at lede efter Jesus. 25 Da de fandt Ham på den anden side af søen, sagde de til Ham: "Rabbi, hvornår kom Du hertil?" 26 Jesus svarede dem med at sige: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: I leder efter Mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. 27 Arbejd ikke for den mad som forgår, men for den mad som varer til evig liv, den som Menneskesønnen skal give jer. For Gud Faderen har sat Sit segl på Ham." 28 Da sagde de til Ham: "Hvad skal vi gøre for at vi kan gøre Guds gerninger?" 29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds gerning, at I tror på Ham som Gud har sendt." 30 Derfor sagde de til Ham: "Hvilket tegn gør så Du, så vi kan se det og tro Dig? Hvad er det Du gør? 31 Vore fædre spiste manna i ørkenen. Som der står skrevet: Han gav dem brød fra himmelen at æde." 32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Moses gav jer ikke brød fra himmelen, men Min Far giver jer det sande brød fra himmelen. 33 For Guds brød er Han som kommer ned fra himmelen og giver liv til verden." 34 Da sagde de til Ham: "Herre, giv os altid dette brød." 35 Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den som kommer til Mig, skal aldrig sulte. Og den som tror på Mig, skal aldrig nogen sinde tørste. 36 Men Jeg har sagt til jer at I har set Mig, og alligevel tror I ikke. 37 Alle dem som Faderen giver Mig, kommer til Mig, og den som kommer til Mig, skal Jeg aldrig støde ud. 38 For Jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for at gøre Min egen vilje, men Hans vilje som har sendt Mig. 39 Og dette er Faderens vilje som sendte Mig: At af alt det Han har givet Mig, skal Jeg ikke miste noget, men Jeg skal oprejse det på den sidste dag. 40 Og dette er Hans vilje som har sendt Mig: At hver den som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv. Og Jeg skal rejse ham op på den sidste dag." 41 Jøderne klagede da på Ham fordi Han sagde: "Jeg er brødet som er kommet ned fra himmelen." 42 De sagde: "Er ikke dette Jesus, Josefs søn, og kender vi ikke Hans far og mor? Hvordan kan Han da sige: Jeg er kommet ned fra himmelen?" 43 Derfor tog Jesus til modmæle og sagde til dem: "Klag jer ikke imellem! 44 Ingen kan komme til Mig uden at Faderen, som har sendt Mig, drager ham. Og Jeg skal rejse ham op på den sidste dag. 45 Der står skrevet i profeterne: Og de skal alle være lært af Gud. Så enhver som har hørt og lært af Faderen, kommer til Mig. 46 Ikke således at nogen har set Faderen, uden Han som er fra Gud. Han har set Faderen. 47 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som tror på Mig, har evig liv. 48 Jeg er livets brød. 49 Deres fædre åd manna i ørkenen, og de døde. 50 Dette er brødet som kommer ned fra himmelen, for at man skal æde af det og ikke dø. 51 Jeg er det levende brød som kommer ned fra himmelen. Hvis nogen æder af dette brød, skal han leve evigt. Og brødet som Jeg skal give, er Mit kød, som Jeg vil give for verdens liv." 52 Derfor trættede jøderne med hinanden og sagde: "Hvordan kan Denne Mand give os Sit kød at æde?" 53 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Hvis I ikke æder Menneskesønnens kød og drikker Hans blod, har I ikke liv i jer. 54 Den som æder Mit kød og drikker Mit blod, har evig liv, og ham skal Jeg rejse op på den sidste dag. 55 For Mit kød er i sandhed mad, og Mit blod er i sandhed drikke. 56 Den som æder Mit kød og drikker Mit blod, bliver i Mig, og Jeg bliver i ham. 57 På samme måde som den levende Fader udsendte Mig, og Jeg lever ved Faderen, således skal også den som eder Mig, leve ved Mig. 58 Dette er brødet som kommer ned fra himmelen, ikke som mannaen jeres fædre spiste og siden døde. Den som eder dette brød, skal leve evig." 59 Dette sagde Han mens Han underviste i synagogen i Kapernaum. 60 Mange af Hans disciple som hørte dette, sagde da: "Dette er hård tale, hvem kan høre på den?" 61 Siden Jesus vidste med Sig Selv at Hans disciple klagede over dette, sagde Han til dem: "Er dette til anstød for jer? 62 Hvad da om I skulle se Menneskesønnen stige der op hvor Han var før? 63 Det er Ånden som giver liv. Kødet gavner ingenting. De Ord som Jeg taler til jer, er ånd, og de er liv. 64 Men der er nogen af jer som ikke tror." For Jesus vidste fra begyndelsen hvem det var som ikke troede, og hvem det var som ville forråde Ham. 65 Og Han sagde: "Derfor har Jeg sagt jer at ingen kan komme til Mig uden at det bliver givet ham af Min Far." 66 Efter den tid trak mange af Hans disciple sig tilbage og gik ikke længere omkring sammen med Ham. 67 Da sagde Jesus til de tolv: "Vil I også gå bort?" 68 Men Simon Peter svarede Ham: "Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord. 69 Og vi er kommet til tro og erkendt at Du er Kristus, Den levende Guds Søn." 70 Jesus svarede dem: "Har Jeg ikke udvalgt jer tolv? Og en af jer er en djævel." 71 Han sigtede til Judas Iskariot, Simons søn, for det var han som skulle forråde Ham, han som var en af de tolv.

Joh.7 1 Siden gik Jesus omkring i Galilæa. Han ville ikke gå omkring i Judæa, fordi jøderne var ude efter at dræbe Ham. 2 Jødernes højtid, løvhyttefesten, var nær. 3 Derfor sagde Hans brødre til Ham: "Drag bort herfra og til Judæa, så også Dine disciple kan se de gerninger Du gør. 4 Der er jo ingen som gør noget i hemmelighed når han ønsker at blive offentlig kendt. Hvis Du gør disse gerninger, så vis Dig Selv for verden." 5 For ikke engang Hans brødrene troede på Ham. 6 Da sagde Jesus til dem: "Min tid er endnu ikke kommet, men for jer er tiden altid inde. 7 Verden kan ikke hade jer, men den hader Mig, fordi Jeg vidner om den at dens gerninger er onde. 8 Gå op til jeres højtid. Jeg går ikke op til denne højtid endnu, for Min tid er endnu ikke fuldt ud kommet." 9 Efter at Han havde sagt dette til dem, blev Han i Galilæa. 10 Men efter at Hans brødrene havde draget op, drog også Han op til højtiden, ikke åbenlyst, men i hemmelighed. 11 Jøderne ledte efter Ham på højtiden, og de sagde: "Hvor er Han?" 12 Der var megen snak om Ham blandt folket. Nogen sagde: "Han er god." Andre sagde: "Nej, tværtimod, Han forfører folket." 13 Men ingen snakkede åbent ud om Ham af frygt for jøderne. 14 Da det var midt under højtiden, gik Jesus op i templet og underviste. 15 Jøderne undrede sig og sagde: "Hvordan kan Denne Mand forstå Skriften når Han aldrig har fået oplæring?" 16 Jesus svarede dem og sagde: "Min lære er ikke Min Egen, men tilhører Ham som har sendt Mig. 17 Om nogen vil gøre Hans vilje, da skal han kende om læren er af Gud, eller om Jeg taler ud fra Mig Selv. 18 Den som taler ud fra sig selv, vil selv tage æren. Men Den som vil give æren til Ham som har sendt Ham, Han er sandfærdig, og i Ham er der ingen uretfærdighed. 19 Har ikke Moses givet jer loven? Og ingen af jer holder loven. Hvorfor forsøger I at dræbe Mig?" 20 Folket svarede og sagde: "Du har en dæmon. Hvem forsøger at dræbe Dig?" 21 Jesus svarede og sagde til dem: "Én gerning gjorde Jeg, og alle I undrer jer. 22 Derfor gav Moses jer omskærelsen - ikke sådan at den er fra Moses, men fra fædrene -, og I omskærer et menneske på sabbaten. 23 Hvis et menneske bliver omskåret på en sabbat, således at Moseloven ikke skal brydes, hvorfor er I da vredes på Mig fordi Jeg gjorde et menneske helt raskt på en sabbat? 24 Døm ikke efter det I ser, men fæld en retfærdig dom!" 25 Nogen af dem fra Jerusalem sagde da: "Er ikke dette Ham de forsøger at få dræbt? 26 Men se! Han taler frimodig, og de siger ingenting til Ham. Er rådsherrerne virkelig kommet til erkendelse af at Han i sandhed er Kristus? 27 Vi ved da hvor Denne er fra. Men når Kristus kommer, ved ingen hvor Han er fra." 28 Da råbte Jesus ud mens Han lærte i templet, og sagde: "I kender Mig og ved hvor Jeg er fra. Og Jeg er ikke kommet af Mig Selv, men Han som sendte Mig, er sandfærdig, Han som I ikke kender. 29 Men Jeg kender Ham, for Jeg er fra Ham, og Han sendte Mig." 30 Derfor ville de tage Ham. Men ingen lagde hånd på Ham, for Hans time var endnu ikke kommet. 31 Men mange af folket troede på Ham og sagde: "Når Kristus kommer, vil Han da gøre flere tegn end dem som Denne har gjort?" 32 Farisæerne hørte at folkemængden snakkede således om Ham, og farisæerne og ypperstepræsterne sendte tjenere ud for at tage Ham. 33 Da sagde Jesus til dem: "Jeg skal være hos jer endnu en lille stund, og så går Jeg bort til Ham som sendte Mig. 34 I skal lede efter Mig og ikke finde Mig, og der Jeg er, der kan I ikke komme." 35 Da sagde jøderne til hinanden: "Hvor vil Han drage, siden vi ikke skal finde Ham? Han vil vel ikke drage til dem som er spredt blandt grækerne og lære grækerne? 36 Hvad betyder det ord Han sagde: I skal søge Mig og ikke finde Mig, og der Jeg er, der kan I ikke komme?" 37 På den sidste dag, den store dag i højtiden, stod Jesus frem, råbte ud og sagde: "Om nogen tørster, han skal komme til Mig og drikke. 38 Den som tror på Mig, som Skriften har sagt, ud fra hans indre skal der flyde strømme af levende vand." 39 Men dette sagde Han om Ånden, Den som skulle blive givet dem som troede på Ham. For Den Hellige Ånd var endnu ikke givet, siden Jesus endnu ikke var herliggjort. 40 Mange i folkemængden som hørte dette ord, sagde da: "Han er i sandhed Profeten." 41 Andre sagde: "Han er Kristus." Men nogen sagde: "Skal Kristus komme fra Galilæa? 42 Har ikke Skriften sagt at Kristus kommer fra Davids æt og fra byen Betlehem, som David var fra?" 43 Således blev det splid blandt folket på grund af Ham. 44 Nu ville nogen af dem gribe Ham, men ingen lad hånd på Ham. 45 Så kom tjenerne tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne, som spurte dem: "Hvorfor har I ikke taget Ham med?" 46 Tjenerne svarede: "Aldrig har noget menneske talt således som Dette Menneske!" 47 Da svarede farisæerne dem: "Er også I forført? 48 Har vel nogen af rådsherrerne eller farisæerne troet på Ham? 49 Men denne folkehob som ikke kender loven, er forbandet." 50 Nikodemus, han som kom til Jesus om natten og selv var en af dem, siger da til dem: 51 "Dømmer vor lov et menneske før den hører ham og ved hvad han gør?" 52 De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Undersøg og se at ingen profet har stået frem fra Galilæa!" 53 Og hver og en gik hjem til sit eget hus.

Joh.8 1 Men Jesus gik ud til Oliebjerget. 2 Tidlig om morgenen kom Han igen ind i templet, og al folket kom til Ham. Og Han satte sig ned og lærte dem. 3 Da kom de skriftlærde og farisæerne til Ham med en kvinde som var grebet i ægteskabsbrud. Og da de havde ført hende frem midt imellem dem, 4 sagde de til Ham: "Mester, denne kvinde blev grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. 5 I loven har Moses befalet os at sådanne skal stenes. Men hvad siger Du?" 6 Dette sagde de for at prøve Ham, så de kunne få noget at anklage Ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med fingeren, som om Han ikke hørte. 7 Men da de fortsatte at spørge Ham, rettede Han Sig op og sagde til dem: "Den syndfrie blandt jer skal først kaste sten på hende." 8 Og på ny bøjede Han sig ned og skrev på jorden. 9 Men de som hørte dette, blev dømt af sin samvittighed og gik bort, én efter én, de ældste først, så alle de andre. Og Jesus blev alene igen med kvinden som stod midt på området. 10 Da Jesus havde rejst Sig og ikke så andre end kvinden, sagde Han til hende: "Kvinde, hvor er dine anklagere? Har ingen fordømt dig?" 11 Hun sagde: "Ikke én, Herre." Jesus sagde til hende: "Heller ikke Jeg fordømmer dig. Gå bort og synd ikke mere!" 12 Da talte Jesus på ny til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den som følger Mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys." 13 Da sagde farisæerne til Ham: "Du vidner om Dig Selv. Dit vidnesbyrd er ikke sandt." 14 Jesus svarede og sagde til dem: "Selv om Jeg vidner om Mig Selv, er Mit vidnesbyrd sandt, for Jeg ved hvor Jeg kommer fra og hvor Jeg går. Men I ved ikke hvor Jeg kommer fra og hvor Jeg går. 15 I dømmer efter kødet. Jeg dømmer ingen. 16 Men alligevel, om Jeg dømmer, er Min dom sand. For Jeg er ikke alene om den, men Jeg er sammen med Faderen som sendte Mig. 17 Der står også skrevet i jeres lov at to menneskers vidnesbyrd er sandt. 18 Jeg er Den som vidner om Mig Selv, og Faderen som sendte Mig, vidner om Mig." 19 Da sagde de til Ham: "Hvor er Din Far?" Jesus svarede: "I kender hverken Mig eller Min Far. Hvis I havde kendt Mig, havde I også kendt Min Far." 20 Disse ord talte Jesus ved tempelkisten, mens Han underviste i templet. Og ingen lagde hånd på Ham, for Hans time var endnu ikke kommet. 21 Da sagde Jesus til dem igen: "Jeg går bort, og I skal lede efter Mig, og I skal dø i jeres synd. Hvor Jeg går, kan I ikke komme." 22 Så sagde jøderne: "Kommer Han til at tage livet af Sig, siden Han siger: Dit Jeg går, kan I ikke komme?" 23 Han sagde til dem: "I er nedenfra. Jeg er ovenfra. I er af denne verden. Jeg er ikke af denne verden. 24 Derfor sagde Jeg til jer at I skal dø i jeres synder. For dersom I ikke tror at Jeg er Den Jeg er, skal I dø i jeres synder." 25 Da sagde de til Ham: "Hvem er Du?" Jesus sagde til dem: "Akkurat det som Jeg har sagt jer fra begyndelsen. 26 Jeg har meget at sige og at dømme om jer. Men Han som sendte Mig, er sandfærdig. Og Jeg taler til verden alt det som Jeg har hørt fra Ham." 27 De forstod ikke at Han talte til dem om Faderen. 28 Så sagde Jesus til dem: "Når I ophøjer Menneskesønnen, da skal I vide at Jeg er Den Jeg er, og at Jeg ikke gør noget af Mig Selv. Men Jeg taler alt således som Min Far lærte Mig. 29 Han som sendte Mig, er med Mig. Faderen har ikke ladet Mig blive alene tilbage, for Jeg gør altid det som behager Ham." 30 Da Han talte disse ord, var der mange som kom til tro på Ham. 31 Da sagde Jesus til de jøder som var kommet til tro på Ham: "Hvis I bliver i Mit ord, er I i sandhed Mine disciple. 32 Og I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre I fri." 33 De svarede Ham: "Vi er Abrahams æt og har aldrig været trælle under nogen. Hvordan kan Du sige: I skal blive frie?" 34 Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som gør synd, er syndens træl. 35 Trællen bliver ikke i huset til evig tid. Sønnen bliver der til evig tid. 36 Så hvis Sønnen gør jer fri, da bliver I virkelig frie." 37 "Jeg ved at I er af Abrahams æt, men I søger at dræbe Mig, fordi Mit ord ikke har nogen plads hos jer. 38 Jeg taler det Jeg har set hos Min Far, og I gør det I har set hos jeres far." 39 De svarede og sagde til Ham: "Abraham er vor far." Jesus sagde til dem: "Hvis I var Abrahams børn, ville I have gjort Abrahams gerninger. 40 Men nu forsøger I at dræbe Mig, et Menneske som har fortalt jer sandheden som Jeg har hørt fra Gud. Abraham gjorde ikke sådan. 41 I gør jeres fars gerninger." Da sagde de til Ham: "Vi blev ikke født i hor. Vi har én Far - Gud." 42 Jesus sagde til dem: "Hvis Gud var jeres Far, havde I elsket Mig, for Jeg er udgået fra Gud og kommet hid. Jeg er heller ikke kommet af Mig Selv, men Han sendte Mig. 43 Hvorfor forstår I ikke Min tale? Fordi I ikke er i stand til at høre Mit ord. 44 I er af deres far, djævelen, og I vil følge jeres fars lyster. Han var en morder fra begyndelsen og står ikke i sandheden, for der er ingen sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han ud fra sit eget, for han er en løgner og løgnens far. 45 Men fordi Jeg taler sandheden, tror I Mig ikke. 46 Hvem af jer kan overbevise Mig om synd? Og hvis Jeg siger sandheden, hvorfor tror I Mig ikke? 47 Den som er af Gud, hører Guds ord. Derfor hører I ikke, fordi I ikke er af Gud." 48 Da svarede jøderne og sagde til Ham: "Siger vi ikke med rette at Du er en samaritan og besat af en dæmon?" 49 Jesus svarede: "Jeg har ingen dæmon. Men Jeg ærer Min Far, og I vanærer Mig. 50 Jeg søger ikke Min Egen ære. Der er En som søger den og dømmer. 51 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Om nogen holder fast på Mit ord, skal han aldrig i evighed se døden." 52 Da sagde jøderne til Ham: "Nu ved vi at Du er en dæmon! Abraham er død og det samme er profeterne, og Du siger: Om nogen holder fast på Mit ord, skal han aldrig i evighed smage døden. 53 Er Du større end vor far Abraham, som er død? Også profeterne er døde. Hvem er det Du udgiver Dig for at være?" 54 Jesus svarede: "Hvis Jeg ærer Mig selv, er Min ære ingenting. Det er Min Far som ærer Mig, Ham I omtaler som deres Gud. 55 Alligevel har I ikke kendt Ham, men Jeg kender Ham. Hvis Jeg siger: Jeg kender Ham ikke, er Jeg en løgner som I. Men Jeg kender Ham og holder Hans ord. 56 Jeres far Abraham frydede sig over at se Min dag, og han så den og glædede sig." 57 Da sagde jøderne til Ham: "Du er endnu ikke halvtreds år gammel, og Du har set Abraham?" 58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Jeg er før Abraham var." 59 Da tog de op stene for at kaste på Ham. Men Jesus skjulte Sig og gik ud af templet. Han gik midt imellem dem og kom forbi på denne måde.

Joh.9 1 Da Jesus gik videre, fik Han øje på en mand som havde været blind fra fødselen af. 2 Hans Disciplene spurte Ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, siden han blev født blind?" 3 Jesus svarede: "Hverken denne mand eller hans forældre har syndet, men dette skete for at Guds gerninger skulle blive åbenbart på ham. 4 Medens det endnu er dag, må Jeg gøre Hans gerninger som har sendt Mig. Natten kommer da ingen kan arbejde. 5 Så længe Jeg er i verden, er Jeg verdens lys." 6 Da Han havde sagt alt dette, spyttede Han på jorden og lavede en dynd af spyttet. Han tog dyndet og smurte på den blindes øjne. 7 Og Han sagde til ham: "Gå og vask dig i Siloa-dammen!" - det betyder "Udsendt." Så gik manden og vaskede sig og kom seende tilbage. 8 Da sagde naboerne og de som tidligere havde set at han var blind: "Er ikke dette han som sad og tiggede?" 9 Nogen sagde: "Det er ham." Andre sagde: "Han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig." 10 Derfor sagde de til ham: "Hvordan blev dine øjne åbnet?" 11 Han svarede og sagde: "Et Menneske som hedder Jesus, lavede dynd og smurte mine øjne og sagde til mig: Gå til Siloa-dammen og vask dig. Så gik jeg og vaskede mig, og jeg fik synet." 12 Da sagde de til ham: "Hvor er Han?" Han sagde: "Jeg ved ikke." 13 De førte ham som havde været blind, til farisæerne. 14 Det var sabbat da Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne. 15 Derfor spurte også farisæerne ham igen om hvordan han havde fået synet. Han sagde til dem: "Han lagde dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og jeg ser." 16 Derfor sagde nogle af farisæerne: "Dette Mennesket er ikke fra Gud, for Han holder ikke sabbaten." Andre sagde: "Hvordan kan et menneske som er en synder, gøre sådanne tegn?" Og det blev strid blandt dem. 17 De henvendte sig igen til den blinde: "Hvad siger du om Ham siden Han åbnede dine øjne?" Han sagde: "Han er en profet." 18 Men jøderne troede ikke på det som blev fortalt om ham, at han havde vært blind og fået synet, før de havde kaldet hans forældrene som havde fået synet til sig. 19 De spurte dem og sagde: "Er dette jeres søn, som I siger blev født blind? Hvordan kan han nu se?" 20 Hans forældre svarede dem og sagde: "Vi ved at dette er vor søn, og at han blev født blind. 21 Men hvad det kommer af at han nu ser, det ved vi ikke. Vi ved heller ikke hvem som åbnet hans øjne. Han er gammel nok, spørg ham selv! Han kan snakke for sig selv." 22 Dette sagde forældrene hans fordi de var bange for jøderne. Jøderne var nemlig allerede blevet enige om at dersom nogen bekendte Ham som Kristus, skulle han blive udstødt af synagogen. 23 Derfor sagde hans forældre: "Han er gammel nok, spørg ham selv!" 24 Så kaldte de manden som havde vært blind til sig for anden gang, og sagde til ham: "Giv Gud æren! Vi ved at Denne Mand er en synder." 25 Han svarede og sagde: "Om Han er en synder, ved jeg ikke. En ting ved jeg: Selv om jeg var blind, ser jeg nu." 26 Da sagde de til ham nok en gang: "Hvad gjorde Han med dig? Hvordan åbnet Han øjne dine?" 27 Han svarede dem: "Jeg har allerede fortalt jer det, og I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det en gang til? Vil også I blive disciple af Ham?" 28 Da hånede de ham og sagde: "Du er discipel af Ham, men vi er disciple af Moses. 29 Vi ved at Gud talte til Moses. Men hvor Denne kommer fra, ved vi ikke." 30 Manden svarede og sagde til dem: "Det er da forunderligt, at I ikke ved hvor Han er fra, og Han åbnet øjne mine? 31 Vi ved da at Gud ikke hører syndere. Men om nogen tilbeder Gud og gør Hans vilje, så hører Han ham. 32 Helt fra tidens begyndelse har det været uhørt at nogen åbnede øjne til en som var født blind. 33 Hvis Denne ikke var fra Gud, kunne Han ikke gøre noget sådant." 34 De svarede ham: "Hele du er født i synder, og du vil lære os?" Og de kastede ham ud. 35 Jesus fik at høre de havde kastet ham ud. Og da Han havde fundet ham, sagde Han til ham: "Tror du på Guds Søn?" 36 Han svarede og sagde: "Hvem er Han, Herre, så jeg kan tro på Ham?" 37 Jesus sagde til ham: "Du har allerede set Ham. Han som taler med dig, Ham er det." 38 Da sagde han: "Herre, jeg tror!" Og han tilbad Ham. 39 Jesus sagde: "Til dom er Jeg kommet ind i denne verden, så de som ikke ser, skal få se, og de som ser, skal blive blinde." 40 Nogen af farisæerne som var med Ham, hørte da disse ord og sagde til Ham: "Er vi også blinde?" 41 Jesus sagde til dem: "Havde I været blinde, havde I ikke haft nogen synd. Men nu siger I: Vi ser. Derfor består jeres synd.

Joh.10 1 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som ikke går ind i fåre-folden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. 2 Men den som går ind gennem døren, er fårnes hyrde. 3 For ham åbner dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og leder dem ud. 4 Når han fører sine egne får ud, går han foran dem. Fårene følger ham, for de kender hans røsten. 5 Men en fremmed vil de slet ikke følge; de vil flygte fra ham, for de kender ikke røsten til den fremmede." 6 Jesus brugte denne lignelse, men de forstod ikke hvad det var Han sagde til dem. 7 Da sagde Jesus til dem igen: "Sandelig sandelig siger Jeg jer: Jeg er døren ind til fårene. 8 Alle som er kommet før Mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. 9 Jeg er døren. Hvis nogen går ind gennem Mig, skal han blive frelst, og han skal gå ind og gå ud og finde føde. 10 Tyven kommer ikke for noget andet end for at stjæle og dræbe og ødelægge. Jeg er kommet for at de skal have liv, og det i overflod. 11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde giver Sit liv for fårene. 12 Men en vikar, en som ikke er hyrde og som ikke ejer fårene, når han ser ulven komme, forlader han fårene og flygter. Og ulven kaster sig over fårene og spreder dem. 13 Vikaren flygter fordi han er en vikar og ikke har omsorg for fårene. 14 Jeg er den gode hyrde, Jeg kender Mine, og Jeg er kendt af Mine. 15 Som Faderen kender Mig, således kender også Jeg Faderen. Jeg giver Mit liv for fårene. 16 Jeg har andre får, som ikke er af denne hjort. Dem må Jeg også lede, og de skal høre Min røst. Det skal være én flok og én hyrde. 17 Derfor elsker Min Far Mig, fordi Jeg giver Mit liv, for at Jeg skal tage det igen. 18 Ingen tager det fra Mig, men Jeg giver det af Mig Selv. Jeg har magt til at sætte det til, og Jeg har magt til at tage det igen. Dette bud har Jeg fået af Min Far." 19 Så blev der igen splid blandt jøderne på grund af disse ord. 20 Mange af dem sagde: "Han har en dæmon og er gal. Hvorfor hører I på Ham?" 21 Andre sagde: "Sådanne ord kan ikke være fra en dæmonbesat. En dæmon kan vel ikke åbne øjne på en blind?" 22 Festen til minde om templets indvielse blev nu holdt i Jerusalem, og det var vinter. 23 Jesus gik omkring i templet, i Salomons buegang. 24 Da flokkede jøderne sig om Ham og sagde til Ham: "Hvor længe vil Du holde os spændte? Hvis Du er Kristus, så sig det lige ud." 25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, men I tror ikke. De gerninger Jeg gør i Min Fars navn, de vidner om Mig. 26 Men I tror ikke fordi I ikke er af Mine får, som Jeg sagde til jer. 27 Mine får hører Min røst, og Jeg kender dem, og de følger Mig. 28 Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt. Ingen skal heller ikke rive dem ud af Min hånd. 29 Min Far, som har givet dem til Mig, er større end alle. Og ingen er i stand til at rive dem ud af Min Fars hånd. 30 Jeg og Faderen, Vi er et." 31 Da tog jøderne sten op igen for at stene Ham. 32 Jesus svarede dem: "Mange gode gerninger fra Min Far har Jeg vist jer. For hvilken af disse gerninger stener I Mig?" 33 Jøderne svarede Ham og sagde: "For en god gerning stener vi Dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi Du som er et Menneske, gør Dig Selv til Gud." 34 Jesus svarede dem: "Står det ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder? 35 Hvis Han kaldte dem guder, dem som Guds ord kom til - og Skriften kan ikke gøres ugyldig -, 36 kan I da sige om Ham som Faderen helligede og sendte til verden: Du taler gudsbespottelig, fordi Jeg sagde: Jeg er Guds Søn? 37 Hvis Jeg ikke gør Min Fars gerninger, så tro Mig ikke. 38 Men hvis Jeg gør dem, så tro gerningerne, selv om I ikke tror Mig, så kan I vide og tro at Faderen er i Mig og Jeg i Ham." 39 Derfor forsøgte de på ny at gribe Ham, men Han gik bort og slap ud af deres hænder. 40 Igen drog Han tilbage til den anden side af Jordan, til det sted hvor Johannes først døbte, og der blev Han. 41 Da var der mange som kom til Ham, og de sagde: "Johannes gjorde ingen tegn, men alt det Johannes fortalte om Denne mand, var sandt." 42 Og der mange kom til at tro på Ham.

Joh.11 1 Der var en mand der som var syg, Lasarus fra Betania, den by hvor Maria og hendes søster Martha boede. 2 Det var den Maria som salvede Herren med velduftende salveolie og tørrede Hans fødder med sit hår. Hendes bror, Lasarus, var syg. 3 Derfor sendte søstrene bud efter Ham og sagde: "Herre, se, han som Du elsker, er syg." 4 Da Jesus hørte det, sagde Han: "Denne sygdommen er ikke til døden, men for Guds æres skyld, for at Guds Søn skal blive herliggjort ved den." 5 Jesus elskede Marta og hendes søster og Lasarus. 6 Da Jesus hørte at han var syg, blev Han endnu to dage på det sted Han var. 7 Derefter siger Han til Sine disciple: "Lad os drage til Judæa igen." 8 Disciplene sagde til Ham: "Rabbi, nylig forsøgte jøderne at stene Dig, og så drager Du derhen igen?" 9 Jesus svarede: "Er en dag ikke på tolv timer? Hvis nogen vandrer om dagen, snubler han ikke, for han ser denne verdens lys. 10 Men den som vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham." 11 Alt dette sagde Han, og derefter siger Han til dem: "Vor ven Lasarus sover, men Jeg drager hen for at vække ham op." 12 Da sagde Hans disciple: "Herre, hvis han har sovet, vil han blive rask." 13 Men Jesus havde talte om hans død, mens de troede at Han talte om søvnens hvile. 14 Så sagde Jesus lige ud til dem: "Lasarus er død. 15 For jeres skyld er Jeg glad at Jeg ikke var der, så at I kan få tro. Men lad os alligevel gå til ham." 16 Thomas, som bliver kaldet Tvillingen, sagde da til sine med-disciple: "Lad os også drage, så vi kan dø sammen med Ham." 17 Da Jesus så kom frem, fandt Han at Lasarus allerede havde ligget i graven i fire dage. 18 Betania lå lige ved Jerusalem, omtrent femten stadier borte. 19 Mange af jøderne var kommet til kvinderne som var sammen med Marta og Maria, for at trøste dem i sorgen over deres bror. 20 Med det samme Marta hørte at Jesus kom, gik hun Ham i møde. Men Maria sad tilbage i huset. 21 Marta sagde da til Jesus: "Herre, hvis Du havde vært her, havde min bror ikke vært død. 22 Men også nu ved jeg at alt det Du beder Gud om, vil Gud give Dig." 23 Jesus siger til hende: "Din bror skal stå op igen." 24 Marta siger til Ham: "Jeg ved at han skal stå op igen i opstandelsen på den sidste dag." 25 Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet. Den som tror på Mig, skal leve selv om han dør. 26 Og hver den som lever og tror på Mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?" 27 Hun sagde til Ham: "Ja, Herre, jeg tror at Du er Kristus, Guds Søn, Han som kommer til verden." 28 Da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte i al stilhed på sin søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder på dig." 29 Idet samme hun hørte dette, rejste hun sig straks op og kom til Ham. 30 Nu var Jesus endnu ikke kommet ind i byen, men var på det sted hvor Marta havde mødt Ham. 31 Jøderne som var sammen med hende i huset og trøstede hende, så at Maria straks rejste sig og gik ud. Da fulgte de med hende og sagde: "Hun går til graven for at græde der." 32 Da Maria kom der hvor Jesus var og fik Ham at se, faldt hun ned ved Hans fødder og sagde til Ham: "Herre, hvis Du havde været her, havde min bror ikke været død." 33 Da Jesus så hende græde og jøderne som kom sammen med hende, græde, blev Han oprørt i ånden og bevæget. 34 Han sagde: "Hvor har I lagt ham?" De sagde til Ham: "Herre, kom og se!" 35 Jesus græd. 36 Da sagde jøderne: "Se hvor Han elskede ham!" 37 Nogen af dem sagde: "Kunne ikke Denne, Han som åbnet den blindes øjne, også have gjort det således at denne manden slap for at dø?" 38 Da Jesus kommer hen til graven, bliver Han igen oprørt i Sit indre. Graven var en hule, og en sten lå foran den. 39 Jesus siger: "Tag stenen bort!" Martha, den afdødes søster, siger til Ham: "Herre, han lugter allerede, for det er jo den fjerde dag." 40 Jesus siger til hende: "Sagde Jeg dig ikke at hvis du tror, skal du få Guds herlighed at se?" 41 Da tog de stenen bort fra stedet hvor den døde lå. Jesus løftede blikket og sagde: "Far, Jeg takker Dig for at Du har hørt Mig. 42 Jeg ved at Du altid hører Mig, men på grund af folkemængden som står rundt her, sagde Jeg dette, for at de skal tro at der er Du som har sendt Mig." 43 Da Han havde sagt alt dette, råbte Han med høj røst: "Lazarus, kom her ud!" 44 Han som havde været død, kom ud, ombundet på hænder og fødder med ligklæder. Hans ansigt var omhyllet af et tørklæde. Jesus siger til dem: "Løs ham og lad ham gå!" 45 Mange af de jøder som var kommet til Maria og som havde set det Jesus gjorde, kom da til tro på Ham. 46 Men nogen af dem gik hen til farisæerne og fortalte dem om det Jesus havde gjort. 47 Da samlede ypperstepræsterne og farisæerne Rådet og sagde: "Hvad skal vi gøre? For Dette Menneske gør mange tegn. 48 Hvis vi lader Ham fortsætte på denne måde, vil alle komme til tro på Ham, og romerne vil komme og tage både stedet og folket fra os." 49 Men en af dem, Kaifas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: "I forstår ingenting, 50 og I tænker heller ikke over at det er bedre for os at et menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde." 51 Dette sagde han ikke af sig selv. Men fordi han var ypperstepræst det år, profeterede han at Jesus skulle dø for folket, 52 ja, ikke bare for det folket, men også for at Han skulle samle de Guds børn som er spredt rundt omkring. 53 Fra den dag havde de bestemt sig for at dræbe Ham. 54 Derfor gik Jesus ikke længere åbenlyst omkring blandt jøderne, men drog derfra til landet lige ved ørkenen, til en by som hedder Efraim. Der holdt Han Sig sammen med Sine disciple. 55 Men jødernes påske var nær, og før påsken drog mange fra landet op til Jerusalem for at rense sig. 56 De ledte da efter Jesus, og talte indbyrdes mens de stod i templet: "Hvad tror I, kommer Han slet ikke til højtiden?" 57 Både ypperstepræsterne og farisæerne havde givet befaling om at dersom nogen vidste hvor Han var, skulle han melde om det, så de kunne gribe Ham.

Joh.12 1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lasarus boede, han som havde været død og som Han havde vækkede op fra de døde. 2 Der lavede de et festmåltid for Ham. Marta vartede op, mens Lasarus var en af dem som sad til bords med Ham. 3 Da tog Maria et pund meget kostbar olie af nardus, salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset blev fyldt af duften af salveolien. 4 Men en af Hans disciple, Judas Iskariot, Simons søn, han som skulle forråde Ham, sagde: 5 "Hvorfor blev denne velduftende salveolien ikke solgt for tre hundrede denarer og pengene givet til de fattige?" 6 Dette sagde han ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen, og han tog stadig af det som blev lagt i den. 7 Men Jesus sagde: "Lad hende være i fred! Hun har gemt denne olie til dagen for Min gravfærd. 8 De fattige har I jo altid hos jer, men Mig har I ikke altid." 9 En stor mængde af jøderne vidste nu at Han var der. Og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for at se Lasarus, som Han havde vagt op fra de døde. 10 Men ypperstepræsterne besluttede at også dræbe Lasarus, 11 for på grund af ham gik mange af jøderne her ud, og de troede på Jesus. 12 Dagen efter var en stor folkemængde kommet til højtiden. Da de hørte at Jesus var på vej til Jerusalem, 13 tog de grene af palmetræer og gik ud for at møde Ham, og de råbte: Hosianna! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! Israels Konge! 14 Da Jesus havde fundet et ungt æsel, satte Han sig på det, således der står skrevet: 15 Frygt ikke, Sions datter. Se, din Konge kommer, siddende på en æselføl. 16 Hans Disciple forstod ikke alt dette til at begynde med. Men da Jesus var herliggjort, huskede de at alt dette var skrevet om Ham, og at de havde gjort dette for Ham. 17 Folkeskaren vidnede derfor om dette, de som havde været sammen med Ham da Han kaldte Lasarus ud fra graven og rejste ham op fra de døde. 18 Derfor gik også folket Ham i møde, fordi de hørte at Han havde gjort dette tegn. 19 Farisæerne sagde da til hinanden: "I ser at I ikke får udrettet noget. Se, al verden følger efter Ham!" 20 Blandt dem som kom op for at tilbede under højtiden, var der nogle grækere. 21 De kom til Filip, som var fra Betsaida i Galilæa, og spurte ham og sagde: "Herre, vi vil se Jesus." 22 Filip kom og fortalte dette til Andreas, og derefter sagde Andreas og Filip det til Jesus. 23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommet da Menneskesønnen skal blive herliggjort. 24 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Hvis ikke hvedekornet kommer i jorden og dør, bliver det kun det ene korn. Men hvis det dør, bærer det megen frugt. 25 Den som elsker sit liv, skal miste det, men den som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evig liv. 26 Hvis nogen tjener Mig, må han følge Mig. Hvor Jeg er, der skal også Min tjener være. Hvis nogen tjener Mig, skal Min Far ære ham. 27 Nu er Min sjæl forfærdet, og hvad skal Jeg sige? Far, frels Mig fra denne time? Nej, netop derfor er Jeg kommet, til denne time. 28 Far, herliggør Dit navn!" Da kom en røst fra himmelen, som sagde: "Jeg har allerede herliggjort det og skal igen herliggøre det." 29 Folket som stod der og hørte det, sagde da at det havde tordnet. Andre sagde: "En engel har talt til Ham." 30 Jesus svarede og sagde: "Denne røst kom ikke for Min skyld, men for jeres skyld. 31 Nu er denne verdens dom kommet. Nu bliver denne verdens hersker kastet ud. 32 Og Jeg, når Jeg bliver løftet op fra jorden, skal Jeg drage alle til Mig." 33 Dette sagde Han for at give til kende med hvilken død Han skulle dø. 34 Folket svarede Ham: "Vi har hørt ud fra loven at Kristus forbliver til evig tid. Hvordan kan Du da sig: Menneskesønnen skal blive løftet op? Hvem er denne Menneskesøn?" 35 Da sagde Jesus til dem: "Endnu en lille stund er lyset hos jer. Vandre mens I har lyset, så mørket ikke skal overvinde jer. Den som vandrer i mørket, ved ikke hvor han går. 36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn." Dette sagde Jesus, og så drog Han bort og blev skjult for dem. 37 Men selv om Han havde gjort så mange tegn for dem, troede de ikke på Ham, 38 for at profeten Esajas' ord skulle blive opfyldt, således han har sagt: Herre, hvem troede vort budskab? Og for hvem blev Herrens arm åbenbaret? 39 Derfor kunne de ikke tro, for Esajas sagde også: 40 Han har forblindet jeres øjne og forhærdet jeres hjerter, så de ikke skulle se med øjne og ikke forstå med hjertet og vende om, så Jeg kunne lege dem. 41 Alt dette sagde Esajas da han så Hans herlighed og talte om Ham. 42 Alligevel var der mange, selv blandt rådsherrerne, som troede på Ham. Men på grund af farisæerne bekendte de Ham ikke, så de ikke skulle blive udstødt fra synagogen. 43 For de elskede ære fra mennesker højere end ære fra Gud. 44 Men Jesus råbte og sagde: "Den som tror på Mig, tror ikke på Mig, men på Ham som sendte Mig. 45 Og den som ser Mig, ser Ham som har sendt Mig. 46 Jeg er kommet som et lys til verden, for at hver den som tror på Mig, ikke skal blive i mørket. 47 Hvis nogen hører Mine ord og ikke tror, dømmer Jeg ham ikke. For Jeg kom ikke for at dømme verden, men for at frelse verden. 48 Den som forkaster Mig og ikke tager imod Mine ord, har sin dommer: Ordet som Jeg har talt, det skal dømme ham på den sidste dag. 49 For Jeg har ikke talt af Mig selv. Men Faderen som har sendt Mig, gav Mig bud om hvad Jeg skulle sige og hvad Jeg skulle tale. 50 Jeg ved at Hans bud er evigt liv. Det som Jeg da taler, taler Jeg således som Faderen har sagt til Mig."

Joh.13 1 Det var før påskehøjtiden. Jesus vidste nu at Hans time var kommet, da Han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. Ligesom Han havde elsket Sine egne som var i verden, således elskede Han dem til det sidste. 2 Da måltidet var ovre, havde djævelen allerede lagt ind i hjertet til Judas Iskariot, Simons søn, at han skulle forråde Ham. 3 Jesus vidste at Faderen havde overgivet alt i Hans hænder, og at Han var kommet fra Gud og skulle gå til Gud. 4 Da rejser Han sig op fra måltidet og lægger Sine klæder fra sig, tager et håndklæde og binder det om Sig. 5 Derefter fylder Han vand i et fad og begynder at vaske disciplenes fødder og tørre dem med håndklædet Han har om Sig. 6 Så kommer Han til Simon Peter. Og Peter siger til Ham: "Herre, vasker Du mine fødder?" 7 Jesus svarede og sagde til ham: "Det Jeg gør, forstår du ikke nu, men du skal forstå det efter dette." 8 Peter siger til Ham: "Du skal slet ikke vaske mine fødder, ikke i al evighed!" Jesus svarede ham: "Hvis Jeg ikke vasker dig, har du ikke del med Mig." 9 Simon Peter siger til Ham: "Herre, ikke kun mine fødder, men også hænderne og hovedet!" 10 Jesus siger til ham: "Den som er badet, behøver blot at vaske fødderne, for han er ren over det hele. Også I er rene, men ikke alle." 11 For Han vidste hvem som ville forråde Ham. Derfor sagde Han: "I er ikke alle rene." 12 Da Han så havde vasket deres fødder og taget Sine klæder på Sig og sat sig ned igen, sagde Han til dem: "Forstår I hvad Jeg har gjort med jer? 13 I kalder Mig Mester og Herre, og det med rette, for det er Jeg. 14 Hvis da Jeg som er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, skylder også I at vaske til hverandres fødder. 15 Nu har Jeg givet jer et eksempel, for at I skal gøre som Jeg har gjort mod jer. 16 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre. Heller ikke er den som er udsendt, større end han som har sendt ham. 17 Hvis I skønner dette, er I salige, så sandt I gør det. 18 Jeg taler ikke om jer alle. Jeg ved hvem Jeg har udvalgt. Men for at Skriften kan blive opfyldt: Han som æder brød sammen med Mig, har løftet sin hæl mod Mig. 19 Nu fortæller Jeg jer dette før det sker, således at I, når det går i opfyldelse, kan tro at "Jeg er". 20 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som tager imod en som Jeg sender, tager imod Mig. Og den som tager imod Mig, tager imod Ham som har sendt Mig." 21 Da Jesus havde sagt dette, blev Han rystet i ånden, vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig siger Jeg jer: En af jer skal forråde Mig." 22 Da så disciplene på hinanden og undrede sig over hvem Han talte om. 23 En af disciplene, den som Jesus elskede, sad ved Jesu side og lænede sig mod Ham. 24 Simon Peter gjorde da tegn til ham for at han skulle spørge hvem det var Han talte om. 25 Da læner han sig bagover mod Jesu bryst og siger til Ham: "Herre, hvem er det?" 26 Jesus svarer: "Det er ham Jeg giver et stykke brød når Jeg har dyppet det." Efter at have dyppet brødet giver Han det til Judas Iskariot, søn af Simon. 27 Efter at han havde fået brødstykket, fór Satan ind i ham. Da siger Jesus til ham: "Det du gør, gør det snart!" 28 Men ingen ved bordet forstod hvorfor Han sagde dette til ham. 29 For nogen tænkte at siden Judas havde pengekassen, havde Jesus sagt til ham: "Køb det vi behøver til højtiden," eller de tænkte at han skulle give noget til de fattige. 30 Efter at Judas havde taget imod brødstykket, gik han ud straks. Og det var nat. 31 Da han havde gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i Ham. 32 Hvis Gud er herliggjort i Ham, skal Gud også herliggøre Ham i Sig Selv, og Han skal snart herliggøre Ham. 33 Børnlille! Jeg skal være hos jer en lille stund endnu. I kommer til at lede efter Mig. Og som Jeg sagde til jøderne: Hvor Jeg går hen, kan I ikke komme, det siger Jeg nu også til jer. 34 Et nyt bud giver Jeg jer, at I skal elske hinanden. Således Jeg har elsket jer, skal I elske hinanden. 35 Af dette skal alle forstå at I er Mine disciple, om I har kærlighed til hinanden." 36 Simon Peter siger til Ham: "Herre, hvor går Du?" Jesus svarede ham: "Hvor Jeg går, kan du ikke følge Mig nu. Men du skal følge Mig senere." 37 Peter siger til Ham: "Herre, hvorfor kan jeg ikke følge Dig nu? Jeg vil give mit liv for Dig." 38 Jesus svarede ham: "Vil du give dit liv for Mig? Sandelig, sandelig siger Jeg dig: Hanen skal ikke gale før du har fornægtet Mig tre gange."

Joh.14 1 "Lad ikke jeres hjerte forfærdes! Tro på Gud og tro på Mig! 2 I Min Fars hus er der mange rum. Hvis ikke, ville Jeg have sagt jer det. Jeg går for at gøre et sted i stand for jer. 3 Når Jeg er gået bort og har gjort et sted for jer i stand, skal Jeg komme igen og tage jer til Mig. For hvor Jeg er, der skal også I være. 4 I ved hvor Jeg går, og I kender vejen." 5 Tomas siger til Ham: "Herre, vi ved ikke hvor Du går, så hvordan kan vi vide vejen?" 6 Jesus siger til ham: "Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved Mig. 7 Havde I kendt Mig, havde I også kendt Min Far. Fra nu af kender I Ham og har set Ham." 8 Filip siger til Ham: "Herre, vis os Faderen, og det er nok for os." 9 Jesus siger til ham: "Så længe har Jeg vært hos jer, og alligevel kender du Mig ikke, Filip? Den som har set Mig, har set Faderen. Så hvordan kan du sige: Vis os Faderen? 10 Tror du ikke at Jeg er i Faderen og Faderen i Mig? De ord som Jeg taler til jer, taler Jeg ikke af Mig selv, men Faderen, som bliver i Mig, Han gør gerningerne. 11 Tro Mig at Jeg er i Faderen og Faderen i Mig. Hvis ikke, så tro Mig for selve gerningernes skyld. 12 Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Den som tror på Mig, han skal også gøre de gerninger Jeg gør. Han skal gøre større gerninger end disse, for Jeg går til Min Far. 13 Hvad som helst I beder om i Mit navn, det skal Jeg gøre, så Faderen skal blive herliggjort i Sønnen. 14 Dersom I beder om noget i Mit navn, skal Jeg gøre det. 15 Hvis I elsker Mig, så hold Mine bud. 16 Og Jeg vil bede Faderen, og Han skal give jer en anden Talsmand, for at Han skal blive hos jer til evig tid, 17 sandhedens Ånd, som verden ikke kan få, siden den hverken ser Ham eller kender Ham. Men I kender Ham, for Han bliver hos jer og skal være i jer. 18 Jeg skal ikke lade jer blive tilbage som forældreløse. Jeg skal komme til jer. 19 Endnu en lille stund og verden skal ikke se Mig længe, men I skal se Mig. For Jeg lever, og I skal leve. 20 På den dag skal I kende at Jeg er i Min Far og I i Mig og Jeg i jer. 21 Den som har Mine bud og holder dem, han er den som elsker Mig. Og den som elsker Mig, skal blive elsket af Min Far, og Jeg skal elske ham og åbenbare Mig for ham." 22 Judas, ikke Iskariot, siger til Ham: "Herre, hvad er grunden til at Du vil åbenbare Dig for os og ikke for verden?" 23 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvis nogen elsker Mig, vil han holde Mit ord. Og Min Far skal elske ham, og Vi skal komme til ham, og Vi skal have Vor bolig hos ham. 24 Den som ikke elsker Mig, holder ikke Mine ord. Og ordet som I hører, er ikke Mit, men Faderens, Han som har sendt Mig. 25 Alt dette har Jeg talt til jer mens Jeg endnu er hos jer. 26 Men Talsmanden, Den Hellige Ånd, som Faderen vil sende i Mit navn, Han skal lære jer alle ting og minde jer om alt det Jeg har sagt jer. 27 Fred efterlader Jeg jer, Min fred giver Jeg jer. Ikke som verden giver, giver Jeg jer. Lad ikke jeres hjerte forfærdes, og lad det heller ikke gribes af frygt! 28 I har hørt at Jeg har sagt til jer: Jeg går bort og kommer tilbage til jer. Dersom I elskede Mig, ville I glæde jer fordi Jeg sagde: Jeg går til Faderen. For Min Far er større end Mig. 29 Nu har Jeg fortalt jer det før det kommer, så I kan tro når det kommer. 30 Herefter skal Jeg ikke tale så meget med jer, for denne verdens fyrste kommer, og han har ingenting i Mig. 31 Men for at verden skal vide at Jeg elsker Faderen, så gør Jeg således Faderen har givet Mig befaling om. Stå op, lad os gå herfra!

Joh.15 1 Jeg er det sande vintræ, og Min Far er vingårdsmanden. 2 Hver gren på Mig som ikke bærer frugt, tager Han bort. Og hver gren som bærer frugt, beskærer Han, så den kan bære mere frugt. 3 I er alle rene på grund af det ord Jeg har talt til jer. 4 Bliv i Mig, så bliver Jeg i jer. Således som grenen ikke kan bære frugt af sig selv, uden at den bliver på vintræet, således kan heller ikke I bære frugt, uden at I bliver i Mig. 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den som bliver i Mig og Jeg i ham, bærer megen frugt. For uden Mig kan I slet ikke gøre noget. 6 Hvis nogen ikke bliver i Mig, bliver han kastet ud som grenen og visner. Og de samler dem og kaster dem på ilden, og de brænder. 7 Hvis I bliver i Mig og Mine ord bliver i jer, kan I bede om hvad I vil, og det skal blive gjort for jer. 8 I dette er Min Far herliggjort, at I bærer megen frugt. Og I skal være Mine disciple. 9 Således som Faderen har elsket Mig, på samme måde har også Jeg elsket jer. Bliv i Min kærlighed! 10 Hvis I holder Mine bud, bliver I, i Min kærlighed, på samme måde som Jeg har holdt Min Fars bud og bliver i Hans kærlighed. 11 Dette har Jeg sagt til jer for at Min glæde skal blive i jer, og for at jeres glæde skal blive fuldkommen. 12 Dette er Mit bud, at I skal elske hinanden som Jeg har elsket jer. 13 Ingen har større kærlighed end dette, at han giver sit liv for sine venner. 14 I er Mine venner, hvis I gør alt det Jeg befaler jer. 15 Jeg kalder jer ikke længer tjenere, for en tjener ved ikke hvad hans herre gør. Jer har Jeg kaldet venner, for alt det Jeg har hørt af Min Far, har Jeg bekendtgjort jer. 16 I har ikke udvalgt Mig, men Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt. Og jeres frugt skal vare, således at alt det I beder Faderen om i Mit navn, skal Han give jer. 17 Dette befaler Jeg jer, for at I skal elske hinanden. 18 Hvis verden hader jer, så ved I at den har hadet Mig før den hadet jer. 19 Hvis I var af verden, ville verden elske sit eget. Fordi I ikke er af verden, men fordi Jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. 20 Husk de ord Jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt Mig, skal de også forfølge jer. Har de holdt Mit ord, skal de også holde jeres ord. 21 Men alt dette skal de gøre mod jer for Mit navns skyld, siden de ikke kender Ham som har sendt Mig. 22 Havde ikke Jeg kommet og talt til dem, ville de ikke have haft synd, men nu har de ingen undskyldning for sin synd. 23 Den som hader Mig, hader også Min Far. 24 Havde Jeg ikke gjort gerninger iblandt dem som ingen andre har gjort, ville de ikke have haft synd. Men nu har de set dem, og de har hadet både Mig og Min Far. 25 Men dette skete for at det ord skulle blive opfyldt som er skrevet i deres lov: De hadede Mig uden grund. 26 Men når Talsmanden kommer, Han som Jeg skal sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd, som går ud fra Faderen, da skal Han vidne om Mig. 27 I skal også vidne, for I har været med Mig fra begyndelsen.

Joh.16 1 Alt dette har Jeg talt til jer for at I ikke skal tage anstød. 2 De skal udstøde jer af synagogerne. Ja, den tid kommer da enhver som dræber jer, skal tro at han gør Gud en tjeneste. 3 Dette skal de gøre mod jer fordi de ikke har kendt hverken Faderen eller Mig. 4 Men dette har Jeg sagt til jer, således at når den tid kommer, kan I huske at Jeg har fortalt jer det. Alt dette sagde Jeg ikke til jer fra begyndelsen af, for da var Jeg hos jer. 5 Men nu går Jeg bort til Ham som har sendt Mig, og ingen af jer spørger Mig: Hvor går Du hen? 6 Men fordi Jeg har sagt jer alt dette, har sorg fyldt jeres hjerte. 7 Alligevel siger Jeg jer sandheden. Det er til det bedste for jer at Jeg går bort. For hvis Jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer. Men hvis Jeg går bort, skal Jeg sende Ham til jer. 8 Når Han kommer, skal Han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. 9 Om synd, fordi de ikke tror på Mig, 10 om retfærdighed, fordi Jeg går til Min Far og I ser mig ikke længere, 11 om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt. 12 Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. 13 Men når Han, sandhedens Ånd, kommer, skal Han vejlede jer til hele sandheden. For Han skal ikke tale fra Sig Selv, men det Han hører skal Han tale. Og Han skal forkynde jer de ting som skal komme. 14 Han skal herliggøre Mig, for Han skal tage af det som er Mit, og forkynde det for jer. 15 Alt det som Faderen har, er Mit. Derfor sagde Jeg at Han skal tage af det som er Mit, og forkynde det for jer. 16 Om en lille stund skal I ikke se Mig længere. Og om endnu en lille stund, og I skal se Mig igen, for Jeg går til Faderen. 17 Da sagde nogen af disciplene Hans til hinanden: "Hvad er det Han siger til os: Endnu en lille stund, og I ser Mig ikke længere, og endnu en lille stund, og I skal se Mig igen? Og: For Jeg går til Faderen?" 18 Derfor sagde de: "Hvad er det Han siger: En lille stund? Vi forstår ikke hvad Han siger." 19 Nu vidste Jesus at de ville spørge Ham, og Han sagde til dem: "Spørger I hinanden om det Jeg sagde: Endnu en lille stund, og I ser Mig ikke længere. Og endnu en lille stund, og I skal se Mig? 20 Sandelig, sandelig siger Jeg jer at I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. Og I skal sørge, men jeres sorg skal vendes til glæde. 21 Når en kvinde har fødselsveer, har hun sorg fordi hendes time er kommet. Men så snart hun har født barnet, husker hun ikke sin smerte længe, i glæde over at et menneske er blevet født til verden. 22 I har altså sorg nu, men Jeg skal se jer igen, og jeres hjerte skal fryde sig, og ingen skal tage glæden fra jer. 23 På den dag skal I ikke bede Mig om noget. Sandelig, sandelig siger Jeg jer: Hvad som helst I beder Faderen om i Mit navn, det skal Han give jer. 24 Hidtil har I ikke bedt om noget i Mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. 25 Dette har Jeg talt til jer i lignelser. Men den tid kommer da Jeg ikke længere skal tale til jer i lignelser, men Jeg skal fortælle jer lige ud om Faderen. 26 På den dag skal I bede i Mit navn, og Jeg siger jer ikke at Jeg skal bede til Faderen for jer. 27 For Faderen Selv elsker jer, fordi I har elsket Mig og har troet at Jeg kom fra Gud. 28 Jeg er udgået fra Faderen og er kommet ind i verden. Jeg forlader verden igen og går til Faderen." 29 Hans Disciple siger til Ham: "Se, nu taler Du lige ud og bruger ikke lignelser! 30 Nu ved vi at Du ved alt og behøver ikke at nogen spørger Dig. Derfor tror vi at Du er udgået fra Gud." 31 Jesus svarede dem: "Tror I nu? 32 Se, timen kommer, ja den er nu kommet, når I skal blive spredt, enhver til sit eget, og lad Mig blive alene igen. Alligevel er Jeg ikke alene, for Faderen er med Mig. 33 Alt dette har Jeg talt til jer for at I skal have fred i Mig. I verden skal I have trængsel. Men vær ved godt mod! Jeg har sejret over verden."

Joh.17 1 Disse ord talte Jesus, løftede blikket mod himmelen og sagde: "Far, timen er kommet. Herliggør Din Søn, for at Din Søn også kan herliggøre Dig, 2 således har Du givet Ham magt over al kød, for at Han skulle give evig liv til alle dem som Du har givet Ham. 3 Og dette er det evige liv, at de kender Dig, Den eneste sande Gud, og Jesus Kristus, Ham som Du har udsendt. 4 Jeg har herliggjort Dig på jorden; Jeg har fuldført det værk Du har givet Mig at gøre. 5 Og nu, Far, herliggør Mig hos Dig Selv med den herlighed som Jeg havde hos Dig før verden blev til. 6 Jeg har åbenbaret Dit navn for de mennesker som Du har givet Mig af verden. De var Dine, og Du gav dem til Mig, og de har holdt Dit ord. 7 Nu har de erkendt at alt det som Du har givet Mig, er fra Dig. 8 For Jeg har givet dem de ord som Du har givet Mig. Og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt at Jeg er udgået fra Dig. Og de har troet at Du har udsendt Mig. 9 Jeg beder for dem. Jeg beder ikke for verden, men for dem som Du har givet Mig, for de er Dine. 10 Og alle Mine er Dine, og Dine er Mine, og Jeg er herliggjort i dem. 11 Nu er Jeg ikke længere i verden, men disse er i verden, og Jeg kommer til Dig. Hellige Far, bevar dem i Dit navn, dem som Du har givet Mig, så de kan være et, således som Vi er et. 12 Mens Jeg var sammen med dem i verden, bevarede Jeg dem i Dit navn. Dem Du gav Mig har Jeg bevaret, og ingen af dem gik fortabt, bortset fra fortabelsens søn, for at Skriften skulle blive opfyldt. 13 Men nu kommer Jeg til Dig, og dette taler Jeg i verden, for at de skal have Min glæde fuldkommen i sig. 14 Jeg har givet dem Dit ord. Og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, således som Jeg ikke er af verden. 15 Jeg beder ikke om at Du skal tage dem ud af verden, men at Du skal bevare dem fra det onde. 16 De er ikke af verden, således som Jeg ikke er af verden. 17 Hellige dem i Din sandhed! Dit ord er sandhed. 18 Således som Du har udsendt Mig til verden, har også Jeg udsendt dem til verden. 19 For deres skyld helliger Jeg Mig, for at også de skal være helliget i sandheden. 20 Jeg beder ikke bare for disse, men også for dem som kommer til at tro på Mig ved deres ord. 21 Jeg beder at de alle må være et, således som Du, Far, er i Mig og Jeg i Dig, at også de må være et i Os, for at verden skal tro at Du har udsendt Mig. 22 Og den herlighed som Du gav Mig, har Jeg givet dem, så de skal være et, således som Vi er et: 23 Jeg i dem og Du i Mig, for at de kan blive gjort fuldkomment til et, og for at verden kan forstå at Du har udsendt Mig, og at Du har elsket dem, således som Du har elsket Mig. 24 Far, Jeg vil at også de som Du har givet Mig, skal være hos Mig der Jeg er, og at de kan se Min herlighed, den som Du har givet Mig. For Du elsket Mig før verdens grundlæggelse. 25 Retfærdige Far! Verden har ikke kendt Dig, men Jeg har kendt Dig. Og disse har erkendt at Du sendte Mig. 26 Jeg har kundgjort Dit navn for dem og skal kundgøre det, for at den kærlighed som Du elsket Mig med, skal være i dem og Jeg i dem."

Joh.18 1 Da Jesus havde sagt dette, gik Han ud sammen med Sine disciple og gik over Kedron-bækken. Der var der en have som Han og disciplene Hans gik ind i. 2 Også Judas, som forrådte Ham, kende stedet, for Jesus havde ofte vært der sammen med Sine disciple. 3 Judas tager en afdeling soldater og vagter fra ypperstepræsterne og farisæerne med sig, og kommer dertil med fakler, lamper og våben. 4 Jesus, som vidste om alt dette som skulle komme over Ham, gik da frem og sagde til dem: "Hvem leder I efter?" 5 De svarede Ham: "Jesus fra Nazaret." Jesus sagde til dem: "Det er Mig." Judas, som forrådte Ham, stod også sammen med dem. 6 Idet Han sagde til dem: "Det er mig," trak de sig tilbage og faldt til jorden. 7 Da spurte Han dem igen: "Hvem er det I leder efter?" Og de sagde: "Jesus fra Nazaret." 8 Jesus svarede: "Jeg har sagt jer at det er Mig. Hvis I leder efter Mig, så lad disse gå deres vej", 9 for at det Han havde sagt, skal blive opfyldt: "Af dem Du gav Mig, har Jeg ikke mistet nogen." 10 Simon Peter havde et sværd, og nu trak han det, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af. Tjenerens navn var Malkus. 11 Da sagde Jesus til Peter: "Stik sværdet i skeden! Skal Jeg ikke drikke det bæger som Min Far har givet Mig?" 12 afdelingen med soldater og høvedsmanden og jødernes vagter tog da Jesus og bandt Ham. 13 Først førte de Ham bort til Annas, for han var svigerfar til Kaifas som var ypperstepræst det år. 14 For det var Kaifas som havde givet jøderne det råd at det var gavnlig at et menneske døde for folket. 15 Men Simon Peter fulgte efter Jesus, og det samme gjorde en anden discipel. Denne discipel var kendt af ypperstepræsten og gik sammen med Jesus ind på ypperstepræstens gårdsplads. 16 Men Peter stod udenfor ved døren. Den anden discipel, som var kendt af ypperstepræsten, gik da ud og talte med hende som passede døren, og førte Peter ind. 17 Tjenestepigen som passede døren, siger da til Peter: "Er ikke du også en af disciplene til Dette Menneske?" Han siger: "Det er jeg ikke." 18 Tjenerne og vagterne havde lavet en ild af kul, og de stod der og varmede sig, for det var koldt. Og Peter stod sammen med dem og varmede sig. 19 Ypperstepræsten spurgte da Jesus om Hans disciplene og Hans lære. 20 Jesus svarede ham: "Jeg har talt åbent ud til verden. Jeg underviste stadig i synagogerne og i templet, hvor jøderne altid mødes. Og Jeg har ikke sagt noget i det skjulte. 21 Hvorfor spørger du Mig? Spørg dem som har hørt Mig, hvad Jeg sagde til dem. Sandelig, de ved hvad Jeg har sagt." 22 Da Han havde sagt dette, var der en af vagterne som stod der, som slog Jesus med håndfladen og sagde: "Svarer Du ypperstepræsten på den måde?" 23 Jesus svarede ham: "Hvis Jeg har talt ondt, så vidne da om det onde. Men hvis det er sandt, hvorfor slår du Mig da?" 24 Da sendte Annas Ham bundet til ypperstepræsten Kaifas. 25 Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er ikke også du en af Hans disciple?" Han nægtede på det og sagde: "Det er jeg ikke!" 26 En af tjenerne til ypperstepræsten, en slægtning af ham som Peter havde hugget øret af, siger: "Så jeg dig ikke i haven sammen med Ham?" 27 Peter nægtede igen, og straks var der en hane som gol. 28 Så førte de Jesus fra Kaifas til landshøvdingens borg. Det var tidlig om morgenen. Men selv gik de ikke ind i landshøvdingens borg, for at de ikke skulle blive urene, men kunne være i stand til at spise påskemåltidet. 29 Da gik Pilatus ud til dem og sagde: "Hvilken anklage fører I mod Dette Menneske?" 30 De svarede og sagde til ham: "Hvis Han ikke havde været en som gjorde onde gerninger, ville vi ikke have overladt Ham til dig." 31 Da sagde Pilatus til dem: "I kan tage Ham og dømme Ham efter jeres lov." Jøderne svarede ham da: "Det er ikke tilladt for os at tage livet af nogen" 32 det var for at Jesu ord skulle blive opfyldt, det som Han sagde da Han gjorde kendt hvad slags død Han skulle lide. 33 Da gik Pilatus tilbage ind i landshøvdingens borg, kaldte Jesus til sig og sagde til Ham: "Er Du jødernes Konge?" 34 Jesus svarede ham: "Taler du dette af dig selv, eller har andre fortalt dig dette om Mig?" 35 Pilatus svarede: "Er vel jeg jøde? Dit Eget folk og ypperstepræsterne har overgivet Dig til mig. Hvad har Du gjort?" 36 Jesus svarede: "Mit rige er ikke af denne verden. Havde Mit rige vært af denne verden, ville Mine tjenere have kæmpet, således at Jeg ikke skulle blive overgivet til jøderne. Men nu er Mit rige ikke herfra." 37 Da sagde Pilatus til Ham: "Er Du da ikke konge?" Jesus svarede: "Du siger med rette at Jeg er en konge. Til det er Jeg født, og til det er Jeg kommet ind i verden, at Jeg skal vidne for sandheden. Hver den som er af sandheden, hører Min røst." 38 Pilatus siger til Ham: "Hvad er sandhed?" Da han havde sagt dette, gik han ud igen til jøderne og siger til dem: "Jeg finder ingen skyld hos Ham. 39 Men I har den skik at jeg skal løslade en for jer i påsken. Vil I så at jeg skal løslade jødenes Konge for jer?" 40 Da råbte de alle igen og sagde: "Ikke Ham, men Barabbas!" Men Barabbas var en røver.

Joh.19 1 Så tog Pilatus Jesus og lod Ham piske. 2 Soldaterne flettede en krone af torne og satte den på Hans hoved, og de lagde en purpurkappe på Ham. 3 Så sagde de: "Vær hilset, jødenes Konge!" Og de slo Ham med næverne. 4 Så gik Pilatus ud igen og siger til dem: "Se, jeg fører Ham ud til jer for at I skal vide at jeg ikke finder nogen skyld hos Ham." 5 Da kom Jesus ud, og Han bar tornekronen og purpurkappen. Og Pilatus siger til dem: "Se Dette Menneske!" 6 Da ypperstepræsterne og vagterne så Ham, råbte de og sagde: "Korsfæst Ham, korsfæst Ham!" Pilatus siger til dem: "Tag Ham I og korsfæst Ham, jeg finder ingen skyld hos Ham." 7 Jøderne svarede ham: "Vi har en lov, og efter vor lov er Han skyldig til at dø, for Han har gjort Sig Selv til Guds Søn." 8 Da Pilatus hørte denne tale, blev han endda bange. 9 Han gik på ny ind i borgen og siger til Jesus: "Hvor er Du fra?" Men Jesus gav ham ikke noget svar. 10 Da siger Pilatus til Ham: "Vil Du ikke tale med mig? Ved Du ikke at jeg har magt til at korsfæste Dig, og magt til at løslade Dig?" 11 Jesus svarede: "Du har ingen som helst magt over Mig hvis den ikke var givet dig ovenfra. Derfor har han som overgav Mig til dig, større synd." 12 Fra da af prøvde Pilatus at løslade Ham, men jøderne råbte og sagde: "Hvis du lader Denne gå, er du ikke kejserens ven. Hver den som gør sig selv til konge, taler imod kejseren." 13 Da Pilatus hørte disse ord, førte han Jesus ud og satte sig i dommersædet på den plads som kaldes Det Stenlagte, på hebraisk Gabbata. 14 Nu var det forberedelsesdag til påsken og omkring den sjette time. Og Pilatus siger til jøderne: "Se, jeres Konge!" 15 Men de råbte: "Bort med Ham, bort med Ham! Korsfæst Ham!" Pilatus siger til dem: "Skal jeg korsfæste jeres Konge?" Ypperstepræsterne svarede: "Vi har ingen anden konge end kejseren!" 16 Da overgav han Ham til at korsfæstes. Så greb de Jesus og førte Ham bort. 17 Og Han bar Selv Sit kors, og gik ud til et sted som blev kaldet Hovedskalsted, det som på hebraisk kaldes Golgata. 18 Der korsfæstet de Ham, og sammen med Ham to andre, en på hver side, og Jesus midt imellem. 19 Pilatus skrev en titel og fæstede den på korset. Og der stod der skrevet: JESUS FRA NAZARET, JØDENES KONGE 20 Denne titlen kom mange af jøderne til at læse, for stedet hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær byen, og det var skrevet på hebraisk, græsk og latin. 21 Derfor sagde jødernes ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke Jødernes Konge, men at Han sagde: Jeg er Jødernes Konge." 22 Pilatus svarede: "Det jeg skrev, det skrev jeg." 23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de Hans klæder og delte dem i fire dele, en del til hver soldat. De tog også kjortelen. Men kjortelen var uden søm, vævet fra toppen i et stykke. 24 Derfor sagde de til hinanden: "Lad os ikke rive den i stykker, men kaste lod om den for at se hvem skal have den." Det var for at Skriften skulle blive opfyldt, som siger: De delte Mine klæder mellem sig, og om Min kjortel kastede de lod. Da gjorde soldaterne dette. 25 Men ved Jesu kors stod Hans mor og Hans mors søster, Maria, Klopas hustru, og Maria Magdalena. 26 Da Jesus så at Hans mor og disciplen som Han elskede, stod der, siger Han til Sin mor: "Kvinde, se, din søn!" 27 Så siger Han til disciplen: "Se, din mor!" Fra den stund tog denne discipel hende hjem til sig. 28 Derefter, da Jesus vidste at alt var fuldført for at Skriften skulle blive opfyldt, siger Han: "Jeg tørster!" 29 Nu stod der et kar fuld af sur vin der. De fylte en svamp med vinen, satte den på en isopstang og holdt den op til Hans mund. 30 Da Jesus havde fået den sure vin, sagde Han: "Det er fuldbragt!" Så bøjede Han Sit hoved og opgav Sin ånd. 31 Siden var det forberedelsesdag, og for at de døde legemer ikke skulle blive hængende på korset om sabbaten - denne sabbat var nemlig en højtidsdag -, bad jøderne Pilatus om at benene skulle blive brudt på dem og at de måtte blive taget bort. 32 Da kom soldaterne og brød benene på den første og den anden som var korsfæstet sammen med Ham. 33 Men da de kom til Jesus og så at Han allerede var død, brød de ikke Hans ben. 34 Men en af soldaterne stak Ham i siden med et spyd, og straks kom der ud blod og vand. 35 Han som har set det, har vidnet om det, og hans vidnesbyrd er sandt. Og han ved at han fortæller sandheden, således at I kan tro. 36 For alt dette skete for at Skriften skulle blive opfyldt: Ikke et af Hans ben skal blive brudt. 37 Desuden står der et andet sted i Skriften: De skal se på Ham som de har gennemboret. 38 Josef fra Arimatea var en discipel af Jesus, men han var det i hemmelighed af frygt for jøderne. Nu spurgte han Pilatus om han kunne tage Jesu legeme ned. Og Pilatus gav ham tilladelse til det. Så kom han og tog Jesu legeme ned. 39 Nikodemus, som første gang kom til Jesus om natten, kom også. Han havde en blanding af myrra og aloe med sig, omtrent hundrede pund. 40 Så tog de Jesu legeme og svøbte det ind i linned med vellugtende salveolie, således som jødernes begravelsesskik er. 41 På det sted Han var blevet korsfæstet, var der en have, og i have var der en ny grav som ingen endnu var blevet lagt i. 42 Der lagde de Jesus, af hensyn til jødernes forberedelsesdag, for graven var lige i nærheden.

Joh.20 1 Men på den første dag i ugen kommer Maria Magdalena tidligt til graven, mens det endnu er mørkt. Og hun ser at stenen er blevet taget bort fra graven. 2 Da løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel som Jesus elskede, og siger til dem: "De har taget Herren bort fra graven, og vi ved ikke hvor de har lagt Ham." 3 Derfor gik Peter ud sammen med den anden discipel, og de kom til graven. 4 Så løb de begge sammen, og den anden discipel løb hurtigere end Peter og kom først til graven. 5 Da han bøjede sig ned og så ind, så han linnedklæderne ligge der. Alligevel gik han ikke ind. 6 Så kommer Simon Peter efter ham, og han gik ind i graven. Og han ser linnedklæderne ligge der. 7 Tørklædet som havde været rundt om Hans hoved, lå ikke sammen med linnedklæderne, men var foldet sammen på et sted for sig selv. 8 Nu gik den anden discipel, som først kom til graven, også ind. Og han så og troede. 9 For de forstod endnu ikke Skriften, at Han måtte stå op fra de døde. 10 Da gik disciplene tilbage til deres hjem. 11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Mens hun gråt, bøjede hun sig og så ind i graven. 12 Hun ser to engle i hvide klæder sidde der hvor Jesu legeme havde ligget, den ene ved hovedet og den anden ved fødderne. 13 Da siger de til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarer dem: "Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke hvor de har lagt Ham." 14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om og ser Jesus stå der, men hun vidste ikke at det var Jesus. 15 Jesus siger til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun tror det er gartneren, og siger til Ham: "Herre hvis det er Dig som har båret Ham bort, så sig mig hvor Du har lagt Ham, så skal jeg hente Ham." 16 Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til Ham: "Rabbuni!", som betyder Mester. 17 Jesus siger til hende: "Rør Mig ikke, for Jeg er endnu ikke faret op til Min Far. Men gå til Mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til Min Far og jeres Far, og til Min Gud og jeres Gud." 18 Maria Magdalena kom og fortalte disciplene at hun havde set Herren, og at Han havde sagt dette til hende. 19 Om aftenen samme dag, den første dagen i ugen, var dørene lukkede hvor disciplene var samlet. Det var fordi de frygtet for jøderne. Da kom Jesus og stod midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer!" 20 Da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sin side. Disciplene blev glade da de så Herren. 21 Igen sagde Jesus til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt Mig, sender Jeg også jer." 22 Da Han havde sagt dette, åndede Han på dem og sagde til dem: "Tag imod Den Hellige Ånd! 23 Hvis I tilgiver nogen deres synder, er de tilgivet. Hvis I fastholder synderne for nogen, er de fastholdt." 24 Men Thomas, som blev kaldet Didymus, og som var en af de tolv, var ikke sammen med dem da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men han sagde til dem: "Hvis jeg ikke får mærkerne efter naglerne i Hans hænder at se og kan sætte min finger i mærkerne efter naglerne og kan lægge min hånd i Hans side, kan jeg slet ikke tro." 26 Otte dage senere var Hans disciplene inde igen, og Tomas var med dem. Jesus kom mens dørene var lukket, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" 27 Derefter siger Han til Tomas: "Kom med din finger og se Mine hænder! Og kom med din hånd og læg den i Min side! Vær ikke vantro, men troende!" 28 Tomas svarede og sagde til Ham: "Min Herre og min Gud!" 29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set Mig, Tomas, er du kommet til tro. Salige er de som ikke har set, og alligevel tror." 30 Også mange andre tegn gjorde Jesus for Sine disciple, tegn som ikke er nedskrevet i denne bog. 31 Men disse er skrevet ned for at I skal tro at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I ved tro skal have liv i Hans navn.

Joh.21 1 Siden åbenbarede Jesus Sig på ny for disciplene ved Tiberias-søen, og Han åbenbarede Sig på denne måde: 2 Simon Peter, Thomas, kaldet Didymus, Natanael fra Kana i Galilæa, Sebedeus-sønnerne og to andre af Hans disciplene var sammen. 3 Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud for at fiske." De siger til ham: "Vi går også med dig." De drog da ud og gik straks ud i båden, men den nat fik de ingenting. 4 Men da det var blevet morgen, stod Jesus på stranden. Alligevel vidste ikke disciplene at det var Jesus. 5 Da siger Jesus til dem: "Børn, har I noget at spise?" De svarede Ham: "Nej." 6 Han sagde til dem: "Kast garnet ud på højre side af båden, så skal I få noget." Så kastede de garnet ud, og nu var de ikke i stand til at trække garnet ind på grund af mængden af fisk. 7 Den disciplen som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er Herren!" Da nu Simon Peter hørte at det var Herren, tog han sin kappe på sig, for han havde taget den af, og kastede sig i søen. 8 Men de andre disciplene kom i den lille båd, for de var ikke langt fra land, bare omkring to hundrede alen, og tog garnet med fiskerne i med sig. 9 Så snart de var kommet til land, så de at der var en kulild derhenne og fisk som lå på den, og brød. 10 Jesus siger til dem: "Kom med nogle af fiskene som I netop har fået." 11 Simon Peter gik om bord og trak garnet i land, fuldt af store fisk, et hundrede og treoghalvtreds i tallet. Og selv om det var så mange, havde garnet ikke revnet. 12 Jesus siger til dem: "Kom hid og hold måltid!" Men der var ingen af disciplene som vågede at spørge Ham: "Hvem er Du?" For de vidste at det var Herren. 13 Så kommer Jesus og tager brødet og giver dem, og på samme måde med fiskene. 14 Dette var nu tredje gang Jesus åbenbarede sig for Sine disciplene efter at Han var stået op fra de døde. 15 Da de havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, søn af Johannes, elsker du Mig mere end disse?" Han siger til Ham: "Ja, Herre, Du ved at jeg har Dig kær." Han siger til ham: "Følg Mine lam!" 16 Han siger til ham igen for anden gang: "Simon, søn af Johannes, elsker du Mig?" Han siger til Ham: "Ja, Herre, Du ved at jeg har Dig kær." Han siger til ham: "Vogt Mine får!" 17 Han siger til ham for tredje gang: "Simon, søn af Johannes, har du Mig kær?" Peter blev bedrøvet fordi Han den tredje gang sagde til ham: "Har du Mig kær?" Og han siger til Ham: "Herre, Du ved alt. Du ved at jeg har Dig kær." Jesus siger til ham: "Følg Mine får! 18 Sandelig, sandelig siger Jeg dig: Da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik dit du ville. Men når du bliver gammel, skal du række dine hænder ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig der du ikke vil." 19 Dette sagde Han for at give til kende hvad slags død han skulle ære Gud med. Da Han havde talt dette, siger Han til ham: "Følg Mig!" 20 Da vendte Peter sig og så den discipel som Jesus elskede, følge efter. Det var også ham som havde lænet sig til Hans bryst ved måltidet og sagt: "Herre, hvem er det som forråder Dig?" 21 Da Peter fik ham at se, siger han til Jesus: "Men Herre, hvordan skal det gå ham?" 22 Jesus siger til ham: "Hvis Jeg vil at han skal leve til Jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du Mig!" 23 Derfor gik dette rygte ud blandt brødrene at denne discipel ikke skulle dø. Men Jesus sagde ikke til ham at han ikke skulle dø, men: "Om Jeg vil at han skal leve til Jeg kommer, hvad angår det dig?" 24 Denne discipel er ham som vidner om alt dette, og som har skrevet alt dette. Og vi ved at hans vidnesbyrd er sandt. 25 Der er også meget andet som Jesus gjorde. Var det blevet nedskrevet i alle detaljer, tror jeg at ikke hele verden kunne rumme de bøger som da måtte skrives. Amen.

Apg.1 1 Det første skrift skrev jeg, Teofilus, om alt det Jesus begyndte både at gøre og lære, 2 indtil den dag da Han blev taget op, efter at Han ved Den Hellige Ånd havde givet befalinger til de apostle som Han havde udvalgt. 3 For dem viste Han Sig også levende efter Sin lidelse ved mange ufejlbarlige beviser. Han blev set af dem i løbet af fyrre dage, og talte om de ting som hører Guds rige til. 4 Og da Han var sammen med dem, befalede Han dem at ikke forlade Jerusalem, men at vente på Faderens løfte, "det som I har hørt af Mig. 5 For Johannes døbte jo med vand, men I skal blive døbt med Den Hellige Ånd ikke mange dage herefter." 6 Da de var kommet sammen, spurte de Ham og sagde: "Herre, vil Du på den tid genoprette riget for Israel?" 7 Og Han sagde til dem: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller stunder som Faderen har underlagt Sin egen myndighed. 8 Men I skal få kraft når Den Hellige Ånd kommer over jer. Og I skal være vidner om Mig i Jerusalem, og i hele Judæa og Samaria, og helt til jordens ende." 9 Da Han havde talt dette, blev Han taget op mens de så på, og en sky tog Ham fra deres synsfelt. 10 Og mens de stirrede op mod himmelen, idet Han steg op, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder. 11 Og de sagde: "Galilæiske mænd, hvorfor står I og stirrer op mod himmelen? Den samme Jesus som blev taget op fra jer til himmelen, skal komme igen på samme måde som I så Ham fare op til himmelen." 12 Da drog de tilbage til Jerusalem fra det bjerg som er kaldet Oliebjerget, som er i nærheden af Jerusalem, en sabbatsrejse derfra. 13 Og da de var kommet ind, gik de op i den øvre sal hvor de plejede at holde til: Peter, Jakob, Johannes og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomeus og Mattæus, Jakob, søn af Alfeus, og Simon seloten og Judas, søn af Jakob. 14 Alle disse holdt sig samstemmig til bønnen og påkaldelsen, sammen med nogle kvinder og Maria, Jesu mor, og Hans brødre. 15 Og i de dage stod Peter frem midt iblandt disciplene, til sammen var de omkring hundrede og tyve på et sted, og han sagde: 16 "Mænd og brødre, dette skriftord måtte opfyldes, som Den Hellige Ånd på forhånd talte ved Davids mund om Judas, han som blev vejviser for dem som tog Jesus til fange. 17 For han var regnet blandt os og fik del i denne tjeneste. 18 Nu fik denne mand en ager for uretfærdighedslønnen. Da han landet hovedkulds, blev bugen revet op, og alle hans indvolde væltede ud. 19 Og det blev kendt for alle dem som bor i Jerusalem. Således blev denne ager kaldet Hakeldama på deres eget sprog, det betyder Blodageren. 20 For der står skrevet i Salmernes bog: Lad hans bolig blive øde, og lad ingen bo i den. Og: Lad en anden tage hans tilsynstjeneste! 21 Derfor må en af de mænd som har fulgt os hele den tid Herren Jesus gik ind og ud i blandt os, 22 helt fra Johannes' dåb til den dag Han blev taget op fra os, en af disse skal være et vidne om Hans opstandelse sammen med os." 23 Og de foreslog to: Josef, som blev kaldet Barsabbas, med efternavnet Justus, og Mattias. 24 Og de bad og sagde: "Du, Herre, som kender alles hjerter, vis os hvem af disse to Du har udvalgt 25 til at få del i denne tjeneneste og apostelgerning som Judas misbrugte, så han kunne gå til sit eget sted." 26 Så kastet de lod om dem, og loddet faldt på Mattias. Og han blev regnet sammen med de elleve apostle.

Apg.2 1 Da pinsedagen var kommet, var de alle samlet på samme sted med samstemt sind. 2 Og pludselig kom der en lyd fra himmelen, som af en stormende, mægtig vind, og den fyldte hele huset de sad i. 3 Så viste der sig delte tunger for dem, som af ild, og de satte sig på hver enkelt af dem. 4 Og de blev alle fyldt med Den Hellige Ånd og begyndte at tale i andre tunger, alt efter som Ånden gav dem at tale. 5 I Jerusalem boede der jøder, gudfrygtige mænd, fra hvert folkeslag under himmelen. 6 Da denne lyd hørtes, kom folkemængden sammen og blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget sprog. 7 Da blev de alle forskrækkede, undrede sig og sagde til hinanden: "Se, er ikke alle de som taler, galilæere? 8 Og hvordan kan det være at vi hører enhver af os tale på vort eget sprog, det som vi blev født ind i? 9 Partere og medere og elamitter, de som bor i Mesopotamia, Judæ og Kappedodien, Pontos og Asien, 10 Frygien og Pamfylien, Ægypten og de dele af Libien som grænser til Kyréne, besøgende fra Rom, både jøder og proselytter, 11 kretere og arabere, vi hører dem tale på vore egne sprog om Guds underfulde gerninger." 12 Således blev de alle både forundret og i vildrede, og de sagde til hinanden: "Hvad skal da dette betyde?" 13 Andre spottede og sagde: "De er fulde af ny vin." 14 Men Peter stod frem sammen med de elleve, hævede røsten og sagde til dem: "Jødiske mænd og alle som bor i Jerusalem, lad dette være kendt for jer, og mærk I mine ord. 15 For disse er ikke drukne, således som I tror. Det er jo bare den tredje time på dagen. 16 Men dette er det som blev talt ved profeten Joel: 17 "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at Jeg vil udøse af Min Ånd over alt kød. Deres sønner og deres døtre skal profetere, deres unge mænd skal se syner, deres gamle mænd skal drømme drømme. 18 Og over Mine trælle og over Mine trælkvinder vil Jeg udøse Min Ånd i de dage. Og de skal profetere. 19 Jeg vil gøre under oppe på himmelen og tegn på nede jorden: Blod og ild og røgskyer. 20 Solen skal blive forvandlet til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige. 21 Og det skal ske at hver den som påkalder Herrens navn, skal blive frelst." 22 Israelittiske mænd, hør disse ord: Jesus fra Nazaret, en mand Gud udpegede for jer ved kraftige gerninger, under og tegn som Gud gjorde ved Ham midt iblandt jer, som også I selv ved, 23 efter at Han var blevet overgivet efter Guds fastsatte rådsslutning og forudviden, tog I Ham ved lovløse hænder, korsfæstede og dræbte Ham. 24 Ham rejste Gud op efter at have løst dødens smerter, for det var ikke mulig at Han kunne blive holdt igen af døden. 25 For David siger om Ham: "Jeg så alltid Herren fremfor Mig, for Han er ved Min højre hånd, så Jeg ikke skal vakle. 26 Derfor glædede Mit hjerte sig, og Min tunge frydede sig. Ja, også Mit kød skal hvile med håb. 27 For Du skal ikke forlade Min sjæl i dødsriget, Du skal heller ikke lade Din Hellige se fordærvelsen. 28 Du har gjort livets veje kendt for Mig. Du skal fylde Mig med glæde for Dit åsyn." 29 Mænd og brødre, lad mig tale med frimodighed til jer om patriarken David, at han er både død og begravet og hans grav er hos os til denne dag. 30 Siden David var en profet og vidste at Gud havde tilsværget ham med en ed at ud fra frugten af hans legeme, det vil sige af hans kød, ville Han rejse Kristus op til at sidde på hans trone, 31 så forudså han dette og talte om Kristi opstandelse, at Hans sjæl ikke skulle blive tilbage i dødsriget, og at Hans kød heller ikke skulle se fordærvelse. 32 Denne Jesus rejste Gud op, og dette er vi alle vidner om. 33 Efter at Han blev ophøjet til Guds højre hånd og fra Faderen har fået løftet om Den Hellige Ånd, udøste Han dette som I nu ser og hører. 34 For David fór ikke op til himlene, men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: "Sæt Dig ved Min højre hånd, 35 til Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder."" 36 Lad derfor hele Israels hus vide for visst at Gud har gjort Denne Jesus som I korsfestede, både til Herre og til Kristus." 37 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre apostle: "Mænd og brødre, hvad skal vi gøre?" 38 Da sagde Peter til dem: "Omvend jer, og lad enhver af jer døbe på Jesu Kristi navn til syndernes forladelse, og I skal få Den Hellige Ånds gave. 39 For løftet tilhører jer og jeres børn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde til Sig." 40 Og med mange andre ord vidnede han og formanede dem og sagde: "Lad jer frelse fra denne vragede slægt!" 41 De som nu tog imod hans ord med glæde, blev døbt. Og den dag blev omkring tre tusind sjæle lagt til de øvrige. 42 Og de holdt hele tiden urokkelig fast ved apostlenes lære og ved samfundet, ved brødsbrydelsen og ved bønnerne. 43 Da kom der frygt over enhver sjæl, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene. 44 Alle som troede, var sammen og havde alle ting fælles. 45 De solgte af ejendelene og det de havde, og delte dem ud til alle, eftersom enhver havde behov. 46 De holdt sig daglig med et og samme sind i templet, og de brød brødet i hjemmene. De åd deres mad med glæde og hjertets oprigtighed. 47 Hele tiden lovede de Gud, og de havde velvilje hos hele folket. Og daglig tilføjede Herren dem til menigheden, som blev frelst.

Apg.3 1 Peter og Johannes gik sammen op til templet ved bønnens time, den niende time. 2 Og der blev båret frem en mand som havde været lam fra mors liv af. Denne mand efterlod de hver dag ved tempelporten som kaldes Den fagre, for at han skulle bede om barmhjertighedsgaver fra dem som gik ind i templet. 3 Da han så at Peter og Johannes skulle til at gå ind i templet, bad han om en barmhjertighedsgave. 4 Og sammen med Johannes rettede Peter sit blik på ham og sagde: "Se på os!" 5 Så stirrede han opmærksomt på dem og ventede at få noget af dem. 6 Da sagde Peter: "Sølv og guld har jeg ikke, men det jeg har, giver jeg dig: I Jesu Kristi, Nazarerens navn, stå op og gå!" 7 Og han tog ham i den højre hånd og rejste ham op, og straks fik han styrke i hans fødder og ankler. 8 Så sprang han op, han stod, og så gik han ind i templet sammen med dem. Og han gik, sprang og priste Gud. 9 Og hele folket så ham gå omkring og prise Gud. 10 Da kende de ham igen, at det var han som havde siddet og tiggede barmhjertighedsgaver ved Den fagre tempelport. Og de blev fyldt af forundring og forskrækkelse over det som var sket med ham. 11 Mens den lamme mand som var blevet helbredt, holdt sig til Peter og Johannes, stimlede hele folket sammen om dem i den buegang som kaldes Salomos buegang. De var meget forundrede. 12 Da Peter så det, vendte han sig til folket og sagde: Israelitiske mænd, hvorfor er I så forundret over dette? Eller hvorfor stirrer I således på os, som om det var i vor egen kraft eller gudsfrygt vi havde fået denne mand til at gå? 13 Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort Sin Tjener Jesus, Han som I overgav og fornægtede overfor Pilatus, som var fast besluttet på at han ville løslade Ham. 14 Men I fornægtede Den Hellige og Retfærdige, og bad om at en morder måtte blive frigivet for jer. 15 Og Livets Fyrste dræbte I, Han som Gud oprejste fra de døde og som vi er vidner om. 16 Og ved troen på Hans navn har Hans navn gjort denne manden stærk, han som I ser og kender. Ja, troen som kommer ved Ham, har givet ham fuld styrke over for jer alle. 17 Og nu, brødre, ved jeg at I gjorde det i uvidenhed, således som også jeres rådsherrer gjorde. 18 Men det som Gud har forkyndt på forhånd ved alle Sine profeters mund, at Kristus skulle lide, det har Han opfyldt på denne måde. 19 Derfor, få et nyt sind og vend om, så jeres synder kan blive udslettede og fornyelsens tider kan komme fra Herrens åsyn, 20 og Han kan sende Jesus Kristus, Han som på forhånd blev forkyndt for jer. 21 Ham som himmelen skal tage imod, indtil de tider kommer da alt skal genoprettes, det som Herren jeres Gud har talt om ved alle Sine hellige profeters mund, siden begyndelsen på denne tidsalder. 22 For Moses har sandelig sagt til fædrene: "En Profet som mig skal Herren din Gud oprejse for jer fra jeres brødre. Ham skal I høre på i alle ting som Han taler til I. 23 Og det skal blive sådan at hver sjæl som ikke vil høre den Profet, skal blive fuldstændig udryddet af folket." 24 Ja, og alle profeterne fra Samuel og de som kommer efter, så mange som har talt, har også forudsagt disse dage. 25 I er profetenes børn og børn af den pagt som Gud oprettede med vore fædre da Han sagde til Abraham: "Og i din æt skal alle jordens slægter blive velsignet." 26 Efter at have oprejst Sin Tjener Jesus, sendte Gud Ham først til jer for at velsigne jer, idet enhver af jer vender om fra sine misgerninger.

Apg.4 1 Mens de talte til folket, kom præsterne, officeren for templet og saddukæerne over dem. 2 De blev meget opbragt over at de lærte folket og at de i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. 3 Og de lagde hånd på dem og satte dem i fængsel til dagen efter, da det allerede var blevet aften. 4 Men mange af dem som havde hørt ordet, kom til tro. Og tallet på mændene steg til omkring fem tusind. 5 Og i Jerusalem samlede de sig dagen efter, deres rådsherrer, ældste og skriftlærde, 6 sammen med ypperstepræsten Annas, Kaifas, Johannes og Aleksander og så mange som var af ypperstepræstelig slægt. 7 Og da de havde stillet dem midt mellem sig, spurgte de: "Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn har I gjort dette?" 8 Da sagde Peter til dem, fyldt af Den Hellige Ånd: "Folkets rådsherrer og Israels ældste, 9 hvis vi på denne dag bliver dømt for en god gerning mod en hjælpeløs mand, på hvilken måde han er blevet lægt, 10 så lad det være kendt for jer alle og for hele Israels folk, at det er ved Ham, ved Jesu Kristi, Nazarerens navn, Ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står her rask foran jer. 11 Ham som er den sten som blev forkastet af jer bygningsmænd, men som er blevet hovedhjørnesten. 12 Og der er heller ikke frelse i nogen anden, for der er ikke noget andet navn under himmelen, givet blandt mennesker, som vi kan blive frelst ved." 13 Da de så Peters og Johannes' frimodighed og skønnede at de var mennesker uden uddannelse og oplæring, undrede de sig. Og de kendte dem igen, at de havde været sammen med Jesus. 14 Og da de så den mand som var blevet rask, stå sammen med dem, havde de ingenting at sige imod. 15 Efter at de havde bedt dem om at gå ud fra rådssalen, samtalede de hinanden. 16 Og de sagde: "Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at et åbenbart tegn er blevet gjort ved dem, er tydelig for alle som bor i Jerusalem, og vi kan ikke nægte det. 17 Men for at dette ikke skal sprede sig videre ud blandt folket, så lad os nu true dem alvorligt, at de fra nu af ikke mere taler til noget menneske i dette navn." 18 Så kaldte de på dem og bød dem at de overhovedet ikke skulle tale eller undervise i Jesu navn. 19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Om det er rigtigt overfor Gud, at lyde jer mere end Gud, kan I selv dømme om. 20 For vi kan ikke andet end at tale om det som vi har set og hørt." 21 Så truede de dem endnu mere, og så lod de dem gå. De fandt det ikke muligt at straffe dem, på grund af folket, siden de alle ærede Gud for det som var blevet gjort. 22 For det menneske som dette helbredelsestegn var blevet udført på, var over fyrre år gammelt. 23 Og da de var løsladt, gik de til sine egne og fortalte alt det ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. 24 Da de hørte dette, løftede de samstemmig deres røst til Gud og sagde: "Herre, Du er Gud som har gjort himmelen og jorden og havet og alt det som er i dem, 25 Du som ved Din tjener Davids mund har sagt: "Hvorfor rasede folkeslagene, og hvorfor planlagde folkene tomme ting? 26 Jordens konger stillede sig op, og fyrsterne samlede sig sammen mod Herren og mod Hans Kristus." 27 For i sandhed, de samlede sig sammen mod Din Hellige Tjener Jesus, Ham som Du salvede, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med hedningerne og Israels folk, 28 for at gøre det som Din hånd og Dit råd på forhånd havde bestemt skulle blive gjort. 29 Nu, Herre, se til deres trusler og giv Dine tjenere at tale Dit ord med al frimodighed, 30 idet Du rækker ud Din hånd til at helbrede, og tegn og under sker ved Din Hellige Tjener Jesu navn." 31 Og da de havde bedt, skælvede stedet hvor de var samlet. Og de blev alle fyldt med Den Hellige Ånd, og de talte Guds ord med frimodighed. 32 Hele flokken af de troende var af et hjerte og én sjæl. Der var heller ikke nogen som sagde at noget af det han ejede, var hans eget, men de havde alt fælles. 33 Og med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om den Herre Jesu opstandelse. Og stor nåde var over dem alle. 34 Der var heller ikke nogen blandt dem som led mangel. For alle som havde jordejendomme eller huse, begyndte at sælge og kom med betalingen for det som blev solgt 35 og lad den ved apostlenes fødder, og de delte ud til hver enkelt eftersom de havde behov. 36 Og Joses, som af apostlene også blev kaldet Barnabas, som oversat betyder "Opmuntringens Søn", en levit født på Kypros, 37 havde en jordejendom. Han solgte den, kom med pengene og lagde dem ved apostlenes fødder.

Apg.5 1 Men en mand ved navn Ananias solgte også en ejendom, sammen med sin hustru Safira. 2 Han en del af betalingen holdt tilbage, og hans hustru vidste det godt. Han kom med en del af summen og lagde den ved apostlenes fødder. 3 Men Peter sagde: "Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du kunne lyve mod Den Hellige Ånd og tilbageholde en del af summen fra landejendommen? 4 Da du havde den selv, var den da ikke din egen? Og efter at den var solgt, havde du da ikke ret til at bestemme over pengene for den? Hvorfor gav du denne gerning plads i dit hjerte? Du har ikke løjet for mennesker, men for Gud." 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han ned og udåndede. Da kom der stor frygt over alle dem som hørte dette. 6 Og de unge mænd rejste sig, svøbte ham ind og bar ham ud og begravede ham. 7 Omkring tre timer senere kom hans hustru ind, uden at vide hvad som var hændt. 8 Og Peter spurte hende: "Sig mig om I solgte landejendommen for så meget?" Hun sagde: "Ja, for så meget." 9 Da sagde Peter til hende: "Hvordan kan det ske at I blev enige om at friste Herrens Ånd? Se, fødderne til dem som har begravet din mand, er ved døren, og de skal bære dig ud." 10 Da faldt hun straks ned ved hans fødder og udåndede. Og de unge mænd kom ind og fandt hende død. Så bar de hende ud og begravede hende ved siden af hendes ægtemand. 11 Da kom der stor frygt over hele menigheden og over alle som hørte dette. 12 Og ved apostlenes hænder blev der gjort mange tegn og undere blandt folket. Og med samme sindelag var de alle samlet i Salomos buegang. 13 Alligevel var der ingen af de andre som vågede at slutte sig til dem, men folket satte dem højt, 14 og stadig flere troende blev lagt til Herren, mængder både af mænd og kvinder, 15 således at de også tog syge ude fra gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at i det mindste skyggen af Peter kunne falde på nogen af dem når han gik forbi. 16 En folkemængde samlede sig også fra byerne omkring, og de kom til Jerusalem. De havde syge mennesker med sig og nogen som var plagede af urene ånder, og alle blev helbredt. 17 Da stod ypperstepræsten frem, og alle de som holdt med ham, nemlig dem fra saddukæernes parti, og de blev fyldt med harme. 18 Og de anholdt apostlene og satte dem i det offentlig fængsel. 19 Men en Herrens engel åbnede fængselsdørerne om natten, førte dem ud og sagde: 20 "Gå og stil jer frem i templet og tal alle disse livets ord til folket!" 21 Og da de hørte dette, gik de tidlig om morgenen ind i templet og underviste. Men ypperstepræsten og de som holdt med ham, kom og kaldte Rådet og alle de ældste for Israels børn sammen, sendte de bud til fængslet for at få dem hentet. 22 Men da tjenerne kom og ikke fandt dem i fængslet, vendte de tilbage og gav melding om det. 23 De sagde: "Ja, vi fandt virkelig fængslet forsvarligt lukket, og vagterne stod udenfor, foran dørene. Men da vi åbnet dem, fandt vi ingen indeni!" 24 Da nu ypperstepræsten, høvedsmanden for templet og de andre ypperstepræster hørte dette, undrede de sig over hvad som skulle komme ud af dette. 25 Så kom der en og fortalte dem det. Han sagde: "Se, de mænd I satte i fængsel, står nu i templet og underviser folket!" 26 Da gik officeren af sted sammen med tjenerne og hentede dem uden at bruge magt, for de frygtet for folket, at de skulle blive stenet af dem. 27 Og da de havde hentet dem, stillede de dem foran Rådet. Og ypperstepræsten spurte dem 28 og sagde: "Gav vi jer ikke streng ordre om at I ikke skulle undervise i Dette Navn? Og se, I har fyldt Jerusalem med jeres lære, og I har til hensigt at føre Dette Menneskes blod over os!" 29 Men Peter og de andre apostle svarede og sagde: "Vi skal lyde Gud mere end mennesker. 30 Vore fædres Gud oprejste Jesus, Ham som I dræbte ved at hænge Ham på et træ. 31 Ham har Gud ophøjet ved Sin højre hånd til at være Fyrste og Frelser, for at give Israel omvendelse og tilgivelse for synderne. 32 Og vi er Hans vidner om alt dette som har hændt, og det er også Den Hellige Ånd som Gud har givet til dem som lyder Ham." 33 Da de hørte dette, blev de rasende og sammensværgede sig mod dem for at dræbe dem. 34 Da var der en i Rådet som stod frem, en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer som blev vist ære af hele folket. Han bad dem at føre apostlene ud for et øjeblik. 35 Og han sagde til dem: "Israelitiske mænd, vogt jer vel for hvad I gør med disse mennesker. 36 For en tid siden stod Teudas frem, og han mente at han var noget. Et antal mænd, omkring fire hundrede, slog sig sammen med ham. Han blev dræbt, og alle som adlød ham, blev spredt og blev til intet. 37 Efter ham stod Judas fra Galilæa frem i folketællingens dage, og han tog mange folk med sig. Også han gik til grunde, og alle tilhængerne hans blev spredt. 38 Og nu siger Jeg jer: Hold jer væk fra disse mennesker og lad dem være i fred. For om denne plan eller dette værk er af mennesker, vil det hele blive tilintetgjort. 39 Men hvis det er af Gud, kan I ikke tilintetgøre det. Se til at I ikke må blive fundet i, at være i strid mod Gud." 40 Og de var enige med ham. Da de havde sendt bud på apostlene og slået dem, bød de at de ikke skulle tale i Jesu navn. Så lod de dem gå. 41 Da gik de ud fra mødet med Rådet, og de glædede sig over at blive regnet værdige til at lide vanære for Hans navns skyld. 42 Og hver dag, både i templet og i hjemmene, holdt de ikke op med at lære og forkynde Jesus som Kristus.

Apg.6 1 I de dage, da tallet på disciplene stadig voksede, fremkom der en anklage mod hebræerne fra de græsktalende jøder fordi deres enker blev forsømt ved den daglige uddeling. 2 Da kaldte de tolv hele discipelskaren sammen og sagde: "Det er ikke tilrådelig at vi skal forlade Guds ord og tjene ved bordene. 3 Derfor, brødre, skal I tage syv mænd ud iblandt jer, mænd som har godt vidnesbyrd, som er fulde af Den Hellige Ånd og visdom og som vi kan udpege til denne opgave. 4 Men vi vil hele tiden holde os til bønnen og til Ordets tjeneste." 5 Og hele flokken gav sin tilslutning til dette forslag. Og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Den Hellige Ånd, og Filip, Prokorus, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaus, en proselyt fra Antiokia. 6 Disse stillede de foran apostlene, og da de havde bedt, lagde de deres hænder på dem. 7 Og Guds ord nåede videre ud, og tallet på disciplene øges stadig mere i Jerusalem. Også en stor flok af præsterne blev lydige mod troen. 8 Og Stefanus, som var fuld af tro og kraft, gjorde store under og tegn blandt folket. 9 Da fremstod der nogle fra synagogen som bliver kaldet De frigivedes synagoge, nogle kyreneere, aleksandrinere og nogle fra Kilikia og Asien, og de diskuterede med Stefanus. 10 Og de var ikke i stand til at stå imod den visdom og den Ånd som han talte ved. 11 I hemmelighed fik de da nogle mænd til at sige: "Vi har hørt ham tale spottende ord mod Moses og Gud." 12 Og de hissede folket op, de ældste og de skriftlærde. Og de kom mod ham, greb ham og førte ham til Rådet. 13 De førte også falske vidner frem som sagde: "Denne mand holder ikke op med at tale spottende ord mod dette hellige sted og loven. 14 For vi har hørt ham sige at denne Jesus fra Nazaret skal ødelægge dette sted og forandre de skikke som Moses overgav til os." 15 Og alle som sad i Rådet, rettede blikket på ham, og de så at hans ansigt var som en engels ansigt.

Apg.7 1 Da sagde ypperstepræsten: "Stemmer dette?" 2 Og Stefanus svarede: "Brødre og fædre, hør: Herlighedens Gud åbenbarede Sig for vor far Abraham da han var i Mesopotamien, før han bosatte sig i Karan. 3 Og Han sagde til ham: "Drag ud fra dit land og fra din slægtning, og drag til det land som Jeg vil vise dig." 4 Så drog han ud fra kaldæernes land og bosatte sig i Karan. Og da hans far var død, flyttede Han ham derfra til dette land som I bor i nu. 5 Og Gud gav ham ingen arv i det, ikke engang så det var nok til at sætte foden på. Men selv om Abraham ikke havde børn, lovede Gud at give landet som ejendom til ham og hans slægt efter ham. 6 Men så Gud talte på denne måde: Hans efterkommere skulle bo i et fremmed land, og der skulle de gøre dem til slaver og undertrykke dem i fire hundrede år. 7 "Og det folk som de skal trælle under, vil Jeg dømme," sagde Gud. "Og derefter skal de komme ud og tjene Mig på dette sted." 8 Og Han gav ham omskærelsens pagt. Så blev Abraham far til Isak og omskar ham på den ottende dag. Og Isak blev far til Jakob, og Jakob til de tolv patriarker. 9 Og patriarkerne blev misundelige på Josef og solgte ham til Ægypten. Men Gud var med ham. 10 Og Han friede ham ud fra alle hans trængsler, og gav ham nåde og visdom i mødes med Farao, kongen i Ægypten. Og han gjorde ham til høvding over Ægypten og over hele sit hus. 11 Der kom en hungersnød og stor trængsel over hele Ægyptens og Kanaans land, og vore fædre fandt ikke noget til sit livsophold. 12 Men da Jakob hørte at der var korn i Ægypten, sendte han først vore fædre derned. 13 Den anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Josefs slægt blev kendt for Farao. 14 Så sendte Josef bud og kaldte sin far Jakob og hele sin slægt, femoghalvfjerds mennesker til sig. 15 Så drog Jakob ned til Ægypten. Og han døde, både han og vore fædre. 16 Og de blev båret tilbage til Sikem og lagt i den grav Abraham havde købt for en bestemt pengesum fra sønnerne til Hamor, far til Sikem. 17 Men da det nærmede sig tiden for det løfte som Gud havde sværget til Abraham, voksede folket sig og blev stort i Ægypten, 18 helt til en anden konge stod frem, en som ikke kendte Josef. 19 Denne mand behandlede vort folk svigefuldt, undertrykte vore forfædre og fik dem til at sætte de nyfødte børn ud, således at de ikke skulle vokse op. 20 På denne tid blev Moses født, og han var til behag for Gud. Og han blev opfostret i sin fars hus i tre måneder. 21 Men efter at han var sat ud, tog Faraos datter ham op og fostrede ham op som sin egen søn. 22 Og Moses blev oplært i al ægypternes visdom, og blev mægtig i ord og gerninger. 23 Da han var fyrre år gammel, blev det lagt på hans hjerte at besøge sine brødre, Israels børn. 24 Og da han så en af dem lide uret, forsvarede han ham og hævnede ham som blev undertrykt, og han slog ægypteren ihjel. 25 Han tænkte nemlig at hans brødre skulle forstå at Gud ville give dem frelse ved hans hånd, men de forstod det ikke. 26 Og den næste dag så han dem slås. Og han prøvede at forlige dem ved at sige: "Mænd, I er brødre. Hvorfor gør I uret mod hinanden?" 27 Men han som gjorde uret mod sin næste, stødte ham væk og sagde: "Hvem gjorde dig til hersker og dommer over os? 28 Du vil vel ikke dræbt mig, således du dræbte ægypteren i går?" 29 På grund af dette svar flygtet Moses og blev boende som fremmed i landet Midjan, der han fik to sønner. 30 Og da fyrre år var gået, åbenbarede Herrens Engel sig for ham i flammende ild i en tornebusk. Det var i ørkenen ved Sinai-bjerget. 31 Da Moses så den, undret han sig over synet. Og da han gik nærmere for at se, kom Herrens røst til ham, 32 som sagde: "Jeg er dine fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Og Moses skælvede og vågede ikke at se på. 33 Og Herren sagde til ham: "Tag sandalerne af dine fødder, for stedet der du står, er hellig jord. 34 Jeg har sandelig set undertrykkelsen af Mit folk som er i Ægypten. Jeg har hørt deres klage og er kommet for at udfri dem. Og kom nu, Jeg vil sende dig til Ægypten." 35 Denne Moses som de forkastede da de sagde: "Hvem har gjort dig til høvding og dommer?", er den som Gud sendte til at være både høvding og befrier ved den Engels hånd som åbenbarede sig for ham i tornebusken. 36 Moses førte dem ud efter at han havde gjort under og tegn i landet Ægypten, i Rødehavet og i ørkenen i fyrre år. 37 Dette er den Moses som sagde til Israels børn: "En Profet som mig vil Herren jeres Gud oprejsning for jer fra jeres brødre. Ham skal I høre på!" 38 Han er den som stod frem i forsamlingen i ørkenen, sammen med Engelen som talte til ham på Sinai-bjerget, og sammen med vore fædre. Det var ham som modtog de levende ord, for at give dem til os, 39 han som vore fædre ikke ville lyde, men forkastet. Og i sine hjerter vendte de tilbage til Ægypten 40 og sagde til Aron: "Lav os guder som kan gå foran os. For denne Moses som førte os ud af landet Ægypten, ham ved vi ikke hvad der har hændt med." 41 Og i de dage lavede de en kalv og frembar offer til afgudsbilledet, og glædede sig over sine egne hænders værk. 42 Så vendte Gud Sig bort og overgav dem til at tilbede himmelens hær, således er der skrevet i profetenes bog: Bar I vel slagtoffer og offergaver frem for Mig i de fyrre år i ørkenen, du Israels hus? 43 I tog også med Moloks tabernakel og stjernen til deres gud Remfan, gudebilder som I lavet for at tilbede det. Og Jeg vil bortføre jer væk fra Babylon. 44 Vidnesbyrdets telt var hos vore fædre i ørkenen, således havde Gud bestemt. Han havde pålagt Moses at lave det efter det forbillede som han havde set. 45 Dette modtog vore fædre i sin tid som arv; sammen med Josva førte de det også ind i det landet som var taget i eje af hedningerne, de som Gud drev ud for vore fædres ansigt i tiden frem til Davids dage, 46 David som fandt nåde for Gud og bad om at finde et bosted for Jakobs Gud. 47 Men det var Salomo som byggede et hus for Ham. 48 Men Den Højeste bor ikke i templer lavet med hænder, som profeten siger: 49 "Himmelen er Min trone, og jorden er Min fodskammel. Hvilken slags hus vil I bygge til Mig? siger Herren, eller hvor er Mit hvilested? 50 Har Min hånd ikke gjort alt dette?" 51 I som er så stivnakkede og uomskårne både på hjerte og ører! I står altid Den Hellige Ånd imod. Som jeres fædre gjorde, sådan gør også I. 52 Hvem af profeterne blev ikke forfulgt af jeres fædre? Og de dræbte dem som på forhånd forkyndte om Den Retfærdiges komme. Nu blev I dem som forrådte Ham og blev Hans drabsmænd, 53 I som har modtaget loven ved engles anvisning og har ikke holdt den." 54 Da de hørte dette, stak det dem dybt i hjertet, og de skar tænder mod ham. 55 Men han skuede op mod himmelen, fyldt af Den Hellige Ånd. Og han så Guds herlighed og Jesus som stod ved Guds højre hånd, 56 og sagde: "Se! Jeg ser himmelen åbnet og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd!" 57 Da råbte de med høj røst, holdt sig for ørerne og sprang mod ham alle som én. 58 Og de drev ham ud af byen og stenede ham. Og vidnerne lagde sine klæder ved fødderne til en ung mand som hed Saulus. 59 Og de stenede Stefanus mens han påkaldte Gud og sagde: "Herre Jesus, tag imod min ånd!" 60 Så knælede han ned og råbte med høj røst: "Herre, tilregn dem ikke denne synd!" Og da han havde sagt dette, sov han ind.

Apg.8 1 Og Saulus var enig i at Stefanus blev dræbt. Og på den tid opstod en stor forfølgelse mod menigheden som var i Jerusalem. Og alle sammen, bortset fra apostlene, blev spredt udover områderne Judæa og Samaria. 2 Og gudfrygtige mænd begravede Stefanus, og de holdt en stor dødsklage over ham. 3 Men Saulus plagede menigheden, for han gik ind i hus efter hus, drog mænd og kvinder ud og fik dem fængslet. 4 De som blev spredt overalt, gik nu omkring og forkyndte ordet. 5 Filip drog da ned til byen Samaria og forkyndte Kristus for dem. 6 Og i de store folkeskarer agtede enhver på alt det som blev talt af Filip da de hørte og så de tegn han gjorde. 7 For urene ånder råbte med høj røst og fór ud af mange som var besat. Og mange som var vanføre og lamme, blev helbredt. 8 Og der blev stor glæde i byen. 9 Men der var en mand der, som hed Simon, som tidligere havde drevet trolddom i byen og skabte forundring blandt folket i Samaria. Han havde givet sig ud for at være noget stort. 10 Alle gav agt på ham, fra den mindste til den største, og de sagde: "Denne er den store Guds kraft." 11 Og de hørte på ham fordi han havde forundret dem med sine trolddom i lang tid. 12 Men da de troede Filip, som forkyndte det som hører Guds rige og Jesu Kristi navn til, blev både mænd og kvinder døbt. 13 Da kom også Simon selv til troen. Og da han var blevet døbt, holdt han sig sammen med Filip, og han blev meget forundret da han så de kraftige gerninger og tegn som blev gjort. 14 Da apostlene som var i Jerusalem, hørte at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem. 15 Da de var kommet ned, bad de for dem så de måtte få Den Hellige Ånd. 16 For endnu var Han ikke faldet på nogen af dem. De var bare blevet døbt til Herren Jesu navn. 17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Den Hellige Ånd. 18 Men da Simon så at Den Hellige Ånd blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han og tilbød dem penge 19 og sagde: "Giv også mig denne kraft, således at den jeg lægger hænderne på, får Den Hellige Ånd." 20 Men Peter sagde til ham: "Måtte bare dine pengene gå fortabt sammen med dig, siden du tænkte at Guds gave kunne købes for penge! 21 Du har hverken del eller arv i dette ord, for dit hjerte er ikke oprigtig i Guds øjne. 22 Omvend dig derfor fra denne ondskab, og bed Gud om at dit hjertes onde tanke måske kan blive dig tilgivet. 23 For jeg ser at du er forgiftet af bitterhed og bundet af uretfærdighed." 24 Da svarede Simon og sagde: "Bed til Herren for mig, så ikke noget af det I har talt om, skal komme over mig." 25 Da de nu havde vidnet og forkyndt Herrens ord, vendte de tilbage til Jerusalem. Og de forkyndte evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer. 26 En Herrens engel talte til Filip og sagde: "Bryd op og gå mod syd langs den vej som går fra Jerusalem til Gaza!" Dette er et ørkenlandskab. 27 Så stod han op og gik. Og se, en ætiopisk mand, en hofmand med stor myndighed under Kandake, dronningen over ætioperne, en mand som havde ansvar for hele hendes skatkammer, var kommet til Jerusalem for at tilbede. 28 Han var på vej tilbage igen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. 29 Da sagde Ånden til Filip: "Gå derhen og hold dig ved denne vogn!" 30 Så sprang Filip hen til ham og hørte ham læse fra profeten Esajas. Og han sagde: "Forstår du det du læser?" 31 Og han svarede: "Hvordan kan jeg det uden at nogen vejleder mig?" Og han bad Filip komme op og sidde sammen med ham. 32 Skriftstedet han læste, var dette: Han blev ført til slagting som et får. Og som et lam er stumt for den som klipper det, således åbner Han ikke Sin mund. 33 I Hans fornedrelse blev dommen over Ham taget bort, og hvem kan gøre Hans slægt kendt? For Hans liv bliver taget bort fra jorden. 34 Så henvendte hofmanden sig til Filip og sagde: "Jeg spørger dig: Hvem er det profeten siger dette om, om sig selv eller om en anden?" 35 Da åbnede Filip sin mund, og han begyndte at forkynde evangeliet om Jesus for ham ud fra dette skriftsted. 36 Da de fortsatte hen ad vejen, kom de til et sted hvor det var vand. Og hofmanden sagde: "Se, her er vand. Hvad er til hinder for at jeg bliver døbt?" 37 Da sagde Filip: "Hvis du tror af hele dit hjerte, kan det ske." Og han svarede og sagde: "Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Søn." 38 Så befalede han at vognen skulle stanse. Og både Filip og hofmanden gik ned i vandet, og han døbte ham. 39 Da de kom op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort, således at hofmanden ikke så ham længere. Og han drog sin vej med glæde. 40 Men Filip blev fundet i Asjdod. På gennemrejsen forkyndte han evangeliet i alle byerne til han kom til Cæsarea.

Apg.9 1 Saulus, som fremdeles fnyste af trusler og mord mod Herrens disciple, gik da til ypperstepræsten 2 og bad om brev fra ham til synagogerne i Damaskus, således at han, om han fandt nogen som tilhørte Vejen, enten mænd eller kvinder, kunne føre dem bundet til Jerusalem. 3 Mens han var på denne rejse og nærmede han sig Damaskus, skinnede der pludseligt et lys fra himmelen rundt om ham. 4 Da faldt han til jorden og hørte en stemme som sagde til ham: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du Mig?" 5 Og han sagde: "Hvem er Du, Herre?" Da sagde Herren: "Jeg er Jesus, Ham som du forfølger. Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodene." 6 Så sagde han skælvende og forundret: "Herre, hvad vil Du jeg skal gøre?" Da sagde Herren til ham: "Rejs dig op og gå ind i byen, og det skal blive fortalt dig hvad du må gøre." 7 Og mændene som rejste sammen med ham, blev stående målløse, for de hørte en stemme, men så ingen. 8 Da rejste Saulus sig op fra jorden, og da hans øjne hans blev åbnet, så han ingen. Men de tog ham ved hånden og førte ham ind i Damaskus. 9 Og i tre dage var han uden syn, og han hverken spiste eller drak. 10 Der var en discipel i Damaskus ved navn Ananias. Og til ham sagde Herren i et syn: "Ananias!" Og han sagde: "Her er jeg, Herre." 11 Så sagde Herren til ham: "Rejs dig og gå til gaden som kaldes Den Lige, til Judas' hus, og spørg efter en som kaldes Saulus fra Tarsus, for se, han beder. 12 Og i et syn har han set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hånden på sig, således at han kan få synet igen." 13 Da svarede Ananias: "Herre, om denne mand har jeg hørt af mange, hvor megen skade han har gjort mod Dine hellige i Jerusalem. 14 Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at binde alle som påkalder Dit navn." 15 Men Herren sagde til ham: "Gå, for han er et udvalgt redskab for Mig til at bære Mit navn frem for hedningefolk, konger og Israels barn. 16 For Jeg vil vise ham hvor meget han må lide for Mit navns skyld." 17 Og Ananias gik af sted og kom ind i huset. Så lagde han sine hænder på ham og sagde: "Bror Saul, Herren Jesus, som viste Sig for dig på vejen da du kom, har sendt mig for at du skal få synet dit tilbage og blive fyldt med Den Hellige Ånd." 18 Straks var det som om at skællet faldt fra øjne hans, og han fik synet tilbage med det samme. Og han stod op og blev døbt, 19 og fik mad og blev styrket. Så blev Saulus nogle dage hos disciplene i Damaskus. 20 Straks forkyndte han Kristus i synagogerne, at Han er Guds Søn. 21 Alle som hørte det, blev forundret og sagde: "Er dette ikke han som i Jerusalem udryddede dem som påkaldte dette Navn? Og er han ikke kommet her i den hensigt at føre dem bundet til ypperstepræsterne?" 22 Men Saulus fik stadig mere kraft, og han forvirrede jøderne som boede i Damaskus, ved at bevise at denne Jesus er Kristus. 23 Efter at der var gået mange dage, dannede jøderne et komplot for at dræbe ham. 24 Men deres plan blev røbet for Saulus. Og de holdt vakt ved porterne dag og nat for at dræbe ham. 25 Da tog disciplene ham om natten og firede ham ned langs muren i en stor kurv. 26 Og da Saulus var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene. Men alle var bange for ham, og de troede ikke at han var en discipel. 27 Men Barnabas tog ham og førte ham til apostlene. Og han forklarede dem hvordan han havde set Herren på vejen, og at Han havde talt til ham, og hvordan han frimodig havde forkyndte i Damaskus i Jesu navn. 28 Så var han sammen med dem og gik ind og ud blandt dem i Jerusalem. 29 Og han talte frimodigt i Herren Jesu navn og diskuterede med de græsktalende jøder, men de forsøgte at få ham dræbt. 30 Da brødrene fik det at vide, førte de ham ned til Cæsarea og sendte ham ud til Tarsus. 31 Menighederne over hele Judæa, Galilæa og Samaria havde nu fred og blev opbygget. Og ved at de vandrede i Herrens frygt og i Den Hellige Ånds trøst, blev de stadig flere. 32 Det skete da Peter var på rejse overalt i landet, at han også kom ned til de hellige som boede i Lydda. 33 Der fandt han en mand som hed Æneas, som havde været sengeliggende i otte år. Han var lam. 34 Og Peter sagde til ham: "Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red din seng!" Da stod han op med det samme. 35 Og alle som boede i Lydda og Saron, så ham, og de vendte sig til Herren. 36 I Jobbe var der en discipelkvinde som hed Tabita, som oversat til græsk hedder Dorkas. Denne kvinde var rig på gode gerninger og gav mange barmhjertighedsgaver. 37 Men det skete i de dage at hun blev syg og døde. Da de havde vasket hende, lagde de hende i et værelse ovenpå. 38 Og da Lydda er i nærheden af Jobbe og disciplene havde hørt at Peter var der, sendte de to mænd til ham. De bad ham indstændig om ikke at udsætte sin ankomst til dem. 39 Peter brød da op og gik med dem. Da han var kommet frem, tog de ham med til værelset ovenpå. Og alle enkerne stod sammen med ham og græd, og de viste kjortlerne og kapperne frem som Dorkas havde lavet mens hun havde været hos dem. 40 Men Peter sendte alle ud, knælede ned og bad. Og han vendte sig til legemet og sagde: "Tabita, stå op!" Og hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. 41 Så rakte han hende sin hånd og rejste hende op. Og da han havde tilkaldt de hellige og enkerne, førte han hende levende frem. 42 Og dette blev kendt over hele Jobbe, og mange kom til tro på Herren. 43 Så blev han mange dage i Jobbe hos garveren Simon.

Apg.10 1 Der var en mand i Cæsarea som hed Kornelius, en officer i det som kaldtes Det italienske regiment. 2 Han var en gudfrygtig mand og en som frygtede Gud med hele sit hus. Han gav rigelig med barmhjertighedsgaver til folket, og han bad altid til Gud. 3 Omkring den niende time på dagen så han en Guds engel klart i et syn, og som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!" 4 Og da han fik øje på ham, blev han bange og sagde: "Hvad er der, herre?" Så sagde han til ham: "Dine bønner og dine barmhjertighedsgaver har steget op som påmindelse for Gud. 5 Send nu nogle mænd til Jobbe og få Simon med tilbage, han som er kaldet Peter. 6 Han bor hos garveren Simon, og hans hus er ved havet. Han skal fortælle dig hvad du må gøre." 7 Og da englen som talte til ham var draget bort, kaldte Kornelius på to af sine hustjenere og en gudfrygtig soldat blandt dem som hele tiden tjente ham. 8 Og da han havde forklaret alt dette for dem, sendte han dem til Jobbe. 9 Dagen efter, mens de var på rejse og nærmede sig byen, gik Peter op på hustaget for at bede. Det var omkring den sjette time. 10 Da blev han sulten og ville spise. Men mens de rettede an, faldt der en henrykkelse over ham, 11 og han ser himmelen åbnede sig, og en genstand som en stor dug, knyttet i de fire hjørner, daler ned til ham og bliver sænket helt ned på jorden. 12 I den var der alle slags firbenede dyr som er på jorden, vilde dyr, krybdyr og himmelens fugle. 13 Og en røst kom til ham: "Rejs dig op, Peter! Slagt og spis!" 14 Men Peter sagde: "Slet ikke, Herre! For jeg har aldrig spist noget vanhelligt eller urent." 15 Og en røst talte til ham igen, for anden gang: "Det Gud har renset, må ikke du kalde vanhelligt." 16 Dette skete tre gange. Og så blev genstanden taget op til himmelen igen. 17 Mens Peter var i vildrede om hvad som kunne være betydningen af dette syn han havde set, se, da havde mændene som var sendt fra Kornelius, spurgt sig frem til Simons hus, og de stod nu ved porten. 18 Og de råbte og spurgte om Simon, med tilnavnet Peter, boede der. 19 Mens Peter grundede på synet, sagde Ånden til ham: "Se, tre mænd leder efter dig. 20 Stå derfor op, gå ned og gå med dem uden at tvivle på noget af dette. For Jeg har sendt dem." 21 Da gik Peter ned til mændene som var blevet sendt til ham fra Kornelius. Og han sagde: "Se, jeg er den I leder efter. Hvad er grunden til at I er kommet her?" 22 Og de sagde: "Officeren Kornelius er en retfærdig mand, en som frygter Gud og har godt rygte i hele det jødiske folk. Han fik et guddommelig budskab fra en hellig engel om at du skulle hentes til hans hus så han kunne høre dig tale." 23 Så inviterede han dem ind og gav dem husly. Næste dag drog Peter af sted med dem, og nogle af brødrene fra Jobbe fulgte også med ham. 24 Dagen efter kom de ind i Cæsarea. Kornelius ventede på dem, og han havde kaldet slægtningene og de sine nærmeste venner sammen. 25 Da Peter kom ind, mødte Kornelius ham og faldt ned ved hans fødder og tilbad. 26 Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! Jeg er selv blot et menneske." 27 Og mens han snakkede med ham, gik han ind og fandt mange som var kommet sammen. 28 Da sagde han til dem: "I ved hvor lovstridig det er for en jødisk mand at have samfund med, eller at gå ind til, en som tilhører et andet folkeslag. Men Gud har vist mig at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. 29 Derfor kom jeg uden indvending så snart jeg blev tilkaldt. Så nu spørger jeg: Hvad er grunden til at du har sendt bud efter mig?" 30 Så sagde Kornelius: "For fire dage siden fastede jeg, frem til denne time. Og ved den niende time bad jeg i mit hus. Og se, en mand stod foran mig i skinnende klæder. 31 Og han sagde: Kornelius, dine bønner er blevet hørt, og dine barmhjertighedsgaver bliver husket hos Gud. 32 Send derfor bud til Jobbe og bed Simon komme hertil, han med tilnavnet Peter. Han bor i Simon garverens hus ved havet. Når han kommer, skal han tale til dig. 33 Derfor sendte jeg straks bud efter dig, og du har gjort vel i at komme. Nu er vi alle til stede frem for Gud, for at høre alt det som Gud har pålagt dig." 34 Da åbnede Peter sin mund og sagde: "I sandhed skønner jeg at Gud ikke gør forskel på folk. 35 Men i hvert folkeslag bliver hver den som frygter Ham og gør retfærdighed, taget imod af Ham. 36 Ordet som Gud sendte til Israels børn, for at forkynde fred ved Jesus Kristus - Han er alles Herre -, 37 det ord kender I. Dette ord nåede ud over hele Judæa, det begyndte fra Galilæa efter den dåb Johannes forkyndte: 38 Hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Den Hellige Ånd og med kraft, Han som gik omkring og gjorde godt og helbredte alle som var undertrygt af djævelen, for Gud var med Ham. 39 Og vi er vidner om alt Han gjorde, både i jødernes land og i Jerusalem, Ham som de dræbte ved at hænge Ham på et træ. 40 Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod Ham vise sig åbenlyst, 41 ikke for hele folket, men for de vidner som på forhånd var udvalgt af Gud, for os, vi som spiste og drak sammen med Ham efter at Han stod op fra de døde. 42 Og Han pålagde os at forkynde for folket og at vidne at det er Ham som af Gud er bestemt til at være dommer, overlevende og døde. 43 Om Ham vidner alle profeterne at hver den som tror på Ham, skal få syndenes forladelse ved Hans navn." 44 Mens Peter endnu talte disse ord, faldt Den Hellige Ånd på alle dem som hørte ordet. 45 Og de troende som var omskårne blev forskrækkede - alle de som var kommet sammen med Peter - over at Den Hellige Ånds gave også var blevet udøst over hedningene. 46 For de hørte dem tale med tunger og ophøje Gud. Da svarede Peter: 47 "Kan nogen nægte dem vandet, så de ikke kunne blive døbt, disse som har fået Den Hellige Ånd ligesom vi?" 48 Og han befalede at de skulle blive døbt i Herrens navn. Så bad de ham blive der nogle dage.

Apg.11 1 Apostlene og brødrene som var i Judæa, fik at høre at også hedningerne havde taget imod Guds ord. 2 Og da Peter kom op til Jerusalem, begyndte de som var omskåret at gå i rette med ham. 3 Og de sagde: "Du gik ind til uomskårne mænd og spiste med dem!" 4 Men Peter begyndte at forklare dette for dem i sammenhæng og sagde: 5 "Jeg var i byen Jobbe og bad. Og jeg kom i henrykkelse og så et syn. En genstand som en stor dug dalede ned; den blev sænket ned fra himmelen efter de fire hjørner. Og den kom hen til mig. 6 Da jeg studerede den og så nøjere efter, så jeg firbenede dyr som er på jorden, vilddyr, krybdyr og himmelens fugle. 7 Og jeg hørte en stemme sige til mig: "Stå op, Peter, slagt og spis!" 8 Men jeg sagde: "Slet ikke, Herre! For ikke noget vanhellig eller urent har nogen sinde kommet ind i min mund." 9 Men stemmen fra himmelen svarede mig atter: "Det Gud har renset, må ikke du kalde vanhelligt." 10 Nu skete dette tre gange, og alt blev taget op til himmelen igen. 11 Og se, i samme stund stod tre mænd foran det hus jeg var i. De var sendt til mig fra Cæsarea. 12 Ånden sagde da til mig at jeg skulle gå med dem og ikke tvivle på dette. Disse seks brødre fulgte med mig, og vi gik ind i mandens hus. 13 Og han fortalte os hvordan han havde set en engel stå i hans hus og sige til ham: "Send nogle mænd til Jobbe, og kald Simon med tilnavnet Peter til dig! 14 Han skal tale ord til dig, og ved de ord skal både du og hele dit hus blive frelst." 15 Og da jeg begyndte at tale, faldt Den Hellige Ånd på dem, således som Han faldt på os i begyndelsen. 16 Da husket jeg Herrens ord, hvordan Han sagde: "Johannes døbte med vand, men I skal blive døbt med Den Hellige Ånd." 17 Hvis altså Gud gav dem den samme gave som Han havde givet os da vi kom til tro på Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg at jeg skulle stå imod Gud?" 18 Da de hørte dette, blev de stille. Og de ærede Gud og sagde: "Så har altså Gud også givet hedningerne omvendelse til livet." 19 De som nu var blevet spredt efter forfølgelsen som opstod i forbindelse med Stefanus, rejste helt til Fønikien, Kypros og Antiokia. Og de forkyndte ikke ordet til andre end jøder. 20 Men nogle af dem var mænd fra Kypros og Kyréne. Da de var kommet til Antiokia, talte de til grækerne og forkyndte Herren Jesus. 21 Og Herrens hånd var med dem, og et stort antal kom til tro og vendte sig til Herren. 22 Denne nyhed kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas af sted for at rejse helt til Antiokia. 23 Da han kom og fik Guds nåde at se, blev han glad og opmuntrede dem alle til at de helhjertede skulle fortsætte at vandre med Herren. 24 For han var en god mand, fuld af Den Hellige Ånd og af tro. Og en stor folkemængde blev vundet for Herren. 25 Så rejste Barnabas derfra til Tarsus for at opsøge Saulus, 26 og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia. Således skete det at de gennem et helt år var sammen med menigheden og underviste et stort antal mennesker. Og det var i Antiokia at disciplene først blev kaldet kristne. 27 I de dage kom der profeter fra Jerusalem til Antiokia. 28 En af dem, en ved navn Agabus, stod da frem, og ved Ånden viste han at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden, således som det også skete i kejser Klaudius' dage. 29 Da bestemte disciplene at hver af dem efter sin økonomiske evne skulle sende nødhjælp til brødrene som boede i Judæa. 30 Dette gjorde de også, og de sendte den til de ældste ved hjælp af Barnabas og Saulus.

Apg.12 1 På denne tid gav kong Herodes befaling om at mishandle nogle fra menigheden. 2 Han dræbte da Jakob, Johannes' bror, med sværd. 3 Og siden han så at dette var til glæde for jøderne, fortsatte han og greb også Peter. Dette var under de usyrede brøds dage. 4 Da han havde arresteret ham, satte han ham i fængsel og overlod ham til fire vagtskift, hver på fire soldater. De skulle holde vagt over ham. Herodes havde nemlig til hensigt at føre ham frem for folket efter påske. 5 Derfor blev Peter holdt i fængsel, men menigheden bad vedvarende til Gud for ham. 6 Og natten før Herodes skulle føre ham frem, sov Peter mellem to soldater, bundet med to lænker. Og vagterne foran døren holdt vagt over fængslet. 7 Og se, en Herrens engel stod hos ham, og et lys skinnede i fængslet. Og han støtte Peter i siden, rejste ham op og sagde: "Skynd dig at stå op!" Og lænkerne faldt af hans hænder. 8 Så sagde englen til ham: "Spænd bæltet om dig og bind dine sandaler på dig!" Og det gjorde han. Og han sagde til ham: "Tag klæderne på dig og følg mig!" 9 Så gik han ud og fulgte ham, men han forstod ikke at det som blev gjort af engelen, var virkeligt. Han troede at han så et syn. 10 Da de var forbi den første og den anden vagtpost, kom de til jernporten som leder ind i byen. Den åbnet sig for dem, af sig selv. Og de gik ud og gik den modsatte gade, og straks forlod engelen ham. 11 Og da Peter var kommet til sig selv igen, sagde han: "Nu ved jeg for vidst at Herren har sendt Sin engel, og at Han har friet mig ud fra Herodes' hånd og fra alt det som jødefolket forventede." 12 Da han havde tænkt alt dette igennem, kom han til Marias hus, mor til Johannes med tilnavnet Markus. Der var der mange som var samlet for at bede. 13 Og da Peter bankede på døren i porten, kom en pige ved navn Rode for at høre efter. 14 Da hun kendte Peters igen stemme, lod hun være at åbne porten af bare glæde, men sprang ind og fortalte at Peter stod udenfor porten. 15 Men de sagde til hende: "Du er fra sans og samling!" Men hun fortsatte at forsikre at det var sandt. Så sagde de: "Det er hans engel." 16 Nu fortsatte Peter at banke på. Og da de åbnede døren og så ham, blev de forskrækkede. 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden at de skulle være stille, og så forklarede han dem hvordan Herren havde ført ham ud fra fængslet. Og han sagde: "Gå og fortæl dette til Jakob og brødrene!" Og han gik ud og drog til et andet sted. 18 Så snart det var dag, blev der ikke lidt opstyr blandt soldaterne over hvor der var blevet af Peter. 19 Men da Herodes havde ledt efter ham og ikke fundet ham, forhørte han vagterne og befalede at de skulle dræbes. Og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og blev der. 20 Herodes havde været meget forbitret på folket i Tyrus og Sidon. Men de blev da enige om at drage til ham. Og efter at de havde gjort Blastus, kongens personlige hjælper, til sin ven, bad de om fred, siden landet deres blev forsynet med mad fra kongens land. 21 På en fastsat dag satte så Herodes sig på sin trone, klædt i kongelig skrud, og holdt en tale for dem. 22 Og folket råbte hele tiden: "Dette er en guds røst og ikke et menneskes!" 23 Straks slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud ære. Og han blev ædt op af orme og døde. 24 Men Guds ord gav vækst og bredte sig rundt omkring. 25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at de havde fuldført sin tjeneste, og de tog også Johannes med tilnavnet Markus med sig.

Apg.13 1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere: Barnabas, Simeon, som blev kaldet Niger, Lukius fra Kyréne, Manaen, som var blevet opfostret sammen med landsfyrsten Herodes, og Saulus. 2 Mens de tjente Herren og fastede, sagde Den Hellige Ånd: "Tag ud fra Mig Barnabas og Saulus til den gerning som Jeg har kaldet dem til." 3 Efter at have fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. 4 Da de således var sendt ud af Den Hellige Ånd, drog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Kypros. 5 Og da de kom frem til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som sin hjælper. 6 Da de nu var gået over øen til Pafus, fandt de en troldmand, en falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. 7 Han var hos landshøvdingen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Denne mand indbød Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. 8 Men Elymas, "troldmanden", som hans navn betyder, stod dem imod, og han prøvede at vende landshøvdingen bort fra troen. 9 Saulus, som også bliver kaldet Paulus, så da skarpt på ham, fyldt af Den Hellige Ånd, 10 og han sagde: "Du som er fuld af al svig og alt bedrag, du djævelens søn, du fjende af al retfærdighed, kan du ikke holde op med at forvrænge Herrens rette veje? 11 Og se, nu er Herrens hånd over dig, og du skal blive blind, og for en tid skal du ikke se solen." Og straks faldt en mørk tåge over ham, og han gik omkring og ledte efter nogen som kunne lede ham ved hånden. 12 Da landshøvdingen så hvad som skete, kom han til tro. For han var forundret over Herrens lære. 13 Da nu Paulus og hans følge satte sejl fra Pafus, kom de til Perge i Pamfylien. Og Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14 Men da de drog fra Perge, kom de til Antiokia i Pisidia, og de gik ind i synagogen på sabbatsdagen og satte sig. 15 Og efter oplæsningen af loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud efter dem og sagde: "Mænd og brødre, hvis I har et opmuntringsord til folket, så tal!" 16 Da rejste Paulus sig, gjorde tegn med hånden og sagde: "Israelitiske mænd og I som frygter Gud, hør efter: 17 Dette folks Gud, Israels Gud, udvalgte Sig vore fædre og ophøjede folket da de boede som fremmede i Ægypten land. Og med opløftet arm førte Han dem ud af landet. 18 I en periode på omkring fyrre år bar Han over med deres færd i ørkenen. 19 Og da Han havde udslættet syv folkeslag i Kanaans land, fordelte Han deres land til dem som arv ved lodtrækning. 20 Efter dette gav Han dem dommere i omkring fire hundrede og halvtreds år, indtil profeten Samuel. 21 Derefter bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, søn af Kis, en mand af Benjamins stamme, i fyrre år. 22 Og da Han havde afsat ham, rejste Han David som konge for dem. Ham gav Gud også vidnesbyrd og sagde: "Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter Mit eget hjerte, som skal gøre al Min vilje." 23 Af denne mands æt, efter løftet, oprejste Gud en Frelser for Israel, Jesus, 24 efter at Johannes først, før Hans komme, havde forkyndt omvendelsens dåb for hele Israels folk. 25 Og da Johannes var i færd med at afslutte sit livsløb, sagde han: "Hvem tror I jeg er? Jeg er ikke Ham. Men se, der kommer En efter mig, og jeg er ikke værdig til at løse sandalerne på Hans fødder." 26 Mænd og brødre, børn af Abrahams æt og de blandt jer som frygter Gud: Til jer er ordet om denne frelse blevet sendt. 27 For de som bor i Jerusalem og deres rådsherrer kendte hverken Ham eller profetens røster, de som udlægges hver sabbat. Men de har opfyldt profetens røster ved at få Ham dømt. 28 Og selv om de ikke fandt nogen dødsskyld hos ham, bad de Pilatus om at Han skulle blive dræbt. 29 Da de havde opfyldt alt som var skrevet om Ham, tog de Ham ned fra træet og lagde Ham i en grav. 30 Men Gud rejste Ham op fra de døde. 31 Han blev set i mange dage af dem som kom med Ham op fra Galilæa til Jerusalem, de som er Hans vidner til folket. 32 Og vi forkynder jer det glade budskab, det løfte som blev givet til fædrene. 33 Ved at Han har oprejst Jesus, har Gud opfyldt dette for os som er deres børn. Således er der også skrevet i den andre salme: Du er Min Søn, i dag har Jeg født Dig. 34 Og at Han rejste Ham op fra de døde så Han aldrig mere skal vende tilbage til fordærvelse, har Han sagt således: "Jeg vil give jer Davids hellige løfter, de trofaste." 35 Derfor siger Han også i en anden salme: "Du skal ikke lade Din Hellige se fordærvelse." 36 For efter at David havde tjent sit eget slægtsled efter Guds vilje, sovede han ind, blev begravet hos sine fædre og så fordærvelse. 37 Men Han som Gud oprejste, så ikke fordærvelse. 38 Lad det derfor være kendt for jer, brødre, at ved Ham bliver syndens forladelse forkyndt for jer. 39 Og ved Ham bliver alle som tror, retfærdiggjort fra alt det som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose lov. 40 Se derfor til at ikke det som er blevet talt ved profeterne, kommer over jer: 41 "Se, I foragtere, undre jer og bliv borte! For Jeg gør en gerning i jeres dage, en gerning som I slet ikke vil tro, selv om nogen fortalte jer om den." 42 Da så jøderne gik ud af synagogen, bad hedningerne indtrængende om at disse ord måtte blive forkyndt for dem næste sabbat. 43 Da nu forsamlingen var brudt op, var der mange af jøderne og de gudfrygtige proselytter som fulgte efter Paulus og Barnabas. Og de talte med dem, og de formanede dem til at holde fast i Guds nåde. 44 Om sabbaten efter kom næsten hele byen sammen for at høre Guds ord. 45 Men da jøderne så folkemængderne, blev de fyldt af nidkærhed. Og de modsagde og spottede og gik imod det som blev sagt af Paulus. 46 Da blev Paulus og Barnabas frimodige og sagde: "Det var nødvendigt at Guds ord først skulle blive talt til jer. Men siden I forkaster det og ikke anser jer selv værdige til det evige liv, se, da vender vi os til hedningefolkene. 47 For således har Herren befalet os: "Jeg har sat Dig til lys for hedningene, for at Du skal være til frelse lige til jordens ende." 48 Da hedningene hørte dette, blev de glade og ærede Herrens ord. Og så mange som var udset til evig liv, kom til tro. 49 Og Herrens ord blev spredt over hele landområdet. 50 Men jøderne ophidsede de hengivne og gudfrygtige kvinder og de øverste mænd i byen. De satte i gang en forfølgelse mod Paulus og Barnabas, og drev dem ud fra sit område. 51 Men de rystede støvet af sine fødder mod dem og kom til Ikonium. 52 Og disciplene blev fyldt af glæde og Den Hellige Ånd.

Apg.14 1 I Ikonium gik de samlet til jødernes synagoge, og de talte således at en stor mængde af både jøder og grækere kom til tro. 2 Men de vantro jøder hissede hedningerne op og forgiftede deres sind mod brødrene. 3 Derfor blev de der en lang tid, og de talte frimodig i Herren, som vidnede om Sin nådes ord og lod tegn og undere ske ved deres hænder. 4 Men folkemængden i byen blev splittet. En del var på jødernes side, og en del holdt med apostlene. 5 Der blev lagt op til et voldsomt angreb både fra hedninger og jøder sammen med deres ledere for at få dem mishandlet og stenet. 6 Men de flygtede da de blev klar over dette. De drog til Lystra og Derbe, til byer i Lykaonia og til området omkring. 7 Og de forkyndte evangeliet der. 8 Og i Lystra var der en mand som sad der uden styrke i sine fødder. Han havde været vanfør fra mors liv af og havde aldrig kunnet gå. 9 Denne mand hørte Paulus tale. Paulus så nøje på ham og så at han havde tro til at blive helbredt. 10 Så sagde han med høj røst: "Rejs dig op og stå på dine fødder!" Og han hoppede op og gik omkring. 11 Da folket så hvad Paulus havde gjort, hævede de røsten og sagde på det lykaoniske sprog: "Guderne er kommet ned til os i menneskers skikkelse!" 12 Og Barnabas kaldte de Zeus, og Paulus kaldte de Hermes, for han førte ordet. 13 Præsten i Zeus-templet, som lå foran deres by, kom med okser og blomsterkranse til portene. Han ville ofre sammen med folkemængden. 14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte dette, flåede de deres klæder, sprang ind i folkemængden og råbte ud: 15 "Mænd, hvorfor gør I dette? Vi er også mennesker af samme væsen som I, og vi forkynder jer budskabet om at vende I bort fra disse nytteløse ting til den levende Gud, Han som har gjort himmelen, jorden, havet og alt som er i dem. 16 Det var Han som i tidligere slægter tillod alle hedningefolk at gå sine egne veje. 17 Alligevel tilbageholdt Han ikke vidnesbyrd om Sig Selv, for Han gjorde godt, Han gav os føde og fyldte vore hjerter med glæde." 18 Og ved at sige dette fik de så vidt hindret folkemængden i at ofre til dem. 19 Da kom der også nogle jøder fra Antiokia og Ikonium. Og efter at have overtalt folkemængden, fik de stenet Paulus og draget ham ud af byen, da de antog at han var død. 20 Men da disciplene samlet sig rundt ham, stod han op og gik ind i byen. Og næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe. 21 Og efter at de havde forkyndt evangeliet i den by og vundet mange disciple, vendte de tilbage til Lystra, Ikonium og Antiokia. 22 De styrkede disciplenes sjæle, formanede dem til at fortsætte i troen og sagde: "Vi må gå ind i Guds rige gennem mange trængsler." 23 Efter at de havde udpeget ældste i hver menighed og bedt og fastet, overgav de dem til Herren, Ham som de var kommet til tro på. 24 Og efter at de havde rejst gennem Pisidien, kom de til Pamfylien. 25 Da de nu havde forkyndt ordet i Perge, drog de ned til Attalia. 26 Derfra sejlede de til Antiokia, der var de blevet overgivet til Guds nåde for at gøre den gerning som de nu havde fuldført. 27 Da de var kommet dertil og havde samlet menigheden, fortalte de om alt det Gud havde gjort ved dem, og at Han havde åbnet troens dør for hedningefolkene. 28 Så blev de der en lang tid sammen med disciplene.

Apg.15 1 Der var nogle mænd fra Judæa som kom ned og lærte brødrene således: "Hvis I ikke bliver omskåret efter skikken fra Moses, kan I ikke blive frelst." 2 Paulus og Barnabas fik derfor ikke lidt strid og ordskifte med dem. Da bestemte de at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til Jerusalem, til apostlene og de ældste, og lægge dette stridsspørsmål frem for dem. 3 Efter at menigheden havde fulgt dem et stykke på vej, drog de gennem Fønikien og Samaria og fortalte om hedningenes omvendelse. Og med dette budskab skabte de stor glæde hos alle brødrene. 4 Og da de var kommet til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste. Og de fortalte om alt det Gud havde gjort ved dem. 5 Men nogle fra farisæernes parti, som var kommet til tro, stod frem og sagde: "Det er nødvendigt at de bliver omskåret, og de må pålægges at holde Moseloven." 6 Nu kom apostlene og de ældste sammen for at vurdere denne sag. 7 Og efter at der havde været stærke meninger, stod Peter frem og sagde til dem: "Mænd og brødre, I ved at for mange dage siden gjorde Gud det valg blandt os at der ved min mund var hedninger skulle høre evangeliets ord og komme til tro. 8 Og Gud som kender hjertet, gav dem vidnesbyrd ved at give dem Den Hellige Ånd, således som Han gjorde med os. 9 Og Han satte ikke noget skæl mellem os og dem, men rensede også deres hjerter ved troen. 10 Hvorfor sætter I da Gud på prøve ved at lægge et åg på disciplenes nakke, et åg som hverken vore fædre eller vi har vært i stand til at bære? 11 Men vi tror at ved Herren Jesu Kristi nåde skal vi alle blive frelst på samme måde som de." 12 Da tiede hele mængden og lyttede til Barnabas og Paulus. De fortalte om hvor mange tegn og undere Gud havde virket ved dem blandt hedningene. 13 Og efter at de havde tiet stille, tog Jakob til orde og sagde: "Mænd og brødre, hør på mig! 14 Simon har forklaret hvordan Gud fra først af gæstede hedningefolkene for at tage et folk ud fra dem, for Sit navns skyld. 15 Og profetens ord stemmer overens med dette, således der er skrevet: 16 Efter dette vil Jeg vende tilbage og opbygge Davids faldne hytte igen. Jeg vil genopbygge ruinerne af den, og Jeg vil genrejse den, 17 således at resten af menneskerne skal søge Herren, ja, til og med alle hedningefolk som er kaldet ved Mit navn, siger Herren, som gør alt dette. 18 Fra evighed af er alle Hans gerninger kendt for Gud. 19 Derfor bedømmer jeg det således at vi ikke skal gøre det vanskeligt for dem blandt hedningefolk som vender sig til Gud, 20 men vi skriver til dem at de skal afstå fra alt det som er gjort urent ved afguder, og fra hor, fra det som er kvalt og fra blod. 21 For fra de ældste slægters tid har Moses haft dem som forkynder ham i hver by, idet han bliver oplæst i synagogerne hver sabbat." 22 Da blev der enighed mellem apostlene og de ældste, sammen med hele menigheden, at de skulle sende nogle udvalgte mænd fra sin egen kreds til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, som også blev kaldet Barsabas, og Silas. Begge var ledende mænd blandt brødrene. 23 De skrev dette brev ved deres hånd: "Apostlene, de ældste og brødrene, til brødrerne som er af hedningefolk i Antiokia, Syria og Kilikia: Vær hilset! 24 Eftersom vi har hørt at nogle som drog ud fra os har forvirret os med ord, gjort deres sjæle urolige og sagt: "I må blive omskåret og holde loven" - selvom vi ikke har givet dem et sådant bud -, 25 så fandt vi det ret, idet vi var helt enige i denne sag, at sende jer nogle udvalgte mænd sammen med vore kære brødre Barnabas og Paulus, 26 mænd som har våget sit liv for vor Herre Jesu Kristi navn. 27 Vi har derfor sendt Judas og Silas, som også mundtlig vil kundgøre jer det samme. 28 For Den Hellige Ånd og vi fandt det ret ikke at pålægge jer nogen større byrde end det som er nødvendigt: 29 At I afstår fra afgudsoffer og fra blod, fra det som er kvalt og fra hor. Hvis I holder jer borte fra dette, skal det gå jer godt. Lev vel!" 30 De som da blev sendt af sted, kom så til Antiokia. Og da de havde samlet hele mængden, overleverede de brevet. 31 Da de havde læst det, glædet de sig over opmuntringen i det. 32 Judas og Silas, som også selv var profeter, formanede og styrket brødrerne med mange ord. 33 Og efter at de havde været der en tid, blev de sendt tilbage med hilsener fra brødrene til apostlene. 34 Men Silas fandt det rigtigt at blive der endnu. 35 Paulus og Barnabas blev også i Antiokia, og sammen med mange andre underviste de og forkyndte Herrens ord. 36 Efter nogle dage sagde Paulus til Barnabas: "Lad os nu drage tilbage og besøge vore brødre i hver by der vi har forkyndt Herrens ord, og se hvordan de har det." 37 Barnabas var fast bestemt på at de skulle tage Johannes med tilnavnet Markus med sig. 38 Men Paulus var bestemt på at de ikke skulle tage ham med som havde forladt dem i Pamfylien, og som ikke havde fulgt dem i arbejdet. 39 Da blev striden så streng at de skiltes med hinanden. Og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern. 40 Men Paulus valgte Silas og drog af sted, efter at han var blevet overgivet af brødrene til Guds nåde. 41 Han drog gennem Syria og Kilikia, og styrkede menighederne.

Apg.16 1 Så kom han til Derbe og Lystra. Og se, der var der en discipel ved navn Timoteus, søn af en jødisk kvinde som var troende, og hans far var græker. 2 Han fik godt vidnesbyrd af brødrene som var i Lystra og Ikonium. 3 Paulus ville at han skulle rejse sammen med ham. Og han omskar ham af hensyn til jøderne som var i de områder, for de vidste alle at hans far var græker. 4 Og som de nu drog gennem byerne, videregav de dem de forskrifter de skulle holde, de som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem. 5 Således blev menighederne styrket i troen, og de voksede dagligt i antal. 6 Da de havde rejst gennem Frygien og det galilæiske land, blev de hindret af Den Hellige Ånd fra at forkynde ordet i Asien. 7 Efter at de var kommet til Mysia, forsøgte de at drage til Betanien, men Ånden gav dem ikke lov. 8 Så drog de forbi Mysia og kom ned til Troas. 9 Og et syn viste sig for Paulus om natten: En mand fra Makedonien stod og bad ham indstændigt: "Kom over til Makedonien og hjælp os!" 10 Efter at han havde set synet, prøvede vi straks at drage til Makedonien, da vi forstod at Herren havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem. 11 Derfor sejlede vi ud fra Troas og holdt lige kurs mod Samotrake, og dagen efter kom vi til Neapolis. 12 Og derfra drog vi til Filippi, som er den første by i den del af Makedonien, en koloni. Og vi blev i den by nogle dage. 13 På sabbatsdagen gik vi ud af byen til flodbredden, hvor der plejede at være bøn. Og vi satte os ned og talte til kvinderne som mødtes der. 14 Der var en kvinde ved navn Lydia som hørte på os. Hun var purpur-sælger fra byen Tyatira, og hun tilbad Gud. Herren åbnede hendes hjerte så hun hørte nøje på det som blev talt ved Paulus. 15 Og da hun og hendes husfolk var blevet døbt, bad hun os indtrængende og sagde: "Hvis I holder mig for at være en som tror på Herren, så kom til mit hus og bo der." Således overtalte hun os. 16 Nu skete det da vi gik til bønnen, at vi blev mødt af en slavinde som var besat af en spådomsånd. Hun skaffede sine herrer stor indtægt ved at spå. 17 Denne pige fulgte Paulus og os, og hun råbte og sagde: "Disse mennesker er tjenere for Den Højeste Gud, de forkynder os frelsens vej." 18 Og hun gjorde det samme i mange dage. Men Paulus blev meget harm, og han vendte sig om og sagde til ånden: "Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at komme ud af hende!" Og den kom ud i samme stund. 19 Men da hendes herrer så at deres håb om fortjeneste svandt, greb de Paulus og Silas og drog dem med ind på torvet til de politiske lederne. 20 Og de førte dem til dommerne og sagde: "Disse mennesker, som er jøder, laver stor uro i vor by. 21 Og de lærer os skikke, som det ikke lovligt for os romere at overtage eller at holde." 22 Da samlede mængden sig imod dem. Og dommerne rev klæderne af dem og befalede at de skulle blive slået med kæppe. 23 Og da de havde givet dem mange slag, kastet de dem i fængsel og pålagde fangevogteren at holde streng vagt over dem. 24 Efter at have fået denne befalingen satte han dem inderst i fængslet og fæstede deres ben i stokken. 25 Men ved midnat var Paulus og Silas i bøn, og sang lovsange til Gud. Og fangerne hørte på dem. 26 Pludselig kom der et stort jordskælv, så fængslets grundvolde rystede. Og straks blev alle dørene åbnet, og alle fangernes lænker blev løst. 27 Da fangevogteren vågnede op af søvnen og så at fængselsdørerne var åbne, tænkte han at fangerne var flygtet. Derfor trak han sværdet og skulle til at tage sit eget liv. 28 Men Paulus råbte med høj røst og sagde: "Gør dig ikke noget ondt, for vi er her alle." 29 Da bad han om lys, sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas. 30 Og han tog dem med ud og sagde: "Herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" 31 De svarede: "Tro på Herren Jesus Kristus, og du skal blive frelst, du og dit husfolk." 32 Så talte de Herrens ord til ham og til alle som var i hans hus. 33 Og i samme time om natten tog han dem og vaskede deres sår efter piske-slagene. Og han og alle som hørte ham til blev døbt med det samme. 34 Da han nu havde taget dem med ind i sit huset, satte han mad frem til dem. Og han glædede sig over at være kommet til tro på Gud med hele sit husfolk. 35 Og da det var blevet dag, sendte dommerne bud med betjentene og sagde: "Lad disse mænd gå." 36 Fangevogteren meldte da dette til Paulus og sagde: "Dommerne har sendt besked om at lade jer gå. Drag derfor af sted nu, og gå i fred!" 37 Men Paulus sagde til dem: "De har slået os offentlig, og uden dom, vi som er romerske borgere, og de har kastet os i fængsel. Og nu vil de sende os bort i hemmelighed? Nej, sandelig! Lad dem selv komme og hente os ud!" 38 Og betjentene fortalte dette til dommerne, og de blev bange da de hørte at de var romerske borgere. 39 Så kom de selv, talte venligt til dem og førte dem ud, og de bad dem om at forlade byen. 40 Så gik de ud af fængslet og gik til Lydias hus. Og da de havde mødt brødrene, opmuntrede de dem og drog af sted.

Apg.17 1 Da de havde rejst gennem Amfipolis og Apollonia, kom de til Tessalonika. Der havde jøderne en synagoge. 2 Paulus gik ind til dem, således han plejede, og på tre sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne, 3 idet han forklarede og beviste at Kristus måtte lide og stå op igen fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus som jeg forkynder for jer, Han er Kristus." 4 Og nogen af dem blev overbevist. Og en stor flok gudfrygtige grækere og ikke få af de ledende kvinder sluttede sig til Paulus og Silas. 5 Men de jøder som ikke blev overbevist, blev misundelige, tog nogle onde mænd med sig fra torvet og samlede en folkehob. Så gjorde de oprør i hele byen, gik til angreb på Jasons hus og prøvede at føre dem ud til folket. 6 Men da de ikke fandt dem, drog de Jason og nogen af brødrene med sig til byens dommere og råbte ud: "Disse som har bragt verden i oprør, er også kommet her. 7 Jason havde haft dem hos sig, og de virker alle i strid med kejserens påbud og siger at der er en anden som er konge - Jesus." 8 Og både folkemængden og lederne i byen blev skræmt da de hørte dette. 9 Da Jason og de andre havde givet sikkerhed for dem, lod de dem gå. 10 Brødrene sendte da straks samme nat Paulus og Silas af sted til Berøa. Da de kom frem, gik de ind i jødernes synagoge. 11 Her var folket mere venligsindede end dem i Tessalonika. De tog imod ordet med al god vilje og granskede i Skrifterne hver dag for at finde ud om det var således. 12 Derfor kom mange af dem til tro, og ikke så få af de fremtrædende græske kvinder og mænd. 13 Men da jøderne fra Tessalonika fik at vide at Guds ord blev forkyndt af Paulus i Berøa, kom de også og hissede folkemængderne op. 14 Da sendte brødrene straks Paulus bort for at han skulle drage til kysten. Men både Silas og Timoteus blev tilbage. 15 De som havde ledt Paulus, førte ham til Athen. Og efter at de havde givet besked til Silas og Timoteus om at komme til ham så hurtigt som mulig, drog de tilbage. 16 Mens Paulus ventet på dem i Athen, blev hans ånd oprørt i ham da han så at byen var fuld af afgudsbilder. 17 Derfor talte han med jøderne i synagogen og med de gudfrygtige, og på torvet talte han daglig med dem som kom forbi. 18 Så var der en del af de epikuræiske og stoiske filosofer som sagde ham imod. Og nogen sagde: "Hvad er det dette snakkehoved vil sige?" Andre sagde: "Han synes at være én som forkynder fremmede dæmoner." Han forkyndte nemlig Jesus og opstandelsen for dem. 19 Og de tog ham med sig og førte ham til Areopagos. Og de sagde: "Kan vi få at vide hvad denne nye lære er, som du taler om? 20 For det du fortæller lyder fremmed i vore ører. Derfor vil vi vide hvad dette betyder." 21 For alle Athenerne og de fremmede som var der, brugte ikke tiden til andet end at fortælle eller høre nyt. 22 Da stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: "Athenere, jeg ser at I i alle ting er meget religiøse. 23 For da jeg gik omkring og så på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med denne indskrift: Til en ukendt gud. Én som I altså tilbeder uden at kende, Ham forkynder jeg jer. 24 Gud, som gjorde verden og alt som er i den, bor ikke i templer gjort med hænder, siden Han er Herre over himmel og jord. 25 Han kan heller ikke tjenes af menneskehænder, som om Han behøvede noget, siden Han selv giver al liv, ånde og alle ting. 26 Han har gjort hvert folkeslag af et blod og ladet dem bo over hele jorden, og har fastsat deres forudbestemte tider og grænserne for jeres bosteder, 27 for at de skulle søge Herren i håb om at de kunne famle sig frem til Ham og finde Ham, selv om Han ikke er langt borte fra en eneste af os. 28 For i Ham er det at vi lever og bevæger os og er til ved, således også nogen af jeres egne digtere har sagt: "For vi er også Hans slægt." 29 Siden er vi altså Guds slægt, burde vi ikke tænke at Guddommen er guld eller sølv eller sten, noget som er formet af menneskets kunst og påfund. 30 Sandelig, disse uvidenhedens tider har Gud båret over med, men nu befaler Han at alle mennesker alle steder skal omvende sig. 31 For Han har fastsat en dag da Han skal dømme verden i retfærdighed ved Den Mand som Han har indsat. Han har givet alle grundlag for at tro dette ved at oprejse Ham fra de døde." 32 Og da de hørte om opstandelse fra de døde, spottede nogen, mens andre sagde: "Vi vil høre dig tale om dette en anden gang." 33 Så drog Paulus bort fra dem. 34 Men nogle mænd slog sig sammen med ham og kom til tro. Blandt dem var areopagitten Dionysios, en kvinde ved navn Damaris og nogen andre sammen med dem.

Apg.18 1 Derefter forlod Paulus Athen og drog til Korint. 2 Og han fandt en jøde ved navn Akvilas, født i Pontos, som nylig var kommet fra Italien med sin hustru Priskilla, siden Klaudius havde befalet at alle jøderne skulle forlade Rom. Og han sluttede sig til dem. 3 Eftersom Paulus havde samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede. De var teltmagere af fag. 4 Og hver sabbat samtalede han i synagogen og overbeviste både jøder og grækere. 5 Da Silas og Timoteus kom fra Makedonien, var Paulus ved Ånden fuldt optaget med at vidne for jøderne om at Jesus er Kristus. 6 Men da de modsagde ham og spottede, rystede han sine klæder og sagde til dem: "Jeres blod skal komme over jeres eget hoved. Jeg er ren. Fra nu af går jeg til hedningene." 7 Og han drog derfra og gik ind i huset til en mand ved navn Justus, en som frygtede Gud. Hans hus lå lige ved siden af synagogen. 8 Krispus, synagogeforstanderen, kom til tro på Herren med hele sit husfolk. Og mange af korinterne hørte, troede og blev døbt. 9 Nu talte Herren til Paulus i et syn om natten: "Vær ikke bange, men tal og ti ikke, 10 for Jeg er med dig, og ingen skal angribe dig eller skade dig. For Jeg har mange folk i denne by." 11 Og han fortsatte der i et år og seks måneder og underviste i Guds ord blandt dem. 12 Da Gallio var prokonsul i Akaia, samlede jøderne sig samstemmigt mod Paulus og førte ham til domstolen. 13 Og de sagde: "Denne mand overtaler mennesker til at tilbede Gud i strid med loven." 14 Og da Paulus skulle til at åbne munden, sagde Gallio til jøderne: "I jøder, hvis det var et spørgsmål om en forbrydelse eller en kriminel gerning, havde der været grund til at jeg skulle tage hensyn til jer. 15 Men hvis det er et spørgsmål om lære og navn og jeres egen lov, så må I ordne det for jer selv. For jeg vil ikke være dommer i sådanne sager." 16 Og han drev dem bort fra domstolen. 17 Da tog alle grækerne synagogeforstanderen Sostenes og slog ham foran dommersædet. Men Gallio brød sig ikke om alt dette. 18 Paulus blev der fortsat i mange dage. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien, og Priskilla og Akvilas var med ham. Han fik klippet sit hår i Kenkreæ, for han havde afgivet et løfte. 19 Og han kom til Efesus og forlod dem der. Men selv gik han ind i synagogen og samtalede med jøderne. 20 Da de bad ham om at blive hos dem lidt længere, samtykkede han ikke i det, 21 men han tog afsked med dem idet han sagde: "Det er helt nødvendig at jeg fejrer den forestående højtid i Jerusalem. Men jeg skal komme tilbage til jer, om Gud vil." Og så sejlede han fra Efesus. 22 Og da han var kommet i land i Cæsarea og gik op og hilsede på menigheden, drog han ned til Antiokia. 23 Efter at han havde opholdt sig der en tid, forlod han stedet og rejste gennem Galatien og Frygien og styrkede alle disciplene. 24 En jøde ved navn Apollos, født i Alexandria, en veltalende mand som var stærk i Skrifterne, kom nu til Efesus. 25 Denne mand var blevet oplært i Herrens vej. Og eftersom han var brændende i Ånden, talte og lærte han nøje om det som havde med Herren at gøre, selv om han kun kendte til Johannes' dåb. 26 Så begyndte han at tale frimodigt i synagogen. Da Akvilas og Priskilla havde hørt ham, fik de fat i ham og forklarede ham nøjere om Guds vej. 27 Og da han ønskede at drage over til Akaia, skrev brødrene og opmuntrede disciplene til at tage vel imod ham. Og da han kom frem, blev han til stor hjælp for dem som var kommet til tro ved nåden. 28 For med stor kraft tilbageviste han jøderne offentligt, idet han beviste ud fra Skrifterne at Jesus er Kristus.

Apg.19 1 Og det skete mens Apollos var i Korint, at Paulus kom til Efesus efter at have rejst gennem de øvre distrikter. Og da han fandt nogle disciple der, 2 sagde han til dem: "Fik I Den Hellige Ånd da I kom til troen?" Da sagde de til ham: "Vi har ikke engang hørt at der findes en Hellig Ånd." 3 Og han sagde til dem: "Hvad blev I da døbt med?" De sagde: "Med Johannes' dåb." 4 Da sagde Paulus: "Johannes døbte med omvendelsens dåb. Og han sagde til folket at de skulle tro på Ham som skulle komme efter ham, det er: på Kristus Jesus." 5 Da de hørte dette, blev de døbt til Herren Jesu navn. 6 Og da Paulus havde lagt hænderne på dem, kom Den Hellige Ånd over dem, og de talte med tunger og profeterede. 7 Disse mænd var omkring tolv til sammen. 8 Og han gik ind i synagogen og talte frimodig der i tre måneder. Han samtalte og overbeviste om alt det som havde med Guds rige at gøre. 9 Men fordi nogle af dem forhærdede sig og ikke troede, men talte ondt om Vejen overfor folkemængden, drog han bort fra dem og trak disciplene tilbage. Og hver dag førte han samtaler i Tyrannus' skole. 10 Dette fortsatte i to år, således at alle som boede i Asien, hørte ordet om Herren Jesus, både jøder og grækere. 11 Gud gjorde også umådelige store gerninger ved Paulus' hænder, 12 således at selv tørklæder eller arbejdsforklæder som han havde haft på sig, blev bragt til de syge, og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud af dem. 13 Nogle af de omrejsende jødiske dæmonuddriverne begyndte da selv at påkalde Herren Jesu navn over dem som havde onde ånder. De sagde: "Vi driver jer ud ved den Jesus som Paulus forkynder." 14 Der var syv sønner af Skevas, en jødisk ypperstepræst, som gjorde dette. 15 Og den onde ånd svarede og sagde: "Jesus kender jeg, og Paulus ved jeg hvem er, men hvem er I?" 16 Manden som den onde ånd var i, fór da på dem, og fik magten over dem, således at de flygtede nøgne og sårede ud af huset. 17 Dette blev kendt for alle jøder og grækere som boede i Efesus. Og frygt kom over dem alle, og Herren Jesu navn blev ophøjet. 18 Og mange af dem som var kommet til tro, kom og bekendte og fortalte om sine gerninger. 19 Også mange af dem som havde drevet med trolddomskunster, samlede sine bøger sammen, kom med dem og brændte dem mens alle så på. Og de regnede værdien af dem ud, og de fandt at de samlet kom på i halvtreds tusind sølvstykker. 20 Således fik Herrens ord mægtig fremgang og vandt sejr. 21 Da dette var fuldført, bestemte Paulus sig i Ånden for at han ville drage til Jerusalem efter at han havde rejst gennem Makedonien og Akaia. Han sagde: "Efter at jeg har vært der, må jeg også se Rom." 22 Så sendte han Timoteus og Erastus, to af dem som tjente ham, til Makedonien. Men selv blev han en tid i Asien. 23 Omtrent på denne tid blev der et stort postyr om Vejen. 24 For en mand ved navn Demetrius, en sølvsmed som lavede sølv-helligdomme for Artemis, skaffede håndværkerne en ikke lille fortjeneste. 25 Han kaldte dem sammen med arbejderne som havde lignende jobs, og sagde: "Mænd, I ved at vi har vor velstand fra dette håndværk. 26 Desuden ser og hører I at ikke bare i Efesus, men over næsten hele Asien har denne Paulus overbevist og vendt mange mennesker bort ved at sige at de ikke er guder, de som er lavet med hænder. 27 Dermed er det ikke bare vort håndværk som står i fare for at komme i vanry, men også templet til den store gudinde Artemis kan blive foragtet, og hendes storhed kan blive revet ned, hende som hele Asien og hele verden tilbeder." 28 Da de hørte dette, blev de fulde af vrede. De råbte og sagde: "Stor er efesernes Artemis!" 29 Nu blev hele byen fyldt af forvirring, og alle stormede samstemmende ind i teateret, efter at de havde grebet makedonierne Gaius og Aristarkus, Paulus' rejsefæller. 30 Og da Paulus ville gå ind til folket, gav disciplene ham ikke lov. 31 Nogle af tjenestemændene fra Asien, som var hans venner, sendte da bud til ham og bad ham om at han ikke måtte prøve at gå ind i teateret. 32 De råbte i munden på hinanden. For forsamlingen var i fuld forvirring, og de fleste af dem vidste ikke hvorfor de var kommet sammen. 33 Og de drog Aleksander ud af folkemængden, og jøderne skubbede ham frem. Og Aleksander gjorde tegn med hånden om at han ønsket at holde sin forsvarstale for folket. 34 Men da de fandt ud at han var jøde, lød det som var det én røst fra alle i omkring to timer: "Stor er efesernes Artemis!" 35 Og da byskriveren havde beroliget folkemængden, sagde han: "Mænd fra Efesus, hvilket menneske er det som ikke ved at efesernes by er tempelvogter for den store gudinde Artemis, og for billedet som faldt ned fra Zeus? 36 Siden dette ikke kan benægtes, må I være stille og ikke gøre noget forhastet. 37 For I har ført disse mænd hid, som hverken er tempelrøvere eller spottere af jeres gudinde. 38 Hvis derfor Demetrius og de håndværkere som er med ham, har sag mod nogen, så afholdes der retsmøder, og der er landshøvdinger. Lad dem komme med sine klagemål mod hinanden. 39 Men hvis I har andre krav at komme med, så skal de afgøres i den lovbestemte forsamling. 40 For vi står i fare for at blive tiltalt for det oprør som fandt sted i dag. Og der er ingen grund vi kan opgive når vi må aflægge regnskab for denne sammenstimlen af mennesker." 41 Og da han havde sagt dette, fik han opløst forsamlingen.

Apg.20 1 Efter at oprøret havde lagt sig, kaldte Paulus disciplene til sig, tog afsked med dem og drog så til Makedonien. 2 Da han havde rejst gennem disse områder og opmuntret dem med mange ord, kom han til Hellas 3 og blev der i tre måneder. Men da lagde jøderne en ondsindet plan mod ham mens han skulle til at sejle til Syrien, bestemte han sig for at drage tilbage gennem Makedonien. 4 Og Sopater fra Berøa fulgte med ham til Asien. Det gjorde også tessalonikerne Aristarkus og Sekundus, Gajus fra Derbe og Timoteus, Tykikus og Trofimus fra Asien. 5 Disse mænd drog i forvejen og ventede på os i Troas. 6 Men vi sejlede ud fra Filippi efter de usyrede brøds dage, og efter fem dage mødte vi dem i Troas, hvor vi blev i syv dage. 7 Den første dag i ugen kom disciplene sammen for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem. Han skulle rejse dagen efter, så holdt han tale helt til midnat. 8 Der var mange lamper i den øvre sal hvor de var samlet. 9 Og i vinduet sad en ung mand ved navn Evtykus. Han faldt i dyb søvn. Og da Paulus talte længe, faldt han sovende ned fra tredje etage, og blev taget død op. 10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham, omfavnede ham og sagde: "Bliv ikke urolige, for hans sjæl er i ham." 11 Da han var kommet op igen, havde brudt brødet, spist og samtalet en lang stund, lige til daggry, drog han af sted. 12 Og de førte den unge mand levende ind, og de blev meget trøstede. 13 Så drog vi i forvejen til skibet og sejlede til Assos. Der skulle vi tage Paulus om bord, for det havde han givet besked om. Selv ønskede han at gå til fods. 14 Og da han mødte os i Assos, tog vi ham om bord og kom til Mitylene. 15 Vi sejlede derfra, og dagen efter havnede vi lige udenfor Kios. Den følgende dag sejlede vi indenom Samos og lå over i Trogillium. Næste dag kom vi til Milet. 16 For Paulus havde bestemt at sejle forbi Efesus, således at han ikke skulle bruge tid i Asien. Han skyndte sig, for om mulig at være i Jerusalem på pinsedagen. 17 Fra Milet sendte han bud til Efesus og kaldte menighedens ældste til sig. 18 Og da de var kommet til ham, sagde han til dem: "I ved hvordan jeg hele tiden har levet blandt jer, fra den første dag jeg kom til Asien, 19 at jeg tjente Herren med al ydmyghed, med mange tårer og prøvelser som mødte mig ved jødernes onde planer. 20 I ved også hvordan jeg ikke holdt noget tilbage af det som kunne være til hjælp, men forkyndte det for jer og underviste jer offentligt så vel som fra hus til hus. 21 Jeg vidnet både for jøder og grækere om omvendelse til Gud og troen på vor Herre Jesus Kristus. 22 Og se, nu rejser jeg til Jerusalem bundet af Ånden, uden at vide hvad som skal ske med mig der. 23 Jeg ved bare dette, at Den Hellige Ånd vidner i hver by og siger at lænker og trængsler venter mig. 24 Men ikke noget af dette gør mig noget. For min egen del har jeg heller ikke livet kært. Derfor kan jeg med glæde afslutte mit løb og den tjeneste som jeg modtog fra Herren Jesus: at vidne om Guds nådes evangelium. 25 Og se, nu ved jeg at ingen af jer som jeg har gået omkring iblandt og forkyndt Guds rige for, skal se mit ansigt mere. 26 Derfor vidner jeg for jer på denne dag at jeg er uskyldig i alles blod. 27 For jeg har ikke holdt noget tilbage, men forkyndt jer hele Guds råd. 28 Derfor, giv akt på jer selv og på hele den flok som Den Hellige Ånd har sat jer som tilsynsmænd for, for at vogte Guds menighed som Han købte med Sit eget blod. 29 For dette ved jeg: Efter min bortgang skal glubske ulve komme ind blandt jer, og de vil ikke spare flokken. 30 Også blandt jer selv skal der fremstå mænd som fører falsk tale for at drage disciplene med sig. 31 Vær derfor vågne, og husk at i tre år holdt jeg ikke op med at advare hver enkelt med tårer nat og dag. 32 Så nu, brødre, overgiver jeg jer til Gud og til Hans nådes ord, som er i stand til at opbygge jer og give jer arv blandt alle dem som er helliget. 33 Jeg har ikke tragtet efter sølv eller guld eller klæder fra nogen. 34 Ja, I ved selv at disse hænder har sørget både for mit behov og for det behov de havde som var med mig. 35 Ved arbejde har jeg således på alle måder vist jer at I må støtte de svage. Og husk Herren Jesu ord, at Han sagde: "Det er saligere at give end at modtage."" 36 Og da han havde sagt dette, knælede han ned og bad sammen med dem alle. 37 Og de alle græd åbenlyst, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. 38 Mest af alt sørgede de over de ord han havde talt, om at de aldrig mere skulle få se hans ansigt. Og de fulgte ham til skibet.

Apg.21 1 Da vi nu havde løsrevet os fra dem og satte sejl, holdt vi direkte kurs og kom til Kos. Dagen efter kom vi til Rhodos og derfra til Patara. 2 Og da vi fandt et skib som skulle sejle over til Fønikien, gik vi om bord i det og satte sejl. 3 Da vi havde fået Kypern i sigte, styrede vi forbi øen på bagbords side, sejlede videre til Syrien og gik i land ved Tyrus, for der skulle skibet losse sin last. 4 Og da vi fandt nogle disciple, blev vi der i syv dage. De sagde til Paulus ved Ånden at han ikke måtte drage op til Jerusalem. 5 Da disse dage var til ende for os, brød vi op og drog videre. Og de fulgte os alle, sammen med hustruer og børn, til vi var ude af byen. Og vi knælede ned på stranden og bad. 6 Da vi havde taget afsked med hinanden, gik vi om bord i skibet, og de vendte hjem igen. 7 Og da vi havde afsluttet vor rejse fra Tyrus, kom vi til Ptolenais. Her hilste vi på brødrene og blev hos dem én dag. 8 Næste dag rejste vi som var i følge med Paulus, videre og kom til Cæsarea. Der tog vi ind i huset til evangelisten Filip. Han var en af de syv, og vi blev hos ham. 9 Denne mand havde fire døtre som var jomfruer, og de havde profetiens gave. 10 Vi blev der i mange dage, og på den tid kom en profet ved navn Agabus ned fra Judæa. 11 Da han var kommet til os, tog han bæltet til Paulus, bandt sine hænder og fødder og sagde: "Så siger Den Hellige Ånd: Således skal jøderne i Jerusalem binde den mand som ejer dette bælte, og overgive ham i hedningernes hænder." 12 Da vi hørte dette, tryglet vi ham, både vi og de som var fra det sted, om at han ikke drager op til Jerusalem. 13 Da svarede Paulus: "Hvad mener I med at græde og derved knuse mit hjerte? For jeg er rede, ikke bare til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld." 14 Så da han ikke lod sig overtale, gav vi os og sagde: "Ske Herrens vilje!" 15 Da disse dage var gået, gjorde vi klar til afrejse og drog så op til Jerusalem. 16 Også nogle af disciplene fra Cæsarea slog følge med os. De havde Mnason fra Kypern med sig, en af de første disciple, som vi skulle bo hos. 17 Og da vi var kommet til Jerusalem, tog brødrene imod os med glæde. 18 Dagen efter gik Paulus sammen med os ind til Jakob, og alle de ældste var til stede. 19 Da han havde hilst på dem, fortalte han nøje om alt det som Gud havde gjort blandt hedningerne ved hans tjeneste. 20 Og da de hørte det, ærede de Herren. Og de sagde til Paulus: "Du ser, bror, hvor mange titusinder jøder som er kommet til tro, og de er alle nidkære for loven. 21 Men de har hørt om dig at du lærer alle jøderne som er ude blandt hedningene, at de skal forlade Moses, og at du siger de ikke skal omskære deres børn eller leve efter skikkene. 22 Hvad så? Forsamlingen samles helt sikkert, for de vil høre at du er kommet. 23 Gør derfor det vi siger til dig: Vi har fire mænd her som har aflagt et løfte. 24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem, og betal deres udgifter således at de kan barbere deres hoveder. Således kan alle få at vide at det de har hørt om dig, ikke er tilfældigt, men at du også selv lever ret og holder loven. 25 Men når det gælder hedningerne som er kommet til tr